Læst og hørt på Tv-radiostationer & på nettet m.v.
OBS! Nyhederne her på depweb
nyheder
vil være her i en begrænset tidsperiode på ca. 2 år.
Seneste nyt om: psykisk syge samt psykiater og psykolog
Like or not?
Lidt forord:
Endeligt er
psykisk sygdom anerkendt til at give førtidspension.
Man mener så fra politisk side, at
det så er slut med at den psykisk syge kan begå sig senere på
arbejdsmarkedet. Og det er noget nonsens.
Jeg har selv tidl. skrevet og sagt
under egen sagsbehandling: At få en periode med fred og ro på en
førtidspension vil være til gavn for den psykisk ramte. Den syge
har nemlig stor mulighed for at komme til hægterne igen og få en
behandling der kan hjælpe på længere sigt. Og dermed vende
tilbage til arbejdsmarkedet. Om ikke i fuld arbejdstid men på
evt. deltid. Lidt a la det gl. pensionssystem hvor syge kunne få
en midlertidig pension og evt. en delpension. Den ramte skulle
derved ikke slæbes rund i systemet som en prøveklud. Lidt af
samme holdning der nu skrives i Sinds nyhedsbrev.
Sagsbehandlere (Dem havde jeg stor skift af.) ville ikke høre
tale om dette og jeg blev fastholdt i kontanthjælpssystemet i
flere år.
Fortsæt kursen er mine ord.
Lad den psykisk ramte få fred i en
periode. Og så kan spørgsmålet om en evt. tilbagevenden til
arbejdsmarkedet blive taget op når den syge er kommet mere til
hægterne igen.
Per C/DepWeb.dk
27.04.2012 Psykiatrien: Hurtig diagnose er gevinst for psykisk syge
Regeringens diagnosegaranti vil også gavne den svage gruppe af
psykiatriske patienter, som lige nu er kastebold mellem lægerne, siger
Dansk
Psykiatrisk Selskab.
Fremover vil der ifølge regeringen ikke gå mere end en måned, før
patienter får stillet deres diagnose i nye, specialiserede centre. Dansk
Psykiatrisk Selskab jubler, for det vil hjælpe en stor gruppe ekstra
svage patienter.
- Diagnosecentre vil blive en kæmpe gevinst for de psykiatriske
patienter. Det vil forhåbentlig betyde en mere standardiseret måde at
diagnosticere patienterne på, så de hurtigt kan få lavet en udredning og
dermed kan henvises til et relevant behandlingsforløb, siger
næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, Thomas Middelboe, til
Berlingske Nyhedsbureau.
06.02.12 Psykisk syge går stille på jobbet
Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om sin
psykiske sygdom.
Danskerne har ikke svært ved at humpe rundt på jobbet med foden i gips,
mens de fortæller deres kolleger om skistyrt eller vrede ekskoner.
Omvendt mener de fleste danskere, at det kan gå ud over karrieren at
fortælle om en psykisk sygdom - og hver femte har ligefrem løjet om
årsagen til sygefraværet, hvis det bunder i en sindslidelse, viser tal
fra Psykiatrifonden.
Svarene bekymrer fondens formand, Anne Lindhardt. Hun peger på, at
psykiske sygdomme fortsat er et tabu, selv om det ikke behøver at tage
længere tid at komme sig over en let depression, end det tager at komme
sig over et brækket ben.
»Ønsket om at gå mere stille med dørene, når det handler om psykiske
sygdomme, er desværre ikke fuldstændigt ubegrundet: Tabuer og fordomme
er stadig meget udbredte på området og kan forværre tilstanden for de
berørte, hvis vi ikke sætter ind med indsatser, der kan nedbryde
fordommene,« siger Anne Lindhardt.
¤ DW/PC Kommentar: Hvor ville det være godt hvis dette tabu og
fordomme kunne blive fortid så de ramte kunne tale mere åbent om det at
være ramt af depression m.v. Så ville meget være nået.
Jan. 2012 Opdaterede info om emnet.
Ordliste over psykiske sygdomme / Danske Regioner
Du kan slå ord op i ordbogen enten via den alfabetiske oversigt eller
ved at søge efter ordet. Ord markeret med understregning
betyder, at ordet selv optræder som et opslagsord. Klik ind
her
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesseorganisation for de fem danske regioner
Foreningens mission er at varetage regionernes interesser nationalt og
internationalt. Klik ind her www.regioner.dk/
EN AF OS: Bliv frivillig:
Alle kan være med i landskampagnen EN AF OS – og alle kan være med til
at gøre en forskel. Man kan f.eks. være med som frivillig eller
ambassadør. Ved at være med i kampagnen kan man være med til at sprede
kampagnens budskaber og derved være med til at nedbryde de fordomme og
den – ubevidste eller bevidste – diskrimination, der ofte findes omkring
psykisk sygdom.
Landskampagnen EN AF OS har til formål at afstigmatisere psykisk
sygdom i Danmark – altså slut med diskrimination og udelukkelse af
mennesker, der har eller har haft en psykisk sygdom. Det skal være
lettere for den enkelte med psykisk sygdom at leve et fuldt og godt liv
som en ligeværdig del af samfundet: Alle er og skal føle sig som ’EN AF
OS’.
Landskampagnen EN AF OS begyndte den 10. oktober 2011 og fortsætter frem
til 2015. Klik ind her
www.en-af-os.dk/
27.12.2011 Kampagne skal fjerne tabu om skizofreni
30.000 danskere har skizofreni, men de færreste ved, at det ofte kan
helbredes.
Omkring en halv million danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom –
og af dem har omkring 30.000 danskere diagnosen skizofreni.
På samme måde som ved en fysisk sygdom kan psykisk sygdom også i mange
tilfælde helbredes. Men det er der kun en forsvindende lille del af
danskerne, som klar over.
En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Landskampagnen EN AF OS
viser, at kun 21 pct. af danskerne er klar over, at skizofreni kan
helbredes.
Landsindsatsen om Skizofreni
I februar 2011 igangsatte PsykiatriFonden Landsindsatsen om Skizofreni -
en landsdækkende informationskampagne. Formålet er at nedbryde tabuer og
øge danskernes viden om skizofreni for at bidrage til, at flere kommer
tidligere i behandling. At gøre det lettere at tale åbent om skizofreni
og psykose og at gøre det mere acceptabelt at have en psykisk sygdom.
Læs mere
Skizofreni er en af de mest alvorlige psykiske sygdomme, der findes.
Skizofreni påvirker evnen til at tænke, føle og opfatte virkeligheden,
og de mest iøjnefaldende symptomer er hallucinationer og
vrangforestillinger.
Men skizofreni kan behandles! Psykosemedicin kan dæmpe eller helt fjerne
angst, hallucinationer og vrangforestillinger, og forskellige former for
psykologisk behandling og social træning kan hjælpe den syge til en
bedre tilværelse.
Læs mere om skizofreni (Via Linket på siden)
Mennesker med skizofreni er ikke deres sygdom. De er sig selv. Læs mere
på kildestedet
psykiatrifonden.dk
24.12.2011 Psykisk syge slår fordomme ihjel
Virksomheder, der allerede har sindslidende medarbejdere, er langt mere
åbne overfor at ansætte flere, end virksomheder, der ingen har.
De virksomheder, der ikke har folk med sindslidelser ansat, er også de
mest skeptiske, når psykisk syge søger arbejde.
Det viser en årsrapport fra SFI - Det nationale forskningscenter for
velfærd.
Virksomheder, der allerede har folk med psykiske lidelser ansat, ser
anderledes på det.
"Psykiske sygdomme er på mange måder noget, der bliver set skævt til i
samfundet. Men når man har erfaringer med den slags personer, så er man
også mere positiv. Så er man mindre utryg ved, hvad det vil sige at
arbejde sammen med en person med en psykisk sygdom," siger Frederik
Thuesen, der er forsker på SFI og står bag rapporten.
