|
Info
og indlæg om revalidering Sept. 1995/2002 -
Hvorledes foregår
det
så:
Og nu
med en beretning fra 1995 om møde med jobkonsulent og udfaldet.
Læs her...
|
|
Lidt info om:
Revacentret i København
Revacentret i København leverer løsninger, services
og rådgivning knyttet til revalidering.
Målet for vores arbejde er at:
• Styrke og fastholde tilknytningen til
arbejdsmarkedet for ledige på kontanthjælp, dagpenge
og sygedagpenge, samt for borgere, der har risiko
for at blive afskediget på grund af sygdom eller
lignende.
• Styrke og kvalificere ledige med henblik på
relevante jobmatch og skabe jobåbninger.
Vi har ekspertise og mange års erfaring inden for:
• Samarbejde med virksomheder i forbindelse med at
integrere ledige i jobs
• Støtte i forbindelse med arbejdsfastholdelse
• Etablering af beskæftigelse på særlige vilkår
• Særligt tilrettelagte projekter
• Job- og uddannelsessøgning
• Ressource- og erhvervsafklaring
Revacentrets fagpersonale fungerer desuden som
rådgivere og projektledere på konsulentbasis på en
lang række projekter sammen med kommunale og private
samarbejdspartnere om bl.a. stresshåndtering,
kulturel integration, indretning af sunde
arbejdspladser og arbejdsmarkedsforskning.
www.revacentret.dk
Sidste nyt om Revalideringsområdet:
11.04.02 Revalidering - deltagere, forløb og effekter
Revalidering har en effekt - men der er behov for en skærpet indsats
for de svageste...........
To år efter fuldført revalidering er seks ud af ti i job og
yderligere en er i ordinær uddannelse. Det viser en undersøgelse af
revalidering foretaget af Socialforskningsinstituttet. Målet er i de
fleste tilfælde fuld selvforsørgelse, og indgår uddannelse som et
element i revalideringen, er der stor sandsynlighed for at
revalideringen bliver en succes.
Det er dog vanskeligt at påvise, at der generelt opnås en bedre
arbejdsmarkedssituation som en direkte konsekvens af revalidering.
Særligt svage grupper, herunder personer med ringe uddannelsesmæssig
baggrund, oplever at have mindre indflydelse på retningen af deres
revalidering, og at de får relativt mindre udbytte af indsatsen,
viser undersøgelsen. Deltagere, hvis forsørgelse umiddelbart inden
revalidering var sygedagpenge opnår ligeledes et relativt lille
udbytte. Derimod synes ingen af de forhold, der vedrører selve
revalideringsforløbet, såsom sagsbehandlerskift, om revalidenden
opfatter tilbuddene som gode osv. at spille nogen rolle for udbyttet.
Revalidender med indvandrerbaggrund adskiller sig på en række
områder fra revalidender med dansk baggrund, og det afspejles i en
langt mindre effekt af revalideringen.
Gennemgående er revalidenderne tilfredse med den materielle og økonomiske støtte, de har modtaget. Rådgivningen er revalidenderne dog mindre tilfredse med. Omkring en fjerdedel af revalidenderne falder fra undervejs. De samme problemer som betingede, at revalideringen blev sat i gang, er overvejende også årsag til, at den afbrydes. Deltagernes konkrete fysiske, psykiske og/eller sociale problemer er ofte så store, at de i de nuværende rammer tit ikke kan gennemføre den erhvervsplan, de fik. Undersøgelsen peger på et behov for at styrke den socialfaglige indsats i revalideringsforløbene, for at fastholde borgerne og styrke deres ansvar i forhold til egen sag.
Trine Filges, Ivan Harsløf & Mogens Nord-Larsen: Revalidering - deltagere, forløb og effekter. Socialforskningsinstituttet 02:2, 103 sider. Pris 105,00 kr. inkl. moms. ISBN 87-7487-677-5. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til Trine
Filges, Socialforskningsinstituttet, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K. Telefon 3348 0926, telefax 3348 0833, e-mail tif@sfi.dk Kilde
http://www.sfi.dk/
Min kommentar til ovenstående: Ikke
overraskende konklusion ud fra det jeg oplevede selv på et
revalideringsforløb som fortælles om her neden stående.
|
|
Info
og indlæg om revalidering Sept. 1999
Hvorledes foregår det:
Mine kommentarer indsat i ( * ) til disse
informationer.
|
1.
