23 april 2012 København indfører straksaktivering
Københavns Kommune indfører fra 2013 straksaktivering som en
del af en ny beskæftigelsesaftale.
Københavns Kommune vil sende unge kontanthjælpsmodtagere ud
at gøre rent i Københavns gader. Som en del af den
beskæftigelsesaftale, som samtlige partier i Københavns
Borgerrepræsentation mandag blev enige om, indfører kommunen
nemlig straksaktivering. Dog står Enhedslisten uden for den
del af beskæftigelsesaftalen, der omhandler netop
straksaktivering.
Straksaktiveringen, der først og fremmest er rettet mod unge
under 30 år, betyder, at man straks skal sendes enten i
aktivering eller i uddannelse, når man henvender sig for at
få kontanthjælp.
Læs mere på kildestedet:
www.b.dk/politiko/koebenhavn-indfoerer-straksaktivering
Læs også på politiken.dk 23 april 2012 Københavns Kommune vil nedbringe ledigheden
ved hurtig kontakt til arbejdsløse.
Fremover skal kontanthjælpsmodtagere i København senest
tilbydes en samtale i et jobcenter efter en uge.
Det lægger en ny aftale om beskæftigelsesindsatsen i
Københavns Kommune op til.
Hidtil har loven foreskrevet, at den første jobsamtale
skulle afholdes inden 3 måneder, men med den nye aftale
sigtes der mod at forkorte denne periode til en uge.
»Vi giver både jobsamtale fra dag et og fremrykker
aktivering, så man bliver aktiveret fra uge et. Når man
henvender sig for at få kontanthjælp, så får man i samme
øjeblik første dato for sin jobsamtale«, siger Anna Mee
Allerslev, som er borgmester for Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen i København Kommune til Politiken.
http://politiken.dk/indland/ECE1604887/koebenhavns-ledige-skal-i-jobcenter-efter-en-uge/
9.4.2012 Sindslidende får en plads på Christiansborg
Landsforeningen SIND har fået en plads i et psykiatriudvalg, regeringen
netop har nedsat, og øger dermed sin indflydelse på, hvordan den
fremtidige indsats for mennesker med en psykisk sygdom kan gøres bedre.
Landsforeningen SIND, der er en interesseorganisation for sindslidende
og deres pårørende, øger nu sin indflydelse på de fremtidige politiske
prioriteringer. SIND har nemlig fået en plads i et psykiatriudvalg, som
regeringen netop har nedsat.
SIND repræsenteres i udvalget af landsformand Knud Kristensen. Han
glæder sig over, at regeringen nu arbejder langsigtet med udvikling af
nye
løsninger.
- I SIND vil vi bidrage konstruktivt til ideudviklingen. I vores optik
er der de seneste år udviklet mange muligheder for at forbedre
kvaliteten af
behandlingen, som det bør blive lettere at tage i brug. Vi ser også
samarbejdet mellem læger, kommuner og regioner som et væsentligt område,
siger Knud Kristensen.
Dog beklager Knud Kristensen, at spørgsmålet om ressourcer til
psykiatrien ikke er prioriteret i grundlaget for udvalgets arbejde.
03. januar 2012 Ny guide over frivillige sociale foreninger i
København
Socialforvaltningen har mange målrettede og værdifulde tilbud til
udsatte og sårbare københavnere. Samtidig myldrer hovedstaden med
frivillige foreninger, der bidrager med støtte, socialt samvær og kaffe
på kanden til de borgere, der har brug for det.
¤ DW/PC Kommentar: Det må give mange besparelser for kommunen med
alle de frivillige i København. Man kan jo nøjes med at uddele puljer
til disse forskellige foreninger der så udfører en hel del at det
sociale arbejde som det sociale system reelt burde gøre. Godt gået af
alle de frivillige der stiller op og hjælper borgerne.
16.12.2011 Personligt tillæg Info
Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske
forhold er særlig vanskelige. Det vil sige, at du kan søge om personligt
tillæg til nødvendige og rimelige udgifter, som du ikke selv har
mulighed for at betale.
