Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. februar 2004

1. Orientering om undersøgelserne af lægekonsulentens arbejde i Lokalcentret Ydre Nørrebro (Bilag - delvis lukket ) FAU 70/2004 J.nr. 70/2004

INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning

RESUME
Resultatet af undersøgelserne viser efter forvaltningens vurdering:  at den måde lægekonsulentordningen har fungeret på i de undersøgte sager ikke har krænket borgerens retssikkerhed, selv om der i visse sager er sket en sagsbehandling, der ikke har været i overensstemmelse med de vejledende retningslinier fra Socialministeriet og FAKIR 
at lægekonsulenten i de undersøgte sager kun i et tilfælde har haft en samtale med borgeren (den 16. november 1988 – dvs. før de nugældende vejledende retningslinier fra Socialministeriet forelå). 

Der er således ikke forhold, der tyder på, at lægekonsulenten i de undersøgte sager i øvrigt har undersøgt eller behandlet borgeren.

at der ikke er forhold der tyder på, at lægekonsulenten har været inhabil i de undersøgte sager at lægekonsulentens udtalelser og anbefalinger i nogle af de undersøgte sager, ligger udover, hvad der efter forvaltningens opfattelse falder indenfor rammerne af lægekonsulentens arbejde og retningslinierne i FAKIR. I den overvejende del heraf er lægekonsulentens udtalelse og anbefaling begunstigende for borgeren.
at der foreligger tilsvarende udtalelser fra andre læger, f. eks. Revacentrets lægekonsulent, praktiserende læger og speciallæger
at lægekonsulenten ikke har truffet afgørelser i nogle af de undersøgte sager
at lægekonsulentens skøn ikke er anvendt som begrundelse i afgørelserne til borgerne, men at skønnet i to tilfælde indgår i begrundelsen, uden at dette giver borgeren indtryk af, at det dermed er lægekonsulenten, der har truffet afgørelsen. I et tilfælde har lokalcentret uddybet en afgørelse (i forbindelse med behandlingen af en klagesag), hvor der er henvist til lægekonsulentens lægefaglige vurdering. Forvaltningen vurderer, at dette falder inden for rammerne i punkt 3 i Socialministeriets skrivelse af den 21. marts 2003 med orientering om lægers rolle i sager om førtidspension. 

I 6 ud af de 27 undersøgte sager har egen læge eller en speciallæge anbefalet fleksjob, førtidspension, fleksjob eller arbejdsprøvning. Dette er i modstrid med Socialministeriets vejledning om lægers rolle i sociale sager og aftalen om det social-lægelige samarbejde. 

Det er forvaltningens opfattelse, at den praksis som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i en årrække har lagt til grund for anvendelse af lægekonsulenter er både fornuftig og generelt medvirker til en kvalificering af sagsbehandlingen i de borgerrettede sager, og dermed sikrer en både bedre og hurtigere betjening af borgeren. Den medvirker endvidere til, at der kan træffes korrekte afgørelser, og den konkrete anvendelse af lægekonsulenten styrker borgerens retssikkerhed.

De to undersøgelser af lægekonsulentens arbejde giver efter forvaltningens opfattelse ikke grundlag for en ændring af den nuværende praksis herunder retningslinierne i FAKIR. Den aktuelle debat om lægekonsulentens arbejde har imidlertid tydeliggjort behovet for revision af reglerne fra Socialministeriet. Det er efter forvaltningens opfattelse ikke hensigtsmæssigt med de nugældende retningslinier, som alle er på vejledningsniveau, hvor det er umuligt at gennemskue, hvilket lovgrundlag Socialministeriet baserer sin vejledning på. 

Lægekonsulentens rolle vil i forbindelse med revision af vejledningen om det social-lægelige samarbejde blive drøftet med Socialministeriet i KL regi, ligesom lægekonsulentens rolle og kompetence indgår i et kommissorium i en arbejdsgruppe i Arbejdsmarkedsstyrelsens regi, hvor forvaltningen også er repræsenteret. 

Forvaltningen vil følge dette arbejde tæt og når resultatet heraf foreligger tage stilling til, om der skal ske ændringer i hidtidig praksis, hvilket Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vil blive orienteret om. 

Forvaltningen er i øvrigt bekendt med, at Socialministeren den 29. januar 2004 skal i samråd i Folketinget om lægekonsulenter.

Forvaltningen vil afholde et møde med centercheferne og lægekonsulenterne, hvor rollefordelingen mellem teammedarbejdere og lægekonsulent vil blive gennemgået.

Forvaltningen vil endvidere hurtigst muligt tage initiativ til, at praktiserende læger og speciallæger bliver orienteret om de gældende retningslinier.

Forvaltningsledelsen vil hurtigst muligt afholde en samtale med lægekonsulenten, blandt andet om hvilke formuleringer i sagerne, som anses for passende i den brugerrettede forvaltning. 

SAGSBESKRIVELSE
Foranlediget af en artikel i Jyllandsposten (JP-København) den 18. december 2003, hvor der bl.a. rejses kritik af lægekonsulentens arbejde i Lokalcentret Ydre Nørrebro har forvaltningen foretaget en undersøgelse af 27 tilfældigt udvalgte sager fra Lokalcentret Ydre Nørrebro fra perioden 1988 til 4. december 2003, hvor lægekonsulenten har været involveret.

