Læs også: Nyt om Antidep. pillers
virkninger på dig m.v.
klik her
7.10.2011 Vi spiser piller for at klare den
Vi tager oftere piller mod stress, søvnløshed eller for at undgå
hovedpine. Nu er der måske indgreb på vej.
Danskerne strømmer i stærkt stigende grad til apoteket, tankstationen og
supermarkedet for at købe Panodil, Kodimagnyl, Ipren etc.
Ifølge Lægemiddelstyrelsens statistikbase er salget af smertestillende
håndkøbsmedicin steget med op mod 50 pct. på 15 år, så danskerne i fjor
købte medicin, der svarer til knap en milliard piller.
længere nede skrives der ...
Værst blandt 35-44-årige
»Der er sket et skred i vores forhold til smertestillende medicin. Flere
tager pillerne for at klare hverdagens pres eller for at kunne slappe
af. Forbruget er størst blandt de 35 til 44-årige,« siger hun og
efterlyser et stop for kiosker og supermarkeders salg af smertestillende
piller.
I lighed med andre eksperter ønsker hun også forbud mod håndkøbssalg af
de store pilleglas. Professor Per Sjøgren, Enhed for Akut
Smertebehandling, Rigshospitalet, foreslår at gøre al smertestillende
medicin receptpligtig:
»Et ukontrolleret forbrug medfører hvert år, at et meget stort antal
patienter indlægges pga. hjerteproblemer, mavesår, leversvigt og andre
bivirkninger,« siger han.
Relaterede artikler der kan læses på FPN.DK Liv:
Hver 10. dansker overvejer psykologhjælp (08.10.11)
Undersøgelse: Hovedpinepiller kan give synsproblemer (03.10.11)
Øget forbrug af vanedannende smertemedicin (21.07.11)
Vi bruger 175 smertestillere hvert år (12.07.11)
Smertestillende kan give ny blodprop (12.05.11)
Hovedpinetabletter kan skade sexlivet (05.03.11)
Skærpet krav til unges pillekøb (18.02.11)
Eksperter: Kodimagnyler skal på recept (05.11.10)
Læs mere på kildestedet FPN.DK Liv Krop og
Velvære ¤ DW Kommentar: Helt ok med at få ændret til at den slags medicin
skal udstedes på recept.
24. maj 2011 Indland Lykkepiller dræbte Heidis nyfødte søn
Citat: I omkring et år kendte Lægemiddelstyrelsen til, at det kunne få
alvorlige konsekvenser, hvis kvinder fik lykkepiller under graviditeten,
eller mens de ammede. Alligevel blev landets læger ikke advaret, skriver
Ekstra Bladet.
Allerede i juni sidste år viste en undersøgelse, at der havde været
indberetninger om 12 tilfælde af abort, fosterdød og fire dødsfald hos
spædbørn. Episoderne blev alle kædet sammen med, at moren havde fået
antidepressiv medicin.
Indre stemme sagde "Pas På"
For 30-årige Heidi Skov fik det fatale konsekvenser, at hendes
praktiserende læge ikke kendte til faren ved at lade gravide tage
antidepressiv medicin.
- Der var en stemme inde i mig selv, der sagde: "Pas På!". Men de
(lægerne, red.) får mig forklaret, at der ingen risiko er, siger hun til
DR Nyheder. Citat slut
24. maj 2011 Indland/TV-video Gravide blev ikke advaret
Lægemiddelstyrelsen vidste at gravide på lykkepiller risikerede døde
børn, misdannelser eller andre alvorlige bivirkninger.
Se indslag her
dr.dk/NETTV/Update
R4 Annonce
06.04.11 300.000 danskere er uforklarligt syge
De fylder på sygehuset og i lægens konsultation, men der er ingen fysisk
årsag til deres lidelser.
Citat: Voldsomt ondt i maven, store smerter i muskler og led,
dødlignende træthed eller invalideret af dufte.
Ca. 300.000 danskere lider af en række sygdomme uden fysiske
forklaringer - heraf halvdelen i et omfang, så de ikke kan passe et
arbejde og har en ringe livskvalitet.
»Disse mennesker har det virkelig dårligt, og det er helt forkert at
tale om hysteri eller indbildt sygdom. De fylder utroligt meget i
sundhedssystemet, fordi de bliver henvist fra specialist til specialist
i én uendelighed,« siger professor og overlæge Per Fink fra
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik på Århus
Universitetshospital om de hårdest ramte, som uanset lidelser er samlet
under fællesbetegnelsen ”funktionelle lidelser”.