¤ DW/PC Kommentar: Glædeligt at flere og flere tør ansætte
psykisk syge. Må det fortsætte i de kommende år til at flere
virksomheder gør dette.
23. oktober 2011 Danskerne frygter skizofreni
Skizofreni er den psykiske sygdom, som er mest tabubelagt ifølge
danskerne.
Hele 46 procent af danskerne mener, det er et tabu at få konstateret
skizofreni. Det konkluderer en undersøgelse foretaget af
analyseinstituttet Epinion, som endnu ikke er offentliggjort. Rapporten
er lavet til kampagnen ”EN AF OS”, som er et samarbejde mellem blandt
andre Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen og PsykiatriFonden.
- Forholdet til sygdommen skal afdramatiseres. Det bedste våben mod
fordomme er viden. Og det er det værktøj, der skal bruges til at
nedbryde fordommene om skizofreni, siger kampagnens formand Martin Lund.
¤ DW Kommentar:
Læs også: 23. oktober 2011 Få ved at skizofreni kan helbredes
Selv om skizofreni kan helbredes, tror mere end halvdelen af danskerne,
at sygdommen er uhelbredelig.
En stor del af den danske befolkning ved ikke, at skizofreni kan
helbredes, selv om en femtedel faktisk bliver raske igen. Det viser en
ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for
Landskampagnen EN AF OS. Læs her
b.dk/nationalt
Fakta: Hjælp til syge unge
»EN AF OS« er en flerårig kampagne, der netop er startet.
Kampagnen vil sikre mere information om psykiske lidelser
og er imod tabuisering og stigmatisering af mennesker
med psykiske lidelser.
»Bag kampagnen står Psykiatrifonden, Socialministeriet,
Sundhedsstyrelsen, Det Sociale Netværk af 2009, TrygFonden,
KL, og Danske Regioner. »Læs mere på
9.10.2011 Unge skjuler psykiske lidelser
Angsten for fiasko og eksklusion er en af hovedårsagerne,
til at op imod en tredjedel af alle unge mellem 18 og 34 år
skjuler, hvis de er kede af det.
Mange danske unge skjuler, hvis de er kede af det. I stedet
tyr de til hvide løgne som influenza eller ondt i halsen,
når de melder sig syge på arbejdspladsen, bliver væk fra
studierne eller familiefesten.
Mere end en tredjedel af alle unge mellem 18 og 34 år har
meldt afbud til sociale sammenkomster med begrundelsen
fysisk syg, selv om den egentlige grund var psykiske
problemer. Med hensyn til at sygemelde sig på arbejdspladsen
er det 28 procent af de unge, der har stukket samme hvide
løgn.
Det viser helt nye - og endnu ikke offentliggjorte - tal fra
Psykiatrifonden, der i anledning af Verdens Mentale
Sundhedsdag på mandag ønsker at sætte endnu mere fokus på
psykiske lidelser og psykisk sygdom. Blandt andet ved hjælp
af en flerårig kampagne kaldet »EN AF OS«.
»Unge er mere usikre på deres identitet og har færre
langvarige, stabile relationer til andre. De har kort sagt
mere på spil. Derfor har de ofte et stærkt behov for at være
en del af gruppen og opnå accept. Når de fleste unge tier om
deres problemer, så bekræfter de over for hinanden den
udbredte opfattelse af, at det normale er altid at have
kontrol og overskud,« forklarer Anne
Lindhardt, formand for Psykiatrifonden.
Læs mere på kildestedet b.dk
Nationalt ¤ DW Kommentar: Godt at man fortsætter kampagnen så
flere kan hjælpes via grupper m.v.
8.10.2011 Hver 9. overvejer psykologhjælp
12 procent af danskerne har så store psykiske problemer, at de lige nu
går og overvejer at søge professionel hjælp. Det viser en
spørgeundersøgelse blandt 1500 personer, som Epinion har lavet for
Psykiatrifonden.
Undersøgelsen viser blandt andet også, at 39 procent af alle danskere på
et eller andet tidspunkt i deres liv har opsøgt en
psykolog eller en læge for at tale om psykiske problemer.
Formanden for Psykiatrifonden, Anne Lindhardt mener, at tallene er
udtryk for en positiv udvikling.
"På det personlige plan er flere og flere blevet opmærksomme på, at de
her problemer findes, og at der kan gøres noget ved dem,"
siger hun til dr.dk.
¤ DW Kommentar: Må alle snart få lige adgang til psykologhjælp
uanset aldersgruppe.
19. sep. 2011 Psykisk sygdom er stadig tabu
Det er langt mere accepteret at have en fysisk sygdom end en psykisk
sygdom. Ny undersøgelse viser, at 85 procent af os danskere bedre kan
acceptere en brækket arm.
Resultatet af den nye undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har
gennemført for landskampagnen EN AF OS, viser, at 85 procent af
danskerne mener, at det er mere accepteret at have en fysisk sygdom end
en psykisk sygdom. Samtidig mener 97 procent., at alle kan rammes af en
psykisk sygdom. På trods af det, så er det stadig mindre accepteret at
have en psykisk sygdom.
Ifølge undersøgelsen angiver 13 procent., at de er i tvivl om, hvor vidt
de selv har haft en psykisk sygdom. 17 procent er sikre på, at de har
haft en psykisk sygdom, hvorimod 70 procent er sikre på, at de ikke har.
Væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom
En af os
Nyhedsbrevet af 2. september 2011 fra psykisksaarbar.dk
EN AF OS – væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom
Den landsdækkende kampagne, der har til formål at mindske tabuer og
diskrimination af psykisk sårbare, bliver kickstartet i løbet af de
kommende måneder. Den 19. september går hjemmesiden i luften, og mandag
den 10. oktober – på Verdens Mentale Sundhedsdag – afholdes en stor
event i landets større byer for at markere kampagnen. Til de lokale
arrangementer er der brug for frivillige, og har du lyst til at være med
som frivillig, kan du skrive til os på: info@detsocialenetvaerk.dk
Du kan følge En af os-kampagnen på Facebook her.
Det Sociale Netværk på Facebook
Vi har mere end 4.000 støtter på Facebook, og du er selvfølgelig også
velkommen. På Det Sociale Netværks facebookside kan du følge med i
aktuelle nyheder i såvel foreningen som i offentligheden og give din
mening til kende. Se mere
her.
Den 23. august gik Ungekompasset online, og det blev fejret med
brask og bram. Pladeaktuelle Sarah fra X Factor, Moi Caprices' Michael
Møller og den kendte DJ Djurna Barnes sørgede for stemningen, mens
tidligere radiovært og kommentator Huxi Bach bød velkommen sammen med
tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Se billeder og
videoer fra eventen her.
Ungekompasset.dk
Ungekompasset er en digital GPS til et bedre liv – for unge psykisk
sårbare, deres venner og familie. Her kan du finde lige netop det
tilbud, som bedst matcher dine behov, ligesom du kan høre unge fortælle
om, hvordan det er at leve med psykiske problemer – og hvordan de fik
hjælp til at komme videre. Læs
mere på Ungekompasset.dk.
9.8.2011 Syge tal om syge
Det er langt nemmere at score
politiske point ved at forbedre
kræftbehandling end behandlingen af
psykisk syge.
Hvis der fandtes en kvote for
antallet af dårlige nyheder om
forholdene for de psykisk syge i
Danmark, så ville den – nærmest
uanset hvor høj kvoten var sat – for
længst være opbrugt.
Strømmen af triste overskrifter om
flere psykisk syge, færre penge til
psykisk syge, færre senge til
psykisk syge, psykisk syge lever 20
år kortere ... har været ustoppelig.