Forvaltningen har endvidere foretaget en sideløbende undersøgelse af sager, som dels har været omtalt i medierne i forbindelse med den aktuelle debat, og dels som er registreret som klager over lægekonsulenten.

Forvaltningen har derudover på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 21. januar 2004 givet en generel redegørelse om de lægefaglige konsulenters arbejde i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Redegørelsen er efter anmodning tilsendt Socialministeriet til orientering den 23. januar 2004, således at den kan indgå i det videre arbejde i KL-regi. 

Undersøgelsen af lægekonsulentens arbejde i de 27 tilfældigt udvalgte sager vedlægges som bilag. En række af bilagene til undersøgelsen indeholder personfølsomme oplysninger, som ikke kan anonymiseres, således at de pågældende borgere ikke kan identificeres. Bilagene til undersøgelsen er derfor delvist lukket.

Resultatet af denne undersøgelse viser efter forvaltningens vurdering:

at den måde lægekonsulentordningen har fungeret på i de undersøgte sager ikke har krænket borgerens retssikkerhed, selv om der i visse sager er sket en sagsbehandling, der ikke har v&a elig;ret i overensstemmelse med de vejledende retningslinier fra Socialministeriet og FAKIR 
at lægekonsulenten i de undersøgte sager kun i et tilfælde har haft en samtale med borgeren (den 16. november 1988 – dvs. før de nugældende vejledende retningslinier fra Socialministeriet forelå). Der er således ikke forhold, der tyder på, at lægekonsulenten i de undersøgte sager i øvrigt har undersøgt eller behandlet borgeren.
at der ikke er forhold der tyder på, at lægekonsulenten har været inhabil i de undersøgte sager
at lægekonsulentens udtalelser og anbefalinger i nogle af de undersøgte sager, ligger udover, hvad der efter forvaltningens opfattelse falder indenfor rammerne af lægekonsulentens arbejde og retningslinierne i FAKIR. I den overvejende del heraf er lægekonsulentens udtalelse og anbefaling begunstigende for borgeren.
at der foreligger tilsvarende udtalelser fra andre læger, f. eks. Revacentrets lægekonsulent, praktiserende læger og speciallæger

at lægekonsulenten ikke har truffet afgørelser i sagerne
at lægekonsulentens skøn ikke er anvendt som begrundelse i afgørelsen til borgeren, men at skønnet i to tilfælde indgår i begrundelsen, uden at dette giver borgeren indtryk af, at det dermed er lægekonsulenten, der har truffet afgørelsen. I et tilfælde har lokalcentret uddybet en afgørelse (i forbindelse med behandlingen af en klagesag), hvor der er henvist til lægekonsulentens lægefaglige vurdering. 
Forvaltningen vurderer, at dette falder inden for rammerne i punkt 3 i Socialministeriets skrivelse af den 21. marts 2003 med orientering om lægers rolle i sager om førtidspension. 

Det bemærkes, at der i nogle af de undersøgte sager forekommer udtalelser fra lægekonsulenten, som ikke kan anses for hensigtsmæssige i den brugerrettede forvaltning.

I 6 ud af de 27 undersøgte sager har egen læge eller en speciallæge anbefalet fleksjob, førtidspension, fleksjob eller arbejdsprøvning. Dette er i modstrid med Socialministeriets vejledning om lægers rolle i sociale sager. 

Undersøgelsen af de 27 tilfældigt udvalgte sager har været sendt til udtalelse hos centerchef Bodil Vendel i Lokalcentret Ydre Nørrebro. 

Centerchefen har afgivet en udtalelse den 26. januar 2004 (bilag – åbent), vedlagt en oversigt over tildelte og afviste pensioner i perioden fra den 1. juli 2003 til den 16. december 2003 (bilag - lukket). Heraf fremgår blandt andet, at lokalcentrets pensionsteam fra den 1. juli 2003 til den 16. december 2003 har behandlet i alt 132 sager fordelt på henholdsvis 113 førtidspensionssager og 19 fleksjobsager. Der er bevilget førtidspension (eller forhøjelse heraf) i 68 tilfælde, og givet afslag i 21 tilfælde. Det svarer til, at der tilkendes førtidspension (eller forhøjelse heraf) i 60,17% af tilfældene. Der er i samme periode bevilget fleksjob i 16 tilfælde. Der er givet afslag i et tilfælde, og to sager er udsat. Det svarer til, at der bevilges fleksjob i 84,21% af tilfældene. 

Centerchefen anfører endvidere, "Resultatet af undersøgelsen af de 27 tilfældigt udvalgte sager i lokalcentret Ydre Nørrebro repræsenterer efter min opfattelse den praksis, der eksisterer i centret herunder lægekonsulentens rolle i forbindelse med ansøgninger om førtidspension m. fl." og "Centret afgør ca. 226 sager om året, hvoraf 136 får tilkendt pension svarende til ca. 60%, medens 42 sager får afslag svarende til 18,58% og 48 udsættes på yderligere behandling svarende til 21,23%.

