Søg på DepWeb siderne:


powered by FreeFind

  tilbageknap

Læst og hørt på Tv-radiostationer & på nettet m.v. 

OBS! Nyhederne her på depweb nyheder vil være her i en begrænset tidsperiode på ca. 2 år.

Like or not?

Nyt vedr. lægekonsulenter:

Vidste du at en ressourceprofil altid skal
være gennemgået og godkendt af dig ellers er den ikke gyldig?
Læs mere om profilen her

G12 Annonce

 

Gode Facebook link her til grupper.

 

Her under kan du læse om lægekonsulent problematikken i de forløbne år.

 

R3 Annonce

 
April 2012 (Seneste nyt) Forslag til vedtagelse V 42 Om anvendelsen af lægekonsulenter.
Af Bent Bøgsted (DF), Eyvind Vesselbo (V), Lennart Damsbo-Andersen (S), Hans Vestager (RV), Eigil Andersen (SF), Joachim B. Olsen (LA), Tom
Behnke (KF)
Samling: 2011-12
Status: Vedtaget

------------------------------------------------------------
25.4.2012 (Vedr. lægekonsulenter) Om forslag til vedtagelse Sagsgang
Fremsat 29-03-2012
Behandlet 29-03-2012

Forslag til vedtagelse
Folketinget finder det uholdbart, at der vedvarende rejses kritik af kommunernes brug af lægekonsulenter, og partierne er derfor enige om, at
problemerne skal løses.

Folketinget vurderer, at problemerne med fastlæggelsen og afgrænsningen af lægekonsulenternes funktion og beføjelser i sagsbehandlingen
kræver, at der fastsættes bindende regler for lægekonsulenternes arbejde.

Folketinget konstaterer, at de verserende forhandlinger om en reform af førtidspension og fleksjob også kan berøre problemstillingen om
lægekonsulenternes rolle og funktion.

Folketinget vurderer på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at afvente resultatet af disse forhandlinger, før der tages konkrete
initiativer til fastsættelse af regler om anvendelse af lægekonsulenter.

Såfremt der ikke tages initiativer i forhold til lægekonsulenterne i forbindelse med forhandlingerne om en reform af førtidspension og fleksjob,
pålægger Folketinget regeringen at forpligte sig til efterfølgende at fastsætte regler for lægekonsulenternes virke i indeværende år.

V 42 vedtaget med 102 stemmer (V, S, DF, RV, SF, LA og KF); 7 (EL) stemte hverken for eller imod.

Læs mere på kildestedet: www.ft.dk/samling/20111/vedtagelse/v42/index.htm

¤ DW/PC Kommentar: Lyder sørme godt. Og så må vi håbe at de kan få skruet noget nyttigt sammen i en gældende lov på området. Forstår blot
ikke hvorfor at EL ikke stemte ja til forslaget. Men det er der måske en forklaring på?

Det er der også... Fik jeg svar på via facebook :-)
Hele EL gruppen havde stillet lovforslag om at der blev lavet bindende regler nu.
www.ft.dk/samling/20111/beslutningsforslag/b53/index.htm
Dette blev stemt ned og det andet besluttet fordi man ville vente på reformen. Dette forslag stemte de hverken for eller imod... De ønsker det
skal laves nu!!
Vi må jo så vente på hvad der sker senere om dette. Og det er vi jo vant til ;-)

 

24.4.2012 Endelig er ankestyrelsens undersøgelse af lægekonsulenterne færdig
Ankestyrelsens undersøgelse af Lægekonsulenternes arbejde
April 2012 (80 siders gennemgang at læse på
Læs mere på kildestedet: www.k10.dk/showthread.php?t=22622  hvor du kan få linket til filen. Og du kan så kommentere rapporten på
k10 når du har læst den.
www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Lægekonsulenternes_arbejde_11_04_2012_11_50.pdf

 

16.01.2012 Danske læger efteruddannes i TERM-modellen, som bl.a. psykiater Per Fink har udarbejdet. En masse diagnoser, herunder fibromyalgi og ME, kaldes for 'funktionelle lidelser' eller 'Bodily Distress Disorder', som behandles med kognitiv adfærdsterapi.

Danske lægekonsulenter forhindrer patienter i at få førtidspension.
Hjælp med at få en artikel herom i Ekstrabladet, ved at stemme én gang her.
Ved 1000 stemmer skriver Ekstrabladet om sagen!