Det kan for eksempel være helbredsbetingede udgifter, som ikke dækkes af
helbredstillæg, så som:
•Lægeordineret medicin uden tilskud
•Diætkost
•Egenbetaling efter helbredstillæg er ydet
•Flytning til ny bolig af helbredsmæssige årsager
Du kan også søge om personligt tillæg til andre udgifter, for eksempel
supplement til pensionen, hvis du ikke har optjent ret til fuld pension.
Økonomisk vurdering
Dit pensionskontor afgør, om du er berettiget til et personligt tillæg
efter en konkret og individuel vurdering af dine og din ægtefælles eller
samlevers økonomiske forhold. Vurderingen sker på baggrund af det beløb,
du har til rådighed til almindelige leveomkostninger, når du har betalt
dine faste udgifter til husleje, varme, el, forsikring, tv-licens og
telefonabonnement mv.
Når du søger om personligt tillæg, skal du derfor oplyse dine og din
ægtefælles eller samlevers indtægter, faste udgifter og størrelsen af
den likvide formue.
Københavns Kommune har fastsat vejledende rådighedsbeløb på:
•5.200 kr. om måneden for enlige pensionister
•8.600 kr. om måneden for gifte og samlevende pensionister
Hvis du selv kan betale en konkret udgift, uden at dit rådighedsbeløb
kommer under den vejledende grænse, kan du ikke få hjælp.
Likvid formue indgår i den samlede vurdering af, om du er berettiget til
et personligt tillæg. Ved personligt tillæg medregnes også friværdi i
sommerhus.
At rådighedsbeløb er vejledende betyder, at dit pensionskontor skal
foretage en samlet vurdering af dine forhold. Du har altså ikke
automatisk krav på et personligt tillæg, selvom du ligger under de
vejledende grænser.
Du skal søge dit pensionskontor om personligt tillæg i hvert enkelt
tilfælde, og samtidig skal du altid huske at søge om det personlige
tillæg, inden du har udgiften.
Du kan også finde mere information på dw
dokumentsiden om skemaer der skal bruges til ansøgning for
ovennævnte tillæg.
2. december 2011 Frakendelse af merudgiftsydelse kræver god
begrundelse (Pressenyt fra Folketingets ombudsmand)
Citat: En yngre kvinde med en række fysiske lidelser modtog igennem 2½
år merudgiftsydelse fra sin kommune. Hun mente ikke selv at hendes
helbred var blevet bedre. Alligevel frakendte kommunen hende ydelsen.
Kommunen henviste til at kvinden ikke var omfattet af den personkreds
der kunne få dækket sine merudgifter. Kvinden klagede til det sociale
nævn der var enig i kommunens afgørelse. Ombudsmanden kritiserer nu
kommunens og det sociale nævns begrundelser.
Og længere nede i artiklen:
I de afgørelser som kommunen og det sociale nævn havde truffet i
kvindens sag, gav de hende udelukkende en forklaring på hvorfor hun ikke
opfyldte betingelserne for at være omfattet af den personkreds hvor man
kan få dækket sine merudgifter.
Myndighederne forholdt sig derimod ikke til det faktum at kvinden i 2½
år rent faktisk var blevet anset for omfattet af personkredsen. Dermed
gav myndighederne ikke kvinden en forklaring på hvorfor de – i
modsætning til tidligere – nu vurderede at hun ikke var det.
Ud over at kritisere kommunens og det sociale nævns begrundelser
henstiller ombudsmanden at det sociale nævn genoptager sagen.
Ombudsmandens udtalelse kan
læses her: Resume
Læs mere på kildestedet
Ombudsmanden Pressenyt ¤ DW Kommentar: FAKTA
Efter servicelovens § 100 skal kommunerne yde dækning af nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse til personer der er mellem 18 og
65 år, og som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
De sandsynliggjorte skønnede merudgifter skal dog udgøre mindst 6.000
kr. om året.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at
behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan
kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år
får ombudsmanden omkring 5000 klager fra borgere der mener at en
myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller
anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller
truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for
eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i
blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 85 medarbejdere
er ansat ved Folketingets Ombudsmand
03.10.11 Det skal koste at pjække fra lægen
Det er spild af tid, når patienter bliver væk fra deres aftaler.
