Depression og angst informationer samt relaterede emner.

Søg på DepWeb siderne


powered by FreeFind

Velkommen på Værd at vide 3. Div. emner Spørgsmål og Svar

Finder du informationer på disse sider der er forældet eller ændret? Da send Webmaster en mail om dette.

2012 Så der Hjemmeside klar til PTSD Selvhjælpsgrupper i DK Kig ind og er der noget skriver i bare der over eller her inde over :)
Og deles gerne, da dette er Rigtig god info for mange i Danmark, Tak og god dag.
 

Jan. 2009 Kun få har brug for ekstra vitaminer
De fleste danskere får nok vitaminer og mineraler. Vil du alligevel være sikker, så bare køb de billigste vitaminpiller. Og lad tabletterne målrettet 50+ stå.

Citat: Undersøgelser af danskernes kostvaner viser, at vi generelt set ikke har behov for at supplere med en vitaminpille. Gør man det alligevel for at være på den sikre side, skal man bare købe de billigste, der er akkurat lige så gode som de dyre. Og lad også tabletterne målrettet 50+ stå. Der er for stor risiko for overdosering.

Vitaminer og mineraler er livsvigtige byggesten for kroppen. Vi har behov for alle slags vitaminer livet igennem, og i bestemte livsfaser har vi desuden forskellige behov. Kvinder i den fødedygtige alder har således ofte brug for ekstra tilskud af jern, gravide har brug for folin, mange over 50 år har brug for et ekstra kalktilskud, og vi har alle sammen brug for et ekstra tilskud af D-vitamin. Citat slut

Læs mere her om vitaminer

Lægen og Patienten/Rettigheder Læs her....


Tjek din lykke med en lykkemåler
Danica Pension lancerer nu Danmarks første egentlige lykkemåler på internettet. Er danskerne virkelig verdens mest lykkelige folk? Tjek selv din egen lykkke. www.danicapension.dk/lykkemaler

Kilde: http://fpn.dk/liv/article1121699.ece - Dit liv - Krop & Sundhed på http://fpn.dk/liv/

Du kan også få info her og teste dig.
Velkommen til Lægernes Test Center
Lægernes Test Center var de første i landet, der satte fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Vi har 23 års erfaring med at holde raske mennesker raske og har i dag en lang række tilbud til såvel virksomheder som privatpersoner.

Målet er at sikre den enkelte livskvalitet og arbejdsevne - så længe som muligt. www.ltc.dk/


Søg hjælp i lægevagten ( Nu nedlagt)  2014 OBS! Er nu ændret til at du skal ringe til 1813 Læs her mere info om dette
I sundhed.dk´s lægevagt finder du her-og-nu hjælp til at afgøre, om du kan klare situationen selv, eller om du skal søge lægehjælp. 


Find telefonnummeret i Vejviseren på http://www.sundhed.dk 

Find vej til sundhedsvæsenet - I vejviseren finder du navne, adresser, telefonnumre, e-mail- og Internet-adresser på fx læger, tandlæger, apoteker og fysioterapeuter. Læs mere: http://www.sundhed.dk/


16022003 Hold væskebalancen i orden.  

Af Lise Larsen, farmaceut og  Marianne Engelbretchen, Journalist 

 

Døgnet igennem taber vi væske ved udånding, sved, urin og afføring.  Den væske må selvfølgelig erstattes.

Citat fra artiklen: 
Ca. 65% af kroppen består af vand. Døgnet igennem taber vi væske ved udånding, sved, urin og afføring. Den væske må selvfølgelig erstattes. I alt har vi behov for ca. 3 liter væske om dagen. En del får vi fra maden, men resten, ca. 2 liter, skal vi drikke. 
Det er vigtigt at væskebalancen er i orden. Væsken bruges bl.a. når man udskiller de affaldsstoffer, der dannes ved fordøjelse af maden. Samtidig betyder det meget for det almene velbefindende at kroppen får tilstrækkelig med væske. Læs også Vandets vej gennem kroppen. Citat slut 

 


Tourette Syndrom (TS) 

er en medfødt nervesygdom, som er en neurologisk betinget forstyrrelse forårsaget af en kemisk ubalance i hjernen, som begynder i alderen 2 - 15 år og varer hele livet. Der er stor individuel variation. 

