Depweb

En guide til dig der kæmper med Angst eller Depression

Page 2 of 2

Hvad er en depression – Af overlæge, lektor, PhD Rasmus W. Licht

Symptomer og inddeling

En depression udvikles ofte gradvist. Centralt er det forsænkede stemningsleje, som kan opleves som tristhed, grådtendens og endog tab af evnen til at føle noget. Typiske kendetegn er desuden træthed og nedsat energi, samt nedsat evne til at kunne glæde sig og føle interesse for det, der sædvanligvis har kunnet medføre engagement. Hyppige ledsagesymptomer er forstyrrelser af søvn og appetit , ofte med vægttab. Nedsat seksuallyst er også et hyppigt symptom. Herudover kommer ofte nedsat selvagtelse og nedsat selvtillid, urimelige selvbebrejdelser eller skyldfølelse. Der kan optræde vrangforestillinger om skyld, eksempelvis forestillinger om, at man skal henrettes på grund af en banal forseelse.
Tænkningen er ofte langsom og mindre effektiv, hvilket kan medvirke til
rådvildhed og ubeslutsomhed. Det motoriske tempo kan ligeledes være nedsat. I de
allersværeste grader kan den deprimerede ligge ubevægelig. Talen er ofte langsom og monoton. Forstoppelse, mundtørhed og svedtendens forekommer. Der kan også komme koncentrations- og hukommelsesbesvær, som kan føre til en forvirringstilstand. Varierende grader af selvmordstanker optræder hyppigt.
Sanseforstyrrelser optræder af og til. Det kan dreje sig om svækkede sanseindtryk eller i svære tilfælde hallucinationer, fx i form af hørelseshallucinationer, hvor den deprimerede hører udskældende stemmer. De forskellige symptomer vil ofte føre til varierende grader af social isolation og generelt nedsat social funktion, ligesom evnen til at tage vare på egne
fornødenheder kan være nedsat.
Depressioner inddeles i diagnosesystemet ICD-10 efter sværhedsgrad. Hvis der, udover depression, tillige har været tidligere tilfælde af mani (karakteriseret bl.a. af en sygelig opstemthed), taler man i ICD-10 om en bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet manio-depressiv sygdom). Af behandlingsmæssige grunde er det vigtigt at være opmærksom på, om dette er tilfældet.

Hyppighed og prognose

Hyppigheden af personer med behandlingskrævende depression er her og nu i Danmark 3-5% og livstidsrisikoen er omkring 15%. Debutalderen for depression er almindeligvis 40-50 år. Ubehandlet varer en depression almindeligvis fra 6 til 12 måneder. Kroniske depressioner af op til flere års varighed er dog ikke ualmindelige, især hos ældre. Kun omkring 15% med depression oplever en enkeltstående depression i løbet af livet. Hovedreglen er således, at sygdommen kommer igen.
Selvom depressionens forløb kan ændres betragteligt af behandling, er den almindeligvis forbundet med store personlige og sociale omkostninger, ligesom der er en ganske betydelig overdødelighed, hovedsagelig på grund af selvmord.

Årsager til depression

Om årsagerne til depression ved man, at både miljømæssige, herunder psykologiske, og arvemæssige forhold spiller en rolle, sidstnævnte især ved den bipolare sygdom. I følge den såkaldte sårbarheds-stress model, forestiller man sig, at det er specifikke biologiske forhold, som til en vis grad er arveligt bestemte, som gør personen sårbar over for uspecifikke stress-situationer. Uspecifik stress hos en person med en sådan biologisk sårbarhed kan så udløse en
sygdomsepisode formidlet via hormoner og hjernens signalstoffer. Der er i dag enighed om, at især de sværere tilfælde af depression må opfattes som overvejende biologiske sygdomme, selvom man i behandlingen også tilgodeser de psykologiske aspekter. Den bedre effekt af biologiske behandlinger sammenlignet med psykologiske behandlinger ved de sværere depressioner understøtter eksistensen af en biologisk komponent i sygdommen.
Man ved, at depression kan forårsages af kendte hjerneorganiske sygdomme så som
blodprop eller blødning i hjernen, hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme. Endvidere kan depression ses ved forskellige medicinske sygdomme. Endelig kan forskellige former for misbrug samt medicinindtagelse fremkalde depression.

Behandling

Hvis der er tale om en depression, til forskel for kortere varende krisereaktioner, bør behandlingen tilrettelægges af en læge. I de letteste tilfælde af depression kan forskellige former for psykologbehandling være tilstrækkelig, men i de øvrige tilfælde er medicinsk behandling uomgængelig.
Sværere depressioner, herunder depressioner med selvmordsrisiko og nedsat væske-
og fødeindtagelse bør ofte behandles på hospital. Af og til kan man være nødt til at skride til tvangsindlæggelse af hensyn til den syges overlevelse. Der findes i dag en række medikamenter til behandling og forebyggelse af depression. Virker det ene præparat ikke, kan man være nødsaget til at skifte til et andet og eventuelt kombinere forskellige. I behandlingen af depressioner står valget mellem de traditionelle, såkaldte tricykliske antidepressiva og de
nyere antidepressiva, herunder dem, som specifikt virker på signalstoffet serotonin i hjernen. Behandlingen af den akutte depression bør som hovedregel strække sig over mindst et halvt år for at undgå tilbagefald. I tilfælde, hvor der har været flere tidligere episoder, kan man overveje årelang forebyggende behandling med antidepressiva. I ganske særlige tilfælde, eksempelvis når den syge ikke vil spise og drikke eller har svære selvmordstilskyndelser, kan ECT (“elektrochok behandling”) være absolut nødvendig og livsreddende. I behandlingen af depressioner er det vigtigt at støtte den syge, uden man dog i de svære tilfælde kan tilråde en egentlig psykoterapi, så længe depressionen står på. I den forebyggende fase, det vil sige efterfølgende, kan sideløbende psykologisk behandling være relevant. Under alle omstændigheder bør den medikamentelle behandling suppleres med samtaler om sygdommen om behandlingen og om bivirkninger. Er depressionen led i en bipolar sygdom er behandlingsprincipperne anderledes.

Hej Verden!

Velkommen til WordPress. Dette er dit første indlæg. Du kan rette eller slette det, og derefter er det bare om at begynde at blogge!

Newer posts »

© 2017 Depweb

Theme by Anders NorenUp ↑