Udviklingen i fattigdommen, 2001-2010 Læs mere på kildestedet: http://samfnustxb.systime.dk/?id=p1222

Er der fattigdom i Danmark eller ej?
Den debat fik Liberal Alliances Joachim B. Olsen nærmest brækfornemmelser af. Men det var bare fordi, han ikke havde mødt en rigtig fattig dansker, mente SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic. Men hun fandt kun den efterhånden berømte kontanthjælpsmodtager Carina, der dog - erkendte Özlem også selv - ikke var fattig.

Resten er historie. Fattigdomsdebatten eksploderede i Danmark med medierne som katalysator for en hård debat, der satte spot på, om der er tilstrækkelige incitamenter for at finde et arbejde hos kontanthjælpsmodtagere.

Omvendt blev den viden, der faktisk var om fattigdom, ofret på alteret for "journalisternes vinkler" og "eksemplets magt".

Det mener nogle af landets fremmeste fattigdomsforskere, der føler sig overset i fattigdomsdebatten og hurtigst muligt ønsker flere redskaber til at kvalificere debatten i fremtiden.

Fakta:
Metoder at til beregne fattigdom:
Indkomstmetoden -
også kaldt den relative fattigdom viser, hvor mange i befolkningen, der har indkomster væsentlig under det almindelige niveau. Den opgøres ud fra, om folks disponible indkomst ligger under enten 50 eller 60 procent af medianindkomsten.

Budgetmetoden -
en aktuel minimumsstandard baseret på, hvad det koster at leve. Forskellige familietyper skal skal have råd til varer og tjenester, der afspejler de behov, børn har for en rimelig opvækst.

Afsavnsmetoden -
tager afsæt i en afsavnssituation i den danske befolkning, hvor undersøgelser afdækker både sociale, sundhedsmæssige, materielle og boligmæssige afsavn i forhold til børn.
- Fakta fra CASA

Læs mere på kildestedet: Altinget.dk/Social
¤ DW/PC Kommentar: (Skrevet også på Altinget)
Mon mange forstår hvordan det står til?
af Privat, Hjemme. | Indsendt kl. 19:13, den 18/2-2012
Der en mange meninger om det at være fattig og hvad det betyder at ha' penge til rådighed efter skat og faste udgifter er betalt.
Især for borgere der er på overførselsindkomst / kontanthjælp kan det være svært at ha' lidt at gøre godt med. - Tror ikke at Joachim B. Olsen helt forstår det skrevne i denne artikel.
Må der komme flere fakta frem om emnet og gerne en opdateret casa rapport. Den fra 2004 er et fingerpeg. Men der mangler en nyere.
Følg med i Gruppen: Rådighedsbeløb? På overførselsindkomst eller i job! Gruppelinket
 Se også  http://www.depweb.dk/social_info 

For at forstå denne vedtagelse i Århus kommune er det væsentligt at læse alt der står skrevet på siden samt læse de fremlagte/viste dokumenter på siden.
Og husk at dette her om fattigdomsgrænsen kun er gældende for Århus borgere.
Læs informationer på kildestedet her: Århus Byrådsmøder
Altså ikke en indikation for fattigdomsgrænser i andre af landets kommuner.
Kig i stedet for på OECD’s fattigdomsgrænse for familier på 1. person op til fam. på 6. personer. (Inkl. børn)
Opgørelse af fattigdom og fattigdomsgrænse på side 9 der giver et fingerpeg om at være fattig i dk.

¤ DW/PC Kommentar:
Det kan jo så give et helt andet billede om at være fattig når ALT er med i denne opstilling. Og man skal altså så udregne et budget med ALT iberegnet for at se hvad der er til rest at gøre godt med. Interessant.
Og så får vi jo se om regeringen vil sætte en grænse (hvis altså folketinget/regeringen kan blive enig om at sætte grænsebeøb) som OECD’s fattigdomsgrænse, hvor personer med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten betegnes som fattige.
Eller modellen bliver en anden og efter reelle indkomst grænser for de forskellige typer af borger i job. Og på de forskellige artede overførselsindkomster.
 

30.01.2012 Antallet af fattige er fordoblet det seneste årti
Fattigdommen vokser i Danmark, men falder i vores nabolande, viser nye tal.
Den nye regering står over for en stor udfordring, hvis den vil forfølge sin erklærede ambition i regeringsgrundlaget om at arbejde mod fattigdom og begrænse uligheden. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Nye tal fra EU's statistiske bureau, Eurostat, viser, at andelen af fattige er fordoblet i Danmark mellem 2001 og 2010 - fra 4 procent til 7,9 procent. Dertil kommer, at der har været en konstant stigning i antallet af fattige - hvilket adskiller sig fra udviklingen i de øvrige nordiske lande. Både i Norge, Finland og Sverige er fattigdommen faldende.

