|
Nyheder:
Om førtidspension og reformen |
|
|
|
|
05.03.2012 Syge under fattigdomsgrænsen
Regeringens reformer betyder, at 20.000 alvorligt syge danskere fremover
får en ydelse, der er 7.000 kr. lavere end førtidspension.
For tusindvis af danskere kan psykisk eller fysisk sygdom få følgeskab
af alvorlige lommesmerter, når regeringen gennemfører sin reform af
førtidspension.
Fremover skal syge under 40 år som hovedregel ikke på førtidspension,
men i såkaldte ressourceforløb. Og her er indkomsten markant lavere end
førtidspensionens 17.075 kr. om måneden.
I 2020 skal 38.000 danskere være i ressourceforløb, og heraf vil godt
halvdelen, 20.600, kun få minimumsydelsen, som er på 10.300 kr. Resten
får mere, fordi de f.eks. kommer fra sygedagpenge eller har børn.
Minimumsydelsen svarer til omtrent 94.000 kr. om året efter skat og er
dermed under OECD's fattigdomsgrænse på 101.000 kr.
Og længere nede står der:
Uenig i fattigdomsgrænse
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger, at regeringen ikke
anerkender OECD's fattigdomsgrænse, men vil lave sin egen.
Nogle af de penge, der spares ved lavere ydelser, går til psykologer,
mentorer m.m. under ressourceforløbene, og det er fornuftigt, mener
Frederiksen:
»I dag giver vi dem en høj ydelse, men ingen socialfaglig indsats.«
Læs mere på kildestedet:
http://jp.dk/indland/indland_politik/article2714503.ece¤ DW/PC
Kommentar: Forkasteligt at de syge skal betale regningen for nye
tiltag. Vi vil garanteret se endnu flere der bliver fattigere. Bliver
interessant at se hvad Mette Frederiksen/Regeringen m.fl. kan finde frem
til vedr. en fattigdomsgrænse for danske borgere når den ikke skal være
ud fra OECD's måde. |
18. feb. 2012 Kontanthjælpsmodtagere stemmer blåt
Kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og efterlønnere vil hellere
have Lars Løkke Rasmussen som statsminister end Helle Thorning-Schmidt.
I en Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken er en gruppe
personer på offentlige indkomstoverførsler i den arbejdsdygtige alder
blevet spurgt om, hvem de ville stemme på, hvis de skulle sætte deres
kryds i morgen.
I målingen svarer 57 procent af de adspurgte, at de ville stemme på
enten Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance.
Plejer at stemme rød blok
Dermed sender de den blå blok i front frem for regeringspartierne, der
ellers traditionelt taler til netop dette segment af vælgere, og det
overrasker valgforsker på Aarhus Universitet Søren Risbjerg Thomsen.
Læs mere på kildestedet:
nyhederne.tv2.dk
Læs også her
politiken.dk/politik
¤ DW/PC Kommentar: Et stort svigt mod den røde blok. Mener skam
at vi skal gi rød blok og
Helle Thorning-Schmidt en chance til
at vise hvad de kan gøre bedre end blå blok har udført da den var i
regering.
|
18.02.2012 Reform risikerer at blive spild af penge
Regeringen er på vej med reform, der gør op med førtidspension til
personer under 40 år. Træd varsomt - det er ukendt land, siger
professor.
Statskassen risikerer at ende med et milliardtab på regeringens opgør
med tildeling af førtidspension til personer under 40 år.
Det vurderer professor Michael Svarer fra Økonomisk Institut ved Aarhus
Universitet.
"Hvis de mange, der hvert år går på førtidspension, alle sammen skal
igennem et udviklingsforløb på fem år, kan det koste milliarder af
kroner, hvis det ikke lykkedes at få dem i arbejde. Men omvendt kan
pengene også blive tjent ind igen," siger han.
Læs mere på kildestedet
Avisen.dk
Læs hvad der skrives tidligere her: 24. januar 2012 Kommunerne
tager forskud på reform af førtidspension
FØRTIDSPENSION: Selv om en reform af førtidspensionen endnu kun er
på tegnebrættet, så følger kommunerne allerede de politiske signaler.
Færre får tilkendt førtidspension, og flere af de unge får kun
førtidspension midlertidigt.
Færre borgere bliver nu sendt på førtidspension og dermed permanent ud
af arbejdsmarkedet. Efter en stigning i de første år af krisen, så er
antallet af nye førtidspensionister nu på retur igen for alle
aldersgrupper.