Operationsstuer står tomme og dyr teknologi står ubrugt hen, når
patienter ikke dukker op til deres aftaler på hospitalet eller hos
lægen.
Regeringspartierne S, SF og R er enige om at indføre et gebyr for dem,
der udebliver fra ambulante aftaler i sundhedsvæsenet. Det erfarer jp.dk.
Interesseorganisationen Danske Patienter har tidligere udtrykt støtte
til S og SF's forslag om et gebyr til patienter, der udebliver fra
undersøgelser og behandling.
Læs mere på kildestedet JP.DK ¤ DW Kommentar: En god ordning der vil på sigt skabe mulighed for
andre at komme til behandling ved andres afbud.
19.9.2011 Nyt fra det sociale område Socialforvaltningen i Københavns
Kommune
15. september 2011 Længere frister på socialsager
Socialforvaltningen vil det næste år forlænge fristerne for
sagsbehandling af ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter
og enkeltydelser. I dag får ansøgere ofte svar efter fristens udløb, så
de nye sagsbehandlingsfrister skal sikre, at borgerne får et
mere realistisk bud på, hvornår de kan forvente en afgørelse.
”Som det er nu, kan borgere i København forvente en hurtigere
sagsbehandling end i de fleste andre kommuner. Desværre har vi i
den kommende periode svært ved at overholde fristerne for nogle typer
ansøgninger, og så synes jeg, at vi skal give ansatte og
borgere nogle realistiske frister, der stemmer overens med
virkeligheden,” siger administrerende direktør i Socialforvaltningen,
Anette Laigaard.
”Det handler ikke om, at borgerne fremover kan se frem til længere
sagsbehandling. Det handler om, at kommunen ikke lover
noget, som den for øjeblikket ikke kan holde.”
Men... en borger skal have 5.400 (2011) til sig selv efter, at have
betalt de nødvendige udgifter!
Hvis en borger ikke har det, så må SKAT ikke gøre udlæg i
indkomstgrundlaget men i sagens natur vil det bero på en individuel
vurdering i hver enkel borgers situation Regelsættet er det samme for kommunen som for SKAT.
Læs meget mere om gæld her: Gæld.com Som har mange gode
informationer
13. juli 2011 København er førende med VUM
Godt 2.000 borgere i Københavns Kommune er lige nu ved at blive VUM’met.
Fælles for dem er, at de er i et af Socialforvaltningens
bo- og dagtilbud.
VUM, eller voksenudredningsmetoden, er et nyt redskab til
sagsbehandling, udviklet af KL og Socialministeriet. Den nye metode
kommer til at afløse den sociale handleplan, som indtil nu har været
brugt til at udrede borgere med fysiske eller psykiske handicap.
Det nye er, at VUM inddrager borgeren i højere grad end Den sociale
handleplan i udredningen.
”Borgerens egen vurdering af ressourcer og begrænsninger indgår som et
centralt element i udredningen,” forklarer fuldmægtig
Stella Dyrberg fra Mål- og Rammekontoret for Voksne, som er projektleder
af VUM i Socialforvaltningen.
Økonomisk styringsredskab
København Kommune er førende i forhold til at implementere den nye
metode. I København har man valgt, at alle borgere i
målgruppen skal udredes, mens nogle kommuner kun VUM’mer nye borgere.
Juli 2011 Socialcenter København
Får du et akut socialt problem, kan du henvende dig til Socialcenter
København. Her er der råd og vejledning at hente, og du kan
blive guidet videre i Socialforvaltningen eller kommunen.
Hvis du ikke allerede har en sagsbehandler
Har du ikke en sagsbehandler, men har et socialt problem, kan du
henvende dig til den centrale modtageenhed i Matthæusgade 1,
1666 København V. Du kan også sende en mail til modtagelsen.
Modtageenheden yder rådgivning og vejledning og behandler sager inden
for følgende områder:
•Vejledning om Socialforvaltningens ydelser
•Behandling af ansøgninger om enkeltydelser, personlige tillæg og
merudgifter
•Vejledning om boligsituation
•Bolig til husvilde samt ophold på herberg eller krisecenter
•Udbetaling og administration af førtidspension
•Vurdering af, hvilken indsats borgeren har behov for, og om der skal
ske visitation til andre enheder i forvaltningen med mere
specialiseret indsats
Hvis du vil søge om boligydelser, familieydelser eller børneydelser,
skal du fremover henvende dig til et af borgerservicecentrene.