Dette resultat peger på et rimeligt aktivitetsniveau på centret, og resultatet tyder ikke på, at borgerens retssikkerhed bliver tilsidesat eller krænket, jf. antallet af tilkendte førtidspensioner".

I forbindelse med arbejdsevnemetodens implementering i lokalcentret anføres endvidere "……Selvom der har været gennemført informationskampagner i forbindelse med gennemførelsen af arbejdsevnemetoden, så kunne noget tyde på, at lokalcentret ikke i tilstrækkelig grad har informeret de praktiserende læger om metoden og de skift, der er sket. Lokalcentret har derfor allerede planlagt et socialt/lægeligt samarbejdsmøde i foråret 2004 med de praktiserende læger i lokalområdet, hvor der bl. a. orienteres om arbejdsevnemetoden.

Afslutningsvis anfører centerchefen, at "Resultatet af undersøgelsen viser imidlertid også, at lægekonsulentens udtalelser og bemærkninger i nogle situationer ligger udenfor Socialministeriets vejledende retningslinier. Selvom det i den overvejende del af sagerne har været begunstigende for borgeren, og selvom disse bemærkninger og udtalelser også skal ses i sammenhæng med lægekonsulentens meget brede erfaring på området, så vil jeg naturligvis i en drøftelse med lægekonsulenten sikre mig, at lokalcentret Ydre Nørrebro levet op til Socialministeriets vejledende retningslinier, og at lægekonsulentens formuleringer lever op til god forvaltningsskik. 

Undersøgelsen er ligeledes sendt til udtalelse hos lægekonsulenten, hvis udtalelse af den 27. januar 2004 vedlægges som bilag (åbent).

Forvaltningen har endvidere foretaget en sideløbende undersøgelse af sager, som dels har været omtalt i medierne i forbindelse med den aktuelle debat, og dels som er registreret som klager over lægekonsulenten. Undersøgelsen som reelt vedrører to sager vedlægges som bilag (lukket). Selvom den ene af sagerne har været omtalt i medierne, og borgeren i den anden har lagt en række sagsakter på internettet indeholder undersøgelsen personfølsomme oplysninger udover det der er offentliggjort, der selv i anonymiseret form er identificerbare og undersøgelsen indgår derfor i bilag, som lukket.

Denne undersøgelse har ikke været udsendt til udtalelse hos centerchefen eller lægekonsulenten.

Undersøgelsen er foretaget sideløbende med den oprindelige undersøgelse, og omfatter yderligere 3 sager (reelt 2), som lægekonsulenten har været involveret i.

Den ene sag er en sag som bl. a. har været omtalt i Jyllandsposten (JP-København) den 20. december 2003. 

Sagsforløbet i denne sag rejser problemer i forhold til lægekonsulenter og sagsbehandlingen generelt.

Lægekonsulenten har f.eks. udtalt at :"Der er ikke grundlag for rejsning af sag om FØP." Revacentrets lægekonsulent har jf. sagsakterne den 4. september 2002 angiveligt bl. a. udtalt, at "Det drejer sig om den formodede nervelidelse, der vil berettige til mellemste føp."

Disse udtalelser rejser det formelle problem, om der i udtalelserne ligger, at det er underforstået, at der er tale om rent lægelige vurderinger af det helbredsmæssige grundlag for førtidspension. I så fald er der efter forvaltningens opfattelse ikke uoverensstemmelse med Socialministeriets retningslinjer.

Der synes at være lagt betydelig vægt på lægekonsulentens udtalelser i denne sag, men da der ikke er truffet nogen afgørelse, har lægekonsulenten heller ikke afgjort sagen. 

Der burde være truffet afgørelse i sagen og kvalitetskorpset har anmodet lokalcentret om at afgøre sagen snarest muligt.

Der er intet i sagsakterne, der viser at lægekonsulenten har haft en samtale med den pågældende.

Den anden sag er den eneste sag, som forvaltningen har registreret som en klage over lægekonsulenten, og det har i forbindelse med undersøgelsen vist sig, at klagen efter alt sandsynlighed vedrører den samme sag som den tredje. 

Klagen blev indgivet i december 2001 af en borger bosiddende i Århus på vegne af en herboende borger. Det var på daværende tidspunkt ikke muligt at identificere den pågældende sag. Svaret til klageren var derfor udformet som et generelt svar. I forbindelse med denne undersøgelse har det vist sig, at der formentlig er tale om den samme sag som den tredje hvortil der henvises. 

Den tredje sag er en sag, hvor borgeren har indlagt sagsakter på internettet. Det er den samme borger, som i brev af den 18. december 2003 har klaget til centerchefen i Lokalcentret Ydre Nørrebro over sagsbehandlingen i sin førtidspensionssag. 

Lægekonsulenten har i nogle tilfælde udtalt sig socialfagligt i den undersøgte sag. Eksempelvis i skøn af den 13. oktober 1992 "På det foreliggende intet grundlag for helbredsbetinget FTP. Kl. bør tilskyndes til at gå i arbejde igen så hurtigt som muligt…. plejer arbejdsmarkedstilknytningen at blive truet på længere sigt. Dette lader desværre sig til at være tilfældet i forhold til denne kl., hvorfor jeg foreslår, at man overvejer at inddrage kl.s dagpenge." og den 1. april 1997 "…Konklusivt er der herefter ikke grundlag for at ændre den tidligere anbefaling om indstilling til afslag på ansøgning om førtidspension." Dette er ikke i overensstemmelse med hvad der efter forvaltningens opfattelse er lægekonsulentens opgave. Derimod er udtalelsen den 17. juli 2001 "Som tidligere kan helbredsforholdene ikke støtte en rejsning af sag om FØP." muligvis inden for rammerne. 