Man bliver sendt til dette kursus via bl.a. din
sagsbehandler/forvaltningen, og når Reva har fået
besked om din tilmeldelse får du tilsendt brev om
mødetidspunkt og lidt information om hvad det går ud
på. Det første møde kaldes Informationsmøde af en
varighed på ca. 2 timer, for orientering om tilbud og
introduktionskurset. (Kurset varer i 3 uger). Og du skal
deltage i dette møde for at komme på intro-kurset. -
Melder du fra eller ikke møder op, så bliver
forvaltningen informeret og din sag / situation skal
drøftes med dem, om hvad der så skal ske. - Du kan
undervejs på kurset, sige helt fra og lade din sag gå
tilbage til forvaltningen.
|
|
2. Du får
tilsendt en indkaldelse til intro-kurset, og på mødedagen får du så en masse information om hvad
det går ud på. Du får oplyst, at du kan anmode om samtale med psykologen eller socialrådgiveren på kurset, såfremt du
har behov. - Der er 10-15 deltagere på holdet. Man får forskellige skemaer at udfylde
til eget brug. - På disse skal du
sætte runde ringe om tallet 1. og eller 2. Job-typer som du hellere
vil frem for det andet der står. F.eks. 1. Læge - 2. Chauffør.
Og der er 100 felter med den slags spørgsmål på. Det skulle så
resultere i at kunne finde frem til, hvilket fagområde du har med at
gøre og du selv formoder at arbejde inden for. Til slut snakker
man så om resultatet med kursuslederne. Undervejs holdes der rygepauser
og der er gratis kaffe/The.
|
|
3.
Og sådan forløber kurset sig, med en masse
informationer og plancher med forskellige opsætninger,
og som man også selv er med til at skrive nogle gange.
- Der snakkes og fortælles bland
kursusdeltagerne/lederne om mulighederne til en evt.
Revalidering eller omskoling, om man vil. Eller om det
evt. skal ende med en pension. - Nogle ting der drøftes
ligner meget hinanden. Info/oplysninger der bare er i
nye indpakninger. - Man har det da også hyggeligt ind
imellem, men der er for meget gentagelser undervejs. -
Vi fik også information, om at vi godt måtte sige fra,
til at deltage i det vi syntes ikke var relevant
m.v. Det var der så også nogle af os der gjorte,
da vi følte det intetsigende og urelevant for vor egen
situation hver især. |
|
4. Man går i lidt forskellige grupper og interviewer
hinanden om "Hvad kunne du tænke dig at lave?" (Og her
skal du se bort fra dine skavanker) og man snakker så om det sammen
efterfølgende. - På et andet tidspunkt interviewer man hinanden
igen om "Det gode job" om hvorledes ens ønskejob ser
ud. - Og senere hen også interviewe hinanden om hvad han/hun
havde beskæftiget sig med før. / Færdigheder i tidligere arbejde/aktiviteter.
- Og alle disse interviewer drøftes så igennem efterfølgende. -
På et tidspunkt under kurset skal man så komme med forslag om
hvorledes man kan spare i sin økonomi. Man må ikke sige
"nej" eller "måske ikke" under sine forslag, der
kan være: Eks. Spare på varmeudgiften ved at tage en ekstra trøje
på. - Huske at slukke for standby knappen på tv m.v. og derved spare
på el-udgifter. - Gå oftere på besøg hos andre og derved spare hos
sig selv. - o.s.v. (Her fik vi ingen forhåndsorientering om
hvad det skulle gå ud på/ende med og bruges til). - Da vi så havde
fået fyld 3 store plancher med spare ideer hold vi pause. - Efter
pausen skulle vi så udfylde et ide-analyse-skema. Og nedskrive hvad vi
kunne bruge af disse forslag, hvad vi ikke kunne bruge og hvad vi ville
tænke nærmere over. (Dette deltog jeg ikke i, da jeg fandt det
intetsigende på dette tidspunkt.) Det var så noget om at kunne
fokusere på en ting ad gangen.
|
|
5.