TERM-modellen / Funktionelle lidelser
Funktionelle lidelser er en gruppe af sygdomme, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Den præcise årsag kendes ikke, men man kan forstå det som en sygdom, hvor hjernen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungerer normalt. Det vurderes, at ca. 6 pct. af befolkningen eller omkring 300.000 danskere har en funktionel lidelse. På disse sider Funktionelle lidelser vil du kunne finde information målrettet patienter, pårørende, behandlere og forskere.

TERM-modellen
Baggrund
De fleste praktiserende læger møder patienter med funktionelle lidelser. Mange af patienterne vil kunne behandles i almen praksis, og i de tilfælde, hvor der er behov for et specialiseret behandlingsforløb, bør det som regel foregå i et samarbejde med egen læge.

Nogle praktiserende læger mangler viden om funktionelle lidelser og savner redskaber til at kunne håndtere og hjælpe denne patientgruppe. Kilde Link


Term modellen uptodate - Et efteruddannelsesprogram for ikke-psykiatriske læger pdf dokument Term-Modellen for download

Her originale pdf link: Term modellen - Læs mere på kildestedet funktionellelidelser.au.dk

¤ DW/PC Kommentar: Der er nu langt over de ønskede stemmer, og det bliver så interessant at læse hvad ekstra bladet formår at bringe når de starter på artikler om dette emne og gerne til gavn for de mange så patienter kan få ret til førtidspension m.v.
Har snuset lidt til indholdet i termmodellen og forstår så inderligt at mange ønsker ændringer så lægekonsulenterne og andre ikke kan misbruge denne model. Og for mig at læse er det især den psykiske del *der misbruges* for at kunne henvise til en psykiater da det *måske er en psykisk lidelse* patienten har i forbindelse med at det gør ond.
Bl.a. denne i termen under trin 4.
Citat: Henvisning til psykiater
"Jeg er glad for at kunne sige, at vi har udelukket, at dine symptomer skyldes en alvorligere legemlig lidelse. Men jeg kan forstå, at dine smerter (eller andet symptom) fortsat er et stort problem for dig. Jeg er bekymret over de problemer, som du har derhjemme, og hvor anspændt de gør dig – og det hjælper afgjort ikke med til, at du får det bedre.
Jeg har en kollega, som er psykiater, der interesserer sig for kroniske smerter (eller andet symptom), og som ofte giver mig råd til patienter med den type problemer, som du har. Jeg vil gerne have hans vurdering om den bedste måde at komme videre på.” Citat slut

Det er da ok, at egen læge henviser sin patient til en psykiater for en udredning hvis det drejer sig om psykiske problemer patienten har. Men ski' ej ok når det er af fysisk karakter. Og er det den slags metoder papirlægerne/lægekonsulenterne bruger i sin vurdering af klienten til sagsbehandleren for nærmere udredning? (Og med evt. anden ordlyd i sin vurdering til sagen.) Så kan en sag for mig at vurdere kører i lang tid i kassetænkningens navn. Og det kan ikke være til gavn på sigt for klienten/patienten. Og så må det være på tide at denne termmodel ændres.

 

10-01-2012 kl. 14:34 Åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget
Åbent samråd med social- og integrationsministeren om lægekonsulenterne.

Hør mødet på kildestedet   Folketingets WebTV

¤ DW/PC Kommentar: Et samråd der bekræfter, at der ingen lovgivning er vedr. papirlæger/lægekonsulenters rolle og at kommunerne kan bruge de udstukne vejledning/regler af 1998 som det passer kommunen.
Og som så mange andre gange før, siges der at borgeren kan klage over sagsbehandler og lægekonsulent til borgmesteren. Men det får mange ikke meget ud af har tiden vist. Man kan også klage over en sagsafgørelse til ankeindstandser.
Men så længe der ikke er en reel lovgivning på området lægekonsulenter, vil en sådan anke ofte ikke føre til en fornyet sagsbehandling hvor der er begået regelbrud (Ændring af lægeerklæringer og ulovlige ændring af diagnoser fra papirlæger/ lægekonsulenter. )
Under samrådet gentager ministeren flere gange hvad der står i forvaltningsloven m.v.
Ministeren vil afvente en afklaring på den iværksatte undersøgelse før der tages stilling om evt. en lovgivning på området.
Så reelt kom der intet nyt frem under dette samråd. Borgerne må fortsat vente til efter de undersøgelser der skal udmunde i en rapport til Marts 2012.