Det bemærkes, at udtalelsen fra den 13. oktober 1992 ligger forud for de nugældende retningslinier fra Socialministeriet.

Borgerens praktiserende læge har i en statusattest af den 11. april 2003 i punkt B under "Vurdering af helbredsforholdenes betydning for sagen (der angives ikke en vurdering af en evt. social ydelses art og omfang) udtalt følgende: "Mener der skal rejses førtidspensionssag." Denne begunstigende vurdering er i modstrid med forvaltningens opfattelse af, hvad der er den praktiserende læges eller speciallæges opgave. 

Det fremgår ikke af akterne, at lægekonsulenten har haft borgeren til samtale, og der er ikke henvist til lægekonsulentens vurderinger i afgørelsen til borgeren af den 3. december 2003. Der er intet i de foreliggende sagsakter, der indikerer, at det er lægekonsulenten, der har truffet denne afgørelse.

Forvaltningen vurderer derfor ikke, at lægekonsulentens arbejde i den undersøgte sag giver anledning til kritik, udover hvad angår de socialfaglige udtalelser.

Forvaltningens konklusion:

Den praktiske sagsbehandling i sociale sager generelt og specielt i førtidspensionssager er uhyre kompliceret, og en afgørelse om eksempelvis førtidspension har vidtrækkende konsekvenser for den enkelte borger. Forvaltningen lægger derfor stor vægt på at borgerens retssikkerhed tilgodeses.

Det er forvaltningens opfattelse, at den praksis som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i en årrække har lagt til grund for anvendelse af lægekonsulenter er både fornuftig og generelt medvirker til en kvalificering af sagsbehandlingen i de borgerrettede sager, og dermed sikrer en både bedre og hurtigere betjening af borgeren. Den medvirker endvidere til, at der kan træffes korrekte afgørelser, og den konkrete anvendelse af lægekonsulenten styrker borgerens retssikkerhed.

De to undersøgelser af lægekonsulentens arbejde giver efter forvaltningens opfattelse ikke grundlag for en ændring af den nuværende praksis herunder retningslinierne i FAKIR. Den aktuelle debat om lægekonsulentens arbejde har imidlertid tydeliggjort behovet for revision af reglerne fra Socialministeriet. Det er efter forvaltningens opfattelse ikke hensigtsmæssigt med de nugældende retningslinier, som alle er på vejledningsniveau, hvor det er umuligt at gennemskue, hvilket lovgrundlag Socialministeriet baserer sin vejledning på. Et eksempel på uhensigtsmæssigheden i de nuværende regler er, at en lægekonsulent ifølge Socialministeriet gerne må have en samtale med en borger, men lægekonsulenten må efter ministeriets opfattelse ikke undersøge eller diagnosticere borgeren. I praksis kan det være vanskeligt at adskille en samtale med en psykiatrisk lægekonsulent fra en undersøgelse. 

Regeringen har i forbindelse med handlingsplanen i december 2003 "Det gør vi ved sygefraværet" nedsat en række arbejdsgrupper, hvoraf den ene skal komme med forslag til modernisering af lægeerklæringerne og til bedre/hurtigere at tilvejebringe lægelige oplysninger i øvrigt. Formandskabet for arbejdsgruppen varetages af Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet Af arbejdsgruppens oprindelige kommissorium fremgår blandt andet, at arbejdsgruppen skal stille forslag til, hvordan samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende læger styrkes, herunder drøfte lægekonsulentens rolle. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen repræsenterer Københavns- og Frederiksberg kommune i arbejdsgruppen, og har bl. a. peget på vigtigheden af, at lægekonsulentens kompetenceforhold klarlægges. Dette indgår nu i kommissoriet, som har fået tilføjet følgende passus "Kompetencefordelingen mellem kommunen og lægen, herunder kommunens lægekonsulent bør præciseres."

Derudover vil lægekonsulentens rolle blive taget op til drøftelse med Socialministeriet i KL regi i Kontaktudvalget for det Social-lægelige samarbejde med Den Almindelige Danske Lægeforening, KL og Københavns- og Frederiksberg Kommuner i forbindelse med den igangværende revision af vejledningen til attestsamarbejdet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen repræsenterer Københavns Kommune i Kontaktudvalget.

Forvaltningen vil følge dette arbejde tæt og når resultatet heraf foreligger tage stilling til, om der skal ske ændringer i hidtidig praksis, hvilket Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vil blive orienteret om. 

Forvaltningen er i øvrigt bekendt med, at Socialministeren den 29. januar 2004 skal i samråd i Folketinget om lægekonsulenter.

Forvaltningen vil afholde et møde med centercheferne og lægekonsulenterne, hvor rollefordelingen mellem teammedarbejdere og lægekonsulent vil blive gennemgået.