I både 2009 og 2010 fik lidt over 17.000 borgere tilkendt
førtidspension, men det tal kommer næppe meget over 15.000 for 2011,
viser Ankestyrelsens statistik. Samtidig tilkender kommunerne i højere
grad kun førtidspension midlertidigt til folk under 40 år.
Det tyder på, at kommunerne har taget de politiske signaler fra
Christiansborg til sig, og at de i realiteten har tager forskud på den
reform af førtidspensionen, som både den nuværende og den tidligere
regering har bebudet.
Læs mere på kildestedet:
Altinget.dk
|
16.2.2012 Venstre vil halvere dagpenge og kontanthjælp for unge under
30
Ledige mellem 25 og 30 år skal have markant lavere kontanthjælp og
dagpenge, foreslår Venstre.
Det mener Venstre, der modsat sin hidtidige strategi om at vente på
regeringen nu melder offensivt ud i forhold til forårets reformer. For
mens regeringen arbejder med sit udspil til en reform af kontanthjælpen,
så fremsætter Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, et konkret
forslag:
Aldersgrænsen for, hvornår man får de nedsatte ungeydelser, skal hæves
fra 25 til 30 år.
»Det vil være et centralt element, vi vil bringe med os til
forhandlingerne,« siger Ulla Tørnæs, som peger på, at der er stor
ledighed
i netop denne aldersgruppe.
Læs mere på kildestedet:
Debatten: Skal ledige under 30 år klare sig for halv dagpengesats?
En læser skriver: Er Berlingske uvidende?
Berlingske hævder kontanthjælpsmodtagere over 25 år får 10.335 kr.
udbetalt? Men de betaler skat. Og får blot 7.800 kr. udbetalt. Unge
under 25 år får 5.500 kr. Til alle udgifter, husleje o.s.v. Vil avisen
rette spørgsmålet i denne debat-klumme?
Læs mere på
kildestedet Debatten:
¤ DW/PC Kommentar: Læs også:
16.2.2012 V: Pres de unge ledige økonomisk
Venstre i skrap offensiv forud for regeringens eget udspil. Et
"dødsstød", siger Enhedslisten.
Hidtil har Venstre villet vente på regeringens udspil her i foråret til
en reform af bl.a. kontanthjælpen. Men nu lyder der kontante meldinger
fra det ledende oppositionsparti. Arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs
siger til Berlingske: "Aldersgrænsen for, hvornår man får de nedsatte
ungeydelser, skal hæves fra 25 til 30 år."
Ide fra tidligere kommission
Forslaget blev oprindeligt fremsat af Arbejdsmarkedskommissionen i 2009.
Det indebærer, at dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år får halveret
dagpengene, som unge under 25 år får det i dag.
Kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år vil maksimalt kunne få
udbetalt 6.660 kr. i kontanthjælp mod 10.335 i dag.
Forsørgere og visse andre grupper er undtaget. Det skriver Berlingske.
|
10.02.2012 Venstre åbner slagsmål om førtidspension Venstre har
et kontant krav med til beskæftigelsesministeren i de kommende
forhandlinger om en reform af førtidspension. Kravet forarger SF og
Enhedslisten Regeringen går efter forlig med VK
Et af de helt store slagsmål i de snarlige forhandlinger om en reform af
førtidspension og fleksjob bliver, hvor mange penge de mennesker, der
skal fra førtidspension over i såkaldte »udviklingsforløb«, får at gøre
godt med hver måned. Den tidligere beskæftigelses- og finansminister
Claus Hjort Frederiksen (V), der sidder i Folketingets
beskæftigelsesudvalg, åbner nu diskussionen med et kontant krav til
regeringen:
»Det er helt afgørende for os, at dén ydelse bliver lavere end
kontanthjælpen,« siger Claus Hjort Frederiksen, der fremhæver, at
reformens »incitamentsstrukturer skal vende den rigtige vej«.
Regeringen har på forhånd meldt ud, at unge under 40 år fremover kun i
helt særlige tilfælde skal kunne modtage den varige førtidspension. I
stedet skal de over i »udviklingsforløb«, som gerne på sigt skal hjælpe
dem ud på arbejdsmarkedet i større eller mindre omfang. Venstre er enig
i den model, som også var en del af den tidligere regerings udspil.