Undervej fik vi jo fortalt nogle gange, at vi var
særlige udvalgte til dette kursus, der skulle resultere i en
revalidering/omskoling el. lign. - Er man særlig udvalgt som
meget syg? Ja åbenbart, for der var en der havde haft en blodprop
m.v. og havde det elendigt, og var indstillet til pension, men skulle
alligevel sendes igennem denne ydmygelse. ( Forvaltningen /
Systemet tager åbenbart ingen hensyn til graden af sygdom og
sender rask folk på kurser i stedet for pension ). Personen blev
dog sendt hjem af kursuslederne, da man kunne se at det stod galt til,
og anbefalede til en afklaring hos Lægekonsulenten. Det var fornuftigt
gjort, var vi alle enige om.
(
*Det er også helt absurd at "ældre" mennesker med lav
skolegang og uden uddannelse bliver sendt på sådanne kurser.
Kursusdeltagerne var fra ca. 38 år til ca. 58 år. Og flest midt i
halvtredserne. Det er dybt godnat at man bekoster ca. kr. 350,- pr.
dag pr. kursusdeltager, hvor mange ryger fra undervejs som vi
oplevede det. )
|
|
6. Under kursusforløbet kom der nye deltagere
til hver mandag. D.v.s vi på et tidspunkt var 3 hold blandet sammen,
nye, lidt nye og så de gamle. Det afstedkom også at vi fik info og
snak om ting vi "gamle" allerede havde være
igennem. Det er da udmærket at få frisket lidt op i informationerne,
men det kan også blive for meget med disse gentagelser.
Vi havde også 2 rundvisninger på værkstederne i
Valby og på Tagensvej. Her havde vi mulighed for at se og bedømme
disse værksteder, og derudfra også om det var et af de steder vi ville
til arbejdsprøvning på. - Værkstederne i Valby var mest af
fabriksagtige funktioner, såsom Smedeværksted, Metalværksted,
Snedkerværksted og montageværksted. Der var også mulighed for at
blive afprøvet i kantinen og på servicearb. inden og udendørs med
vedligeholdelse m.v. af arealer og bygninger. Her en udmærket
information og gennemgang med en medarbejder på dette Værksted. - På
Tagensvej var der Systuer, EDB/Comp. Medie værksted, Miljøservice og
kantine at kunne blive afprøvet på, samt muligheder for at træne
forskellige teknikker i løft m.v. - Ret så gode muligheder for en
arbejdsprøvning her også. -
|
|
( *Disse arbejdsprøvninger kunne
sagtens kombineres
med kurserne, i stedt for at det er opdelt som nu efter de nye lov
regler. - Den informationsmængde kunne løbende gives herunder. Man ved
jo hvad man selv kan og hvad man vil og hvad man kan klare at blive
afprøvet i, det behøver man ikke særlige kurser for. - Placeringen
til en arbejdsprøve kan jo aftales på et informationsmøde (der så
skal /kan oplyses i indkaldelsen til dette møde), og så
efterfølgende blive indkaldt når der var en ledig plads på
Revacentret. )
|
|
7.
På de sidste dage får vi lidt hjemmeopgaver, hvor
vi skal udfylde en Dataliste med lidt personlige oplysninger inden for
arbejde vi har haft samt et skema om forløbet på introkurset og om
hvad har været godt, vigtig eller om der var ting der kunne gøres
anderledes samt evt. råd til personalet.
( Og det var der jo lidt at
skrive om.) - Du får også lov til at se dine papirer som forvaltningen
har fundet relevant at tilsende til Reva, og derved evt. komme med
oplysninger du selv mener der mangler i sagen. (En sagsmappe der følger
dig fra kursus til Reva/arbejdsprøvningen).
|
|
8.
