Departementet, Holmens Kanal 22, 1060 København K

Tlf. 33 92 93 00, Fax. 3393 2518, E-mail sm@sm.dk

MLJ/ J.nr.

 Per Christensen

Modtageradr. Slettet her

________________________________________________________________

17. oktober 2006

Svar på spørgsmål vedrørende bisidder og partsrepræsentant

Socialministeriet har modtaget din e-mail af 9. oktober 2006, hvor du spørger om reglerne for at have en bisidder eller er en repræsentant.

En bisidder er en person, som kun er med som støtte. Det vil sige, at du stadigvæk er din egen repræsentant. Hvis du derimod lader en anden repræsentere dig efter reglerne om partsrepræsentation, kan denne person føre din sag og for eksempel indgå aftaler på dine vegne. Reglen om partsrepræsentation findes i forvaltningslovens § 8.

En bisidder eller en repræsentant er ikke bundet af reglerne om tavshedspligt, medmindre du vælger en professionel, som for eksempel en advokat eller en socialrådgiver.

Der findes ikke særlige love eller erklæringer, der vedrører forholdet mellem dig og den person, du vælger som repræsentant. Retningslinjerne for jeres indbyrdes forhold afhænger af den aftale om fuldmagt, som I indgår. Du kan instruere partsrepræsentanten og har til hver en tid mulighed for at kalde fuldmagten tilbage.

Til din orientering er vedlagt et fakta ark om borgernes ret til at lade sig repræsentere af andre.

 Med venlig hilsen

 Mary Lisa Jayaseelan

 Bemærkning: Jeg Per C. har sat skrift i fed og med understregning efter modtagelsen, for tydeliggørelse af det jeg finder særlig vigtig.

Ovennævnte fakta ark kan downloades her Formularer

Her kan du downloade en samtykkeerklæring i som jeg har forfattet og indsat Lov § 8 i om emnet partsrepræsentant.

Du kan finde flere oplysninger på siden DWDokum vedr. bisidder

Link: Information om hvordan reglerne er for bisiddere og deres ansvar m.v.

Nedenstående information/link er ud fra modtagne information fra Folketinget. Reglerne er en del af lovene og står beskrevet i forskellige afsnit under disse love.  - Jeg håber på et tidspunkt at få en bedre samling her på i sin helhed om bisidder regler for et bedre overblik, så de er let tilgængelige for brugerne.  Per C

Ønsker du uddybelser m.v. vedr. love og regler m.v.? Så klik dig ind på http://www.sm.dk/ der er portal til de forskellige love og regler. Her finder du også info om afgørelser og skrivelser som er udsendt.

Der er regler om bisiddere i:  - Forvaltningsloven, Lov nr. 571/1985:   Og seneste Gældende

 
21012003 Du kan læse mere information:  Emnet er naturligvis behandlet under forvaltningsretten, specielt i beskrivelsen af forvaltningslovens §8 om repræsentanter og bisiddere. Jeg kan henvise til nedennævnte kommenterede forvaltningslov, som du kan låne eller læse på dit bibliotek:   34.66 Forvaltning - Vogter, John: Forvaltningsloven med kommentarer.  3. udgave, 2. oplag. - Kbh. : Jurist- og Økonomforbundet, 2001. - XIV, 754 side. 

En god bisidder vil at være betragtet som nedenstående beskrevet:

Gode vejledninger om bisidderens rolle i sager:  Bisidderens opgave - og ansvar.

Et godt råd til dig når du søger hjælp og råd via foreninger m.v.

Sikrer dig at bisidderen har stor kendskab til de elementære love og regler. 

Sikre dig med en samtykkeerklæring der gælder begge veje.

Også vedr. klageregler/klageadgang til forvaltningen og ombudsmanden m.v.

Borgernes ret til at lade sig repræsentere af andre

Som borger har du ret til, at lade en anden person medvirke som støtte for dig, mens myndigheden behandler din sag. Du kan vælge helt at lade dig repræsentere af en anden (en partsrepræsentant), eller du kan vælge at tage en bisidder med. En bisidder er kun med som støtte, og i den situation er du din egen repræsentant.

 Du kan finde flere oplysninger på siden DWDokum vedr bisidder

"En borger, der ønsker det, har ret til, at en anden person medvirker, når forvaltningen behandler en sag. 

Det er borgeren, der vælger, hvem han eller hun ønsker som bisidder." Sådan begynder teksten om bisidder i Vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Ministerialtidende 1998, hæfte 7, nr. 44). 

Bisidderens rolle er at hjælpe med besvarelse og fortolkning af lovgivningsspørgsmål samt ud fra en neutral position at være med til at skabe en bedre dialog med offentlige myndigheder. 