Læs mere på kildestedet: www.information.dk/293225
¤ DW/PC Kommentar:
Claus Hjort Frederiksen (V) må da lige
tænke om. At nedsætte ftp til en lavere ydelse end kontanthjælp. Ren
galimatias at komme med den slags. Borgere på kontanthjælp FTP eller
fleks har det ski' svært nok og skal borgere på en ny lavere ydelse
under dette »udviklingsforløb« går det ski' helt galt. Borgere der er
syge eller på anden måde / årsag ikke kan være på arbejdsmarkedet skal
ski' da ha' noget at leve for imens forløbet for en afklaring står på.
Man må da håbe at regeringen ikke hopper på dette forslag. |
10.02.2012 Regeringen går efter forlig med VK En af forårets
varmeste kartofler bliver forhandlingerne om en reform af førtidspension
og fleksjob. Med mindre der går politiske drillerier i den, tegner det
til et forlig mellem regeringen og VK
Selv om Venstre nu melder sig ind i forhandlingerne om en ny reform af
førtidspensionen med et opsigtsvækkende krav, som regeringen får svært
ved at imødekomme, er det mest sandsynlige scenarium, at der i løbet af
foråret indgås et bredt forlig om førtidspension og fleksjob. Forliget
vil — hvis alt går som ventet — blive en fortsættelse af det forlig fra
2000, der allerede eksisterer på området mellem SRSF og VK.
Claus Hjort Frederiksens melding om størrelsen på ydelsen til de
såkaldte »udviklingsforløb« må umiddelbart betragtes som en begyndelse
på forhandlingerne snarere end et ultimativt krav.
Dog viser retorikken fra den tidligere finansminister regeringens
dilemma i de forestående forhandlinger: Mette Frederiksen (S) forhandler
med et tidligere regeringsparti, der har en langt mere bøjelig
smertetærskel i denne sag end hendes eget hold.
Læs mere på kildestedet:
Information.dk |
07.02.2012 Reform af førtidspension skal give sindslidende håb
Regeringens forestående førtidspensionsreform skal ikke handle om at
begrænse adgangen til førtidspension. Den skal derimod sikre, at færre
får brug for ordningen, fordi de får hjælp til at klare sig selv,
skriver SF’s socialordfører.
Vi har nu en unik mulighed for at skabe en førtidspensionsreform, som
giver håb. En reform, der viser tillid til udsatte grupper. En reform,
der sætter mennesket i centrum og giver en hjælpende hånd til en stor
gruppe unge mennesker, som vi alt for længe har svigtet. Vi må ikke tabe
flere på gulvet.
Det er helt afgørende for os i SF, at en reform ikke kommer til at
forringe vilkårene for dem, der allerede i dag er på førtidspension.
Målet for en ny reform skal derimod være, at så mange som muligt får
hjælp til at komme sig helt eller delvist. Hvis vi aktivt vælger at
investere i mennesker, kan vi faktisk godt forebygge, at så mange unge
mennesker får brug for førtidspension. Vi kan give dem en ny chance og
samtidig sikre langt flere en tilknytning til arbejdsmarkedet.
I 2010 blev over halvdelen af alle førtidspensioner tildelt pga. en
sindslidelse. Og blandt de 20-29 årige var tallet endnu højere. I dag er
der traditionelt kun to mulige veje for unge mennesker, der på grund af
sindslidelser ikke kan leve op til alle hverdagens krav. Enten
kontanthjælp i årevis med en lang række arbejdsprøvninger og ofte
meningsløse aktiveringer. Eller passiv førtidspension.
Læs mere på kildestedet:
information.dk
|
13.05.11 (Efterlønsreformen nu på plads) Se om du kan få efterløn
Finansministeriet har udsendt en oversigt over, hvad aftalen betyder for
de enkelte årgange.
Fire partier blev her til aften enige om at skære i efterlønnen i en
aftale, der består af tre hovedpunkter:
Fremover bliver efterlønnen af tre års varighed. Man kan med andre ord
fremover først gå på efterløn, når man er 62 år i stedet for
60 år.
Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i løbet af 2018 til 2023.
Det betyder, at efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år
fra 2023. Samtidig bliver efterlønssatsen hævet, så den udgør maksimal
dagpengesats i hele efterlønsperioden.
Danskere, der hidtil har indbetalt til efterlønsordningen, kan få deres
bidrag udbetalt skattefrit.