Og efterhånden er nyheden om, at det
står galt til, så gammel og
velkendt, at den ofte slet ikke får
spalteplads eller sendetid, fordi
’den historie har vi hørt før’.
Men i går kunne Dagbladet
Information så tilføje en ny vinkel
på den gammelkendte elendighed: 18
gange så mange psykiatriske
patienter begår selvmord i Danmark
end i Sverige. Det viser en ny
undersøgelse, som Nordisk Råd har
udarbejdet.
Den høje selvmordsrate ryster
formanden for Lægeforeningen.
5. maj 2011 Stop hetzen – et stormøde på Hotel Nyborg Strand
Onsdag den 1. juni mellem 13 og 16 inviterer Foreningen Det Sociale
Netværk til stormøde på Hotel Nyborg Strand i samarbejde med Danske
Handicaporganisationer, FOA, Dansk Socialrådgiverforening,
Socialpædagogerne og HK-Kommunal.
KL forhandler i disse dage med finansministeren om den kommende
økonomiske aftale. Dagsordenen for KL er, at kommunerne selv skal
bestemme serviceniveauet, og at borgernes klageret skal væk.
Men det kan hverken borgerne eller de ansatte være tjent med. Du kan
komme og høre hvorfor på Nyborg Strand Hotel den 1. juni kl. 13-16.
Deltagelse er gratis, men transporten skal du selv finansiere.
Maj 2011 Ole Henriksen støtter psykisk sårbare
Det Sociale Netvær og Ole Henriksen samarbejder om at bedre vilkårene
for psykisk sårbare. Den fælles dagsorden lyder på åbenhed, og at man
skal tage vare på sig selv og hinanden. Nu har samarbejdet givet sig
udslag i en række plakater af Ole Henriksen, som han personligt har
signeret. Plakaterne sælges til støtte for Det Sociale Netværks arbejde.
Læs mere her.
2. maj 2011 ”Jeg troede, jeg var kommet til et sted, hvor jeg kunne
blive rask”
Citat: Patienterne på Bispebjergs psykiatriske afsnit 13 1A er gået
sammen om at klage over behandlingen til bl.a. Region Hovedstadens
Psykiatri. Psykisk Sårbar møder to af bagmændene bag klagen til en
samtale om psykiatrien, og hvordan det står til.
”Jeg havde en forestilling om, at jeg nu var kommet til et sted, hvor
jeg kunne blive rask. Det gav mig energi, og derfor begyndte jeg at
træne på træningsmaskinerne, tale med de andre patienter og at
efterspørge behandling. Jeg havde i syv måneder gået rundt i dyb
depression og angst, så det var selvfølgelig en lettelse for mig at
komme i behandling. Resultatet var, at personalet ville udskrive mig. De
mente, at med den indstilling var jeg rask nok til at klare mig selv.”
Sådan fortæller Jonas Vejdegren.
Psykisk Sårbar møder Jonas Vejdegren og Kim Pedersen på en solbeskinnet
dag på Bispebjerg Torv i København til en snak om psykiatrien. Jonas er
netop udskrevet fra Bispebjergs psykiatriske afsnit 13 1A, hvor Kim
stadig er indlagt.
Baggrunden for mødet er et klagebrev angående behandlingen på
Bispebjerg, som er underskrevet af tolv patienter på Bispebjergs afsnit
13 1A, heriblandt Kim og Jonas.
31. mar. 2011 Psykiatrien er presset i bund
Penge og personale er ikke fulgt med op trods flere patienter, siger
landets psykiatere.
Presset på det psykiatriske system er større end nogensinde før.
Det viser en ny rapport, som Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet
for Kommunernes Landsforening.
I den kan man blandt andet læse, at antallet af danskere, der søger
hjælp i psykiatrien, er steget med 40.000 de seneste ti år, hvilket
svarer til en stigning på godt 50 procent.
Læs mere på kildestedet her http://politiken.dk/indland/ECE1240349/psykiatrien-er-presset-i-bund/?ref=nyhedsbrev_politiken-morgen
Og her fra Nyhederne TV2
31. mar. 2011 Psykiatrien er presset i bund
Presset på det psykiatriske system er større end nogensinde før. Det
skriver Politiken på baggrund af en ny rapport, som Dansk
Sundhedsinstitut (DSI) har udarbejdet for Kommunernes Landsforening.
I den kan man blandt andet læse, at antallet af danskere, der søger
hjælp i psykiatrien, er steget med 40.000 de seneste ti år, hvilket
svarer til en stigning på godt 50 procent. Men psykiatrien er ikke
blevet tilført tilsvarende flere penge, lyder kritikken fra både
psykiaterne og patient- og pårørendeorganisationer.
"Vi har fået nok. Vi kan ikke bære, hvis vi skal blive ved med at klare
os for så lidt," siger Jeanett Bauer, der er ny formand for Dansk
Psykiatrisk Selskab, til Politiken.
Hun påpeger blandt andet en akut mangel på sengepladser og personale,
hvilket bliver bakket op af statistikker fra både DSI og Danske
Regioner.
25. marts 2011 Langt flere bliver psykisk syge af jobbet
Arbejdsgiverne slipper for konkrete krav i nyt udspil. Nye tal belyser
stor stigning i personer, der bliver mentalt nedslidt af deres job.
Depressioner og andre psykiske sygdomme grundlagt på jobbet bliver
stadig mere udbredt.
Det fremgår af nye tal fra Arbejdsskadestyrelsen om udviklingen i
erhvervssygdomme.
"Fra 2003 til 2010 er antallet af anerkendte psykiske sygdomme steget
med 246 procent," lyder det i en dugfrisk rapport til Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg.
Læs mere på kildesiden her
21. februar 2011 Psykiatriske patienter bliver ladt i stikken
Der er ventetid på psykiatrisk behandling, men Danske Regioner gør ikke
nok brug af deres samarbejdsaftale med den private
sektor.
Citat: Ventelisterne på de offentlige psykiatriske afdelinger bliver
længere og længere.
Men nu viser det sig ikke desto mindre, at der er masser af ledige
pladser, når det gælder private behandlingstilbud. Dem bruger
regionerne bare stort set aldrig.
Det skriver Information i dag.
Danske Regioner indgik ellers sidste år samarbejdsaftaler med en række
private klinikker, hvilket skulle give de psykiatriske
patienter udvidet ret til behandling.
Formanden for foreningen SIND, Knud Kristensen, kritiserer, at disse
samarbejdsaftaler ikke bliver brugt, selv om den private
sektor har kapaciteten.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) lover, at han vil holde øje med
problemet:
"Det er lægernes og regionernes ansvar, at loven overholdes, og at
behandlingen igangsættes," siger han til Information.
Kildested: Avisen.dk
21.01.2011 Angst skal sidestilles med et brækket ben
Fysisk og og psykisk sygdom skal ligestilles også økonomisk,
er der enighed om efter et psykiatrisk topmøde.
En depressiv patient har samme krav på lige så god og hurtig
behandling som en patient med et brækket ben. Psykiske
sygdomme skal fremover ligestilles med fysiske sygdomme.
Det er den enige melding fra et psykiatrisk topmøde fredag,
hvor brugerorganisationer, sundhedspersonale og forskere og
politikere fra regioner, kommuner og folketing har drøftet
konkrete løsninger for fremtidens psykiatri.
- Vi skal have kliniske retningslinjer for alle psykatriske
sygdomme præcis som for fysiske sygdomme, siger Danske
Regioners formand Bent Hansen (S).
Enigheden betyder også, at der skal være pakkeforløb på det
psykiatriske område ligesom kræftpakker. Det skal løfte
kvaliteten og sikre ens behandling af psykiske folkesygdomme
som angst og depression over hele landet.