Og afslutningsvis på sidste dag, skal vi så skrive
en plan på introkursus. (Et hjælpeskema udleveres) Ideer til
beskæftigelsesområde og hvilke færdigheder man skal have afprøvet og
hvilket værksted man ønsker det skal være på og hvorfor. (Denne plan
kan allerede i starten på kurset skrives mener jeg ud fra ovenstående
bemærkning.*) Denne plan skal så godkendes af kursuslederne og findes
den brugbar indstilles man til det ønskede værksted. Der vil så gå
fra 8 til 14 dage for mit vedkommende for en indkaldelse til dette. (Men
ofte kan der gå længere tid, da der kan være ventetid på flere uger
for at kunne komme på et værksted). |
|
|
|
En beretning
om et møde vedr. jobanvisning i 1995 via jobkonsulen i forvaltningen. (Personernes fulde navn er ændret til forbogstaver.)
Den 10.8.95 er jeg til et møde med jobkonsulent
P.G. i forvaltningen Ryvang. og jeg møder til tiden kl 11.00 Og kl 11.15 kommer P.G og kalder på mig og han undskylder forsinkelsen og siger så at jeg jo også selv er kommet for sent, men det kan jeg kun afvise, for på slaget 11.00 gav jeg modtagelsen besked om at jeg var kommet, og der ville man sørge for at han fik besked om at jeg var kommet. ( En noget mærkelig modtagelse at få fra
P.G. )
Vi gik op på P.G`s kontor og det var mig der måtte lægge ud for samtalens start. Der gik lidt tid inden han begyndte at fortælle mig om evt. Jobtilbud.
P.G. nævnte kort i starten at han var ansat i AF, og var konsulent for socialcentret. Efter en tids snakken
nævnteP.G., at han havde kendskab til inst. For blinde i Hellerup.
Han kendte Lederen i afd. og fortalte at J.G. skulle være en god mand at arbejde for, og det var en god arbejdsplads. Det snakkede vi lidt frem og tilbage om og han fremlagde så nogle andre joblister ( ca. 10 stk.) og en hel del inden for det samme område som gårdmand,
Pedelhj. O.s.v., men jeg fik ikke megen tid til at gennemgå og se disse lister ordentligt da P.G.brød ind og vendte hele tiden samtalen tilbage til Blinde
inst. som han P.G. udtrykte det var det bedste for mig.
Før endelig afgørelse og ind i mellem samtalens forløb, kom det frem at han havde indhentet oplysninger på mig i AF, men at de selvfølgelig var fortrolige og at socialcentret fik ikke kendskab til disse oplysninger.
Dette er et brud på god forvaltningsskik og P.G. skulle havde informeret mig om dette i starten af samtalen, det ville havde været det mest rigtigste efter gældende regler.
P.G. fortalte mig så hvilke oplysninger han havde fået. Og på trods af at P.G. gav indtryk af at han havde sat sig ind i min sag, så var der flere ukorrekte ting i hans fremstilling.
Han troede bl.a jeg var på Sygesikringsdagpenge. (Jeg var på kontanthjælp efter at Lægekonsulent indstilling til ophør på sygedagpenge.)
Jeg fornemmede at jeg bare var en sag og som skulle overtales til det
P.G. syntes var bedst for mig og en sag der bare skulle overstås i en fart.
Jeg var mødt op med et åbent sind, for at få forbedret min situation, men det indtryk jeg efterhånden fik , var ikke en rar oplevelse.
Det blev aftalt at jeg så på jobbet. Der blev så hurtigt aftalt et møde med Lederen J. G. senere samme dag, og inden jeg afsluttede samtalen med
P.G. fortalte jeg at vi lige var flyttet og spurgte, om det var i orden at jeg først begyndte omkring d. 23.8 og det skulle der ikke være noget problem med. Vi aftalte også at jeg skulle starte på halv tid ( ca. 20 timer om ugen.) og det skulle vare i ca. 3-4 uger og så skulle jeg her efter på fuld tid, hvis det var et job jeg kunne klare. En meget positiv afslutning på forløbet af i slutningen af samtalen. Mødet var ret stressende da P.G. havde travlt med ar afslutte grundet nyt møde.
Kl. 14.45 mødtes jeg så med J.G. på hans kontor, hvor han fortalte lidt om instituttet og om at det var ham
(J.G. ) der bestemte over de ansatte, og at han var god til at bedømme de folk der blev ansat, så han skulle nok finde noget jeg var god til, efter hans
(J.G. ) bedømmelse.