De fremtrædende kendetegn er tics i form af ufrivillige bevægelser og lyde. Desuden kan der forekomme koncentrationsbesvær, hyperaktivitet, tvangs-tanker og tvangshandlinger samt adfærdsforstyrrelser. Bevægelserne kan omfatte hurtig blinken med øjnene, trækken på skuldrene, kast med hovedet, ansigtsgrimasserne eller andre gentagne bevægelser af kroppen eller lemmerne. 

Lyde kan omfatte gentagen snøften, rømmen, hosten, grynten, gøen eller skrigen. Nogle mennesker med TS oplever echolali (gentagen af det andre siger), palilali (gentagen af det, man selv siger), stammen eller coprolali (ufrivillig ytren af upassende eller uartige ord). Disse symptomer er længe blevet misforstået som tegn på adfærdsforstyrrelse eller "dårlige nerver", hvad de ikke er. De er symptomer på en neurologisk lidelse.

Arten af tics varierer fra person til person, også blandt familiemedlemmer, herunder tvillinger. Når personer med syndromet er sammen, kan de overtage hinandens tics, men det sker kun, mens de er sammen.

Læs meget mere herom på

26.02.2002 Alternativ behandling: "Hvorfor kan vi ikke få en åben debat om rimeligheden og ansvarligheden i at afvise mulige behandlingsformer, blot fordi de ikke kan dokumenteres på traditionelle, medicinsk videnskabelige præmisser?". 

Således spørger Lasse Elbrønd Skovgaard, der er uddannet indenfor pædagogik, psykologi og sundhedsvidenskab og tilknyttet Center for Brobygning i Sundhedsarbejde, i en kronik om alternativ behandling. Han mener, at det danske sundhedssystem er langt mindre åbent for alternative behandlingsformer, end man er i udlandet. 

Han tror først og fremmest, det skyldes den måde, man definerer videnskabelighed på i det etablerede sundhedssystem. Her skal viden være fremkommet ved forsøg med kontrolgrupper og forsøg der kan reproduceres. Men det kan være svært for alternativ medicin, der bygger på princippet om, at hver enkelt patient er forskellig og skal behandles forskelligt. 

Ifølge lægevidenskaben selv er grunden til, at man ikke kan godkende alternative behandlingsformer, at de bygger på tro, mens lægevidenskaben bygger på viden. Men ifølge kronikøren passer denne påstand ikke. For det første bygger det etablerede system ofte ikke på viden - kun 30 procent af behandlingsformerne baseres på videnskabelige forsøg. For det andet bygger det alternative ikke på tro - men på erfaring. Kilde Fra netdoktor nyt  www.netdoktor.dk/


Informationer der følger kan være relevant for brugerne: Gengivet med tilladelse:    

Håndtremor  = skrivebesvær 

Spørgsmål: 9.11.00 - Håndtremor / skrivebesvær Hej til alle Jeg har fået diagnosen Håndtremor for 4 år siden grundet mit store besvær med at skrive. Har været slem de sidste 6-8 år ,men forværret nu. Fik aldrig noget nærmere svar om dette ud over at det kunne være arveligt. Findes der en behandling for dette? Jeg er ret generet at dette i det daglige. Der er dage hvor jeg slet ikke kan skrive tydeligt .-  webper