Juli 2011 Socialt-lægeligt samarbejde - 2011 Lægeforeningens
Attestudvalg / KL
Denne aftale omfatter medlemmer af Lægeforeningen og KL.
Ved socialt-lægeligt samarbejde formidles relevante sociale og lægelige
oplysninger mellem kommuner og læger med henblik på at opnå den optimale
sagsbehandling for borgerne. Formålet med denne vejledning er at fremme
dialogen og samarbejdet mellem kommuner og læger.
Den hidtil gældende vejledning om det socialt-lægelige samarbejde mellem
kommunerne og lægerne blev udarbejdet i 2009.
Formålet med ændring af vejledningen er bl.a. at foretage nødvendige
justeringer i teksten, bl.a. som følge af lovændringer.
16. juni 2011 Sårbare borgere får gratis psykologhjælp
I Landsforeningen Sinds psykologiske rådgivning på Nørrebro sidder
psykologer og psykologistuderende hver tirsdag og torsdag
parate til at hjælpe psykisk sårbare mennesker og deres pårørende.
Tilbuddet gælder alle borgere i København, der enten kan komme direkte
ind fra gaden eller ringe til en af de 15 frivillige
medarbejdere i Rådgivningen.
Læs mere på kildestedet Københavns Kommune
kk.dk Og læs mere om Landsforeningen Sinds rådgivning i København
Juni 2011 Kommuner underkender speciallæger
Hver anden adspurgte speciallæge oplever, at kommunale sagsbehandlere
mangler tiltro til deres erklæringer. Det går ud over syge borgere.
Syge danskere risikerer ikke at kunne få den hjælp, de har brug for.
Deres lægers ord tæller nemlig meget lidt, når kommunerne skal vurdere
deres sag.
Seks ud af tolv adspurgte speciallæger oplever, at kommunale
sagsbehandlere underkender deres lægeerklæringer.
Flere oplever at blive opfattet som subjektive og beskyldes for at tage
patientens parti, når det skal afgøres, om han eller hun kan arbejde
eller ej. Enkelte oplever også, at der bliver manipuleret med deres
erklæringer. Det viser en rundringning, Nyhedsbrevet 3F har foretaget
blandt tilfældigt udvalgte speciallæger.
Krænkende
Psykolog Merete Gudmand-Høyer oplever ofte, at hendes professionelle
vurdering ikke respekteres. Hun finder det krænkende, at sagsbehandlerne
ikke har større tiltro til hendes speciallægeerklæringer.
Flere gange har hun desuden oplevet, at sætninger fjernes, så
betydningen ændres. Det kan gå ud over patienten.
- Det er frustrerende at opleve som fagperson og oftest også skadeligt
for den sygemeldte. Jeg frygter tanken om selv at blive syg. For jeg
ved, hvad der venter mig.
Læs mere på kildestedet
fagbladet3f.dk ¤
DW Kommentar: Ovenstående er Citat Fra artiklen af den 11.
marts 2011
05. maj 2011 Kommuner vil udrydde endnu mere bøvl
De ansatte på landets jobcentre kommer stadig til at skulle navigere
rundt i et hav af regler, selv om et bredt politisk flertal er enige om
44 initiativer, der skal skrue ned for unødvendigt bøvl i indsatsen over
for ledige.
Sådan lyder beskeden fra kommunerne, der gerne så at politikerne havde
taget mere fat i området.
- Der er brug for langt større hovedrengøring i det her, før det
virkelig batter noget, siger Erik Nielsen, som er formand for
Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening
Sparer én medarbejder
I Aalborg Kommune er Mai-Britt Iversen, der er rådmand i
beskæftigelsesforvaltningen heller ikke imponeret initiativerne.