Inden rundvisningen startede var der en ung mand som kom og fortalte at nu havde han udført sit arbejde og i en for mig noget lidt nedladende tone, fortalte
J.G. den unge mand hvad han så skulle udføre, som om den unge mand var analfabet.
Vi gik så efterfølgende på rundvisningen og J.G. fortalte om de forskellige områder og ind i mellem påpegede han ret så ofte, at det var ham der bestemte. Jeg fik det indtryk at det var noget han gerne ville havde banket på plads.
I en afd. hvor der var en renovering i gang, var der en af de ansatte der lige ville havde klarhed omkring noget arbejde i et rum, og til det svarede
J.G. den ansatte, at den pågældende bare kunne udføre arbejdet, for det var jo ham der bestemte (Altså
J.G.) der var ingen anden der skulle komme og blande sig og påpegede atter at det var hans afgørelse og han bestemte jo.
Efter rundvisningen sluttede vi af på J.G's kontor. Han fortalte lidt mere om stedet. Her efter påpegede han igen hvor god han var til at bedømme de ansatte, da jeg prøvede på at fortælle ham
(J.G.) lidt om hvad jeg havde af interesse inden for området. J.G afviste mig brød af med at sige, at han nok skulle finde ud af hvad jeg var bedst til og hvad jeg duede til. En noget nedladende behandling.
jeg fortalte at jeg kunne starte d. 23.8 og det efter aftale med konsulent P. G. Men nej! Jeg kunne skam først få lov at starte d. 11.9.da han (
J.G.) skulle afholde sin ferie og der var ingen ny mand der skulle starte før han var tilbage. ( Det på trods af at der var en afløser for ham.)
Vedr. arbejds timer pr. Uge, blev vi enige om halv tid i starten, hvor han
J.G. mente at 14 dage var nok, og at jeg skulle på fuld tid. Og det til trods af aftalen med P. G. på 4 uger. Det blev aftalt at jeg mødte op kl 8.30 d. 11.9 og han spurgte om jeg ringede til Peter Gistrup om aftalen og det sagde jeg ja til.
Jeg ringede så til P.G. og fortalte om udfaldet, jeg fik så at vide, at han (
J.G.) allerede havde ringet og sagt at efter ca. 10 dage så kunne jeg jo gå over på fuld tid. Helt i modstrid med indgåede aftaler. Ret så enerådigt fastsatte
J.G. hvad han mente var bedst.
Efter dette ubehagelige møde kontaktede jeg tlf. efter nogle dage min
sagsbhdl. E. T. (Jeg sendte også en skriftlig redegørelse om forløbet til forvaltningen.) Jeg fortalte lidt om det passerende i tlf. og at jeg ikke følte mig i stand til at påtage dette job. Vi aftalte så herefter et møde d. 29.8.95. På dette møde fremlagde jeg så igen min oplevelse i korte træk og fortalte at jeg ikke følte mig i stand til at påtage mig dette tilbud, da jeg ikke kunne arbejde under en så enerådig person.
E.T. udtrykte forståelse for min situation og fortalte mig, at man godt kendte til problemet på disse jobplaceringssteder forvaltningerne havde aftaler med. Man var i gang med at finde andre måder.
E.T fortalte så at jeg ville overgå til kontanthjælp og få nyt jobtilbud i det tilfælde hvis jeg sagde nej til at starte på Instituttet. Jeg fastholdt mit nej til dette job grundet oplevelserne på
Job-mødet og det blev accepteret i forvaltningen.
Slut på denne beretning der blot er en af flere vedr. job i tiden der kom.
*Det var hvad jeg
så på nuværende tidspunkt har at
informere og fortælle om Kursus og arbejdsprøvningen og møde med
jobkonsulent/Job-sted. (Har du
informationer / rettelser eller evt. noget at fortælle om ovenstående? Så
send det gerne til mig.
Kritik m.v. ( Husk det er min personlige
kritik og en revalidering kan være til
gavn for andre og yngre).
|
|