Svar: d. 9.11.00 - Håndtremor - skrivebesvær  Kære webper  Jeg må lige oversætte for andre: Håndtremor er “rysten på hænderne”. Det forekommer blandt andet arveligt i visse familier (hvoraf navnet familiær tremor). Denne form for håndrysten viser sig især når man arbejder med armene strakt frem for sig. Der findes ikke nogen præparater, som kan tage din håndrysten fuldstændig, men den skulle kunne nedsættes væsentlig ved hjælp af en såkaldt betablokker. Til dette formål anvendes betablokkeren Propranolol. Du må eksperimentere dig frem til hvilken dosis (ifølge litteraturen 30-160 mg daglig), som giver bedst mulig dæmpning af symptomerne, set i forhold til eventuelle bivirkninger ved tabletten. Bivirkningerne kan være: Muskeltræthed, kolde tæer, mareridt, forstemthed. Hvis du er meget generet af håndtremoren, kan du tage tabletterne fast. Jeg har et par patienter, som kun er let generet. De tager kun tabletterne ved specielle lejligheder (fester og andre situationer, hvor de nødigt vil spilde). Tabletterne er på recept. Din læge vil ved udskrivelsen sikre sig, at du kan tåle tabletterne (der er nemlig visse sygdomme, hvor betablokkere ikke må bruges) 

Der er andre former for håndtremor. Ved rystesyge (parkinsonisme) optræder tremoren især når personen har arme og hænder i fuldstændig hvile. Ved visse lidelser som rammer koordinationsevnen, er der især rysten, når man rækker frem mod noget. Endelig kan man have rysten/sitren af hænderne ved for eksempel forhøjet stofskifte. Ved disse lidelser vil man som regel også have andre symptomer, som leder på sporet af, at der er noget andet galt. 
med venlig hilsen   - Læge, Jørgen Alf Nielsen 

Spørgsmål igen d. 9.11.00 Håndtremor - skrivebesvær Til Læge Jørgen A.N. Takker for din gode besvarelse. Det er for det meste kun når jeg skriver at dette sker. Kan ikke styre skriveredskabet. Men vil da snarest tage en snak med min læge og fortælle ham om dit svar. Må jeg kopiere dit svar og indsætte det på min egen hjemmeside DepWeb.dk der handler mest om dep. og angst, men også med lidt anden relaterede oplysninger. På forhånd tak. Venligst Per Christensen - webper

Svar: 9.11-00  Håndtremor - skrivebesvær    Kære webper.... Det passer udmærket med familiær tremor, at det sker, når du sidder med armene i en bestemt ("fastlåst") stilling, det der hedder statisk. Jeg tror ikke, at doktor online har noget imod, at du kopierer mit svar, hvis du blot vil være rar at påføre, hvorfra svaret kommer og måske sætte en link til os.

28.04.01: Info: Der kan forekomme bivirkninger ved behandling af Håndtremor (Oplysning indhentet hos lægen.) Og du skal derfor altid spørge din læge til råds om dette.

Svar fra en læser:  Fra: Lis/Keld Fuglsang  - Sendt: 1. december 2000 07:23 Til: Per Christensen  Emne: Tremor.   Hej med dig.  - Jeg har selv arvelig familiær tremor og HAR rystet meget. Jeg får medicin som tager det, og har fået det siden - jeg tror - 1987. I starten fik jeg tabletter ved navn Frekven - 40 mg - men nu får jeg i stedet nogle som hedder Propal 40 mg. De indeholder akkurat det samme, men er meget billigere. I øjeblikket får jeg to dagligt - har været oppe på fem, men de sidste år, er det gået fint med to. Det var en overlæge i neurologi som startede med at give mig dem, og de virker utroligt godt. Før den tid kunne jeg heller ikke skrive, drikke kaffe eller andet uden at spilde, og ville allerhelst gemme mig. Jeg er 48 år og var altså i trediverne, da det rigtigt blev slemt. Min far havde det også, og min ene bror har det, men man kan altså få noget for det. Håber, at det er et råd, som du kan tale med din læge om. Han burde nu have oplyst dig om det.
Med venlig hilsen  Lis Rasmussen

11.9.2008 Bedre sent en aldrig, som man siger. Takker til alle for jeres mail. Har nu efter meget lang tid endeligt fået en ny læge og som henviser mig til en neurolog. - Så godt så langt. Fik prïmidon 50 mg. med langsom optrapning til de 50 mg. dagligt. Men da jeg også har dårligt hjerte nu, så skal det jo kunne bruges samtidig. Og det kan det ej rigtig har det vist sig pt. Skal ha' just. hjertemedicin for at komme på normale tal v/ blodtryksmåling. Så der går nu mindst ½ år før neurologen vil forsøge igen. - Opdateret okt.2008 medicinen primidon har kedelige bivirkninger såsom mistet appetit dårlig velvære m.v. under de første 4-6 uger. Er trappet helt ud af denne medicin og har det helt fint igen bortset fra fortsat rysten. Hilsen Per C