Forvaltningen vil endvidere hurtigst muligt tage initiativ til, at praktiserende læger og speciallæger bliver orienteret om de g&aeli g;ldende retningslinier.

Forvaltningsledelsen vil hurtigst muligt afholde en samtale med lægekonsulenten, blandt andet om hvilke formuleringer i sagerne, som anses for passende i den brugerrettede forvaltning. 

MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI
Ingen

BILAG (delvist lukket)
Undersøgelsen af lægekonsulentens arbejde i Lokalcentret Ydre Nørrebro i 27 tilfældigt udvalgte sager samt følgende bilag til undersøgelsen:
- Artikel fra Jyllandsposten (JP-København) den 18. december 2003
- Skrivelse til lokalcentret af den 18. december 2003
- Diverse Socialministerielle vejledninger og uddrag af FAKIR 
- Skrivelse af den 19. december 2003 fra centerchefen vedr. udvælgelse af 
sager - lukket
- Skrivelse af den 18. december 2003 fra teamchefen vedr. udvælgelse af sager
- Skematisk oversigt over de undersøgte sager, januar 2004 - lukket
- Sagsakter fra de 27 undersøgte sager - lukket 

Udtalelse af den 26. januar 2004 fra centerchef Bodil Vendel 

Oversigt over tildelte og afviste pensioner i perioden fra den 1. juli 2003 til den 16. december 2003 vedlagt centerchef Bodil Vendels udtalelse af den 26. januar 2004 - lukket 

Udtalelse af den 27. januar 2004 fra lægekonsulenten

Undersøgelsen med bilag af de 3 sager, som forvaltningen har registreret som klager over lægekonsulentens arbejde i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, eller som aktuelt har været omtalt i medierne. - lukket

Grethe Munk / Torben Brøgger
Link

Kort kommentar her til ovenstående af Per C:

Ikke overraskende med svarene i denne undersøgelse. Og ej heller om de nævnte sager.  For det er jo forvaltningen selv der jo har stået for undersøgelsen. Og så det jo klart at den kommer frem til svarene. Sagerne bør og burde havde været undersøgt nærmere af en uvildig instans.  Det giver ikke resttryghed når en instans skal undersøge om sine egne forhold og klager der indgives mod dem som ovennævnte. 

At lægekonsulenternes skøn m.v. ikke indgår i vurderingen af sagerne tror jeg ej på heller. For hvorfor skal de så påskrive sådanne skøn? Men klart at svaret måtte være sådan. 

Jeg er fortsat overbevist om at det skrevne i papirerne fra lægekonsulenter har en stor indflydelse når teamet skal afgøre en sag. (Det er jo da indlysende, at det ikke vil fremgå i en afgørelse at der er sket en afgørelse også på Lægekonsulentens bemærkninger m.v. Forvaltningen forstår jo at dække sig ind med kun at skrive at afgørelsen er foretaget af teamet.) 

Undersøgelsen til d.d. er ikke det papir værd den står beskrevet på. Borgerens retssikkerhed er skam ikke bestyrket med de ord der står skrevet i dette fra Grethe Munk / Torben Brøgger.

Ret interessante spørgsmål og især svar.

Spm. nr. S 582

Til socialministeren (7/11 03) af:

Line Barfod (EL):

»Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at de lægeerklæringer, udstedt af speciallæger og praktiserende læger, som danner grundlag for afgørelser i socialforvaltningers afgørelser, ikke tillægges en subjektiv vurdering af de af kommunerne ansatte lægekonsulenter?«

Begrundelse

Der er gentagne gange, senest i Glostrup, rejst tvivl om lægekonsulenternes rolle, og hvorvidt lægekonsulenterne udelukkende oversætter andre lægers erklæringer, eller om de medvirker med en egen vurdering af sagen. I så fald på et grundlag hvor konsulenten aldrig har mødt patienten.

Spørgeren er bekendt med, at Socialministeriet har bedt Glostrup Kommune om en redegørelse, men er interesseret i, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at lægekonsulenterne kun oversætter.

Svar (17/11 03)

Socialministeren (Henriette Kjær):
Det kan oplyses, at det i foråret 2003 i en orienteringsskrivelse, som blev sendt til samtlige kommuner, blev indskærpet, hvilken rolle lægekonsulenter og læger har i sociale sager. Skrivelsen vedlægges til orientering.

Af orienteringsskrivelsen fremgår bl.a., at det er pensionsmyndigheden, der har afgørelseskompetencen og som beslutter, hvordan sagen oplyses. Det fremgår tillige, at lægekonsulenter ikke har afgørelseskompetence, og ikke må udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser.

Det fremgår endvidere af skrivelsen, at lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser.

Det er min forventning, at kommunerne vil efterleve de retningslinier som klart fremgår af den vedlagte skrivelse. Jeg har ikke planer om generelle initiativer på dette område, men følger naturligvis op i konkrete sager.

Bilag

Til samtlige kommuner m.fl.
Socialministeriet

Departementet

21. marts 2003

Orientering om lægers rolle i sager om førtidspension

Som bekendt er førtidspensionsreformen trådt i kraft den 1. januar 2003 og dermed arbejdsevnekriteriet for tilkendelse af førtidspension. I anledning af førtidspensionsreformen udsendes hermed en orientering om lægers rolle i sager om førtidspension.