Kildested JP.dk
Indland
|
29.04.11 Regeringen opgiver besparelser på førtidspension
Til gengæld skal der hentes 1,4 milliarder kroner fra blandt andet
vellønnede på fleksjob.
Citat: Regeringen skulle have sparet omkring én halv milliard kroner på
førtidspensionen.
Men nu foreslår regeringen, at man i stedet bruger besparelserne til at
forbedre førtidspensionen.
»Vi vil blandt andet bruge pengene på at hjælpe de unge, så de ikke
unødigt havner på førtidspension,« siger beskæftigelsesminister Inger
Støjberg (V) til jp.dk.
Vellønnede skal selv betale
Regeringen vil i stedet spare 1,4 milliarder kroner på fleksjobordningen
– pengene skal bruges til at finansiere den store 2020-plan på 47
milliarder kroner.
Læs mere på
kildestedet JP.dk her |
R5 Annonce
|
|
12.04.11 (Reformen) Fortsat underskud trods alvorlig
hestekur
Selv hvis VK-regeringen kommer igennem med sine
reformforslag, er der underskud, så langt øjet rækker.
VK-regeringen lægger op til en alvorlig hestekur for dansk
økonomi.
Men selv om VK skulle komme igennem med de reformer inklusiv
afskaffelse af efterlønnen, så er der alligevel underskud på
de offentlige finanser, så langt øjet rækker.
Reformerne sikrer, at der er balance på budgettet i 2020,
men derefter går det ned ad bakke igen.
Fra 2020 til 2050 vil underskuddene igen stige til omkring
en procent af bruttonationalproduktet (BNP), fremgår det af
regeringens 2020-plan.
Lav offentlig vækst
Ud over afskaffelse af efterlønnen og de øvrige reformer,
som VK-lægger op til, bliver der også alvorlig smalhals i de
offentlige budgetter. Regeringen lægger op til, at det
offentlige forbrug kun stiger 0,8 procent i årene 2014 til
2020. Læs mere på
kildestedet om reformen her |
Fakta
Reformpakken kort fortalt klik her
Fakta
Reformpakken - hele udspillet (332 sider) klik her
2020-planen i store træk
47 mia. kr. skal findes gennem reformer. Halvdelen er
allerede fundet via genopretningsaftalen.
Efterlønnen udfases og afskaffes helt for alle, der var
under 45 år i 2010.
Der skal skabes 125.000 nye, private arbejdspladser.
Skattestoppet bevares. Boligejerne sikres mod
skattestigninger.
SU til hjemmeboende afskaffes, mens effektive studerende
belønnes. |
Læs også:
12.04.11 Kommentatorer: Regeringen har lavet en
»latterlig« brøler
Det er en afgørende dag for regeringen – dagen, som de håber cementerer
deres position som garanten for en sikker hånd under Danmarks økonomi.
Men fremlæggelsen af den længe ventede 2020-plan har regeringen dumpet
godt og grundigt.
Det vurderer i hvert fald flere politiske kommentatorer.
Kildeside
|
4.02.11 Forsker:
Vi skal arbejde mindre
Arbejd ikke mere end otte timer om dagen - det kan være mentalt
nedslidende, siger ekspert.
Citat: Hver anden dansker, der får et flex-job eller kommer på
førtidspension, lider af psykiske sygdomme som stress og
depression, viser nye tal fra OECD.
Diskussionen handler dog for meget om efterlønsreformer og for lidt om,
hvordan vi indretter vores arbejdsliv, mener en
arbejdsmarkedsforsker fra Aarhus Universitet.
"Vi fokuserer på målet, efter det er gået galt i stedet for processen op
til, at vi bliver ældre. Det er vigtigt, at man disponerer sit
arbejdsliv rigtigt, og det har både ledelsen og den enkelte medarbejder
et ansvar for," siger Henrik Sørensen, der forsker i
organisationsteori på Aarhus Universitet. Citat slut
Og slutteligt i artiklen
Brug for mere afveksling
Et andet problem er også, at arbejdslivet er for ensformigt, og
arbejdsgiveren har et ansvar for at uddele afvekslende opgaver,
mener Henrik Sørensen, der bruger omsorgsopgaver i kommunerne som et
eksempel.