15.02.2011 Kun få rammes psykisk af arbejdet
Psykisk syge danskere på førtidspension er ikke et resultat af
nedslidning på arbejdspladsen. Tværtimod har mere end halvdelen
længe været uden job.
Citat: 60 procent af alle danskere, der kommer på førtidspension på
grund af psykiske lidelser, har været uden arbejde i minimum
fem år. Det viser tal fra Ankestyrelsen.
Læs mere på kildestedet
Kommentar Et er hvad tal fra ankestyrelsen skriver og noget andet er hvad der
reelt er årsagen til de der bliver psykisk nedslidte.
Spørg dog de arbejdsløse, de nedslidte og psykiske syge om årsagerne til
deres tilkendelser af pension m.v.
Per Chr./DepWeb.dk
14. februar 2011 Vi er verdens mest mentalt nedslidte
Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker forlader
arbejdsmarkedet, fordi de er psykisk slidt ned, viser OECD-rapport.
Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker må forlade
arbejdsmarkedet på grund af psykisk sygdom. Det nedslående
faktum fremgår af en omfattende OECD-rapport, der afslører, at når fire
danskere fik en førtidspension eller et fleksjob i 1995, så
var den ene af dem slået ud af sin egen psyke. Læs mere
på kildestedet b.dk
Kommentar: Det er ikke overraskende at vi fører på det område.
Og måske skulle man så undersøge om hvorfor arbejdsstyrken er
nedslidt? Mon ikke det skyldes de store forventninger der stilles til
hvad en borger kan klare i højere grad i dagens danmark end
tidligere. Der sker mange former for nedskæringer på arbejdspladserne og
borgeren skal løbe ekstra stærk når han/hun pålægges
flere arbejdsopgaver/byrder.
At reformere pensionsloven gør det ikke alene. Det skaber ikke flere i
arbejde ved at borgere under 40 år ikke kan få ftp.
Kravene / forventningerne til hvad borgeren kan/skal klare på
arbejdsmarkedet, skal ændres så borgeren ikke nedslides før tid og
skal ha' en førtidspension m.v.
Vi skal jo også huske på, at i et moderne samfund med tekniske
hjælpemidler skæres der i arbejdsstyrken ved at bruge maskiner
frem for mennesker til udførelse af mange arbejdsopgaver. Per
Chr./DepWeb.dk
14. feb. 2011 Flere bliver psykisk nedslidte
På Arbejds-medicinsk klinik i Esbjerg mærker de den stigende mentale
nedslidning på arbejdsmarkedet.
Citat: Hver fjerde patient kommer på grund af stress. Men også mobning,
chikane og uoverskuelige arbejdsmængder slider på psyken.
- Vi ser rigtig mange, der kommer med problemer som følge af konflikter
på arbejdspladsen og ulklarhed i forhold til
arbejdsopgaver, fortæller klinikkens ledende overlæge Ole Carstensen.
Koster 110 milliarder
Samlet set koster nedslidningen 110 milliarder kroner om året - alene i
Danmark, skriver Berlingske. Læs mere på
kildestedet dr.dk
Dec. 2010 Nytårskampagne 2011 fra Psykisk sårbar
Citat: I 2011 skal det være helt naturligt at være
psykisk sårbar! Derfor vil busser, busstandere og
go-cards på cafeer landet over være præget af
nytårsforsæt fra mennesker med psykisk sårbarhed inde på
livet. Hold øje med busserne i bybilledet og læs også de
personlige historier her
Vi skal nedbryde tabuerne
Psykisk sårbarhed kan ramme alle. Du og jeg. Der er ikke
tale om mennesker, som er anderledes, men om at man
måske nogen gange har så megen larm inde i hovedet, at
det bliver til psykisk sårbarhed. Kun ved at tale om det
og få følelserne frem i lyset og holde spejlet frem, så
vi kan se os selv og andre, kan vi nedbryde tabuer og få
gang i debatten om psykisk sårbare og pårørendes vilkår
i vores samfund.
Kontakt til det offentlige
Mange psykisk sårbare er ofte i kontakt med kommunens
sagsbehandlere, og for mange kan denne kontakt være
forbundet med angst og usikkerhed. På disse sider har vi
samlet information om forskellige ordninger, som du
typisk kan komme til at tale med din sagsbehandler om.
Klik på disse på siden for mere info
Dagpenge og A-kasse
Revalidering
Skånejob
Fleksjob
Førtidspension
Livshistorier
Hvert enkelt menneske er unikt. Det er din historie
også. Det kan mange gange være en stor hjælp at begynde
på at skrive sin livshistorie. Måske har du lyst til at
dele den med andre?
Her ser du en liste over psykisk sårbares livshistorier,
som allerede har lagt netop deres historie ud.
Livshistorierne vises som en liste med overskrifter, som
du kan klikke på og
læse hele historien.
Citat: For firkantet
»På mange måder betragter systemet mennesker alt for firkantet.
Når en ung kvinde på 23 pludselig bliver maniodepressiv, skal vi
sikre hende ro til at blive behandlet, uden at hun også skal
igennem aktivering i kontanthjælpssystemet. På den anden side
skal hun heller ikke bare førtidspensioneres, for det kan være,
hun er klar til at komme ind på det ordinære arbejsmarked året
efter«, siger Mette Frederiksen.
Løsningen må være, at samfundet bliver mere large over for de
psykisk syge, mener hun.
Socialministeriet opmærksom
I Socialminsiteriet er kontorchef i pensionsenheden Bent Nielsen
opmærksom på udviklingen.
»Det er bekymrende, at der er så stor en stigning i antallet af
borgere med psykiske lidelser, der får tilkendt førtidspension.
Det kan tyde på, at kommunerne har vanskeligere ved at håndtere
sager med den type sygdomme, end sager om lidelser i
bevægeapparatet«, siger han. Citat slut
Du kan søge på
politiken om emnet i deres arkiv og læse hele artiklen
Fakta:
Førtidspensioner I 1998 blev 3127
førtidspensioner tilkendt til
borgere med psykiske lidelser. I
2005 var tallet 6.103. Stigningen
har været størst blandt borgere
under 50 år.
Det er især på baggrund af
diagnoserne skizofreni, psykoser og
nervøse og stressrelaterede
tilstande, at kommunerne tildeler
førtidspension.
Reformen af førtidspension blev
indført i 2005. Et af dens formål
var at sikre, at borgere blev
grundigere arbejdsprøvet, inden
førtidspensionen blev tildelt.
Ankestyrelsens rapport 'Den
kommunale indsats for mere
beskæftigelse' viser, at reformen
har virket som ønsket i sager med
sygdomme i bevægeapparatet, mens
resultaterne er udeblevet i sager
med psykiske lidelser. Kilde:
Politiken
Kroniken 29. dec 2010 Psykisk
sårbare er jaget vildt
Citat: Regeringens udspil til ny reform af
førtidspension og fleksjob rammer de allermest
udsatte. AF Poul Nyrup Rasmussen m.fl.
Alene i løbet af efteråret er der kommet over
1.000 nye unge førtidspensionister til, viser de
seneste tal fra Ankestyrelsen.
Mange af dem har fået tilkendt førtidspension på
grundlag af depression, angst, skizofreni og
stressrelaterede tilstande. Det er et billede,
som går igen fra tidligere, hvor størstedelen af
de nye førtidspensioner også fik tildelt på
dette grundlag.
Danmark står ikke alene om at opleve denne
udvikling, som finder sted i hele den vestlige
verden.
Vi må dog aldrig glemme, at der bag hvert eneste
tal i en statistik gemmer sig en hårdt prøvet
skæbne: Et menneske med en psykisk lidelse lever
i nogle perioder midt i et levende mareridt med
dystre ’hvorfor er jeg her overhovedet ?’-
tanker, som får én til at overveje selvmord som
den yderste flugtvej fra tilværelsen.