Efter reformen skal kommunen benytte arbejdsevnemetoden til udvikling og vurdering af borgerens arbejdsevne i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension. Kernen i arbejdsevnemetoden er borgerens ressourceprofil, som består af 12 elementer, hvoraf helbred er et element. Kommunen skal gå i dialog med borgeren om pågældendes ressourcer, barrierer og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet.

Retningslinjerne om lægekonsulenter og lægers rolle i sociale sager er ikke ændret med førtidspensionsreformen. Retningslinjerne fremgår af følgende tekster, som kan findes på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk :

Socialministeriets Vejledning om social pension 
Vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003 
Skrivelsen »Orientering om lægers opgaver i pensionssager« af 27. januar 1998 
Fælleserklæringen mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Socialministeriet om lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager, nov. 1998
Det er vigtigt for kvaliteten i afgørelser om førtidspension, at disse retningslinjer efterleves. Pensionsmyndigheden har til opgave at sørge for, at det klart og tydeligt fremgår, hvem der har truffet afgørelse i en sag om førtidspension og på hvilket grundlag.

Tre retningslinjer skal særligt fremhæves 

Lægekonsulenten må ikke træffe afgørelse om førtidspension og må ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser. 
Når der indhentes oplysninger fra praktiserende læger eller speciallæger, må lægeerklæringerne ud over en beskrivelse af ansøgerens helbredsmæssige forhold ikke indeholde synspunkter eller konklusioner om patientens ret til sociale ydelser. 
Præmisserne for afgørelsen skal fremgå klart og tydeligt af sagen, herunder hvilken betydning helbredsoplysningerne som et delelement i sagen har haft for den samlede vurdering af arbejdsevnen.

1. Lægekonsulenter

Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger. Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv. Lægekonsulenten kan også bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen. 

2. Lægeerklæringer

I sager om førtidspension indhentes ofte lægeerklæringer som dokumentation for helbredets indvirkning på arbejdsevnen. Retningslinjerne for lægeerklæringer fremgår klart og tydeligt af aftalen om Socialt-lægeligt samarbejde mellem Lægeforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns- og Frederiksberg Kommune.

En lægeerklæring må ikke ved sit indhold bidrage til at skabe usikkerhed hos patienten om, at den endelige beslutning om tildeling af sociale ydelser tages af kommunen.

Det påhviler pensionsmyndigheden nøje at beskrive formålet, når den indhenter lægelige oplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger, der er relevante. Lægeerklæringer skal udfærdiges i overensstemmelse med lægelovens forskrifter. Her står der, at lægen omhyggeligt og neutralt skal beskrive sine lægelige iagttagelser om sygdomme eller forhold, som lægen har det fornødne lægelige kendskab til. Lægen kan i relevant omfang beskrive borgerens funktionsniveau i forhold til eventuelt foreliggende sygdomme – herunder også beskrive sygdomsreaktioner ved forskellige arbejdsfunktioner.

Det er vigtigt at pointere, at læger ikke har det fornødne socialfaglige kendskab til arbejdsmarkedet og støttemuligheder efter den sociale lovgivning m.v. til at vurdere, om en borger har ret til førtidspension. Den attestudstedende læge er heller ikke ansvarlig for, at der træffes en juridisk korrekt afgørelse. Kommunen eller ankeinstansen afgør suverænt hvilken social ydelse, borgeren har ret til.

Kommunen skal reagere på lægeerklæringer, der indeholder synspunkter om patientens ret til sociale ydelser, og ikke blot acceptere sådanne erklæringer, der indgår i dokumentationen i sagen. Kommunen kan fx rette henvendelse til den attestudstedende læge og bede om en attest, der er i overensstemmelse med aftalen med Lægeforeningen. Ved strid mellem kommunen og den attestudstedende læge kan attesten indsendes til »Kontaktudvalget« og her vurderes af KL og Lægeforeningen.

Det kan forekomme, at kommunen ikke er enig i den undersøgende læges konklusion om borgerens funktionsevne i forhold til forskellige arbejdsfunktioner. Da må kommunen redegøre for sin vurdering og anføre en faglig forklaring som fx begrunder, hvorfor kommunen ikke finder det dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat på trods af det beskrevne funktionsevnetab. Kommunen kan også pege på, hvorfor borgeren på trods af det beskrevne funktionsevnetab fortsat kan udføre konkret angivne arbejdsfunktioner. Eller kommunen kan vælge at indhente yderligere dokumentation fx ved arbejdsprøvning eller en ny lægeerklæring.

3. Begrundelsen for en afgørelse om førtidspension

En afgørelse om førtidspension skal altid begrundes fagligt og gennemskueligt. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de relevante retsregler, en kort redegørelse vedrørende sagens faktum og en angivelse af de hovedhensyn, der har været bestemmende ved skønsmæssige afgørelser.

Redegørelsen for sagens faktum skal bl.a. indeholde en beskrivelse af, hvilke lægelige oplysninger, der eventuelt er lagt til grund for sagens afgørelse. Dette er især relevant, hvis der foreligger flere indbyrdes modstridende sagkyndige erklæringer.