 

1.1.2012 AFSKAF lægekonsulenterne og TERM-modellen i 2012.
Lægekonsulenterne, som forvansker, overser og 'digter' om klienters speciallægeerklæringer, skader klienterne og trækker deres sag ud i 10-20 år.
Lægekonsulenterne finder hele tiden på nye undersøgelser, som lige skal være den sidste inden pensionen, men det bliver ALDRIG den sidste.
Og når alt er afprøvet, så skal klienten til psykiater, Per Fink i Århus f.eks. Ham, der har opfundet sine egne uvidenskabelige diagnoser: de såkaldte 'funktionelle lidelser' og 'bodily disstress', som er psykiatriske diagnoser. Klientens speciallægeerklæringer negligeres, han får en af disse psykiatriske diagnoser, og kan behandles f.eks. med psykofarmaka, som, psykiateren muligvis mener, kan gøre klienten rask. Han kan ikke sige nej, fordi kommunen så kan tage bistanden.

Læs mere på kildestedet EkstraBladet Min sag

¤ DW/PC Kommentar: Støt op og giv din stemme så ekstra bladet kan følge op på sagen og der kan blive ryddet op i lægekonsulenters useriøse medvirken i borgersager.

 

20.12.2011 Åbent samråd om lægekonsulenter 10 Jan. 2012
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har kaldt social- og integrationsminister Karen Hækkerup i samråd om lægekonsulenter. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 10. januar 2012 i lokale 1-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.30.
Beskæftigelsesudvalget har spurgt social- og integrationsministeren

•om ministeren kan bekræfte, at de vejledninger som skiftende ministre har udsendt til kommunerne om lægekonsulenternes rolle ikke er retligt bindende
•om ministeren på denne baggrund vil tage skridt til lovgivning, der kan sikre, at vejledning af 4. juli 2011 om lægekonsulenternes rolle bliver retligt bindende for kommunerne
Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Samrådet tv-optages og vises på Folketingets tv-kanal og på hjemmesiden www.ft.dk.


Læs mere på Folketinget/udvalgkildestedet

¤ DW/PC Kommentar: Må dette kommende samråd give svar på lægekonsulenternes rolle i borgersager. Og må der snart komme lovlige regler for brug af disse *papirlæger* så kommunerne samt borgerne ved hvad de skal rette sig efter.
Læs samrådsspørgsmålet her
 
Socialministeriet: Vi mente noget andet med ordet 'lægekonsulent'
Orientering 14. december 2011 kl. 16:26 på P1
Hør indslag her (08:46)

Regeringen har slet ikke lovhjemmel til at fastsætte bindende regler for, hvad kommunerne må bruge lægekonsulenter til. Om lægekonsulenter kan afgøre om borgerne eksempelvis har ret til førtidspension eller ej, er helt op til den enkelte kommunes at afgøre.

Det medgiver Socialministeriet nu i et brev til Folketingets Ombudsmand, som Orientering er kommet i besiddelse af.

Det sker efter Ombudsmanden her i efteråret undrede sig over, hvordan den tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg i sommer kunne skrive ud til kommunerne, at lægekonsulenter ikke har kompetence til at træffe afgørelser om førtidspension eller andre sociale ydelser.

Og efter at også den nye regerings socialminister, Karen Hækkerup og beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, på samme måde nyligt fortalte Folketinget, at lægekonsulenter ikke skal sagsbehandle sager.


¤ DW/PC Kommentar: En svinestreg uden lige. Og kommunerne kan så godte sig over at dette kommer frem. - En masse tid er brugt unødigt af borgerne når de har klaget over afgørelser. Vinder er Komm. og taberne er desværre de mange borgere der har søgt og anket. Og det har bl.a flere af de røde været med til i de reformer der har været især siden 1996 - Føj siger jeg bare.

30. november 2011 Nyt samråd om lægekonsulenter
Socialordfører Finn Sørensen vil have helt klare linjer, der skal hindre kommunerne i at bruge lægekonsulenterne til at underkende dianoser og dermed spare penge.

Socialordfører Finn Sørensen er utilfreds med resultatet af samråd om lægekonsulenternes rolle. Han mener, at ministrene glemmer, at de ikke har magt over kommunerne på dette område.

Den 29. november 2011 var der samråd i Folketinget med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og social- og integrationsminister Karen Hækkerup om lægekonsulenternes rolle. Baggrunden var flere års debat om, at lægekonsulenterne underkender speciallægers og praktiserende lægers vurderinger, og dermed forhindrer mange borgere i at få tilkendt førtidspension.