Det er ikke hensigten, at bisidderen skal føre ordet ved møderne, men vedkommende skal ved sin tilstedeværelse være garant for, at alle synspunkter og støttemuligheder fremdrages og drøftes. 

Om retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre Udtalt, at bestemmelsen i forvaltningslovens § 8 er udtryk for et grundlæggende princip i dansk ret, hvorefter den, der er part i en sag i den offentlige forvaltning, på ethvert tidspunkt kan lade sig repræsentere eller bistå af andre, medmindre den pågældendes interesse i at lade sig bistå af andre bør vige for væsentlige offentlige eller private interesser.

Grundsætningen gælder – også efter forvaltningslovens gennemførelse – på ulovbestemt grundlag og finder anvendelse, uanset om en sag kan anses som en afgørelsessag i forvaltningslovens forstand.

En god bisidder er først og fremmest loyal. Mod begge parter. Denne nødvendige, og selvfølgelige, bisidder - egenskab fordrer ubetinget, at sagen holdes i det snævert mulige forum. Sagen vedrører nemlig kun de direkte implicerede parter, og skal så langt som overhovedet muligt fastholdes i dette indre miljø. 

Hermed følger naturligvis også bisidderens tavshedspligt. (Husk af få dette på skrift.)
Han må under ingen omstændigheder røbe til andre, hvilken viden han har om sagsforholdet. 

 

En bisidder skal ubetinget optræde strengt objektivt, og forholde sig sådan på denne måde til både klient/patient og den eksisterende ”modpart”, der typisk er offentlige myndigheder. 

En sådan ”bisidder”, der hverken fagligt eller menneskeligt magter at leve op til de nævnte ufravigelige krav til bisiddervirksomhed, bør omgående trække sig, før følgevirkningerne eskalerer. 

Endelig må en bisidder, når han/hun trækker sig fra en opgave, erindre sin livsvarige tavshedspligt (i følge indgået skriftlig aftale ) og snarest tilbagelevere sagsmaterialet til klienten/patienten, samt tilintetgøre sine egne notater. 

Kontakt 

Den 13. september 2000 

Om ombudsmanden og persondataloven 

Den 1. juli 2000 trådte persondataloven i kraft. Loven giver borgeren særlige rettigheder i forbindelse med at offentlige myndigheder og private på edb bruger personoplysninger. På samme måde pålægger loven dem der behandler personoplysninger, visse pligter som fx at meddele Datatilsynet oplysninger om bl.a. behandlingens formål, hvem oplysninger eventuelt videregives til mv. (lovens § 43 og § 48). 

Loven gælder ikke for Folketinget og institutioner under Folketinget. Ombudsmanden har dog besluttet at følge de centrale regler i den nye lov som tillægger borgerne rettigheder. 

Denne folder indeholder generelle oplysninger om ombudsmandens sagsbehandling og rettighederne som tilkommer de personer om hvem ombudsmanden behandler oplysninger på edb. Folderen giver en bred oriente-
ring, og læseren skal sammenholde folderens oplysninger med det ledsagende brev for at se i hvilken konkret sammenhæng informationerne er relevante - om der fx behandles oplysninger fordi man er klager, eller fordi de personlige oplysninger om en optræder i en anden persons sag. 

Om ombudsmanden 

Ombudsmandens opgave er at kontrollere statslige, kommunale og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. 

Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndigheders afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Man kan f.eks. klage over et afslag på en' ansøgning, den måde sagen er blevet behandlet 
på, den tid det har varet, og de ansattes opførsel. 

Ombudsmandens kontrol går ud på at bedømme om der er sket tilsidesættelse af gældende ret, eller om myndighederne i forbindelse med deres opgaver eventuelt på anden måde har lavet fejl eller forsømmelser. 

1.

Domstolene, Folketinget, selskaber og private personer er ikke offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan derfor ikke behandle klager over disse organer og personer. 

Ombudsmanden kan give tre svar på en henvendelse: 

l) Sagen undersøges nærmere. 
2) Klagen afvises fordi ombudsmanden ikke må undersøge sagen nærmere. 
3) Ombudsmanden vælger ikke at undersøge sagen. 

1.) Klagen undersøges nærmere 
Mener ombudsmanden at en klage skal undersøges nærmere, sender han klagen videre til den berørte myndighed og beder den om en "udtalelse". 
Samtidig beder han om at låne eventuelle papirer i sagen. Myndighedens udtalelse sendes normalt til klageren der rar mulighed for at komme med bemærkninger hertil. 
Når myndigheden og klageren har udtalt sig om sagen, er den normalt klar til ombudsmandens endelige udtalelse. 