Kommentar til ovenstående den 2. feb. 2010: Undertegnede har været under stop for behandling grundet anden undersøgelse vedr. for lav blodprocent. Det har taget sin tid. Denne er nu slut og årsag fundet. Er nu på jerntabletter for at få procenten op igen. Og når den er på plads så skal der lige ske en samtale med min læge om evt. igen at få lidt bugt med min tremor (Der er forværret siden stop.) Husk det er vigtigt at få samtale med lægen før man begynder på behandling af dette når man har hjertesygdom og får medicin herfor. Hilsen Per C 


Nyt om fibromyalgi m.v.   

Har hørt og læst at: Danskere, der er ramt af ledesygdommen fibromyalgi, migræne, smertesyndrom eller kronisk træthedssyndrom får nu lettere ved at få tilkendt førtidspension. Det er en nylig dom fra Højesteret, der har fået Den Sociale Ankestyrelse til at love at lempe reglerne for tildelingen af førtidspension. Det har hidtil været vanskeligt for personer med de nævnte sygdomme at få anerkendt deres lidelser og få tilkendt pension. (P.Christ: Den bedste nyhed der længe er kommet for disse personer. Hurra for det.)  

 

BEDRE BEHANDLING AF SMERTEPATIENTER 

Mulighederne for smertebehandling skal være bedre. www.netdoktor.dk/

 

Bedre liv for piskesmældsramte

Mennesker, der er invalideret af piskesmældsskader, kan få bedre livskvalitet ved at lære at håndtere de problemer, der er fulgt med skaden.   

 Sidste nyt om: PISKESMÆLD: Specialskolen for Voksne i Næstved har fundet en ny metode, hvormed man kan få folk, der er ramt af piskesmæld, i gang  igen.  http://www.netdoktor.dk/ 

Tillæg til ovenstående: Piskesmæld bør tages alvorligt: Generne forårsaget af piskesmældsskader er ikke ren indbildning. Det viser en ny undersøgelse. "Mistro og en udbredt holdning om, at piskesmældsskadede er raske mennesker, som "ikke gider at arbejde", eller at de er en smule pylrede, har i mange år været med til at forværre forholdene for de ulykkesramte. Og der er overhovedet ingen belæg for de fordomme - det har vi nu vist med denne undersøgelse", siger Landsretsdommer Holger Kallehauge, formand for PTU. Undersøgelsen viser, at 43 procent af de skadede lider af såvel voldsomme smerter som "Post Traumatisk Stress Forstyrrelse", som er ufrivillige erindringsbilleder af ulykken. 80 procent af de adspurgte lider desuden af hukommelsestab og 70 procent af søvnproblemer. Undersøgelsen konkluderer, at det er nødvendigt med en meget tidligere indsats, hvor ofrene tilbydes tværfaglig krisehjælp. PTU har endvidere forespurgt Sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S), om der er mulighed for gratis fysioterapi til de piskesmældskadede. (Endeligt bliver dette taget seriøst og håber det bedste for de ramte. P.Christ)

Har læst og hørt om: Vedr. Førtidspension til Piskesmældsskader / Kronisk træthedssyndrom. Nu er der slået fast at folk med disse symptomer kan tilkendes førtidspension og alle landets kommuner får brev om dette, ud fra de sager der har været  kørt.  En del af sagerne endte tidligere med en forkert afgørelse slår ankestyrelsen fast.  Mange burde være tilkendt mellemste førtidspension i stedet for den laveste er det slået fast. Og nu får kommunerne så det signal, om at de skal være mere imødekommende, når de skal vurdere ansøgere til førtidspension. Denne kursændring  sker efter, at Højesteret sidste år underkendte praksis i sager om førtidspension.  De sager der ændredes i, var der tale om lægelig dokumentation for nedsat erhvervsevne og forgæves revalidering. Og der blev lagdt vi vægt på ansøgernes alder og de antal år da havde været væk fra arbejdsmarkedet. Der lægges også op til, at selv om lægerne ikke kan forklare, hvorfor en ansøger har smerter, som det er tilfældet i disse sager, så kan ansøgeren godt få en førtidspension.   Kommunerne skal i fremtiden tage hensyn til resultatet af arbejdsprøvningerne.   -  Det oplyses også, at Den Sociale Ankestyrelse forbereder flere sager til principiel behandling. Dermed lægges der op til at også andre lidelser kan give adgang til en førtidspension.