Hækkerup og Frederiksen i samråd igen
Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen er ikke tilfreds med resultatet af samrådet, og indkalder nu de to ministre til et nyt samråd:

Finn Sørensen siger:
- Det er godt, at vi er enige om, at lægekonsulenterne ikke må underkende speciallægers og praktiserende lægers vurderinger og blande sig i om borgere skal have tilkendt førtidspension.  Citat slut.

Finn Sørensen henviser til en udsendelse i P1 den 30. november om lægekonsulenternes rolle. Programmet kan høres her.

 Læs mere på kildestedet http://www.enhedslisten.dk/artikel/nyt-samråd-om-lægekonsulenter-61104#.TtfJ9oBO5So.facebook
¤ DW Kommentar:
Alletiders at der fortsættes med at stille spørgsmål til de ansvarelige. Og på tide vi snart får lovgivning på området så alle kan få en retssikkerhed de kan stole på og ikke spidses af med retningsgivende vejledning/regler der bruges efter forgodtbefindende af forvaltningerne.

 

30. november 2011 Ministre giver ulovlige løfter om lægekonsulenter
Orientering på P1
Hør indslag
Både socialministeren og beskæftigelsesministeren oplyste i aftes Folketinget om, at lægekonsulenter ikke må være med til at træffe afgørelser og blande sig i, om borgerne skal have førtidspension eller lign. - sådan som det er sket i en række sager.

Men det må lægekonsulenter godt. Og dermed giver de to nye ministre de samme forkerte oplysninger, som tidligere ministre har givet - igen og igen.
Læs mere på kildestedet http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2011/11/30/151725_1_1_1_1_1_1_1.htm
¤ DW Kommentar: Bliver interessant at høre hvad næste samråd giver af svar fra de ansvarlige. (Læs ovenstående)

25.10.2011 Kritik af lægekonsulenter
Loven er klar, men alligevel bruger flere nordjyske kommuner lægekonsulenter, der underkender praktiserende læger i sager om erhversvevnetab. Det betyder at de ramte mister deres sygedagpenge.
Kommentar: Det må være en fejl at man skriver *Loven er klar* Der er jo ikke lovgivet på området, men kun udsendt vejledning i forbindelse med socialreformen i 1998 og senere i 2003 og efterfølgende i diskutioner/debat om problematiken.

                                                           Embed: Kilde/tv2nord.dk >>

null

3. oktober 2011 Ombudsmanden går ind i sagen om lægekonsulenters rolle
Ombudsmanden har stillet spørgsmål til Beskæftigelsesministeriet om lægekonsulenters rolle i sociale sager.

Baggrunden er følgende:
Pensionsstyrelsen har i juli 2011 i en skrivelse til kommunerne fremhævet at lægekonsulenter ikke har kompetence til at træffe afgørelse om førtidspension og derfor ikke bør udtale sig om hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for førtidspension eller andre sociale ydelser. Pensionsstyrelsen skriver også at kompetencen til at træffe afgørelse alene tilkommer kommunen.

Ombudsmanden er på baggrund af Pensionsstyrelsens skrivelse i tvivl om hvorvidt Pensionsstyrelsen mener at styrelsen med bindende virkning for kommunerne kan bestemme hvilke spørgsmål en lægekonsulent må og navnlig ikke må beskæftige sig med. Derfor har ombudsmanden bedt Beskæftigelsesministeriet og Pensionsstyrelsen om en udtalelse.

Læs mere på kildestedet Ombudsmanden.dk
¤ DW Kommentar: Følg sagen her på k10.dk

 

R4 Annonce

18. aug. 2011 Fejl hos lægekonsulenter er ikke en enlig svale
Det var ikke en enlig svale, da beskæftigelsesminister Inger Støjberg blev gjort opmærksom på, at en kommunal lægekonsulent var gået videre end vedkommende skulle i en sag.

Siden har det vist sig, at der er en stribe sager rundt om i kommunerne, erkendte Inger Støjberg i dag i et samråd i Folketingets sundhedsudvalg.

Lægekonsulenterne er ansat i kommunerne til at vejlede sagsbehandlerne om, hvad f.eks. en læge har stillet af diagnose til en borger, der søger om førtidspension.

Men lægekonsulenterne, der har en lægefaglig uddannelse, må ikke ændre i diagnoserne, slog indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder  fast.

Tag piller
Ikke desto mindre er der eksempler på, at lægekonsulenter har sagt til borgere, at de skulle tage en bestemt type piller eller anden medicin, der ikke er ordineret af deres egen læge.