"Dem, der sidder med det administrative i ældresektoren kan bytte med
"de varme hænder", og dem, der arbejder i børnehaver,
kan måske påtage sig opgaver inden for ældreplejen og omvendt."
citat slutKildested FPN.dk
|
31.1.2011 Regeringens udspil til reform
Citater: Regeringens udspil til en reform af fleksjob- og
førtidspensionsordningen blev offentliggjort i december
2010. Vil du gerne vide mere om regeringens udspil til
reform, og om Foreningen Det Sociale Netværks holdning til
det, så læs videre
her
Udspillet til reform kan læses her.
4. januar 2011, 09:00
•Ingen førtidspension til unge. Ingen under 40 år skal have
førtidspension med mindre, det er helt åbenbart, at de
aldrig kan få mulighed for at varetage et job. Kommunernes
refusion bliver nedsat fra 35 % til 20 %.
•Udviklingsforløb. I stedet for et tilbud om førtidspension
skal unge under 40 år tilbydes et udviklingsforløb, der
giver en sammenhængende, støttende og tålmodig indsats. Et
udviklingsforløb kan f.eks. indeholde psykologhjælp,
coaching-forløb, ’lær-at-leve-med’ kurser.
Klik ind og læs mere her
Læs om Foreningen Det Sociale Netværks holdning til
reformen her.
4. januar 2011, 09:00
Om førtidspension til unge
Foreningen Det Sociale Netværk er enig med regeringen i, at
unge, der kan og vil arbejde, skal have muligheden. Vi mener
dog ikke, at det er manglende lyst til at arbejde fra de
unges side, der får dem til at komme på førtidspension.
Derimod er det alle de benspænd, de møder på deres vej, som
kan betyde, at førtidspension er den eneste løsning. Derfor
er det vigtigt, at vi udvikler et behandlingssystem, der kan
sætte ind med en tidlig og omsorgsfuld indsats. Vi ved, at
jo tidligere, vi kan gribe ind, des bedre kan vi hjælpe folk
af sted på en god rejse. Det kræver, at skolelærerne bliver
klædt på til at se begyndende tegn på psykisk sårbarhed. Det
kræver, at arbejdspladserne bliver klædt på til opgaven med
viden og ordentlige kompensationsordninger. Det kræver, at
socialrådgiverne bliver klædt på til at møde psykisk
sårbare, og det kræver, at vi har fokus på tryghed for den
enkelte.Samtidig er det vigtigt at sige, at for nogle er
førtidspension en god løsning. Derfor ærgrer vi os over, at
regeringen på den måde skaber miskredit omkring ordningen og
om mennesker på førtidspension. Og derfor ærgrer det os
også, at regeringen ændrer på refusionen, så kommunerne
fremover kun får 20 % i refusion til førtidspension. Det er
et klart økonomisk incitament til at holde borgere fra
førtidspension – også selvom det kunne være nødvendigt.
Læs hele
artiklen her
|
2.12.2010 Reform
af fleksjob- og
førtidspensionsordningen
Citat: Den 1.
december annoncerede
regeringen et udspil
til reform af
fleksjob- og
førtidspensionsordningen.
Psykisk Sårbar
sætter, i en lang
række artikler,
fokus på udspillet
og på forskellige
aktørers holdninger.
Læs om det politiske
udspil og Læs om
oppositionens
holdninger
Læs om de
forskellige
organisationers og
foreningers
holdninger
Lap frygter skjult
politisk dagsorden
Fountain House
afventer i spænding
Ny reform udløser
krav om hurtigere
behandling
Læger: Psykisk
sårbare lades i
stikken
Jobcenterchefer:
Stram ikke regler
for førtidspension
Læs om nogle af de
mennesker, som kan
risikere at komme i
klemme i de kommende
reformer:
Udvikling skal ske i
eget tempo
Førtidspension blev
min redning
Klik ind her for
læsning
www.psykisksaarbar.dk/Forside |
15. november 2010
Jobcenterchefer: Stram ikke
regler for førtidspension
Citat: Jobcenterchefer er imod
en stramning af reglerne for
førtidspension. Hvis psykisk
sårbare skal ud på
arbejdsmarkedet er det ikke
stramninger, der skal til. I
stedet skal der fokuseres på den
forebyggende indsats og på
viden.