( Det er en overordentlig positivt ændring der her kommer frem i lyset og til gavn for de ramte. Der findes retfærdighed til stadig til gunst for befolkningen. P.Christ. )


PATIENTEN & LÆGEN  Patienters rettigheder og samarbejde med lægen

"Patienters værdighed og ret til at bestemme skal respekteres"

I Danmark har vi som patienter nogle helt grundlæggende rettigheder

o Vi har i princippet en lige og fri ret til behandling og pleje
o Vi har ret til viden om vores sygdom og behandling 
o Vi har ret til at sige nej til medicin eller behandling 
o Vi har ret til fortrolighed og til at blive behandlet som den man nu er

De fleste af vores rettigheder som patienter er samlet i "lov om patienters retsstilling", der blev vedtaget af Folketinget den 30. juni 1998. Der gælder særlige regler for psykiatriske patienter.
Men ud over det, som står i loven, kan vi også stille andre forventninger til sundhedsvæsen og læger, ligesom lægerne har nogle ønsker til os som patienter. 

· Læger bør tage sig tid til at lytte og gå i dialog med patienten
· Patienten bør respektere lægens viden, når der træffes en fælles beslutning om behandling
· Behandlingsforløbet skal aftales og planlægges sammen med patienten
· Lægen bør sikre patienten et overblik over sygdomsforløbet
· Der bør være én læge, som er ansvarlig for forløbet
· De fysiske rammer bør gøre det muligt at føre en fortrolig samtale
· Lægen bør vise omsorg og menneskelighed

Der er altså både "skal" og "bør" i forholdet mellem patienten og lægen. Begge dele behandles i denne pjece, der fortæller om, hvad der er vigtigt for at få et godt forhold mellem patient og læge.

København, september 1998

"Alle har lige adgang til behandling og pleje"
Det er et grundlæggende princip i det danske sundhedsvæsen, at vi alle har en lige og fri adgang til at blive behandlet og plejet. Desuden er det et princip, at man selv kan vælge egen læge, og at sygehusvalget er frit. 
Det har sine begrænsninger, fordi der bliver prioriteret forskelligt rundt om i landet, og ressourcerne er begrænsede. Men grundlæggende betyder det, at vi har en brugsret til sundhedssystemet.
Værdien af denne ret til at bruge sundhedssystemet afgøres ofte ved mødet mellem lægen og patienten. Hvis vi som patienter har svært ved at forklare os, 
eller lægen er dårlig til at lytte og forklare, så er det ikke sikkert, at det er den rigtige behandling, der bliver taget beslutning om. Hvis der skal komme det bedst mulige ud af mødet mellem patient og læge, stiller det krav til begge parter.


"Størst muligt udbytte af lægens viden"
Den gode samtale mellem patient og læge er den, hvor patienten får størst muligt udbytte af lægens viden. Lægen skal stille sin ekspertviden til rådighed for dig som patient og forklare, hvad han eller hun finder frem til. Det bør foregå i et forståeligt sprog, og lægen bør også spørge om din mening, så der kan træffes en fælles beslutning om yderligere undersøgelser eller behandling. Lægen kan ikke på egen hånd beslutte det videre forløb. 
Det er vigtigt, at du som patient forbereder dig til samtalen med lægen og har tænkt over, hvad der kan være vigtigt for ham at vide. Skriv eventuelle spørgsmål ned, så dine oplysninger bliver så 
fyldestgørende som muligt, og du får mest mulig gavn af den viden lægen har. Det kan være en god idé at have en ledsager med, der kan hjælpe med at stille spørgsmål og med at træffe beslutningen om det videre forløb. Hvis der er handicap eller sproglige problemer kan det være nødvendigt med en professionel tolk.