4. april 2011 Frivillige erstatter kommunalt ansatte
Ældre Sagen og Dansk Røde Kors advarer om, at kommuner forsøger at
presse frivillige til at overtage sociale kerneydelser
Citat: I én kommune bad lederen af ældreplejen de frivillige i Ældre
Sagen om at transportere alvorligt syge til aflastningsophold eller til
hospice i deres private biler. En anden kommune nedlagde en café for 160
mennesker med psykiatriske diagnoser og bad i stedet
Røde Kors om at drive caféen videre ved hjælp af frivillige.
Eksemplerne er ikke enestående. Ifølge Ældre Sagen og Dansk Røde Kors
forsøger mange kommuner at få frivillige til at overtage
sociale kerneopgaver, når de svinger sparekniven.
I en kronik i dagens udgave af Kristeligt Dagblad advarer direktør
Bjarne Hastrup fra Ældre Sagen og generalsekretær Anders
Ladekarl fra Dansk Røde Kors om, at kommuner med trængt økonomi forsøger
at lægge eksisterende sociale opgaver ud til frivillige.
Problemet kommer også til debat, når Ældre Sagen i dag holder en
konference om civilsamfundets rolle i velfærdsstaten.
Citat: Pensionister skal kunne tjene flere penge, og vennetjenester
bliver skattefri
Pensionister får lov til at tjene 10.000 kroner om året ved havearbejde,
rengøring og andet arbejde uden at skulle betale skat af pengene.
Landets nye skatteminister Peter Christensen (V) vil hæve den nuværende
bagatelgrænse på 3.200 kroner for at gøre skattesystemet mere
"rimeligt". Det skriver Berlingske.
- Mange pensionister vil gerne gøre en ekstra indsats, men hvis de skal
beskattes af hver krone, så medfører det, at nogle enten lader være med
at hjælpe eller lade være med at opgive pengene til skat, siger Peter
Christensen til avisen Læs mere på
kildestedet her
Kommentar:
Godt forslag fra en borgerlig regerings medlem.På tide der kommer en
højere grænse for indtjening uden at skulle betale skat. Sort arbejde
vil aldrig kunne fjernes uanset hvad der forsøges med. Og fjern så den
mulighed med at ens nabo m.fl. kan anmelde andre for at udøve sort
arbejde Perchr./Depweb.dk
10.08.2010 Sparer fire milliarder i 2011
Mindst 70 kommuner forudser besparelser på 2011-budgettet.
43 kommuner har genåbnet budgettet for 2010
Citat: Det bliver en udfordring at få de kommunale budgetter
til at hænge sammen til næste år. Kommunerne forventer at
skulle reducere 2011-budgettet med sammenlagt fire
milliarder kroner.
Det er Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), der har
spurgt til kommunernes forventninger til de kommende års
økonomi. I undersøgelsen svarer 70 kommuner, at de allerede
nu ved, at der skal skæres og bortprioriteres for et
milliardbeløb i 2011.
- Opgørelsen bekræfter, at kommunerne er under særligt pres
i år. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange kommuner
allerede på nuværende tidspunkt har konkretiseret et
sparemål for 2011-budgettet, siger konsulent i OAO Per
Brøgger Jensen til Berlingske Tidende.
Ud over de fire milliarder i 2011, så har 43 kommuner
genåbnet dette års budget med henblik på at spare yderligere
en milliard kroner. Læs mere
Kilde Danske kommuner
6. december 2010
Kommuner snyder med
penge til frivilligt
socialt arbejde
Ny rapport afslører,
at en lang række
kommuner uddeler
mindre end halvdelen
af de penge, de får
i tilskud til
frivilligt socialt
arbejde. Fagfolk
kræver lov ændret
Citat: Landets
kommuner fik sidste
år tildelt 144
millioner kroner,
som skulle uddeles
til frivilligt
arbejde, men mange
af pengene bliver
brugt til helt andre
ting. Det viser en
ny rapport fra
Ankestyrelsen. Her
fremgår det, at hver
fjerde kommune
bruger mindre end
halvdelen af de
såkaldte paragraf
18-midler, de har
fået tildelt. Værst
er Solrød Kommune,
der blot bruger 18
procent. Nogle
steder overføres
pengene til næste
regnskabsår, andre
steder støttes de
frivillige på anden
vis, men for en lang
række kommuner
gælder det, at kun
en lille del af
pengene bruges til
det, de skal.