Der er også eksempler på at borgere får at vide, at de skal til arbejdsprøvning, selvom deres egen læge betegner det som direkte skadeligt. citat slut


Læs mere på kildestedet dr.dk/Nyheder/Politik
¤ DW Kommentar: Flot at ministeren erkender at der findes flere sager hvor lægekonsulenter går videre i en sag. Hør og se
indslaget *Åbent samråd med beskæftigelsesministeren og indenrigs- og sundhedsministeren vedrørende lægekonsulenter*
 
5.7.2011 Beskæftigelsesministeren har udsendt en skrivelse til samtlige kommuner vedr. lægekonsulenter/Orientering om den seneste debat samt genfremsendelse af vejledningen Kan læse på dw dokumentsiden
23.06.2011 Pressemeddelelse fra BM: Støjberg klar med fire initiativer om lægekonsulenter
I lyset af de sager, der har været fremme de seneste dage om lægekonsulenter, er der behov for at undersøge kommunernes brug af lægekonsulenter. Derfor igangsætter beskæftigelsesminister Inger Støjberg fire initiativer, så der kan komme klarhed over lægekonsulenters rolle og arbejde, samt kommunernes brug af lægekonsulenter.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg udtaler:

- Det er uacceptabelt, hvis lægekonsulenterne overskrider deres beføjelser. Derfor er vi nødt til at få afdækket området, siger Inger Støjberg.

De fire initiativer er:

1. Beskæftigelsesministeriet sender en orienteringsskrivelse ud om lægekonsulenternes rolle
Lægekonsulenternes rolle i kommunernes sagsbehandling præciseres over for samtlige landets kommuner. Formålet er at tydeliggøre rollefordelingen mellem borgerens egen læge eller speciallæge, lægekonsulenten og sagsbehandleren.

2. Kommunernes brug af lægekonsulenter vil blive undersøgt
Ankestyrelsen skal undersøge kommunernes brug af lægekonsulenter, herunder samarbejdet med sagsbehandlerne, og om der er nedskrevet klare retningslinjer for kommunernes brug af lægekonsulenten. Undersøgelsen skal være færdig i efteråret 2011.

3. Lægekonsulenternes arbejde vil blive undersøgt
Ankestyrelsen skal undersøge konkrete kommunale sager for at beskrive best practise for lægekonsulenternes arbejde i den kommunale sagsbehandling. Undersøgelsen forventes færdig i starten af 2012.

4. Styrket samarbejde med lægerne
Beskæftigelsesministeren vil kontakte Lægeforeningen for at styrke samarbejdet med lægerne og skabe klarhed om lægernes rolle i sociale sager på beskæftigelsesområdet.

Fakta – Hvad må lægekonsulenten?
•Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå sagsbehandleren med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser.
•Lægekonsulenten kan også bistå sagsbehandleren med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
•Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsmæssige oplysninger der mangler.
•Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger selv, og lægekonsulenten må ikke efterprøve andre lægers oplysninger ved at undersøge borgeren selv.
•Lægekonsulenten må ikke ændre eller stille nye diagnoser.
•Lægekonsulenten må ikke træffe afgørelse om førtidspension og må ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension og andre offentlige ydelser. Den afgørelse træffes af kommunen.

Læs mere på kildestedet Beskæftigelsesministeriet Hvor der også er andre meddelelser til pressen
23.06.2011 KL og beskæftigelsesministeren er blevet enige om at se nærmere på lægekonsulenternes rolle
Der var hård kritik af de kommunale lægekonsulenter i DR-programmet 21 Søndag forleden. Her beskyldte flere sygemeldte borgere lægerne for at gå kommunernes ærinde, mens juridiske eksperter kritiserede kommunerne for at bruge lægerne som spareredskaber.

Kritikken giver nu anledning til en undersøgelse af lægekonsulenternes rolle. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og Erik Nielsen, formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, er blevet enige om at sætte en undersøgelse i gang.

- Det er en alvorlig sag, hvis lægekonsulenterne overskrider deres beføjelser. Lægekonsulenterne må selvfølgelig ikke begynde selv at stille diagnoser eller behandle borgere. Det er slet ikke deres opgave, siger ministeren.

- I lyset af de sager, der har været fremme de seneste dage, er der behov for, at vi får belyst det her område. Jeg er glad for, at KL bakker op om en undersøgelse.
Læs mere på kildestedet Danske kommuner.dk

¤ DW Kommentar:
Må denne undersøgelse blive grundig og at man også ser på de mange sager der er oversendt til ministeren samt skrevet om på
facebook bl.a på siden: Inger støjbergs enlige svaler. der viser at der er flere end den enlige svale som I. S. nævner i sine udtalser.
- Og så skal det også undersøges om der kan indføres sanktioner imod lægekonsulenter der overtræder udstukne regler på
området. Lægekonsulenter/sagbhdl. bør kunne stilles til ansvar for deres optræden i borgersager
21. jun. 2011 SF og DF vil afskaffe lægekonsulenter
SF er langt fra begejstret for lægekonsulenterne.