"Du skal selv sige ja til en behandling" 
Du bestemmer selv, om du vil have den medicin eller behandling, som lægen 
foreslår. Det kaldes informeret samtykke. Lægen kan forvente, at du som patient følger den behandling, I er blevet enige om, og siger til, hvis du ombestemmer dig. 
Hvis en patient har mistet evnen til at tage vare på sig selv, kan det blive overladt til de nærmeste pårørende at sige ja eller nej til en behandling. Hvis du bliver bragt bevidstløs til et sygehus, bliver du behandlet efter de ønsker, du selv senest har givet udtryk for. Hvis der ikke eksisterer ønsker eller samtykke af nogen art, yder lægen den nødvendige behandling for at undgå varige skader.
Det er en grundlæggende rettighed, at vi selv kan bestemme over vores liv og helbred. Det vil sige, at vi har ret til at afslå en undersøgelse eller en behandling, hvis det er i strid med vores overbevisning eller udtryk for en velovervejet beslutning. Der er ingen, der kan påtvinge andre en uønsket behandling.


"Én ansvarlig læge og mulighed for at tale privat sammen"
På sygehuset bør det så vidt muligt være sådan, at kun én læge har ansvar for dit behandlingsforløb. Det giver mulighed for et tillidsforhold mellem læge og patient, og det giver den bedste mulighed for, at du som patient får en sammenhæng i forløbet.
Den ansvarlige læge bør også fra starten aftale og planlægge behandlingen, så både du selv og dine pårørende kan overskue forløbet og behovet for hjælp. Sygehuset bør også sørge for gode fysiske rammer til undersøgelser og behandlinger, og at lokalerne er indrettet sådan, at du kan komme til at tale med din læge i fortrolighed.
Både hos den praktiserende læge og på sygehuset bør det være sådan, at du som patient bliver undersøgt og behandlet med udstyr, der giver den bedste mulighed for helbredelse, og at både omgivelser og faciliteter er sådan, at det er muligt at bevare sin værdighed.


"Ret til løbende og hensynsfuld information"
Du har som patient ret til at få en løbende information om et sygdoms- og behandlingsforløb. Informationen skal gives med respekt for den enkeltes situation, så der f.eks. tages hensyn til din alder, baggrund, modenhed etc. Der skal også informeres om muligheder for supplerende behandlinger eller andre lægelige behandlingsformer og om konsekvenserne ved, at der ikke bliver givet nogen behandling. 
Lægen bør i alle situationer vise menneskelighed, og lægen kan med sin viden og omsorg være med til at gøre et behandlingsforløb overskueligt og tåleligt.


"Ret til at sige nej til livsforlængende behandling"
Retten til eget liv betyder, at enhver kan skrive et testamente, der bestemmer, at man ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis man er uafvendeligt døende. Lægen skal undersøge, om der foreligger et sådant testamente, hvis han eller hun overvejer at igangsætte en behandling, der forlænger livet, men ikke forhindrer døden.
Lægen skal også respektere, hvis en patient ikke vil modtage blod. Lægen har til gengæld ret til at afvise at gennemføre en behandling, hvor tilførsel af blod skønnes at være en forudsætning for behandlingens gennemførelse. 


"Du har ret til information og til at kende indholdet af din journal" 
Lægen skal på en hensynsfuld måde fortælle patienten om en diagnose, hvis det ønskes, uanset hvor alvorlig den måtte være. Du har som patient ret til at kende indholdet af den journal, som lægen fører, og lægen har pligt til informere om virkninger og bivirkninger af såvel behandling, som den medicin, der bliver ordineret. Det gælder også, hvis behandling eller medicin ændres. 
Kun i tilfælde, hvor lægen skønner, at udleveringen af journalen vil være til betydelig skade for patienten selv eller for andre, kan den efter loven holdes tilbage. 


