”Mænd, sundhed og sygdom” Simonsen, Simon Sjørup:  Forlaget Klim, 2006
Kilde: Sundhedsstyrelsen
 

Vaske din hovedpude, rullemadras og dyne kan vaskes ved 60 grader hver 3. måned.
Hvis du sover på en topmadras, da købe en vaskbar rullemadras, som kan lægges ovenpå.
Vaske børnenes sove- og krammedyr.
Undgå at rede seng lige, når du står op. Det holder på varme og fugt og skaber bedre vækstbetingelser for husstøvmider og svampesporer.
Holde en god varme i soveværelset på ca. 20 grader. Skru evt. ned, lige før du går i seng.
Lufte ud flere gange dagligt i soveværelset - helst tre gange daglig. F.eks. om morgenen, når du kommer hjem og før, du går i seng.
Investere i en seng med ben og lameller, som sikrer luftcirkulation omkring sengen.
Som astmatiker og allergiker benytte støvmidebetræk på dyner og puder og madrasovertræk.
Læs mere her: http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article1582352.ece

Andre gode råd:
http://fpn.dk/bolig/
http://fpn.dk/bolig/article1423750.ece
http://fpn.dk/bolig/article1305554.ece

Flere gode råd fra:
http://dinhverdag.astma-allergi.dk/indeklima

Fødevarestyrelsens kostråd

og "Bevæg dig hver dag" – hvor du finder en tabel om energiforbrug  Læs også Sundhedsstyrelsens anbefalinger

På hjerteforeningens hp finder: at spise sundt på den gode måde


Motion er jo et bredt begreb, men at få rørt sig giver mere overskud i hverdagen, og det uanset om man har depression eller ej.
30 min. om dagen anbebales det at man bruger.

Det vigtigste er, at du forsøger at bryde mønsteret og dermed bliver mere tilfreds med dig selv.

Her enkelte eks. på hvad du også kan gøre:

* Tag altid trappen når det er muligt. Også selv om der er elevator hvor du bor
* Cykel eller gå til arbejdet, købmanden, kiosken o.s.v.
* Gå til og fra bussen og stå af en gang eller to før du oprindeligt skal af.
* Cykel en lille omvej til og fra dit arbejde eller andre steder du skal hen
* Læg tv-remotekontrollen på hylden, så du er tvunget til at rejse dig
 

Værd at vide..  i tilfælde af sygdom.

Som depressiv eller pårørende til en depressiv kan det være godt at vide, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af sygdom. Det er vigtigt at kende sine rettigheder og muligheder. Denne artikelomhandler sygdom generelt, mens de efterfølgende specifikt vil omhandle sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension.

Hvordan melder man sig syg?

Hvis du er i arbejde

Det må grundlæggende frarådes, at du begynder at bruge dine feriedage, selvom du måske synes, det er flovt at blive væk fra arbejde pga. depression.

Du kan jo ikke gøre for, at du er blevet syg. Desuden kan en kamufleret sygemelding medvirke til, at din arbejdsplads fratages muligheden for at hjælpe dig og eventuelt indgå særlige aftaler om eksempelvis dine arbejdstider eller arbejdsopgaver. Det er således vigtigt at bevare troen på, at din arbejdsplads vil udvise social ansvarlighed overfor sine medarbejdere. Ved at kamuflere sygdom og bede om at afholde ferie i stedet er du medvirkende til at du afskæres for hjælp fra dine omgivelser.

Meld dig syg, når du er syg! Søg hjælp, hvor det er muligt!

Som hovedregel skal man melde sig syg til sin arbejdsgiver senest to timer efter, man skulle være mødt på arbejde. Der kan selvfølgelig være andre regler på din arbejdsplads. Din arbejdsgiver eller tillidsmanden på din arbejdsplads vil kunne hjælpe dig med information om, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af sygemelding. Arbejdsgiveren kan forlange sygdommen dokumenteret - typisk vil det betyde, at du skal kontakte din egen læge og bede om en lægeerklæring. Udgifter til lægeerklæringer betales af din arbejdsgiver.