Andre oplever udmattende angstanfald eller
bliver slidt op af en krævende skizofreni.
Dette er ikke en konkurrence i, hvilken lidelse
som er værst. Enhver alvorlig psykisk lidelse
medfører, at selv enkle hverdagsopgaver kræver
samme kraftanstrengelse, som hvis vi andre blev
tvunget til at bestige et nyt bjerg flere gange
om dagen.
Kommentar: Stort takt til Nyrup m.fl.
for denne kronik.
Den må give regeringen stof til eftertanke inden
den nye reform fremsatte lovforslag gøres til
lov. Det må være flovt for regeringen at skulle
læse om de skader der påføres psykisk syge med
en ny reform. (Der forhåbentligt bliver
forkastet.) Syge borgere skal ikke jagtes for at
spare penge til statskassen. Hvis der mangles
penge så vil det være mere på plads at fjerne
skattelettelserne fra de der har penge nok.
Det vil være på sin plads at psykiatrien får
tildelt øremærkede midler til en bedre og god
behandling af de syge borgere så de kan få en
bedre hverdag. Per Chr./Depweb.dk
Fakta:
Poul Nyrup Rasmussen er formand for foreningen
Det Sociale Netværk og tidligere statsminister
(S).
Ud over Poul Nyrup Rasmussen er Kroniken
signeret af tidl. finansminister Palle Simonsen,
formand for Dansk
Socialrådgiverforening Bettina Post, formand for
Sind Knud Kristensen og formand for Danske
Handicaporganisationer Stig
Langvad. Bestyrelsesformand for Livslinien
Morten Thomsen, overlæge Lene Falgaard Eplov,
formand for Dansk Selskab for
Psykosocial Rehabilitering Mogens Seider, leder
af Opus Hvidovre Tina Iversen, medlem af LAP’s
landsledelse Katrine Woel, lektor i
socialret Simon Thorbek, professor i psykiatri,
Psykiatrisk Center København, København
Universitet, Merete Nordentoft
05.11. 2010 Alvorligt syge skal ikke i aktivering
Både de alvorligt syge og de mindre syge får lettelser i et
sæt nye aktiveringsregler. Begge grupper skal lades mere i
fred.
Citat: Reglerne er indeholdt i en ny aftale, som regeringen
fredag indgik med Dansk Folkeparti, de Radikale og Liberal
Alliance.
Liste over kritiske sygdomme
For de alvorligt syge vil regeringen sammen med lægeverdenen
lave en diagnoseliste over kritiske sygdomme.
Folk med disse sygdomme skal ikke udsættes for aktivering
eller opfølgning, med mindre de selv ønsker det. De skal
have lov at være "standby".
Der har tidligere været eksempler på, hvordan kræftpatienter
er blevet presset til samtaler og aktivering trods deres
alvorlige sygdom.
Mindre alvorligt syge
Mindre alvorligt syge skal ikke ind i opfølgnings- eller
aktiveringsforløb, hvis der er udsigt til, at de bliver
raske inden for otte uger.
Først hvis sygdommen ser ud til at vare længere, skal den
kommunale indsats gå i gang.
Kommunerne skal kun yde en aktiv indsats over for de
sygemeldte, der har behov for en indsats, siger partierne
bag aftalen.
Kilde:
www.dr.dk/Nyheder/
Læs også
05. nov. 2010 Milliardbesparelse på aktivering
Regeringen vil i forbindelse med finansloven spare godt én
milliard kroner på aktivering af ledige. Det erfarer
Jyllands-Posten.
Pengene skal findes ved at gøre op med meningsløse
aktiveringskurser, hvor ledige skal finde sin indre fugl
eller efterligne Hitlers underskrift.
I stedet skal ledige fremover i virksomhedsaktivering i form
af praktik eller job med løntilskud, mener regeringen og
Dansk Folkeparti.
Forhandling
Sammen med Liberal Alliance har partierne forhandlet siden
mandag for at få en ny aktiveringsaftale i hus.
Det forventes, at refusionsmodellen for kommunerne laves om,
så kommunerne belønnes for at vælge netop
virksomhedsaktivering.
4. november 2010 Psykisk syge sendes hjem før tid
Citat: Danskere, som lider af psykiske lidelser, risikerer
at blive 'svingdørspatienter'. Lægerne udskriver dem langt
tidligere, end de bør.
Sindslidende danskere ryger ind og ud af dørene på landets
psykiatriske hospitaler. Lægerne tvinges nemlig til at
udskrive patienter alt for hurtigt.
På 19 ud af 25 almenpsykiatriske afdelinger udskrives
patienterne - efter den lægefaglige vurdering - for tidligt,
viser en rundspørge, som Dagbladet Information har
foretaget.
Det skyldes mangel på sengepladser.
"Vi er nødt til at se på, hvem vi bedst kan udskrive, så vi
har plads til nye patienter, der er endnu mere syge,"
fortæller Anne Bastholm Blicher, der er 1. reservelæge på
Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Århus. Kilde
Avisen.dk
Læs også
SFI: Jobcentre må stoppe pres på syge ( Fra 7. oktober 2010
)
Citat: Unge psykisk syge kan ikke bare "vendes i døren" på
landets jobcentre, mener Jørgen Søndergaard, direktør for
Socialforskningsinstituttet.
Hvis statsministerens plan om at færre unge psykisk syge
skal ende på førtidspension kræver det opgør med hele tanken
bag jobcentrene.
Kilde: Læs mere på
Avisen.dk
1. november 2010 Blåt lys forstærker dine følelser
Citat: Blåt lys forstærker din følelsesmæssige
hjerneaktivitet og synkroniserer din døgnrytme. Så får du
nok af de blå bølgelængder? Læs hvordan du optimerer din
daglige dosis.
Når vi skal skubbe de romantiske følelser op i højeste gear,
så tænder vi stearinlys for at sætte stemningen - måske
burde vi i virkeligheden sætte os under en blå himmel i
stedet.
De korte, kølige bølgelængder ser nemlig ud til at forstærke
hjernens følelsesmæssige respons, viser et nyt europæisk
studie fra tidsskriftet Proceedings of the National Academy
of Sciences.
Studiet peger på, at det blå lys påvirker særlige celler i
øjet, som sender signaler direkte videre til nogle af de
hjerneområder, som styrer vores følelser.
Det blå lys er desuden med til at synkronisere kroppens
døgnrytme, og ser altså ud til at spille en vigtig rolle for
vores krop og hjerne, men mange af os risikerer at få for
lidt.
Okt. 2010 Stress, angst og depression hører til de mest udbredte psykiske
sygdomme i Danmark. PsykiatriFondens
tre nye pjecer om stress, angst og depression giver information om det vigtige
samarbejde med egen læge - og gode råd til, hvad man selv kan gøre for at komme
i gang igen efter et sygdomsforløb.
Pjecerne om stress, angst og depression kan downloades på siden her.
7. oktober 2010 Unge psykisk syge skal have længere snor
Citat: – Statsministeren lægger op til, at færre unge skal på førtidspension og
i stedet hjælpes til at komme videre i livet. Men det vil kræve opgør med
regeringens egen idé om, at jobcentre kun skal fokusere på arbejde, siger
praktikere. Ekspert bakker op:
Mennesker med sammensatte problemer kan ikke bare vendes i døren. Arbejde, arbejde og atter arbejde. Da jobcentrene blev etableret i 2007,
slog daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fast, at
jobcentrene skulle tale job med de ledige - og ikke andet. De ledige skulle
”vendes i døren”, som det hed og et omfattende sæt af regler, sanktioner og
kontrolmekanismer skulle sikre, at de ledige står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
I sin åbningstale forleden lagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) op til,
at færre under 40 år skal have førtidspension. - Det er uanstændigt – per
automatik – at parkere et ungt menneske med social angst på livslang
førtidspension, sagde statsministeren i sin tale.
