|
R3 Annonce
|
Per Christensen har fået tilkendt førtidspensionen efter 10 års kamp med
*systemet* 1994 - 2004
|
Den blev tilkendt efter
de
nye regler for 2003 og er gældende fra Jan. 2004
(Resourceprofil skrevet
sammen med sagsbhdl. og senere gennemgået før endelig underskrift. )
Afgørelsen kan ses og læses
her
under dokumentation samt fra tidl. afslag og lægekonsulent skøn
(Ulovlige bemærkninger og skøn) samt spc. lægeudtalelser og egen
lægeudtalelser m.v.
Se /
download tv indslag her fra 2004 hvor tv nyheder var på hjemmebesøg
Og det er
ikke for at få medynk fra andre at jeg skriver om alt dette her.
(En hel del af det skrevne og viste
er nu fjernet fra depweb.dk Det er gemt og lagt til side.)
Og det trods
af hvad andre mener og skriver: Det er fakta og kendsgerninger.
Jeg har
intet at skjule for nogen.
Jeg har
erfaret at nogen læser i min sag som om jeg ej vil samarbejde
m.v. med forvaltningen.
Jeg har
altid samarbejdet med forvaltningen og mødt op til møder og været med
til diverse prøver m.v.
Men når jeg
så har kommet med min ærlige mening under samtaler o.s.v. Så har man
i forvaltningen tolket det som modvillighed fra min side og at jeg ikke
ville samarbejde.
Den
fortolkning står for forvaltningens egen regning og det kan jeg
ej gøre så meget ved trods ihærdige forsøg med at klage til forvaltningen.
Baggrundshistorien:
I 60'erne startede mine første problemer med mavesår og blev opereret
for dette. Men det blev aldrig helt godt med maven igen. I 1974
fik jeg min første store nedtur.
jeg kom op igen og fandt mig tilrette i dagligdagen og fik styr på
tilværelsen. - Fik så en større depression i midten af firserne efter
dødsfald i familien, og efterfølgende mavesår igen med ny operation til
følge. Problemer i mit eget familieforhold, da min nu eks. fik
psykiske nedture. Men det en anden historie
Mistede bl.a. mit arbejde
som Ejd. Funktionær. Har så siden 90'erne gået med depressioner.
Fik angst
oven i depressionen.
Har så gået hos Psykiater med jævne mellemrum siden. - Fik Fontex
samt Bromam , for at holde mig oprejst til at klare de daglige gøremål.
Har nogle gode perioder ind imellem, men må fortsat tage medicin , selv
om jeg i perioder har forsøgt at blive fri for den.. - Det gik fremad,
men langsomt.
Jeg har ønsket kontakt med
ligesindede, for at få mere at vide om hvorledes de klarer deres
dagligdag o.s.v. Denne kontakt fik jeg med gode resultater. Jeg søgte
førtidspension, men endnu ikke fået tilkendt det. Jeg har under vejs
anmodet om at få samtaleterapi via psykolog, men dertil gives der ikke
offentlig tilskud som ved henvisning til en psykiater. Jeg følte det
vigtigt med mere samtale frem for medicin på længere sigt. Men fik
aldrig tilkendt psykolog eller andet.
Blev alene med
min søn på da 7 år oven i alt dette i 1987 Han er nu 22 år, og der er
2 udeboende tvillinger Dreng og Pige 28 år. Og et barnebarn på 7 år. -
Alle 3 kom godt i gang med deres uddannelse / job. Alle 3 nu udlært.
Jeg selv
har været beskæftiget som vicevært/varmemester igennem godt 15 år, og
før da som Lagerarbejder og Bryggeriarbejder og meget andet sjovt også.
Efter lang tids
sygdom anmodede jeg om en forundersøgelse i samråd med min læge
til en evt. førtidspension for at få lidt ro.
Har haft et hyr
med systemet efter jeg blev arbejdsløs i 1990, men det er en anden historie
som vil fremgå af efterfølgende dokumentation. - Jeg har været glad for mit
job, men måtte stoppe grundet ovennævnte årsager, og nu går jeg p.t.. hjemme
og sørger for mange ting. Bl.a. er jeg ofte her på nettet for at chatte med
andre og deltager i debatter på nogle få gode debatsteder. - Jeg
syntes det er et spændende medie og har stor gavn af det, både med de
informationer man kan få flere gode steder og de kontakter man kan skabe til
andre. Og jeg har allerede skabt mig nogle gode kontakter til jævnaldrende
og yngre samt nogle få ældre end jeg selv.
Depressionsperioderne er af
længere tids varighed for hver gang den vender tilbage, og nu her i den
sidste periode på et par år med medicin og korte samtaler på ca. 20 min
1 gang mdl. frem til år 2002
I mellemtiden blev kravene
så større fra systemets side. Og det er da også ok, men jeg var jo lige
dårligt stillet. Evnede ikke at påtage mig fuldtidsarbejde m.v. i denne
tid. – Og så efter flere års kamp med forvaltningen (Mange skrivelser
fra mig, og klager også over en for ringe behandling i forvaltningen
frem til 1997.
Som så endte med at jeg
delvis fik ret i nogle punkter og med undskyldning til følge, men
dog med den besked, om at jeg ikke skulle forvente at blive indstillet
til en førtidspension af den pågældende sagsbhdl. For han sad i den
gruppe der skulle tage stilling og ville gøre alt for at jeg ikke fik
denne pension. -
Dette klagede jeg så
selvfølgeligt også over, men desværre på trods af noteringspligt, så
havde den pågældende sagsbhdl. ikke nedskrevet denne samtale til fulde.
(Så jeg stod der med påstand
mod påstand).
Og jeg har kæmpet med
forvaltningen i 3½ år for at få foretaget en arbejdsprøvning via
Revacentret. Og med hjælp lykkedes det endeligt i slutningen af 1999.
jeg blev indstillet til arbejdsprøvning på Revacentret.
(Læs om
dette forløb :
Info om Reva-kurser i 1999) Nu også med en beretning om møde med
Job-konsulent m.v. i 1995 Læs
her
Grundet
denne erfaring rigere i min kamp med forvaltningen, og nu ved mere
indsigt i det at være depressionsramt og angst, har gjort det, at jeg er
gået ind i denne debat m.v. vedr. de problemer og tabuer der er. Jeg har
igennem de sidste år været i kontakt med en del depressions –og
angstramte via chat m.m. på Internettet, og har fulgt meget med i hvad
der forgår.
Og jeg er
forbløffet over hvor lidt man har taget de lettere til middelsvære
depressioner alvorligt. Der er godt nok tiltag til, at der nu tages hul
på disse problemer og der er så måske udsigt til mere samtaleterapi med
tilskud fra det offentlige sygesikring. Men det ligger ude i fremtiden,
for det er jo kun under forsøgsbasis i øjeblikket i nogle kommuner.
Jeg har ikke
fået nogen aktiveringstilbud eller andet fra forvaltningen siden sidste
afslag i 2001
Og
ved en forespørgsel i juni
2002 fik jeg den oplysning, at jeg reelt kunne være på
kontanthjælp til jeg
blev 60 år og skulle på en
anden sats hvis jeg ikke kunne påtage mig evt.
kommende aktiveringstilbud eller andet fra forvaltningen.
Skrevet af
Per Christensen
1998-2008/P.C. - Opdateret 21. Jan. 2008 -
Opdateret 8
Sept. 2010
DepWeb.dk har været
på i 10 år som
selvstændigt domæne.
Her lidt historie om
depweb (Hvis du har
lyst til at læse
det? )
|