06. apr. 2011 Ingen ved, hvad Pia fejler
Pia Skovmose er en af de 300.000 patienter, der lider af sygdomme, som
lægerne ikke kan finde en forklaring på:
Citata: - Når jeg har været på sygehuset, så er jeg bare blevet sendt
hjem en eller to dage efter og fået at vide, at jeg ingenting fejler,
siger hun.
Et vrid i ryggen
Men Pia Skovmose er ikke enig med lægerne. For to år siden fik hun et
vrid i ryggen og lige siden har hun været plaget af kroniske smerter.
- Jeg har selv tænkt på, om det bare var indbildning, men når man skal
sige fra over for familien, så tror jeg ikke, at det er indbildning,
siger hun og fortsætter:
- Man mangler det sociale liv, når man har det sådan her, siger hun.
10.000 skal undersøges
Men måske der snart er hjælp forude for Pia Skovmose og de
hundredtusindvis af andre, der lider af forskellige sygdomme, som ingen
ved, hvad er.
Med en bevilling på 10 millioner kroner fra TrygFonden går
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ved Glostrup Hospital
nemlig nu i gang med en stor undersøgelse, som skal kortlægge 10.000
danskeres funktionelle lidelser.
14. feb. 2011 Ufaglærte bruger mest medicin
Uddannelse smitter af på helbredet. Når man måler på medicinforbrug over
et helt
liv, er forbruget 25-35 procent større for ufaglærte end for personer
med en uddannelse.
Tager man højde for forskellen i sammensætningen af
uddannelsesgrupperne, er medicinforbruget 20 procent større for
ufaglærte
sammenlignet med personer med uddannelse. Det skriver avisen.dk. -
Læs mere på
kildested dr.dk
G10 Annonce
30. apr. 2010 Vi spiser lykkepiller som aldrig før
På ganske få år har vi danskere fordoblet forbruget
af lykkepiller. Det får politikerne til at efterlyse
flere og bedre tilbud om psykologhjælp.
Fakta om lykkepiller
Læs også via link på dr1
Danskernes forbrug af antidepressiv medicin er
fordoblet på otte år.
Herunder ses forskellen i dagsdoser fra 2001 og
2009:
- 2009: 154,6 dagsdoser.
- 2001: 78,8 dagsdoser.
Kilde: Lægemiddelstyrelsen
¤Lykkepiller farlige for trafikken
¤Lægemiddelstyrelsen ser på lykkepiller
¤Antidepressiver mindre effektive end ventet
¤Vil undersøge forbrug af lykkepiller
¤Forbrug af lykkepiller stiger voldsomt
Danskernes forbrug af
antidepressiv medicin er
eksploderet de seneste ni år.
Siden 2001 er forbruget af
lægemidler mod depression steget
med 96,2 procent. Det fremgår af
en opgørelse fra
Lægemiddelstyrelsen.
Citat: For ifølge
Lægemiddelstyrelsen spiste
danskerne sidste år 154,6
millioner dagsdoser af
antidepressiv medicin, mens vi i
2001 "kun" spiste 78,8 millioner
dagsdoser.
- Det er en bekymrende
udvikling. Mange ville
formentlig kunne hjælpes bedre,
hvis det var nemmere at få
betalt psykologhjælp frem for
tilskud til medicin, siger Sofie
Hæstorp Andersen,
sundhedsordfører for
Socialdemokraterne.
Hun påpeger, at der er danskere,
der har stor gavn af de
depressive lægemidler. Citat
slut
Læs hele artiklen på Kildesiden DR1.dk Indland
26. april 2010
D-vitamin: Psykiske sygdomme kan skyldes for lidt sol
For lidt sol og dermed for lidt D-vitamin kan være årsag til
psykiske lidelser som depression og skizofreni, viser en ny dansk
gennemgang af international forskning.
Citat: D-vitamin er en essentiel drivkraft i kroppens
immunforsvar, og D-vitaminmangel er tidligere blevet linket til en lang
række af alvorlige sygdomme som kræft og knogleskørhed.
Det har heller aldrig været nogen hemmelighed, at
D-vitaminet, også kaldt soltriol, eller 'sollyshormonet', menes at
spille en rolle i udviklingen af seasonal affektive disorder (SAD) og
dermed vinterdepressioner.