Hensyn til kommunens økonomi er ikke et gyldigt hensyn ved afgørelser om førtidspension.

Oplysning af sagen og samarbejdet med borgeren

Nogle borgere har den oplevelse, at lægekonsulenten har »tilsidesat« andre lægers erklæringer eller vurderinger.

Ovenfor er beskrevet hvad kommunen kan gøre, hvis en praktiserende læge eller speciallæge i strid med retningslinjerne har anført synspunkter om borgerens ret til sociale ydelser i sin lægeattest. Hvis kommunen beslutter at indhente flere oplysninger om borgerens helbred, kan den - når det er praktisk muligt - give borgeren mulighed for at vælge mellem flere læger inden for samme speciale.

Nogle borgere oplever også, at lægekonsulenten har afgjort deres førtidspensionssag, hvilket klart strider mod retningslinjerne. Disse situationer kan undgås ved, at kommunen klart og tydeligt informerer borgeren om, hvem der har truffet beslutningen og på hvilket grundlag.

Borgeren skal kunne læse ud af oplysningerne i sagen, hvorfor kommunen eventuelt ikke når frem til de samme vurderinger og konklusioner, som en samarbejdspartner fx en læge er nået frem til, selv om de samme beskrivelser lægges til grund.

Socialministeriet kan oplyse, at Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse ud fra princippet om meroffentlighed har valgt at give borgeren mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse. Tilbuddet gives på borgerens anmodning og efter at sagen er afsluttet. Det kan fremme borgerens forståelse af arbejdsdelingen mellem lægekonsulent og sagsbehandler, hvis borgeren får mulighed for at læse lægekonsulentens udtalelse.

Efter arbejdsevnemetoden skal kommunen forsøge at etablere et samarbejde med borgeren baseret på dialog. Hvis borgeren løbende under sagens forløb gøres bekendt med indholdet i de indhentede oplysninger og kommunens vurdering af oplysningerne, vil borgeren ikke få indtryk af, at lægekonsulenten har afgjort sagen, eller at kommunen har tilsidesat lægernes vurderinger.

Relevante beskrivelser af borgerens helbredsforhold må naturligvis ikke tilsidesættes, men skal indgå i dokumentationen som grundlag for afgørelsen. I sidste ende er sagsbehandlerens konkrete henvisninger til de individuelle ressourcer, udviklingsmuligheder og jobmuligheder helt afgørende for, at den socialfaglige helhedsvurdering bliver gennemskuelig for borgeren.

Med venlig hilsen

Mikael Lynnerup Kristensen

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN  for ordinært møde onsdag den 21. januar 2004

3. Medlemsforslag vedrørende lægefaglige konsulenter (Bilag)

FAU 42/2004 J.nr. 26/2004

INDSTILLING

Medlemsforslag vedrørende lægefaglige konsulenter.

(Stillet af Thor Grønlykke, Finn Rudaizky og Taner Yilmaz, (alle A)):

"Socialdemokraterne vil gerne sætte de lægefaglige konsulenters arbejde på dagsordenen på FAU-mødet d. 14 januar. 

I denne forbindelse vil jeg gerne bede forvaltningen om at besvare følgende 
spørgsmål i indstillingen:

1. Hvor mange klagesager har der været over Jens Bangs arbejde? 

2. Hvilke kritikpunter har der været i medierne, nu og tidligere. 

3. Hvor mange af de sager Jens Bang har været involveret i vil det være relevant at gennemgå, 

4. Hvis det skønnes nødvendigt at revurdere alle sager hvor han har været involveret? Hvordan vil det kunne ske? 

5. Hvordan er kompetencen for de lægefaglige konsulenter i Københavns Kommune? 

6. Hvilken kvalitetskontrol er der af arbejdet? 

7. Træffes der nogle foranstaltninger ved klager over en lægefaglig konsulent?  

8. Hvorledes ser forvaltningen på et socialcenters praksis med at lade den lægefaglige konsulent afvise brugere som søger om hjælp?". Kilde

Ovenstående spørgsmål er også stillet til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen den 13. januar 2004 -  Og der svares af Grethe Munk således:

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens svar: 

Ad. 1) 
Der er ikke registreret klager over Jens Bangs arbejde i Lokalcentret Ydre Nørrebro, hvor Jens Bang arbejder. 

I centralforvaltningen er der registreret 1 klage fra 2001. Herudover 

skal det også nævnes, at en borger telefonisk har rettet henvendelse til centralforvaltningen den 11. december 2003 og bl .a. med udgangspunkt i sin egen sag i Lokalcentret Vesterbro klaget over lægekonsulenterne generelt, men også over Jens Bang med henvisning til en sag som en borger har lagt på internettet, og som Jens Bang har udtalt sig i. Der er ligeledes en borger, der mellem jul og nytår 2003 har klaget til Lokalcentret Ydre Nørrebro over Jens Bang, men denne klage vedrører primært selve afgørelsen (afslag på førtidspension) og behandles derfor som en realitetsklage. 

Ad. 2) 
Forvaltningen har foretaget en søgning på INFOMEDIA så langt registret går tilbage. Registret omfatter alle førende dagblade mv., og der fremkommer ikke andre artikler om Jens Bang, end de aktuelle artikler i JP-København. 