Kildestedet
29. december 2010 Forsker kritiserer det danske
sociale system
Citat: Solidariteten mangler i socialforvaltninger og
jobcentre, skriver dansk forsker i ny afhandling.
Vrede, afmægtighed og følelsen af ikke at blive lyttet
til.
Mange borgere, der befinder sig i det danske sociale
system bestående af bl.a. socialforvaltninger og
jobcentre, synes ikke de får den rigtige hjælp til at
komme videre, skriver lektor Søren Juul.
Den 7. januar forsvarer han sin doktorafhandling om
solidaritet, der blandt andet består af en kritisk
analyse af det sociale system.
»Min fortolkning af empirisk materiale viser, at der
mangler solidaritet i det sociale system. Mange sociale
klienter får en dårlig oplevelse, fordi de ikke bliver
anerkendt og det skader den solidaritet, som vores
velfærd bygger på,« udtaler Søren Juul, lektor ved
Institut for Samfund og Globalisering ved RUC. Kilde:
Videnskab.dk
Kommentar:
En interesant artikel om velfærd. Man kan jo så håbe at
politikerne læser den og forstår hvor trætte vi borgere
er på den måde vi behandles i systemerne. Der skal ske
ændringer på dette område. Vil denne regering det ikke?
Så må den næste sørge for forbedringer til at vi
behandles som mennesker og ikke kun et nr. Per
Chr./Depweb.dk
05.11.2010 Gratis hjælp til pressede borgere
Citat: Det private socialrådgiverfirma Kavaleriet tilbyder
gratis rådgivning til folk, der slås med kommunen
De private socialrådgivere har gang i forretningen i disse
år. Stadig flere danskere er klar til at betale op imod
1.000 kroner i timen for at få råd og vejledning i sociale
spørgsmål.
Et af landets største socialrådgiverfirmaer, Kavaleriet,
giver nu en håndsrækning til de borgere, der ikke har råd
til at betale for ydelsen. Firmaet åbner en gratis
telefonrådgivning, hvor man en enkelt time om ugen kan ringe
og få sin sag vurderet.
Ude på at spare
Ifølge direktør Betina Holmberg er det primært folk med
risiko for at miste sygedagpenge eller kontanthjælp, der
bruger rådgivningen. De føler, at deres kommune kun er ude
på at spare. Kilde:
danskekommuner
På facebook den 15.11.2010 kl. 23.09 under Har Poul Nyrup
eller Pia Kjærsgaard din sympati i debatten om den nye
udlændingeaftale? Du kan give dit besyv med hvis du har
lyst.
Per Christensen Kommentar: Mange politikere.
Tidligere som nuværende inkl. tidligere regeringer var jo
med til af få så mange fremmede her til danmark for at
arbejde da landet manglede arbejdskraft i 70'erne. Og mange
fik jo lov til at blive her efterfølgende. Så opstod der
krige og ulykker i den øvrige verden og vi fik flygtninge
til landet.
Mange har siden bosat sig her.Og siden er det gået slag i
slag og især efter vi kom i EU. Strømmen af fremmede steg
voldsomt grundet aftaler med EU. Politikerne aftalte så at
vi skulle ha' åbne grænser og derved strømmede endnu flere
fremmede til landet. Og dette er aldrig ophørt grundet den
førte politik af tidligere og nuværende regering. Det kunne
være begrænset meget hvis man ikke bl.a. gik med til åbne
grænser.
Luk grænserne og vi vil se strømmen af illegale indvandrere
vil stoppe. Stop strømmen af bekvemmelighedsflygtninge.
O.s.v. og så videre.
Ikke at jeg er fremmedhadsk eller racistisk. Men vi kan også
få for mange fremmede til danmark. Der er ikke arbejde til
alle og vi skal ikke være socialkontor for alle. Vi har jo
mange arbejdsløse (Heri blandt fremmede) der ikke kan få
arbejde, men i stedet sendes ud i div. aktiveringer der ikke
virker. Og som koster kassen. Webpermand Profil
Opfølgnings artikel herunder
20.11.10 Nødvendigt stop
Citat Bortset fra nogle få verdensfjerne repræsentanter for
Enhedslisten og Det Radikale Venstre er alle enige om, at
der skal være en form for begrænsning på indvandringen.