"Lægens tavshedspligt er noget helt grundlæggende" 
Lægen har pligt til fortrolighed om de oplysninger, han får ved undersøgelser 
eller fra patienten selv. Lægens tavshedspligt er noget helt grundlæggende i læge/ patientforholdet, og den er basis for det fortrolighedsforhold, der er af fælles interesse for læge og patient. 
Lægen bør drøfte med patienten, om der kan gives oplysninger videre til på rørende eller fra egen læge til sygehusene. Hvis patienten har sagt ja, må op lysninger gives videre, og det er så lægen, der har ansvaret for, at kun relevante oplysninger gives videre. 
Kun i ganske særlige tilfælde, som f.eks. kriminalsager, kan lægen give oplysninger videre uden patientens samtykke. I tilfælde, hvor patienten er ude af stand til at give sin mening til kende, hvis han eller hun f.eks. er bevidstløs eller inhabil, kan lægen beslutte at videregive oplysninger. Forudsætningen er, at det tjener patientens tarv, og det er noget som lægen afgør.


"Du har ret til at klage over behandlingen"
Du har som patient mulighed for at klage over den behandling eller rådgivning, du har modtaget. Det sker enten gennem den patientvejleder, der nu findes de fleste steder, eller det sker til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Det tager sig af de fleste klager over sundhedspersonale, herunder praktiserende læger og læger på sygehusene. 
Du kan klage over fejl i forbindelse med undersøgelser, behandling, pleje, information om sygdom og lægeerklæringer. Patientklagenævnets afgørelser er endelige og kan ikke ankes. Du kan dog forsøge at få en sag genoptaget eller gå videre til domstolene.
Der er også mulighed for at søge erstatning hos Patientforsikringen, hvis det drejer sig om tabt arbejdsfortjeneste eller arbejdsevne, svie og smerte eller andre konkrete ting. Afgørelser kan 
ankes, dels til Patientskadeankenævnet eller Lægemiddelskadenævnet, hvis der er tale om medicinskader. Antallet af klager er steget stærkt de senere år, og det kan give lange behandlingstider.

Udgivet i samarbejde mellem:
Den Almindelige Danske Lægeforening
De Samvirkende Invalideorganisationer
Diabetesforeningen
Forbrugerrådet
Gigtforeningen
Hjerteforeningen
Kræftens Bekæmpelse
Landsforeningen Pårørende til Sindslidende
Landsforeningen Sind
Scleroseforeningen

Kildeside: http://www.laegeforeningen.dk/  


Den diagnose, speciallægen stiller, skulle gerne passe til den, Ankestyrelsen har. Hvis kommunens lægekonsulent skriver andet, eller hvis sagsbehandleren "glemmer" diagnosen, er det et problem, der bør gøres opmærksom på.

Her - og andre steder - lader det til, at borgere på det nærmeste "raskmeldes" af kommunerne PÅ TRODS af speciallægeerklæringer med tilhørende diagnoser. Diagnoseliste i pdf: Klik her (Åbner i nyt vindue)


Her er en anden diagnoseliste vedr. sygdomme.
Diagnosekoden til venstre refererer til WHO’s sygdomsklassifikation. Den er udvidet. Klik her
(Åbner i nyt vindue)


I denne rapport kan man læse om, hvad diagnoser bruges til osv.
Virkelig værd at læse. I pdf Klik her
(Åbner i nyt vindue)


Marts 2009 Paragrafnøgle til serviceloven (handicapportalen.dk)
Da serviceloven og andre love ofte er en jungle at finde rundt i, har handicapportalen.dk lavet en oversigt over de mest brugte love og paragraffer.

Da det samtidig er vores erfaring, at det kan være nyttigt at kende lovens detaljer, kan du klikke på linket
og komme direkte ind på Velfærdministeriets hjemmeside og læse om den enkelte lov.
Kilde k10.dk - Klik ind på handicapportalen.dk

 

Læs betingelser for brug af depweb og indhold.

tilbageknap

     18. februar 2015 02:17  

DW Grundlagt 3.1-2001 2014  Til startsiden / Forsiden af depweb.dk

DebWeb Hosted By: One.Com