Ad. 3) 
Forvaltningen har anset det for relevant og tilstrækkeligt med en gennemgang af 26 vilkårligt udvalgte sager. Gennemgangen omfatter 15 sager om førtidspension, 3 om revalidering, 3 om fleksjob og 5 om sygedagpenge, hvor Jens Bang har været involveret. Sagerne er ved, at blive gennemgået af et kvalitetskorps fra centralforvaltningen. 

Ad. 4) 
Der foreligger ingen opgørelse over det antal sager, som Jens Bang har været involveret i, men det vil antageligt være flere tusinde sager. Der er borgere, der er fraflyttet Lokalcentret Ydre Nørrebros distrikt til en anden kommune, og formentlig også til andre områder i København. 

Hvis man skulle finde disse sager ville det kræve en gennemgang af samtlige af forvaltningens aktive og passive sager. Derudover er problemet, at såfremt brugeren i mellemtiden er flyttet til en anden kommune, er København ikke længere handlekommune, og vil derfor ikke kunne foretage genvurdering af sagen. 

Såfremt man ville begrænse sig til, at gennemgå de aktive og passive sager på Lokalcentret Ydre Nørrebro, vil dette kræve en gennemgang af alle lokalcentres sager om kontanthjælp, revalidering, fleksjob, sygedagpenge og førtidspension. Aktuelt udgør det samlede antal aktive og passive sager i alt 10.401. Dertil kommer arkiverede sager fra centret, hvor Jens Bang evt. også har udtalt sig. 

Sagerne kan fremfindes gennem forvaltningens registre, men skal herefter gennemgås manuelt for at finde ud af om Jens Bang har været involveret. 

Når sagerne er fundet frem skal de gennemgås og vurderes socialfagligt. Det vil være en meget ressourcekrævende opgave, der kræver en socialfaglig indsigt på højt niveau, da sagerne er socialfagligt bredspektrede. 

En sådan gennemgang vil indebære anvendelse af betydelige administrative ressourcer. Det kan i den forbindelse nævnes, at Borgerrepræsentationen i 2001 gav en ekstrabevilling på 7,2 mill.kr. til gennemgang af 5000 førtidspensionssager. En gennemgang af de omtalte sager ville være betydelig mere ressourcekrævende og det ville desuden være tvivlsomt om inden man kan rekrutere medarbejdere med de rette kvalifikationer til opgaven. 

Ad. 5) 
Lægekonsulenters arbejde i forvaltningen består primært i rådgivning og vejledning af teammedarbejderne, men specielt de psykiatriske lægekonsulenter afholder også samtaler med borgerne med et afklarende og ikke behandlingsmæssigt sigte, f. eks. med henblik på en vurdering af behovet for yderligere lægeerklæringer. De skal alene fremkomme med lægefaglige vurderinger. Lægekonsulenterne har ingen indstillings- eller afgørelseskompetence. 

Af bemyndigelsesreglerne i FAKIR fremgår blandt andet, at ”Den kommunale kompetence til at afgøre førtidspensionssager er principielt henlagt til teamchefen. Dette gælder både kompetencen til at påbegynde og afgøre sager om førtidspension. 

Teamchefen kan delegere sin kompetence til en eller flere medarbejdere i teamet, under forudsætning af, at de pågældende har særlige forudsætninger herfor.” 

For så vidt angår delegationen af beslutningskompetencen i førtidspensionssager har Lokalcentret Ydre Nørrebro delegeret denne til det samlede pensionsteam, hvor også Jens Bang indgår. I tilfælde af uenighed er det teammedarbejderne i pensionsteamet fra henholdsvis arbejdsmarkedsteamet og voksenteamet, der har beslutningskompetencen. Jens Bang er ikke tillagt selvstændig kompetence. 

Ad. 6) 
Lægekonsulenternes arbejde kontrolleres på mange niveauer. Eksempelvis internt gennem teamchefen, teamet, pensionsteamene, Den centrale kontrolenhed, kvalitetskonsulenterne, kvalitetssikrerne og revisionen. Eksternt gennem den administrative rekurs (klagesystemet), Folketingets ombudsmand, domstolene og brugerne. 

Ad 7) 
Klager over lægekonsulenten behandles ganske som klager over andre medarbejdere. 
Proceduren er i praksis afhængig af om klagen er rettet til borgmester, direktion, lokalcenter eller det konkrete team i centret. Centerchefen/teamchefen foretager en undersøgelse af den konkrete klage, og besvare denne eller sender en redegørelse til det respektive fagkontor, der besvarer eller udarbejder et udkast til en besvarelse. 

Ad 8) 
Som nævnt under spørgsmål 5) har lægekonsulenten ingen selvstændig afgørelseskompetence i sagerne. Dette indebærer, at et lokalcenter ikke må have en praksis hvor en lægekonsulent har kompetence til at afvise en bruger som søger hjælp. 

Med venlig hilsen 

Grethe Munk

---------------------------------------------------------------

Så er det blot at afvente svaret den 21 Jan. 2004 fra udvalget. Og det bliver jo spændende hvordan disse svar bliver. Per C  - Så der svar fra udvalget af den 4 Feb. 2004 hvor sagen yderligere blev drøftet.  Svaret her: Læs her