Nu tyder flere undersøgelser på, at der også er en
sammenhæng mellem D-vitaminniveauet og psykiske samt neurologiske
lidelser som depression, skizofreni, sklerose og Alzheimers. Det viser
en dansk gennemgang af 250 forskningsstudier, som offentliggøres i
dagens udgave af Ugeskrift for Læger.
Lavt D-vitaminniveau hos moderen giver psykisk sygdom
Det er forskere fra Neuropsykiatrisk Klinik og Center for
Psykiatrisk Forskning ved Århus Universitetshospital, der har lavet
undersøgelsen ved at gennemgå forskningsartikler fra Pubmed-databasen om
D-vitaminmangel og dens konsekvenser.
Undersøgelsen viser blandt andet, at patienter med
skizofreni eller manio-depressivitet (bipolar tilstand) hyppigere er
født forår og vinter, hvor moderens D-vitaminniveau er lavest.
Citat slut
Komentar: God artikel der er værd at læse + de
indkomne kommentarer - Kilde
Videnskab.dk
21. september 2009 kl. 15:08 Tvivl om
antidepressiv medicin
En kritisk artikel i det højt ansete,
videnskabelige tidsskrift The New
England Journal of Medicine har sat
spørgsmålstegn ved effekten af
'lykkepiller'.
Citat: Medicinalindustriens påstande
vedrørende effekten af antidepressiv
medicin af den art, som ofte går under
den misvisende betegnelse 'lykkepiller',
er blevet underkastet et kritisk lys.
En kritisk artikel i det højt ansete,
videnskabelige tidsskrift The New
England Journal of Medicine har kigget
nærmere på den videnskabelige omtale af
lykkepillerne, som hører til en af de
mest udbredte kategorier af medicin i
vore dage overhovedet.
Forskerholdet bag den kritiske artikel
benyttede sig af den omstændighed, at
alle de forskere, der udfører
undersøgelser over effekten af medicin,
skal indsende deres resultater til
kontrol hos de amerikanske
sundhedsmyndigheder, FDA (Food and Drug
Administration). Derefter er det op til
forskerne selv, om de ønsker at
offentliggøre deres resultater i et
medicinsk tidsskrift, så alle kan få
besked om deres resultater.
Det omtalte forskerhold har fået adgang
til de 74 nyeste undersøgelser, som er
indsendt til FDA vedrørende effekten af
forskellige former for antidepressiv
medicin. Det viste sig, at en ganske
stor del af disse undersøgelser ikke
efterfølgende var blevet publiceret - og
de mange undersøgelser, der ikke blev
publiceret var helt overvejende de
undersøgelser, der ikke kunne finde en
positiv effekt af den antidepressive
medicin! Citat slut
Læg lige mærke til det skrevne
nederst i artiklen:
Citat:En undersøgelse om medicinsk
behandling af depression er også
interessant for feltet psykologi, fordi
man fra psykologisk side kunne mene, at
psykologisk vantrivsel i form af
depression burde behandles med
psykologiske metoder, og flere
undersøgelser viser da også, at
kvalificeret psykologisk behandling af
depression virker mindst ligeså godt som
medicinsk behandling og nok så vigtigt,
at psykologisk behandling har en bedre
langtidsholdbarhed end medicinsk
behandling. Citat slut
Kommentar:
Hvad skal vi brugere snart rette os
efter? Især når man nu kommer frem med
dette om uvirksomme midler mod en
depression. Er det kun for at industrien
skal tjene penge på de syge at forskerne
ofte skriver at disse midler hjælper? Og
er disse forkere betalt af
medicinalindustrien?
Kunne tyde på at det er bedre at gå til
psykolog i stedet for at indtage disse
tilsyneladende uvirksomme piller.
Bliver interesant om der kommer modsvar
på denne artikel. Per Chr
¤
Et lægemiddel består af et
aktiv stof og af et eller
flere hjælpestoffer. Det
afhænger bland andet af, om
det er tabletter, salve
eller dråber.
Hjælpestofferne bruges til
at ændre smagen,
konsistensen eller
optagelsen i kroppen.
¤
Kopimedicin indeholder det
samme aktive stof som det
originale lægemiddel, men
hjælpestofferne kan være
forskellige.
Citat: Danskere med psykiske sygdomme
som skizofreni og depression risikerer
at dø af den medicin, de får af lægerne.