- I SF ønsker vi at afskaffe lægekonsulenterne, siger socialordfører Øzlem Cekic. Hun bakkes op af Bent Bøgsted fra den anden side af folketingssalen:

- I Dansk Folkeparti mener vi, at lægekonsulenterne slet ikke skulle være der.

Lægekonsulenterne kommer ind i billedet, når en borger har været til en speciallæge.

Oversætter for sagsbehandler
Så oversætter lægekonsulenten speciallægens erklæring til et sprog, kommunens sagsbehandlere forstår. Det bruger kommunen til at vurdere, om en borger for eksempel er syg nok til at få førtidspension.
Men lægekonsulentens oversættelse er fulde af fejl, siger enhedslistens Line Barfoed, der støtter kravet om at afskaffe ordningen.
- Ofte får folk påståede psykiatriske diagnoser, uden at der er noget som helst belæg for det, siger hun til Radioavisen.
Læs mere på kildestedet dr.dk/Nyheder/Politik

¤ DW Kommentar: Glædeligt at denne udmelding kommer og mange vil se frem til den dag hvor *Papirlægerne* afskaffes og at man igen tror på de erklæringer speciallægerne udfærdiger. Og som mange allerede gør på et godt dansk forståeligt sprog.

19. jun. 2011 Frygter misbrug af lægekonsulenter
Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter har lavet en oversættelse og sammenskrivning af borgernes sygejournaler.

For eksempel bliver diagnoser og behandlinger undladt i nogle sager, mens lægekonsulenter i andre sager selv finder på nye diagnoser uden nogensinde at have set patienten.

Det kan betyde, at en borger får forhalet en sag om for eksempel førtidspension i flere år og endda kan risikere helt at blive snydt.
I løbet af bare det sidste halvandet år har danske medier kunne berette om problemer med lægekonsulenter i 17 af landets 98 kommuner.
Læs mere på kildestedet dr.dk/Nyheder/Indland
¤ DW Kommentar:

Godt at der igen er fokus på disse lægekonsulenter og deres virke i borgersager. Må det give resultater til følge så reglerne bliver ændret til borgernes fordel.

Følg også med i øvrige artikler om lægekonsulenter på dr.dk/Nyhederne
Ny sag om kritisabelt arbejde af lægekonsulent 20. jun. 2011

Hård kritik af selvopfundne diagnoser 20. jun. 2011

Lægekonsulenters fejl kan forfølge borgere hele livet 20. jun. 2011
 

 

DR - Radioudsendelse fra år 2003
LÆGEKONSULENTER – ”Firmaets mand”

En lægekonsulent udtaler sig - hør engang - det er rystende...
...- Hvornår bliver det stoppet ?

...”Gammel radioudsendelse, men stadig aktuel”
Dokumentar 1. februar 2003
Klik på linjen ved højtaleren 50 minutters udsendelse.

Kilde: dr.dk/P1/Dokumentarzonen/

eller hør den her Kilde dr.dk/ ”Firmaets mand”

28.04.2011 Her kommer FOLKETINGET nyt!
Så er det nok med Gladsaxe Kommune! De "10 års mareridt" skal stoppe i år!
Regeringen og ansvarlige politikere der ikke vil gribe ind når LÆGEKONSULENTER begår overtrædelse af lægeloven skal fremover, og med tilbagevirkende kraft stilles til regnskab for, at tillægge lægekonsulenter "ambassadørstatus" der fritstiller dem for retsforfølgelse, ved omgåelse af lægelov og ikke folketingsvedtagne "retningslinjer", uden en gældende lovparagraf! Læs mere på kildestedet Benny-G.dk her
20.12.2010 Vedr. lægekonsulenter: Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11
AMU alm. del Svar på Spørgsmål 129
Offentligt 20. december 2010

Citat: Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 24. november 2010 stillet følgende spørgsmål nr. 129 (AMU alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Arbejdsmarkedsudvalget.20. december 2010J.nr. 2010-0018965 Spørgsmål nr.129:

”Ministeren bedes, i forlængelse af sit svar på AMU alm. del - spørgsmål 290(folketingsåret 2009-10), redegøre for baggrunden for de retningslinier og den præcisering vedrørende lægekonsulenternes arbejde, der fremgår af vejledningen om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Endeligt svar:
Der er ikke fastsat regler om lægekonsulenternes medvirken i sager om førtidspension. På baggrund af uklarhed om lægernes rolle i forbindelse med helhedsvurderingen som led i behandling af sager om førtidspension, er der udsendt en række orienteringsskrivelser (oprindeligt af Socialministeriet) og fastsat vejledende retningslinjer for lægekonsulenterne. Der henvises til orienteringsskrivelse af 28. januar 1998 og 21. marts 2003
Læs hele svaret her

Kommentar:
Så det jo på tide borgmestrene lige får gennemgået deres brug af disse konsulenter og får pålagt dem at behandle borgerne på en retfærdig måde i forhold til lægeerklæringer fra spc.læger m.v. Og ikke gøre som f.eks. i Svendborg hvor man tilsidesætter disse
spc. læge erklæringer m.v. PerChr/DepWeb.dk

Oktober 2010 Lægekonsulenternes Rolle: Her vil vi sætte fokus på lægekonsulenters rolle i de kommunale sager.
Kommentar: I dette forum på k10.dk er der mange gode informationer og debat om lægekonsulenter.
Er et besøg værd for dig der vil vide mere om disse Lægekonsulenter

På facebook kan man også følge med i netværk der har de socialpolitiske emner til debat m.v.
Bl.a. om sygdomramte i systemet m.v. Link til disse grupper finder du her

 

25-10-2010 Vibeke Manniche beskyldes for at undergrave kommunallægejobbet
Citat: Formanden for kommunallægerne, Vibeke Manniche, driver ved siden af sit kommunale job et privat firma, som tilbyder konsulentydelser til andre kommuner. Uheldig dobbeltrolle, lyder kritikken

Børne- og ungeoverlæge Vibeke Hardam Nohns blev noget overrasket, da hun i foråret blev præsenteret for et brev fra firmaet Lægeservice, der tilbød lægekonsulentydelser til hendes arbejdsgiver, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bag henvendelsen stod nemlig hendes egen formand i Foreningen af Kommunalt ansatte Læger (FAKL), Vibeke Manniche, der er kommunallæge i Frederikssund – men nu også indehaver af et privat firma, der tilbyder lægekonsulentydelser på både voksen- og børne- og ungeområdet.


Læs hele artiklen på Dagensmedicin.dk


Læs historier fra det virkelige liv på STØT Sygdomsramte som er kommet i klemme i systemet

 

26.10.2010 Tre speciallæger underkendt af én lægekonsulent
Citat: Tre speciallæger, en sagsbehandler og en lægekonsulent er helt klare i mælet, men Pensionsudvalget i Svendborg Kommune vælger i stedet at tro på en ekstern lægekonsulent, som aldrig har mødt den sygemeldte kvinde. Hun får nej til førtidspension.

En ekstern lægekonsulent (Vibeke Manniche) med flere kasketter

SYGE I KLEMME (12): Tre speciallæger siger det klart: Der er ikke flere behandlingsmuligheder. Det vil ikke bare være nyttesløst at sende Lea Holch i arbejdsprøvning. Det vil være skadeligt for hende. Hun risikerer at blive mere syg. Sagsbehandleren på Jobcentret siger det samme: ”En arbejdsprøvning er formålsløs”. Sagsbehandleren mener, den 53-årige sygeplejerske Lea Holch skal have førtidspension. Men inden sagsbehandleren sender den grydeklare sag til kommunens Pensionsudvalg, skal den lige en tur om en såkaldt ekstern lægekonsulent.

Sagsbehandleren på Jobcentret kommet i vildrede, da han i starten af juni modtager et såkaldt ”lægeskøn vedr. Lea Holck” fra denne eksterne lægekonsulent. For lægeskønnet siger det modsatte af alle eksperterne: Selvfølgelig er der medicin til Lea Holch. Og der er i øvrigt ”ikke umiddelbart noget, som taler imod arbejdsprøvning”. Som nævnt, sagsbehandleren på Jobcentret ved nu ikke rigtigt sine levende råd. Han spørger derfor Jobcenter Svendborgs interne lægekonsulent. Den interne lægekonsulent ”er klar i sin udmelding”, noterer sagsbehandleren. ”Undertegnede skal følge speciallægens erklæring og ikke lægekonsulentens. Lægekonsulentens roller er at uddybe lægefaglige termer, behandlingsmæssige muligheder mv. ud fra de lægeakter, der er på sagen. Altså ikke modsige en speciallæges vurdering”. Citat slut.
Læs hele artiklen på Svendborg avis