Nogle psykisk syge har brug for lang snor
Men hvis det skal lykkes, at færre unge psykisk syge skal ende på
førtidspension, kræver det et opgør med hele tanken bag jobcentrene. Ensidigt
fokus på arbejde duer nemlig ikke over for personer med psykiske lidelser, som
ofte har mere sammensatte problemer. Det fastslår Jørgen Søndergaard, direktør
for SFI og daværende formand for Arbejdsmarkedskommissionen, her forud for en
reform af førtidspensionen. Læs
her Dansk Socialrådgiverforening + Du kan finde flere nyheder på
DS her
7. oktober 2010 SFI: Jobcentre må stoppe pres på syge
Citat: Unge psykisk syge kan ikke bare "vendes i døren" på landets jobcentre,
mener Jørgen Søndergaard, direktør for Socialforskningsinstituttet.
Hvis statsministerens plan om at færre unge psykisk syge skal ende på
førtidspension kræver det opgør med hele tanken bag jobcentrene.
04. okt. 2010 Virksomheder ikke gode til psykisk syge
Citat: - Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var ramt af kræft eller
havde brækket benet, for så bliver der taget hensyn til én på
arbejdspladsen og man kan tale om ens sygdom, siger Peter Hansen.
Han er midt i 50'erne og blev for ti år siden ramt af en depression af
middelsvær grad. Og midt i krisen, så opdagede han, at mange har svært
ved at håndtere kollegaer med psykiske lidelser.
- Så snart man fortæller, at man tager lykkepiller og har perioder, hvor
man er ustabil og ikke rigtig kan fungere, så er det lige som om, at
folk hæver paraderne og tænker, at psykiske syge, de er farlige eller
man skal i hvert fald passe på, siger Peter Hansen.
Peter Hansen optræder ikke under sit eget navn. Det har han dårlige
erfaringer med.
- For et år siden var jeg med i en artikel i en avis, hvor jeg fortalte
om at have og leve med en depression. Da jeg sidenhen fik et job som
mellemleder, så havde mine nye medarbejdere googlet mig og fundet
artiklen. Derefter gik de til min chef og spurgte, hvorfor har I lige
taget ham, forklarer Peter Hansen, der siden har taget konsekvensen og
skiftet navn. Læs på
kildesiden DR.DK
2. september 2010 Læger skal være bedre til at hjælpe
deprimerede
Citat: De praktiserende læger skal i løbet af det næste
år uddannes til at tage bedre hånd om stressede, angste
og deprimerede patienter
Danskere med ondt i sindet kan se frem til at få højt
kvalificeret hjælp hos egen læge.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nemlig afsat 8,7
millioner kroner til efteruddannelse af praktiserende
læger, sådan at de bliver bedre til at diagnosticere,
behandle og henvise patienter, der lider af stress,
angst eller depression. Projektet løber over det næste
års tid.
»Vi har foreberedt nogle nye kurser, der blandt andet
vil gøre lægerne mere sikre i deres diagnoser. De vil
også blive bedre til at lave nogle strukturerede
behandlingsforløb. Og så vil de blive bedre til at få
patienterne tilbage på arbejdsmarkedet,« fortæller
Jesper Lundh, uddannelseskonsulent i Dansk
Almenmedicinsk KvalitetsEnhed, der har stået for
kursusmateriale til lægerne.
Jesper Lundh forventer, at størstedelen af de
praktiserende læger i løbet af det næste år vil deltage
i de frivillige kurser, der lige nu er er ved at blive
planlagt ude i regionerne.
Fakta: Psykiske lidelser koster samfundet dyrt
•Lige nu har mindst 250.000 danskere en depression. Og
mindst 250.000 lider af angst, oplyser Danske Regioner.
•Psykiske lidelser er et af de tungeste sygdomsområder i
Danmark. Sundhedsstyrelsen skønner, at 10-20 procent af
den danske befolkning til en hver tid lider af psykiske
sygdomme.
•Omkring halvdelen af de deprimerede og angste danskere
behandles af egen læge. Cirka 10 procent af dem med en
psykisk sygdom behandles af psykiatere, og 10 procent
behandles af psykologer. Cirka 30 procent modtager ikke
behandling. Det oplyser Danske Regioner i et notat fra
sidste år.
•I 2009 fik 8.691 danskere tilkendt førtidspension på
grund af psykiske lidelser, viser tal fra Ankestyrelsen.
1.334 af disse var på grund af 'affektive
sindslidelser', herunder depression. 2.567 var på grund
af 'nervøse og stressrelaterede lidelser', herunder
forskellige former for angst.
•World Health Organisation anslår, at depressioner vil
blive den næststørste sundhedsmæssige byrde i verden i
år 2020, hvis man kigger på tabt arbejdsevne og
dødsårsag.
26. august 2010 Unge psykisk syge
falder uden for paragraffen
Citat: Unge med psykiske lidelser
får ikke den forhøjede ydelse i
kontanthjælp, fordi de har den
forkerte diagnose. Men de er ofte
lige så dårligt fungerende som dem,
der passer ind i paragraffen, mener
eksperter.
Aftensmaden er uoverskuelig.
Busbilletten er der ikke råd til, og
spekulationerne om, hvor de skal
sove i nat, fylder i hovedet på de
unge, som kommer på Stofrådgivningen
i København. Mange af dem har
psykiske lidelser som autisme, ADHD
og depression, som ikke berettiger
til kontanthjælpens høje ydelse,
fortæller Stofrådgivningens
psykiater Mie Bonde.
Konsekvenserne er, at de unges
hverdag bliver en kamp for at
overleve, i nogle tilfælde mister de
deres bolig, og deres trange
økonomiske situation modarbejder
behandlingen.
– Mange af lidelserne såsom autisme,
depression og angst kan være lige så
invaliderende som borderline – en af
de diagnoser, der er omfattet af
paragraffen for den høje
kontanthjælpsydelse. Og faktisk vil
jeg sige, at autisme eller bipolar
sygdom kan være værre lidelser, da
de virkelig kan give et reduceret
livsforløb, siger Mie Bonde, der
siden 2007 har arbejdet med at
diagnosticere og behandle unge med
både misbrug og psykiske sygdomme.
Læs mere på..Kilde
Socialrådgiveren nr. 12
26. august 2010 Lov diskriminerer
imellem psykisk syge unge
Citat: – Ny kritik af lov, som
presser unge kontanthjælpsmodtagere
med alvorlige psykiske lidelser ud i
arbejde.
Lider du af skizofreni eller
borderline, kan du få. Er du autist,
svært depressiv eller har
selvskadende adfærd, kan du ikke.
Sådan er virkeligheden for unge
under 25 år, som lider af alvorlige
psykiske lidelser.
Unge med skizofreni og borderline
udgør nemlig målgruppen for den
bestemmelse, som Folketinget vedtog
tilbage i 2006, som skulle sikre
psykisk syge unge, som ikke er i
stand til at passe et arbejde eller
en uddannelse, mod at blive presset
hårdt på pengepungen. Autister, unge
med selvskadende adfærd og andre
psykisk syge får derimod, på lige
vilkår med almindelige unge, en
stærkt reduceret kontanthjælp.
Læs mere på..Kilde SocialRdg
19.08.2010 Når ’styrkelsen af
civilsamfundet’ bliver et politisk
projekt, så går det galt.
Citat: Politikere har fået
’civilsamfund’ på hjernen. Der er
ingen grænser for, hvor fantastisk
det ville være, hvis man kunne få
flere frivillige til at tage sig af
ældre, psykisk syge, hjemløse osv.