Lægemiddelstyrelsen har de seneste 12 år
modtaget rapporter om 46 dødsfald, hvor
læger mistænker psykofarmaka for at være
årsag til, at deres patienter døde. Det
viser dokumenter, som Politiken har fået
aktindsigt i. Men både
Lægemiddelstyrelsen, læger og
organisationer vurderer, at det reelle
antal medicinrelaterede dødsfald blandt
psykisk syge er højere.
»Det her er et meget alvorligt og skjult
problem i psykiatrien. Der er ingen
tvivl om, at de 46 dødsfald kun er
toppen af isbjerget, for i den grumme,
barske verden er det svært at finde den
eksakte forklaring på, hvorfor psykisk
syge dør uventet. Det er indlysende, for
de obduceres sjældent«, siger Thorstein
Theilgaard, der er generalsekretær i
Bedre Psykiatri, en forening af
pårørende til sindslidende.
Uventede dødsfald bør undersøges
Han mener, at samtlige uventede dødsfald
blandt psykisk syge gennem de seneste ti
år skal kulegraves – myndighederne kan
begynde med de 46 sager, de allerede
kender til, siger Theilgaard.
»Vi er nødt til at få grusomheden på
bordet. Det er forudsætningen for at
give patienterne en bedre og mere sikker
behandling«, siger han. Citat slut
Kilde Politiken
I d-nyt nr.
2, maj 2008 omtalte vi, at Folketinget
med virkning fra 1. januar 2009 har
udvidet børnevaccinationsprogrammet med
gratis vaccination mod
livmoderhalskræft. De ekstra udgifter
til det nye børnevaccinationsprogram
dækkes ind ved at flytte beløbsgrænserne
for det offentliges tilskud til medicin.
Grænsen blev ændret med virkning fra 1.
maj i år, og det betyder, at mange
af "danmark"s medlemmer vil opleve, at
de selv skal betale en større andel, når
de henter medicin på apoteket. For
medicinbrugere under 18 år reduceres
egenbetalingen dog.
Dyrt for "danmark"
En del af merudgiften til medicinkøb
bliver refunderet af "danmark".
Tilskuddet er som bekendt afhængig af
hvilken gruppe, du er medlem af.
Foreløbige beregninger viser, at
omlægningen af de statslige tilskud vil
koste "danmark" i underkanten af 100
mio. kroner årligt.
For 2008 har bestyrelsen besluttet at
finansiere denne merudgift ved at tære
på formuen. Til gengæld må det
forventes, at kontingentet for 2009 og
årene efter vil blive ekstra forhøjet
som følge af de statslige besparelser.
De tusindvis af danskere, der tager
antidepressiver eller såkaldte
»lykkepiller«, kører rundt i trafikken
uden at vide, at de er til potentiel
fare for deres medtrafikanter.
Antidepressiv medicin nedsætter vores
evne til at reagere i trafikken, advarer
amerikanske forskere, der søndag
offentliggør en ny undersøgelse om
problemet. Forskerne ved North Dakota
University testede 60 mennesker uden
diagnosticeret depression i deres
koncentrations- og reaktionsevne bag
rattet. Heraf klarede de 31
testpersoner, der indtog helt almen
medicin imod depression, sig betydeligt
værre end de resterende.
Læs mere på Kilde:
http://www.berlingske.dk/
På netdoktor.dk skrives der også om
emnet. Antidepressive piller går ud over
trafiksikkerheden
Citat. Medicin mod depression nedsætter
evnen til at bevæge sig sikkert i
trafikken, advarer amerikanske forskere
i en ny undersøgelse. Også lignende
europæiske undersøgelser viser, at
antidepressiver forringer vores køre
evner. Alligevel står antidepressiver
ikke på Lægemiddelstyrelsens liste over
trafikfarlige præparater, selvom man her
godt er klar over risikoen.
”Men man skal naturligvis være opmærksom
på, at når man starter på anti-depressiv
medicin eller ændrer dosis, så kan man
blive påvirket og skal derfor være
forsigtig, når man vil betjene maskiner
eller køre bil,” supplerer overlæge
Marianne Orholm fra
Godkendelsesafdelingen hos
Seniorforsker på DTUs Institut for
Trafik Inger Marie Bernhoft kritiserer
Lægemiddelstyrelsens liste over
trafikfarlig medicin. Citat slut
Citat: Danskerne tager antidepressiv
medicin som aldrig før. Alene sidste år
anvendte over 400.000 danskere ifølge
Lægemiddelstyrelsen antidepressiv
medicin. Det er en stigning på knap 20
procent i forhold til tallet i 2003,
skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det øgede forbrug hænger ikke
nødvendigvis sammen med, at flere
danskere rammes af depressioner,
angstanfald og sjælesorger. Det mener
Lars Søndergård, der er afdelingslæge på
Rigshospitalets psykiatriske afdeling.