Normalt er det sådan, at arbejdsgiveren betaler sygedagpenge for de første 14 dages sygdom. Efter denne periode, skal du anmelde sygefraværet til kommunen på en særlig blanket senest 1 uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. Du vil derefter modtage sygedagpenge fra kommunen.

Nogle arbejdspladser udbetaler løn under sygdom. Disse arbejdspladser kan få udbetalt de syge- dagpenge, den ansatte ville have haft ret til efter 2 ugers sygdom. Alt dette er noget, som arbejdsgiveren skal tage sig af.

Hvis du ikke har ret til sygedagpenge fra din arbejdsgiver, skal du senest en uge efter første fraværs dag anmelde sygefraværet til Kommunen på en særlig blanket.

Hvis du modtager arbejdsløshedsunderstøttelse

Du skal melde dig syg til Arbejdsformidlingen og kontakte din A-kasse for at få et sygedagpengeskema. Når du bliver rask, så husk straks at kontakte Arbejdsformidlingen og din A-kasse. Din A-kasse har sikkert en folder, hvor du kan finde yderligere information.

Hvis du modtager kontanthjælp

Du skal melde dig syg til din sagsbehandler. Det er vigtigt, du husker at gøre dette, især ved længere tids sygdom. Ellers vil du som kontanthjælpsmodtager have pligt til at modtage et eventuelt tilbud om f.eks. jobtræning, og det kan du jo ikke, hvis du er syg. Afviser man et tilbud uden rimelig grund, risikerer man at få nedsat kontanthjælpen. Kommunen betaler en eventuellægeerklæring. Du har mulighed for at søge hjælp til udgifter i forbindelse med behandling af din sygdom, herunder medicin. Spørg din sagsbehandler.

Længere sygeperioder

Jo længere tid du har været sygemeldt, jo sværere kan det være at vende tilbage til din arbejdsplads. Det kan derfor være en god ide, at du bevarer kontakten med din arbejdsplads, for eksempel ved at aftale med din arbejdsplads eller  arbejdskollegaer, at de er velkomne til at kontakte dig jævnligt for at høre, hvordan du har det. Dette skal ikke opfattes som en kontrol af, om du nu er syg eller ej. Opfat det positivt og tænk på hvilke unødige bekymringer, dine kollegaer kan gøre sig, alene fordi de ikke ved, hvordan du har det. Det er altid utrygt ikke at vide besked, når en god kollega er langtidssygemeldt.

Det kan være relevant, at du kontakter din sagsbehandler i kommunen, hvis det skønnes, at det vil blive en langvarig sygdomsperiode. Lav gerne en aftale, så I kan mødes og drøfte din situation og hvilke muligheder, du ser for at blive rask igen.

Det "} kan virke lidt uoverskueligt at deltage i et møde, når man ikke har det godt. Det kan derfor være en god ide at aftale med en god ven eller et familiemedlem, I at vedkommende deltager i samtalen. Det er altid ,'" rart at have en at diskutere med, hvad der reelt blev " fortalt ved mødet.

Det skal tilføjes, at kommunen har pligt til, så længe der udbetales dagpenge, mindst hver 8. uge at vurdere dagpengemodtagerens sag. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du bliver indkaldt til samtale hver 8. uge. Det er derfor en god ide selv at  tage kontakt -brug din sagsbehandler aktivt.

Der er desuden god hjælp og støtte at hente i din . fagforening. Der er erfarne medarbejdere, som er beskæftiget med at råde og vejlede medlemmer, som har været udsat for sygdom, arbejdsskader og andre sociale hændelser.

Hvis du vil vide mere

Relevant lovgivning:

Lov om dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption. - Lov om aktiv socialpolitik.

Yderligere oplysninger om dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption kan fås hos kommunen eller på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: www.bm.dk

Ønsker du at orientere dig i den sociale lovgivning, er følgende håndbog overskuelig og letforståelig: Sociale ydelser 2004. Forlaget Forsikring. ISBN 87- 90995-78-3.

Den kan findes på biblioteket eller hos en boghandler.

DepNet har blandt andet tilknyttet socialrådgivere, så her vil du kunne få svar på eventuelle spørgsmål: www.depnet.dk

Leif Larsen/Helle Wils

Kilde: DepressionsTidende / www.depressionsforeningen.dk