2) Klagen skal afvises 
Det er ikke alle sager ombudsmanden må behandle. Hvis der fx er mulighed for at klage til en anden forvaltningsmyndighed, skal denne klagemulighed 
være udnyttet før ombudsmanden kan behandle sagen. Afgørelser der meddeles skriftligt af myndighederne, skal indeholde vejledning om eventuelle klagemuligheder før man kan gå til ombudsmanden. 
Klagen skal være "indgivet inden et år efter, at forholdet er begået". Lovens udtryk "forhold" omfatter alt det man kan klage over til ombudsmanden: behandlingen af en sag (herunder den tid der er brugt), sagens afgørelse, generelle problemer af mere overordnet karakter samt ansattes optræden. 

3) Ombudsmanden vælger ikke at undersøge sagen nærmere 
Ombudsmanden har ikke pligt til at tage alle klager op til nærmere undersøgelse. Han kan fx helt afslå at behandle klagen, eller han kan beslutte sig til kun at behandle særlige spørgsmål i klagen. Dette følger af ombudsmands- 
lovens § 16. 

2.

Ombudsmanden foretager altid en nøje gennemgang af klagerens henvendelse før § 16 eventuelt anvendes og sagen afvises. 

4) Ombudsmanden kan undersøge en sag af egen drift 
Ombudsmanden kan også undersøge en sag uden at der foreligger en klage. 
Avisomtale kan f.eks. være anledning til at ombudsmanden bliver opmærksom på en sag og ønsker at undersøge den nærmere. Undertiden giver klager anledning til at iværksætte egen driftundersøgelser af spørgsmål der ikke er klaget over (lovens § 17). Ombudsmanden kan også undersøge institutioner, virksomheder eller tjenestesteder der hører under hans virksomhed (lovens § 18). 

Ombudsmanden skal hvert år aflevere en beretning til Folketinget om sit arbejde. Heri skal sager af større betydning offentliggøres i en anonymiseret form så genkendelse af personer ikke er mulig for andre end de involverede.
Ombudsmanden fører endvidere statistik over bl.a. antallet af sager og hvordan de blev behandlet. Disse statistiske oplysninger offentliggøres til dels i beretningen. 

Om persondataloven 

I forbindelse med behandlingen af en sag - rejst enten ved klage eller på eget initiativ - kommer ombudsmanden som regel til at indsamle, behandle og videregive personoplysninger om klageren og/eller andre personer. Behandlingen af oplysninger kan som nævnt ske på flere måder og herunder bl.a. ved at en medarbejder ringer til de involverede myndigheder og beder om yderligere oplysninger eller selv, hvis det er nødvendigt, meddeler 
oplysninger om sagen.

Det kan også vise sig nødvendigt at bede klageren om at indsende yderligere oplysninger, ligesom oplysninger fra tidligere behandlede sager kan indgå i! 
behandlingen af den nye sag. Klageren er ikke forpligtet til at give ombudsmanden yderligere oplysninger, men et afslag på at give yderligere oplysninger kan få betydning for mulighederne for at hjælpe med sagen. 

5.

Efter principperne i persondataloven (lov m. 429 af 31. maj 2000) har klagere og andre registrerede som udgangspunkt mulighed for at gøre brug af følgende rettigheder: 

- Ret til at blive orienteret om indsamling af oplysninger til brug for edbbehandling (hvad formålet med denne folder netop er). 
- Ret til at bede om indsigt ide oplysninger, der edb-behandles.  
- Ret til at gøre indsigelse mod at oplysningerne edb-behandles. 
- Ret til at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet på edb i strid med lovgivningen. (Se eventuelt reglerne i lovens §§ 31, 35 og 37 nedenfor). 

Persondatalovens bestemmelser herom er formuleret således: 

"§ 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse om, 
l) hvilke oplysninger, der behandles, 
2) behandlingens formål, 
3) kategorieroe af modtagere af oplysningerne og 
4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. 
Slk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringer som nævnt i stk. l. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette 
den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. 
...

§ 35. Den registrerede kan til enhver tid over for den dataansvarlige gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling. 
Slk. 2. Hvis indsigelsen efter stk. 1 er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger. 
...

§ 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med loveller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. 
Slk. 2. Den dataansvarlige skal underrette den tredjemand, hvortiloplysningerne er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til 
stk. l, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig." 

4.

Du kan fine mere om ombudsmanden her:  http://www.ombudsmanden.dk/default.asp 

Folketingets Ombudsmand - 

Gammel Torv 22 - 1457 København K 
Telefon. : 33 13 25 12 - fax : 33 13 07 17
Telefonisk ekspeditionstid: 

Mandag - torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.00 
Personlig henvendelse: 

Mandag - fredag 10.00-15.00.