Spørgsmålet er hvor meget og hvordan.
Regeringen og Dansk Folkepartis pointsystem er absolut ikke
problemfrit, og der har da også allerede vist sig en række
tilfælde, hvor reglerne rammer åbenlyst urimeligt -
naturligvis godt hjulpet på vej af de kræfter, som
grundlæggende er imod reglerne og bruger udvalgte eksempler
til at påstå deres generelle ufornuft.
Det er imidlertid påfaldende, som begrebet kærlighed er
blevet centralt i debatten, for det er sandt at sige ikke en
modvilje mod kærligheden som sådan, der har ført til den
nødvendige stramning af reglerne. Snarere tværtimod, kan man
sige.
Alle fornuftige og ansvarlige parter erkender nødvendigheden
af de stramme regler, og alle fornuftige og ansvarlige
parter beklager, at det er kommet så vidt, at det er
nødvendigt.
Kommentar
Alle er næsten enige om, at der skal
være en eller anden form for begrænsning. Og spørgsmålet er
så netop om hvor meget og hvordan det skal ske.
PerChr/DepWeb.dk
Nov 2010 Om
borgerservice i din
kommune (Herunder
for København)
Henvendelse: I din
kommune: Center for
Pension /
Folkepension m.v.
Henvendelser
Københavns Kommune
Center for Pension
(Folkepensionist)
Postboks 823 - 2100 København Ø
Tlf: 3366 3366
E-mail: folkepension@okf.kk.dk Henvendelse: I København Dit:
Center for Pension
Find dit
Borgerservicecenter
Du skal være mellem 18 og 65
år for at få førtidspension og
for at få folkepension skal du
være over 65 år. Læs mere om
reglerne for henholdsvis
førtidspension og folkepension
via knapperne på siden.
Som pensionist har du mulighed
for at søge om tillæg og
boligydelse til din førtids-
eller folkepension. Det kan du
også læse mere om på siden. Læs
mere her for København: Borger
20 oktober 2010 Christian Jensen: Regeringen vil slå åbenheden ihjel
Citat: I stilhed er den danske regering i gang med at slå åbenheden ihjel, og
pressen har overset det, mener Informations nye chefredaktør, Christian Jensen.
Han sammenligner den nye offentlighedslov med Kongens censurlov i 1799.
»I al stilfærdighed har regeringen besluttet at ombringe grundlæggende
principper for åbenheden i den danske forvaltning,« indleder Christian Jensen
sin leder i mandagens udgave af Information.
Den nye chefredaktør kritiserer i skarpe vendinger, at selv om selve
retssikkerheden er på spil, er der stort set ingen medier, der dækker den nye
offentligheds- og forvaltningslovgivning, der er i fuld gang med at blive
udarbejdet.
Den nye lovgivning vil underminere nogle af de søjler, vores samfund hviler på,
mener han.
Læs hele artiklen her
18. oktober 2010 LEDER: Pressefrihed / offentlighedsloven, pressefrihed
Citat: I al stilfærdighed har regeringen besluttet at ombringe grundlæggende
principper for åbenheden i den danske forvaltning. I hvert fald er det
påfaldende, at et af det nye folketingsårs vigtigste lovforslag foreløbig ikke
har påkaldt nævneværdig opmærksomhed, skønt intet mindre end retssikkerheden de
næste 10-15 år er på spil, hvis ellers det lykkes regeringen at gennemføre sin
offentligheds- og forvaltningslov i efteråret 2011. De to love vil indskrænke
borgernes og pressens adgang til den offentlige administration. Vi taler altså
om to søjler, dette lands demokrati hviler på.