Og hvis man er typen, der hverken
tør insistere på ’mere marked’ eller
’mere stat’, når fremtidens velfærd
skal reddes, så kan man altid sige
den forløsende sætning »Lad os
styrke civilsamfundet«.
Forleden opfordrede tænketanken
CEVEA’s direktør, Jens Jonathan
Steen, på forsiden af Information
venstrefløjen til at få øjnene op
for de ’frivillige kræfter’, når
velfærdsstaten skal fornys.
LÆS ARTIKEL Frivilligt arbejde er
også godt for egoet (Url i selve
artiklen)
Og den borgerlige regering har afsat
100 millioner kroner til at få
kickstartet den frivillige sektor.
For nu skal der ske noget! Det lyder
jo godt. Problemet er bare, at
forestillingen om ’civilsamfundets
velsignelser’ er et blålys.
og længere nede
Styrkelsen af civilsamfundet
Læren er, at når
civilsamfundsstrategien bevæger sig
ned fra abstraktionernes tåger, så
mister den sin tiltrækning. Og med
rette. For har vi egentlig interesse
i at overlade opgaver vedrørende
ældre, syge, hjemløse mv. fra den
offentlige til den frivillige
sektor? Og tid?
Her vil fortalerne indvende, at det
jo slet ikke er det, der er
meningen. De frivillige skal bare
være et supplement til det, som den
offentlige sektor allerede gør for
de ældre, de syge, de hjemløse osv.
Jo, men sådan er virkeligheden ikke.
Politiken Research har netop lavet
en undersøgelse blandt 183
frivillige organisationer. Og her
mener et klart flertal – 110
organisationer – at grænsen er nået
for, hvor mange sociale opgaver det
offentlige kan skubbe over på
ulønnede kræfter.
Det gælder f.eks. Benny Kristensen i
Diabetesforeningen, der anklager
»Det offentlige system for at slippe
diabetikerne for tidligt«.
Kommentar af PerChr/Depweb
At arbejde frivilligt og uden løn i
en forening o. lign. er udmærket for
at hjælpe andre der har behov. Men
systemet skal passe på ikke at
overdrage sit ansvar for at hjælpe
borgere i nød til private. Borgerne
betaler jo skat og derved er de med
til at betale for de dertil off.
ministerier og off. systemer der er
oprettet for at hjælpe borgere i
nød. Vær jeres ansvar bevist.
1. juli 2010
Også når det gælder ventelistegarantien
forskelsbehandles psykisk syge. Stadigt flere, der har
fået stillet en diagnose, venter på undersøgelse eller
behandling
Antallet af psykisk syge, der venter på undersøgelse eller
behandling, stiger støt. Mange kommer ikke i behandling
indenfor de to måneder, som de har ret til.
I 2007 var 4052 psykisk syge på venteliste. I 2009 steg det
til 4522 personer. En stigning på ni procent ifølge tal fra
Danske Regioner.
Men selv om voksne psykisk syge siden januar har haft ret
til at komme i behandling indenfor to måneder, så venter
rigtig mange længere tid.
- Det er en meget begrænset rettighed. For der er i
øjeblikket ikke tilstrækkelige behandlingstilbud i det
offentlige, siger Mikkel Lambach, chefrådgiver i Danske
Regioner til Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev.
Kildesiden
22. juni 2010 Voldtægt kan udløse skizofreni
Unikke danske registerdata viser, at voldtægtsofre har
en voldsom forhøjet risiko for at udvikle skizofreni og
andre psykoser. Det viser, at traumatiske oplevelser kan
føre til psykoser.
Traumet efter en voldtægt er så livspåvirkende, at der
er en overhængende fare for, at ofret udvikler
skizofreni eller en anden psykose som for eksempel
paranoia. Det viser nye data.
»Der er 10 gange større risiko for at blive ramt af en
psykose som for eksempel skizofreni, hvis man er blevet
udsat for en voldtægt. Det er en ret voldsom forskel,«
siger professor Ask Elklit, der er leder af Videnscenter
for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.
Sammen med forskere fra Ulster University i Irland har
han gennemgået voldtægtsofres kontakt med det
psykiatriske system. Ofrene er kvinder, der har henvendt
sig til voldtægtscentre.
Anlæg for psykoser »Undersøgelsen bygger på registerdata over
diagnosticerede psykoser før og efter voldtægten. I
forhold til kontrolgruppen udvikler syv procent af
kvinder, der har været udsat for overgreb en psykose i
løbet af de næste fire år.«
29. maj 2010 Psykisk syge oplever massiv diskrimination
Paraplyorganisation vil gøre op med massiv forskelsbehandling af psykisk syge.
Citat: 40.000 danskere har tunge psykiatriske lidelser, som kræver længere indlæggelser.
Samtidig kæmper op mod en halv million danskere med bl.a. depression og angst, som skal behandles i tide for ikke at blive til varige
lidelser.
Derfor er der ifølge fagfolk og frivillige organisationerne inden for psykiatrien et kolossalt behov for, at psykisk syge og sårbare ikke
igen skubbes bagest ved de snarlige økonomiforhandlinger mellem regering, kommuner og regioner.
Koster samfundet 55 mia. om året
Mentale helbredsproblemer koster årligt samfundet 55 milliarder kroner til sygefravær, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og nedsat
arbejdsevne.
Det viser aktuelle tal fra Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Alligevel er der ifølge paraplyorganisationen Det Sociale Netværk med den tidligere socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen
som formand massiv underbehandling og indlysende diskrimination i behandlingen af psykisk udsatte. Citat slut
Kommentar: Politikerne
elsker jo alle former for besparelser og har også gjort det i tidl. forhandlinger. Vi kan jo kun håbe at der denne gang er mere villig til
at give psykiatrien en god økonomisk aftale. PerChr/DebWeb.dk
Miehe-Renards
psykiatri-mareridt Isabella
Miehe-Renard løfter sløret for rystende
forhold på de psykiatriske afdelinger,
hvor hun har været indlagt. Psykiatrien
har ikke penge nok, mener hun.
Citat: – Noget af det vigtigste for mig
ved at udgive denne bog er at fjerne
tabuet omkring det at have et skrøbeligt
sind. Jeg vil så gerne opnå, at
samfundet ikke ser ned på os mennesker,
som en gang imellem mister kontrollen,
siger Isabella Miehe-Renard, da hun
lettere forsinket dukker op på sit
forlag.
Hun udgiver i morgen bogen ’På’, hvor
hun blandt andet fortæller om et
mislykket selvmordsforsøg og om at leve
med en voldsom depression.
Hun er talende fra starten med den
særlige, dybe stemme, danskerne har hørt
på tv-skærmene i mere end 20 år. Som
27-årig fik hun sin første depression,
og det har givet hende indsigt i en
verden, hun føler, hun ikke må svigte.
Vi går i gang med det samme, for med
Isabella er der ingen svinkeærinder.
Bare spørg!
Det gør jeg, og jeg ved, hun nok skal
svare.
– Du har oplevet rystende forhold på de
afdelinger, hvor du har været indlagt.
På et tidspunkt får en oplevelse dig til
at sige til dig selv ’Det her er ikke
mit liv. Det her er ikke mit liv’ ...
– Jeg lå på en tremandsstue, hvor jeg
havde svært ved at falde i søvn, fordi
jeg havde sovet det meste af dagen. Men
det lykkedes. På et tidspunkt vågner jeg
ved, at døren går op og ind kommer en
mand fra stuen overfor. Han har en
voldsom mani. Citat slut
Og længere nede:
Citat: Sidst jeg var på besøg i en
afdeling i København, var der alvorlig
personalemangel. Man havde f.eks. ingen
psykolog tilknyttet, da stillingen havde
stået ledig i et halvt år og stadig ikke
kunne besættes. Læs dette igen: Ingen
psykolog på en psyk afdeling!