Beskæftigelsesminister Inger
Støjberg har bebudet en reform
af førtidspensionsordningen, og
i den forbindelse er der lagt op
til stramninger. Men ifølge
jobcenterchef Arne Lund
Kristensen fra Aalborg Kommune
bør Støjbergs målsætning om
færre på førtidspension ikke
kædes sammen med en stramning af
reglerne for at få
førtidspension. Han siger til
fagbladet Socialrådgiveren: “Jeg
tror ikke, at en stramning af
reglerne er løsningen. Der er i
stedet behov for at se på
fødekæden til førtidspensionen
og at få analyseret disse
forhold dybere. I dag ser vi
flere unge, der falder igennem
systemet end tidligere, fordi de
ikke kan klare forventningerne
til dem – og nogle af dem falder
hårdt.”
Også souschef i Jobcenter
Gentofte, Birgitte Thybo Dahl,
er kritisk over for de
annoncerede stramninger. Hun
mener, at der i stedet skal
fokuseres på den forebyggende
indsats. “Vi ser flere og flere
psykisk skrøbelige unge komme
ind på jobcentret, hvor vi
spørger os selv: Hvad er der
sket med dig, hvorfor er du
blevet psykisk syg? Jeg mener,
at hvis vi skal undgå, at flere
unge bliver bevilliget
førtidspension, skal psykiske
sygdomme opdages tidligere. Vi
får 18 årige ind, som i løbet af
teenageårene har udviklet en
psykisk lidelse. Her kan vi godt
bruge op til 10 år på at sætte
ind med psykiater, tilpassede
uddannelsesforløb, forskellige
afklaringsforløb og
virksomhedspraktikker mv., inden
den unge er afklaret til
førtidspension, når vedkommende
er omkring 30 år,” siger
Birgitte Thybo Dahl. Læs mere på
kildestedet
psykisksaarbar |
5. oktober 2010 Førtidspensionister frygter tvangsarbejde
Citat: Landets førtidspensionister venter i spænding på den kommende reform, som
Lars Løkke Rasmussen (S) vil lancere i dag.
Reform af førtidspension.
De tre ord vil helt sikkert indgå i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V)
åbningstale, når Folketinget åbner i dag.
Regeringen vil begrænse adgangen til førtidspension især blandt unge med
psykiske lidelser. Det skyldes, at dobbelt så mange unge under 30 år bliver
tilkendt førtidspension nu som for 12 år siden.
Landsforeningen af Førtidspensionister har ikke noget imod, at unge under 30 år
kun kan få tidsbegrænset førtidspension. Det forudsætter dog, at de kan
behandles, siger formanden Carl Erik Nielsen.
Og der skrives:
Citat: Slagelse Kommune har netop søgt om dispensation til at forpligte nye
førtidspensionister til at arbejde nogle timer om ugen i et erhvervscenter.
Hvis den tilladelse går igennem, frygter Carl Erik Nielsen, at den vil danne
præcedens.
Kilde Avisen.dk + Læs mere om Temaet her
Førtidspensionist |
|
30. september 2010
Aldersgrænse på midlertidig
førtidspension får ringe effekt
Citat: Op til de politiske
forhandlinger om førtidspension
er mantraet, at unge med en
psykisk lidelse ikke længere
skal tilkendes førtidspension
varigt. Det har også været
fremme, at den midlertidige
førtidspension skal tilkendes på
lavere ydelse.
Det er et skævt fokus at ligge
på reformerne. Det hænger for
det første sammen med, at
forholdsvis få unge -
sammenlignet med midaldrende og
ældre - tilkendes førtidspension
som følge af en psykisk lidelse.
For det andet lider unge i høj
grad af psykiske lidelser, hvor
det ikke er realistisk at tro
på, at mange kan blive helt
eller delvis selvforsørgende.
FTF derfor mener, at
visiteringen til en midlertidig
førtidspension og
udviklingsforløb skal tage
udgangspunkt i den psykiske
diagnose frem for en
forudbestemt aldersgrænse.
Kilde FTF.DK
Læs mere om førtidspension
på Pensionsstyrelsens
hjemme-side:
For professionelle -
førtidspension, ny ordning
I 2003 kom der nye regler for
førtidspension. De nye regler
gælder for alle de
førtidspensionister, der har
fået påbegyndt en sag om
førtidspension efter 1. januar
2003.
På den nye ordning for
førtidspension er der én
førtidspensionsydelse, som er
skattepligtig. Førtidspensionen
nedsættes på grundlag af
pensionistens og en eventuel
ægtefælles eller samlevers
indtægter.