Hvor offentlighedslovsforslaget ventes fremsat om nogle uger, er der
høringsfrist til torsdag i denne uge for den ny forvaltningslov, der fastsætter
nye regler for den sagsbehandling, der regulerer forholdet mellem borger og
myndighed. Foreløbig har Information stort set været ene om at skildre loven,
selv om den ifølge Oluf Jørgensen, mediejurist ved Danmarks Journalisthøjskole
og medlem af offentlighedskommissionen, er »en bombe under borgernes
retssikkerhed«.
Vedtages den som fremsat, vil f.eks. forældre til tvangsfjernede børn fremover
ikke kunne få adgang til den vurdering, der har ført til fjernelsen. Forældre
vil kunne få adgang til alt materiale i sagen, men vil være afskåret fra det
skøn, der førte til indgreb. De får altså præmisserne, men ikke konklusionen.
Det samme vil gælde i skattesager, byggesager og i andre socialsager. Foreløbig
har Justitsministeriet forsøgt at berolige: Læs hele leder her
9. september 2010
Socialrådgiveren nr. 13, Nu kan
borgerne kigge socialrådgivere
over skulderen
Citat: Borgere og journalister
får lettere ved at følge med i,
hvad der foregår i social- og
beskæftigelsesforvaltningerne.
Nye regler om aktindsigt giver
mulighed for at få blandt andet
interne, faglige vurderinger i
afgørelsessager om hjælp, støtte
og pensioner – oplysninger, som
ikke udleveres i dag. Tekst
Claus Leick
Socialrådgivere, pædagoger,
psykologer, sygeplejersker og
andre faggrupper, som bidrager
med faglige vurderinger i sager
om offentlig støtte og hjælp, må
fremover regne med større
åbenhed om deres vurderinger i
afgørelsessager.
Det er én af følgerne af nye
regler om aktindsigt, som er på
vej efter anbefaling fra
Offentlighedskommissionen, der
blev nedsat af regeringen i
2002. Kommissionen har afsluttet
sit arbejde og foreslår nu mere
åbenhed, øget aktindsigt og
adgang til udtræk fra databaser
hos alle offentlige
institutioner.
Ideen er at gøre det lettere at
følge med i, hvad der foregår i
kommunale institutioner, på
rådhuse, i regionerne, i
ministerier og andre offentlige
institutioner. Det skal ske ved
at justere
Offentlighedsloven og
Forvaltningsloven. Hvis
en borger for eksempel søger sin
kommune om støtte, hjælp eller
aflastning, vil der i kommunens
afgørelse typisk indgå en række
faglige vurderinger. Som
reglerne er nu, vil borgeren kun
have ret til at se de faglige
vurderinger, som understøtter
afgørelsen. Men fremover vil
alle de faglige vurderinger, der
indgår i en sag, være
tilgængelige – både dem, der
taler for og imod den endelige
afgørelse. Læs mere her påSocialrådgiveren
12.06.10 Udsatte grupper får ny magt via internettet
I de seneste år er der opstået flere og flere sider på
nettet, hvor samfundets udsatte grupper hjælper hinanden
med at finde rundt i det sociale system, som mange af
dem sidder fast i.
Over 5.000 brugere debatterer i dag førtidspension og
fleksjobberi på netsiden k10.dk. Og der findes både fora
for bistandsklienter, skizofrene, døve og enlige mødre,
skriver Information.
Ifølge Jens Villiam Hoff, professor i statskundskab ved
Københavns Universitet, betyder det, at de ellers svage
borgere bliver bemyndiget på ny.
»Gennem nettet får de en viden, som de kan banke
systemet oven i hovedet med, samtidig med at de får en
uvurderlig social støtte,« siger han.
Nettet har ifølge Jakob Linaa Jensen, lektor ved
Institut for Informations- og Medievidenskab ved Århus
Universitet, ligefrem været med til at mobilisere nogle
af de mest udsatte grupper.
»Det glemte folk, det Danmark, vi ikke hører så meget
om, gør sig i høj grad mere gældende nu end tidligere
ved hjælp af internettet. Og den information, de finder
på nettet, er i flere tilfælde med til at afgøre deres
sag - så resultaterne er helt håndgribelige,« siger han
til Information. Kilde: FPN.DK
Klik dig direkte ind til
DW-nyheder
den
05. maj 2012
2011