»Det har været en ganske bevidst politik siden 1999 under først Nyrup-regeringen og så de to VK-regeringer, at man er gået efter at gøre de dårligst stillede fattigere. Det er årsagen til, at vi har set flere og flere fattige«, siger Morten Ejrnæs, lektor ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i fattigdom.

Bekæmpelse kræver fokus
Han peger på, at udviklingen i Danmark hænger sammen med, at der har været en stigende tendens til at mene, at fattigdom er selvforskyldt.

Derfor er først og fremmest de laveste overførselsindkomster blevet sat ned og ned gennem indførelsen af starthjælp, 450 timers-regel og kontanthjælpsloft i den hensigt, at når folk blev tilstrækkeligt fattige, ville de finde et arbejde.

Længere nede skrives der
Citat: »Fattigdommen og uligheden er faldet i Danmark uafbrudt siden Anden Verdenskrig. Midt i 1990'erne begynder den at stige, og det har den gjort lige siden. Men det er som om, at vi ikke rigtigt har opdaget det endnu. Det kommer bag på os, at det er noget, vi skal forholde os til," siger han. Regeringens afskaffelse af fattigdomsydelserne er dog et første skridt på vejen, hvis færre mennesker skal være fattige i Danmark«, mener Jonas Juul, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Citat slut

Læs mere på kildestedet politiken.dk/indland/

¤ DW/PC Kommentar: Godt at andre står frem og skriver om dette emne. For helt klart vi har fattigdom. Og på tide den bliver nedsat.
Vi skal ha' rigtige tal på border fra borgerne om hvordan deres økonomi er. Og så herefter få sat en fattigdomsgrænse i danmark og med danske regler for dette. Eu normere og andre statistikker for fattigdom her i landet kan ikke bruges til ret meget. Det skal være ud fra de fattige borgernes indkomst og udgifter pr. md./dag der skal grænsen.
Og det kan bl.a. gøres ved at man samler oplysninger ind fra borgerne (Dem på overførselsindkomster/ Lavtlønnede og dem der har gode betalte job via skemaer) Man kan se hvordan det kan ske på websiden: social_info/si_04_overfoerselsindkomst_kontra_borgere_i_arbejde_forskel  og denne social_info/si_05_raadighedsberegninger_overfoerselsindkomst
Hvor der vil komme flere beregninger på såfremt borgerne tør at oplyse deres reelle indkomster pr. md. efter skat og deres reelle udgifter pr. md. På den måde kan politikerne og andre skeptikere få tal på bordet. (At ha' hund eller andre husdyr udgifter samt privat gæld og andet forbrug hører for mig under det man har til rådighed / til rest efter fradrag af reelle udgifter i sit budget) Kig ind og læs.

¤ DW/PC Kommentar: Klart at fattigdommen er bleven større.
Siden 2 verdenskrig blev velfærden forbedret så fattige fik lidt mere at gøre godt med. Men siden starten af 90'erne er denne forbedring blevet udhules af div. regeringer til det værre. Og derfor nu den store voksende fattigdom. Så jo. Det er på tide der kommer en grænse for at være fattig i danmark. Og det ud fra virkelighedens indkomst/udgift som lavtlønnede og dem på overførselsindkomster samt dem i job har. Og det med den reelle indkomst efter skat. Og faktiske reelle faste udgifter. Der skal ikke pyntes på tallene.

Citat: Jeg er som læge opdraget til, at intet menneske må behandles mod dets vilje. Det gælder bare ikke for de mennesker, der er afhængige af offentlig forsørgelse.

Hvis man er på sygedagpenge, eller søger pension, skal man underkaste sig den behandling, forvaltningen finder for ret. Rådgivere er lægekonsulenter, der ikke har set de patienter, det drejer sig om.

Siden 2003 har Ellen Ryg Olsen været aktiv argumenterende for at:

Citat:
få ophævet denne mulighed for myndighedsmisbrug. Først i bladet Socialrådgiveren: ingen reaktion. Siden i Ugeskrift for Læger, hvor der kom en enkelt reaktion fra en læge, der anførte, at man da kan takke nej til sygedagpenge.

Som læge på Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) fik jeg kendskab til den ene mere provokerende sag efter den anden, nogle af dem beskrevet i en kronik her i avisen 16. marts sidste år. Især kravet om behandling med antidepressiv medicin har været massivt, uanset hvad de behandlende læger på RCT anbefalede, og aldeles løsrevet fra de mennesker, det drejede sig om.