Kommentar
Misbrug af de eksisterende regler af værste skuffe. Kommunerne fik jo ellers pålagt fra socialministeriet om at de skal holde sig til gældende regler på området. Men det er flere kommuner/Pensionsteam m.fl. ligeglade med og bruger disse ulo...vlige lægekonsulent skøn/bemærkninger og anbefalinger. Den eksterne Lægekonsulent er jo kendt for at bakke lægekonsulenter der fortsætter deres ugerning op. Hun burde fyres med den holdning og afsættes som forkvinde i Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger
På tide at folketinget/regeringen griber ind igen over for disse kommuner der misbruger systemet i kassetænkningens navn.


I bunden af artiklen finder du overskrifter (link) til andre gode artikler.
“Choktal: Antallet af førtidspensionister halveret” 27. september, “Han skal nu arbejdsprøves for tredje gang” 28. september, “Bisidder anklager: Kommunalt kvaksalveri” 29. september, ”Læge: Stå frem med jeres sager” 30. september, ”Skarpe skud fra læge: Råheden synes at brede sig” 1. oktober, ”Grete Schødts enig med Inger Støjberg” 2. oktober, ”Kassen smækket i med dags varsel” 4. oktober, ”Kørt rundt i systemet i to år på forkert erklæring” 6. oktober, ”I en uløselig klemme hos Jobcentret” 11. oktober, ”Jobcentret som dyneløfter” 13. oktober, ”Kommunaldirektør forsvarer Jobcenter” 14. oktober, ”Rød politiker: Jobcentret handler korrekt” 15. oktober, “En syg gammel nyhed på svendborg.dk” 16. oktober, “Jobcentrets fejl – den syge borgers ulykke” 22. oktober, “Millioner fra Jobcenter til private firmaer” 23. oktober.
Oktober 2010 En tankevækkende dom fra 1997 som brugerne her måske kan bruge
Den er værd at læse igen. Og er nu på depweb igen. (Læs afsnittet vedr. dommen)
Pensionslovens regler om lægers medvirken til førtidspensionssager.

Citat: På baggrund af beslutningsforslag (B60) fremsat i Folketinget i november 1997 om øget troværdighed og gennemsigtighed vedrørende lægekonsulenternes virksomhed, og den efterfølgende debat i pressen om praktiserende lægers/speciallægers og lægekonsulenters opgaver i forbindelse med pensionsmyndighedernes afgørelser i førtidspensionssager, finder Socialministeriet, at der er behov for at præcisere lægers opgaver i forbindelse med behandlingen af førtidspensionssager.

Østre Landsrets dom af 19. december 1997 + Pensionslovens regler
Der har i forbindelse med presseomtalen om pensionsmyndighedernes afgørelser i pensionssager været henvist til en dom afsagt af Østre Landsret den 19. december 1997
Kan downloades i fulde tekst som pdf her

 

Ny Feb. 2010 Lidt nyt om Jens Bang der deltog i et kursus for lægekonsulenter i 2009 + lidt om ham og hans bog *Arbejdsevnemetode en teoretisk og praktisk indføring* Læs her
OBS! Social.dk er ændret til ny portal: www.sm.dk/  Læs om deres opgaver her samt om Jura Information Klik ind her
25.11.2008 Seneste nyt: Info om lægekonsulenter bl.a. om Jens Røhling Bang Læs her

30/01-07 Ankestyrelsens undersøgelse af Lægekonsulenternes rolle i den beskæftigelsesrettede indsats, januar 2007, fra socialministeren Alm. del - Bilag 185 rapport___lægekonsulenters_rolle___2006_286    Læs her
9 juni 2006 Med drop på job Vi tvinger syge og nedslidte medborgere på arbejde og møder dem med mistro og hån, mener læge og arbejdsmediciner Ellen Ryg Olsen.  Ret interessant og stadig aktuelt læsestof Læs her
Læge Ellen Ryg Olsen - en samtale om hendes nye bog 'Syge på tvangsarbejde - om behandlinglingen af førtidspensionsansøgere'. Læs her

Obs! min sag info er lagt på eget underdomæne: > Klik her

 

Her kan du skrive direkte til:

Læs betingelser for brug af depweb og indhold.

tilbageknap

      05. maj 2012 01:20  

 

Kontakt

 Per Christensen / DW Grundlagt 3.1-2001 2011  Til startsiden / Forsiden af depweb.dk

DebWeb Hosted By: One.Com