Om aftenen i en hel uge var der indkaldt
vikarer fra et bureau, der ikke anede
noget om afdelingens rutiner. De måtte
spørge patienterne om tid for nat
medicinen, hvem der havde udgang og ikke
skulle sove der i nat, osv.
Og medicin i skabene er der nok af.
Sovepiller, beroligende piller og
antidepressiva, Kvik-op-piller,
fald-ned-piller og sov-nu-piller.
Både den lette og tunge af slagsen.
Blodtryk bliver målt i en uendelighed
for at undgå fejlmedicinering. Men en
gang imellem er der alligevel en, der
dejser om. Den slags sker. Citat slut
Læs mere på
kildesiden EB
Psykisk syge er ofte fysisk syge
Blodpropper, rygerlunger og gigt er nogle af
de sygdomme som er markant mere udbredt blandt psykisk syge, viser en ny
analyse fra Center for Folkesundhed.
Center for Folkesundheds
folkesundhedsundersøgelse 'Hvordan har du det?' sætter nu fokus på de
fysiske lidelser hos psykisk syge. Resultatet af analysen er entydigt:
Trefjerdedel af alle psykisk syge er også ramt af fysiske lidelser. 15
forskellige sygdomme er blevet analyseret, og alle 15 forekommer
hyppigere hos de psykisk syge end i resten af befolkningen. Især drejer
det sig om hjertekarsygdomme, sukkersyge, luftvejslidelser, allergi,
muskel-skeletlidelser samt sygdomme i nervesystem og sanseorganer.
Fysiske lidelser hos psykisk syg
Mange har tilmed mere end en fysisk sygdom.
24% har en, 36% har to-tre og 16% har fire eller flere fysiske sygdomme.
Forekomsten af to eller flere sygdomme er
således særdeles udbredt blandt personer med vedvarende psykiske
lidelser.
Sammenholdt med den øvrige befolkning, er
antallet betydeligt større. Eksempelvis har fire gange så mange fire
eller flere fysiske sygdomme.
Der er også en større andel, der er blevet
behandlet for de fysiske lidelser.
52% blev – enten ambulant eller i
forbindelse med indlæggelse – behandlet for fysiske sygdomme på et
sygehus indenfor de foregående 12 måneder.
De hyppigste sygdomme er gigt (31%) og
migræne eller hyppig hovedpine (31%). En fjerdedel lider af
diskusprolaps eller anden rygsygdom, og en femtedel har allergi.
I forhold til den øvrige del af befolkningen
er det især hjertekarsygdomme og luftvejslidelser, der er hyppigere hos
psykisk syge.
Blodprop i hjertet forekommer tre en halv
gange så hyppigt, blodprop i hjernen og hjerneblødning fire gange så
hyppigt, mens kronisk bronkitis, emfysem og rygerlunger forekommer tre
gange så hyppigt.
Fokuserer man i stedet på den absolutte
forskel i sygdomsforekomst, finder man stor overhyppighed ved
muskel-skeletlidelser.
Der er en procentdifference på 13% ved
slidgigt og leddegigt og på 12% ved diskusprolaps og anden rygsygdom.
Der er også en stor absolut overhyppighed af
migræne (17%) og tinnitus (10%).
Blandt luftvejslidelserne er der en absolut
overhyppighed af kronisk bronkitis, emfysem, rygerlunger (7%). Der er
desuden en betydelig overhyppighed af allergi (6%).
For hurtigt tilbage til psykiatrisk
behandling
Sundhedsvæsenet har et opdelt fokus på
psykiatrisk og fysisk behandling. Det fjerner opmærksomheden fra de
psykiatriske patienters fysiske helbredsproblemer. Konsekvensen kan være
underdiagnosticering og underbehandling af fysiske sygdomme hos
psykiatriske patienter.
- I psykiatrien er man først og fremmest
optaget af at behandle patientens psykiske lidelser. På de almindelige
sygehuse har man svært ved at håndtere patienter med en psykisk sygdom
og sender hurtigt patienten tilbage i det psykiatriske system.
Begge steder er man tilbøjelig til at tolke
fysiske symptomer som udslag af patientens psykiske sygdom eller
behandlingen af den, siger Sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen,
Center for Folkesundhed og fortsætter:
- Det kan være svært for en psykiatrisk
patient at følge behandlingen for en kronisk sygdom - især i perioder
med akut psykisk sygdom. Det øger risikoen for tilbagefald eller
forværring af den kroniske sygdom. Derfor er behov for en tættere
koordinering af behandlingsindsatsen mellem psykiatrien og det somatiske
sygehusvæsen. Der er brug for at udvikle modeller, der tillige inddrager
almen praksis og kommuner.
- Samtidig er mange af sygdommene
livsstilsrelaterede, og det understreger behovet for mere forebyggelse
blandt mennesker med psykisk sygdom, afslutter Finn Breinholt Larsen.
Kontakt
Sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen,
Center for Folkesundhed, Region Midtjylland. Tlf: 8728 4704, mobil: 2273
0252, e- mail: finn.breinholt@stab.rm.dk
Kommentar: En rigtig god artikel og
værd at læse for mange i sundhedssektoren, kommunerne, sagsbehandlere,
lægekonsulenter, speciallæger og private. Mange har noget at lære om
varetagelsen af den syges helbred på flere fronter. Per C
Giv din stemme for lige adgang til psykologhjælp
Støt ODAs kampagne for lige adgang til psykologhjælp. Alder, diagnose og ikke mindst pengepung skal ikke afgøre om du kan få den bedste behandling.
Din underskrift vil hjælpe til, at danskere med psykiske lidelser får fri og lige adgang til behandling af deres sygdom. Klik ind her
Maj 2010 Litteratur på psykisksårbar.dk - Her finder du en række bøger, som er inddelt i undergrupper efter
bl.a. diagnoser - Det Sociale Netværk
opfordrer jer til at lægge vejen forbi vores spændende litteraturliste, som er opdelt efter bl.a. diagnoser:
Netværk vil skaffe penge til psykiatrien
19. mar 2010 Små organisationer kæmper med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen for at forbedre forhold for psykisk syge
Citat: Psykisk sygdom er stærkt underprioriteret i det danske sundhedssystem. Det mener tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og en
lang række organisationer inden for psykiatrien. De har derfor slået sig sammen i ”Det Sociale Netværk” og går nu i kamp for at få penge til at
skyde en stor kampagne i gang, der skal skabe bedre vilkår i psykiatrien. Læs artiklen her
Læs også:
Alle har noget at byde på
19. mar 2010 Hans datter led af skizofreni og tog sit eget liv. Nu har Poul Nyrup Rasmussen stiftet Det Sociale Netværk, som kæmper for bedre
vilkår for psykisk syge
Citat: Stemmen høres, før hans skikkelse dukker op for enden af trappen. En halv time forsinket.
Med mobiltelefonen op til øret og en igangværende samtale på engelsk marcherer han ind i mødelokalet. Giver hånd og hilser – på engelsk.
Telefonsamtalen fortsætter i et tilstødende lokale et par minutter. Så er han tilbage. Sætter sig ned i den sorte læderstol og kigger roligt og
nærværende op. Stressens kappe, der hang på ham for et minut siden, har han hængt uden for døren.
Poul Nyrup Rasmussen er en travl mand. Formand for Socialdemokraterne i EuropaParlamentet, medlem af forskellige komitéer og bestyrelser og nu
altså også stifter af og formand for Det Sociale Netværk, der så dagens lys sidste efterår. Et netværk, der er en samling af de mange mindre
organisationer inden for psykiatrien, som i fælles front vil kæmpe for at få psykiatrien højere op på den politiske dagsorden og i samfundet
generelt. Læs artiklen her
Klik dig direkte ind til
DW-nyheder
den
05. maj 2012
2011