Jeg har sammen med de involverede anket afgørelserne til kommunen, til Beskæftigelsesankenævnet, til Ankestyrelsen, til Borgmesterkontoret. En enkelt af sagerne er ført helt til Ombudsmanden, men ingen har fundet anledning til at anfægte forvaltningens ret til at behandle fattige mennesker mod deres vilje.

Mine fremhævninger, kilde: http://www.information.dk/279073

Jeg håber, at den nye regering vil stoppe denne økonomiske "racehygiejne", men det er kun et lille håb. Kampen har nu stået på siden 1998 i medierne "on and off", men langt længere for de mennesker, som rammes personligt af denne vanvittige konstruktion, hvor et enkelt lægekonsulent får alt for stor magt, og bestemt ikke fungere som lægekonsulent, men snarere "gatekeeper" for kommunens økonomiske kassetænkning.

Læs mere på kildestedet http://www.k10.dk/showthread.php?t=19347
¤ DW Kommentar: Ovenstående er *Lånt fra k10.dk* og man kan jo så håbe at den nye regering kommer på andre tanker og får gjort noget ved nævnte problemer og at de såkaldte papirlæger fjernes fra kommunerne så kassetænkningen kan blive ophørt og at man anmoder spc. lægerne om at skrive spc. erklæringerne på et sådan sprog så selv en uerfaren sagsbehandler kan læse og forstå det skrevne i erklæringerne.

Og denne her:
7. maj 2011 Regeringen sylter fattigdomsgrænse
Citat: I februar 2010 lovede regeringen at udvikle en række såkaldte fattigdomsindikatorer, der gør det muligt at identificere fattigdom i Danmark.

Men i dag - mere end et år senere - er det ikke sket.
Det får nu Rådet for Socialt Udsatte og flere organisationer og fagpersoner til at rejse en kraftig kritik af regeringen.
Det skriver Kristeligt Dagblad.

I regeringens nye udkast til Danmarks Nationale Reformprogram, der skal bidrage til EU's fælles mål om at redu­cere antallet af fattige mennesker med 20 millioner i år 2020, er det alene regeringens mål at mindske antallet af personer med lav beskæftigelse med 22.000 frem mod 2020.

- Det, regeringen leverer her, er under al kritik. Og det viser, at ambitionen om at lave retvisende fattigdomsindikatorer åbenbart
var varm luft," siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

Læs mere på kildestedet Nyhederne TV2 her

Citat:
Hvorfor vil I sende folk i aktivering allerede efter én måned på kontanthjælp?
»Der er meget, der fortæller os, at jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage. Vi har ladet os inspirere meget af det, man kalder nytteaktivering i Aalborg Kommune, som er samme model. De job, man har valgt at fokusere på i Aalborg, er havehjælp for pensionister, snerydning og den slags,« siger Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen.

»Det siger sig selv, at det her må selvfølgelig ikke erstatte allerede etablerede jobfunktioner, og det siger sig selv, at vi ikke skal ud og fyre medarbejdere, der allerede er ansat, for at få plads til mennesker, der er på kontanthjælp.«

Men hvilke job er der helt konkret tale om?
»Jeg har allerede nævnt havearbejde ved pensionister og snerydning, men det kan også være anden form for forefaldende arbejde, der i dag ikke bliver løst. Når man går en tur gennem Danmark, kan man se, at der er opgaver, der ikke bliver løst.«

Hvad er det for nogle opgaver?
»Det synes jeg ikke, at Christiansborg skal definere. Det er også, hvad der måtte være af lokale behov og lokale opgaver. Det er jo i princippet kun fantasien, der sætter grænsen inden for den ramme, der siger, at det ikke må erstatte ordinære job.« Citat slut

Fakta: Sagen kort
Socialdemokraterne og SF vil reformere kontanthjælpsom- ra°det ved at sende arbejds- markedsparate kontanthjælpsmodtagere i såkaldte ‘kontanthjælpsjobs’ efter en måned pa° kontanthjælp. Det drejer sig om opgaver, som ifølge S og SF ikke varetages i dag, og kan eksempelvis være at samle skrald i vejrabatten, feje fortove, hjælpe til i kommunale køkkener eller rydde sne. De aktiverede kontanthjælpsmodtagere bliver aflønnet med overenskomstmæssig timeløn, og antallet af timer tilpasses, så den aktiverede tjener, hvad der svarer til kontanthjælpen.

Læs mere på kildestedet Information her og deltag i debatten.