Kilde Pensionsstyrelsen Sidst
opdateret d. 12.07.2010
|
30. september 2010 Asperger +
depression = arbejde?
Citat: – Stramning af reglerne
for førtidspension vil spare
staten én milliard kr. og skaffe
mere arbejdskraft til firmaerne,
lyder det fra Industrien.
Kommuner er uenige: Unge får
ikke førtidspension, med mindre
arbejdsevnen er væk og stramning
af reglerne vil ikke få
nævneværdigt flere ud i arbejde.
Birgitte Thybo Dahl er souchef i
Gentofte Kommunes jobcenter og
har lavet en liste over, hvilke
unge borgere under 25 år, som er
bevilliget førtidspension i 2009
og indtil nu.
Af listen fremgår det, at seks
er mentalt retarderede, fire er
udviklingshæmmede og ligeledes
fire er paranoide skizofrene.
Herudover har tre autisme
kombineret med ADHD, én er
multihandicappet, én lider af
asperger og depression og den
sidste lider af Cerebral Parese
(spastisk lammelse, red.). I alt
20 borgere i Gentofte under 25
år har således fået bevilliget
en førtidspension de seneste 20
måneder.
På baggrund af de tal mener
Birgitte Thybo Dahl ikke, at der
i dag er unge, som får en
førtidspension, med mindre det
er dokumenteret, at der ikke er
nogen arbejdsevne tilbage.
- De unge, som har bevilliget
førtidspension i Gentofte, har
ganske alvorlige diagnosticerede
lidelser. Og det er helt
forkert, når nogen påstår, at vi
i kommunerne parkerer unge
unødigt på førtidspension.
Førtidspension er enden på ofte
flere års arbejde med at afklare
den enkeltes arbejdsevne, hvor
den enkelte har været igennem
utallige lægeundersøgelser. Hvis
vi skal undgå, at flere unge
bliver bevilliget
førtidspension, skal psykiske
sygdomme opdages og forebygges
tidligere, siger Birgitte Thybo
Dahl.
Kilde
Socialrådgiver.dk
|
2. september 2010 Få unge får førtidspension
Citat: – Forud for forhandlingerne om reform af
førtidspensionen lægges der op til stramninger over for især
unge psykisk syge. Men kun hver 10., som fik førtidspension
i 2009, er under 30 år, mens tre ud af fire er over 40 år.
Det viser en notat fra FTF, der er hovedorganisation for
450.000 offentligt og privat ansatte.
Opgørelsen viser også, at de unge i høj grad lider af
psykiske sygdomme, hvor prognoser for helbredelse og
deltagelse på arbejdsmarkedet er usikre. De mest udbredte
diagnoser blandt unge er mental retardering, skizofreni,
skizotypiske sindslidelse, personlighedsforstyrrelser og
psykiske udviklingsforstyrrelser.
Midaldrende (40 – 49 år) og ældre (over 50 år) har i højere
grad en psykisk lidelse, hvor der er chance for forbedring
af lidelsen, hvis de modtager den rette behandling i tide.
Det drejer sig blandt andet om posttraumatisk
belastningsreaktion og periodisk depression.
Politikere rammer ikke skiven
Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening,
opfordrer politikere og andre til at se nærmere på FTF´s
gennemgang, inden reglerne for førtidspension bliver lavet
om. Læs mere
Kilde Socialrådgiveren |
03.08.2010 Førtidspension skal revurderes
Citat: Førtidspension skal revurderes Af Mads Mostrup Jensen
(moj@kl.dk)
Konservative vil tidsbegrænse førtidspensionen for borgere
under 40 år. Beskæftigelsesministeren afviser ikke
Førtidspension skal som udgangspunkt være en midlertidig
hjælp til unge, der har problemer med det fysiske eller
psykiske helbred.
Det mener Det Konservative Folkeparti, der vil gøre op med
den livslange førtidspension. Partiet foreslår, at
pensionister under 40 år skal have deres status revurderet
hvert tredje år.
- Det er spild af menneskelige såvel som økonomiske
ressourcer, at vi giver unge mennesker en varig
førtidspension. Det har store sociale konsekvenser at blive
parkeret i en gruppe, der ikke dur til at arbejde, siger den
konservative arbejdsmarkedsordfører Helle Sjelle til
Berlingske Tidende. |
|
|
|