- Læger og psykiatere er simpelt hen
blevet bedre til at diagnosticere
patienter, der har brug for
antidepressiv medicin. Citat slut
Alle lægemidler, der sælges lovligt i
Danmark, er godkendt af
Lægemiddelstyrelsen eller EU. Det er
vores vigtigste opgave at passe bedst
muligt på patienterne, så de får
medicin, der virker, med så få
bivirkninger som muligt. Vores arbejde
er derfor at sikre, at alle lægemidler
lever helt op til de høje krav, der
stilles af lovgivningen.
I den første del af et nyt lægemiddels
´levetid´ er det normalt enerådende på
markedet, fordi det er beskyttet af
patent. Det er så at sige samfundets
tilbagebetaling til
lægemiddelvirksomheden for
udviklingsarbejdet. Når patentet så
udløber efter mange år, åbnes der for,
at andre lægemiddelvirksomheder kan
markedsføre tilsvarende produkter, under
forudsætning af, at de kan godkendes.
Denne proces er både til gavn for den
enkelte borgers økonomi og for
samfundsøkonomien. Var det ikke sådan,
ville vi have en monopolsituation med
urimeligt høje priser.
Det produkt, som bliver godkendt efter
patentudløb kaldes kopiprodukt.
Kopiproduktet består af de samme
sygdomsbekæmpende stoffer som
originalproduktet, forskellen ligger i
bindemidler, farve, form og navn altså
ting, der ikke betyder noget for
behandlingen. De høje krav til
dokumentationen for at få godkendt et
kopiprodukt er derfor sammensat på en
anden måde end for originalproduktet.
Et helt ny produkt er udviklet i
laboratorier og har kun været prøvet af
ret få mennesker i kliniske forsøg, hvor
medicinens reaktioner (både positive og
negative) undersøges og dokumenteres.
Kopimedicinens virkning har vi jo
allerede kendt i mange år gennem
originalproduktet, og derfor er det
faktisk både ulovligt og uetisk at
gennemføre yderligere forsøg med
mennesker for at dokumentere en
virkning, man i forvejen kender. Det vi
skal vide og have grundigt dokumenteret
er, at der er tale om de samme aktive
stoffer, og at de optages på samme måde
i kroppen. Måleenheden for dette kaldes
bioækvivalens, og det er omfattende
dokumenteret for kopiprodukter.
Der er så enkelte mennesker, der af
ukendte årsager reagerer negativt på
nogle af bindemidlerne, derfor er
bindemidlerne også nøje angivet på
´varedeklarationen´. Når det sker, er
det vigtigt at indberette det som en
bivirkning til Lægemiddelstyrelsen. I
sådanne tilfælde har lægen mulighed for
at søge om økonomisk støtte til
patienten - forhøjet medicintilskud -
sådan, at patienten kan købe den for ham
eller hende bedste medicin. Hvis det af
en eller anden grund ikke er muligt at
give økonomisk støtte, kan patienten
vælge selv at betale prisforskellen i
forhold til det ønskede produkt.
Når lægen vurderer, at en patient skal
have et originalprodukt, skriver lægen
"Ej S" på recepten. Stadig færre læger
vælger denne mulighed. For tiden sker
det på omkring 5 % af recepterne med
lidt højere procenttal for patienter med
en psykisk eller epileptisk diagnose, da
disse patienter ofte har lidt sværere
ved at skifte præparat end andre
patientgrupper. Tallene viser, at
lægerne er opmærksomme på, at
kopimedicin og originalmedicin kan
skiftes ud mod hinanden, uden at det har
konsekvenser for behandlingen. På den
måde optræder lægerne også økonomisk
ansvarligt over for patienterne og
samfundet.
På denne måde får samfundet også råd til
at finansiere ´monopol-tiden´, som nye
lægemidler altid får ved patenter. Dette
er til gavn og glæde for patienter,
forskning og innovation.
Yderligere oplysninger kan fås ved
henvendelse til Afdelingschef Per Helboe,
telefon 4488 9275.