Et tilbageblik i mit liv med modgang, nedture for at ende med depression, angst og andre ubehageligheder....

Da jeg var ca. 3 år blev min mor og far skilt. Jeg husker ikke noget fra den, men har fået fortalt om det, af min mor. Hun sagde, at far låste hende inde i deres soveværelse, men kunne flygte ud af vinduet, hvor min storesøster og jeg stod med hendes sko. Flere gange har jeg fået at vide, at far slog mor. Når jeg har spurgt min far, siger han, det ikke passer.

Vi flyttede fra far og til mine bedsteforældre. Min mor fandt en anden mand, hvor vi skulle bo, på hans barndomsgård, der ikke lå ret langt der fra.

Det jeg husker fra den gang er, min far ringede og talte med min storesøster om, at han havde købt en hest og ville høre, om vi kom til ham og så den, men det svarede min storesøster, nej til.

Syv år gammel, fik jeg en lillesøster, som jeg blev meget glad for. Jeg begyndte i skole, men havde det ikke nemt. Min klasselærer gav mig stemplet ordblind og klassekammeraterne gav mig følelsen af, at de var finere end mig. Mit selvværd gled helt i bund, men jeg søgte trøst ved mine kaniner. Jeg gik med aviser, så jeg havde nok, at bestille.

Efter min konfirmation, gik min stedfar konkurs med gården og vi skulle flytte til et hus inde i byen. Det var både godt og dårligt. Jeg fik mit eget værelse, men skulle af med mine kaniner.

Efter tiende klasse, kom jeg på efg levnedsmiddel. I forbindelse med det forløb, var klassen på studietur til Frankrig, hvilket var en stor oplevelse for én, der aldrig havde været uden for landets grænser. Men på hjemturen, endte det på Vejle fjord broen, fik det dårligt. Falck blev tilkaldt og jeg blev indlagt på Vejle sygehus, med en allergisk reaktion. På sygehuset mente de, det kunne skyldes alle de vingummier, jeg havde spist på turen hjem, - så jeg blev sendt hjem i en taxa.

Efter efg kom jeg i lære som bager, hvilket indebar, at jeg flyttede hjemmefra og skulle stå på egne ben.

Atten år gammel begyndte jeg, at døje med næseblod og opdagede pludselig, at jeg var gravid. Det var skræmmende og alligevel en dejlig oplevelse. Skræmmende for det skulle jo fortælles til mine forældre og dejligt, for så var jeg ikke alene mere. Jeg vidste bare ikke, hvordan jeg skulle få det sagt, så det blev gjort på en lidt underlig måde. Mor og jeg var alene i stuen en dag, da min mor siger til mig, at jeg går og bliver noget tyk, hvor til jeg svarer, at hun skal være bedstemor. Der blev pludselig helt stille og vi talte ikke sammen i to timer. Det næste hun siger er, at jeg selv skal fortælle det til min stedfar. Da jeg fortæller ham at jeg er gravid, siger jeg så, at barnet skal bortadopteres. Det eneste han siger til det er, at man forærer ikke sine børn væk. Det er jeg også glad for i dag, at jeg ikke gjorde.

Det blev en dejlig lille pige, som blev taget ved kejsersnit. Nogle dage efter, var der en læge, der fortalte mig, at jeg ikke kunne tåle den narkose der var brugt og at jeg havde en allergisk reaktion, der nær havde kostet mig livet. Derefter var jeg inde nogle gange på sygehuset, for at blive testet for allergi, men uden resultat. Efter fødselen flyttede jeg hjem til mine forældre, så jeg kunne gøre min uddannelse færdig. 

Jeg fandt en kæreste, hvor mine forældres kommentar var, at han ikke skulle sove her. Nå ja, så kunne jeg bo sammen med ham og hans forældre. Jeg efterlod desværre min datter hos mine forældre, hvilket jeg har fortrudt lige siden. Min kæreste og jeg fik en lejlighed på et gods, i forbindelse med hans arbejde på godset.

Vores forhold holdt kun et par år.

I et bofællesskab med andre unge, fik jeg et værelse og havde det sjovt sammen. En dag kom min mor med en annonce hun havde set i en avis, hvor et tæppefirma søgte sælgere og hun ville gerne have, at jeg søgte dette job. Jeg havde på fornemmelsen, at jeg så var så langt væk, at jeg ikke havde indflydelse på min datter. Jobbet fik jeg, men det indebar, at jeg skulle køre over hele landet. På Sjælland mødte jeg en mand som jeg blev mere og mere glad for. Et halv år senere, flyttede jeg til Sjælland. Vi blev enige om, at gifte os og der blev større mulighed for, at jeg kunne få min datter igen.

Der gik ikke lang tid efter brylluppet før end han begyndte at drikke og så blev han voldelig. Flere gange foreslog jeg, at vi skulle flytte til Jylland, håbede på, det blev bedre, hvis han skiftede miljø.

En aften jeg var på arbejde, blev jeg ringet op. Jeres hus er brændt, hunden lever, men katten er død.

Det var lidt af et chok. Ringede til min mor og fortalte, hvad der var sket. Hendes reaktion var, hvad vil du have, jeg skal gøre?

Det var noget helt andet, da jeg ringede til min far og hans kone. Hun sagde, at far var på arbejde, men vil du gerne have, at vi kommer over til dig ?  De kom og hjalp med forsikringspapir og det mest nødvendige.

Det var hårdt og blev så enige om, at flytte til Jylland og starte på en frisk. 

Vi købte et nedlagt landbrug og alt tegnede lyst. Vi fik større kontakt med min datter og til sidst, var det naturligt, at hun boede hos os. Jeg mistede grebet om vores økonomi, men troede, at min mand havde styr på det, men det var bare ikke tilfældet. 

En dag hvor det havde været snevejr, ville min mand have mig med op på loftet, for at se, om der var kommet sne ind. Men jeg nåede kun op på stigen og stikke hovedet op, da jeg fik lagt et reb om halsen.

Der gik panik i mig og jeg gled. Heldet var med mig, for jeg fik en tommelfinger ind under rebet og kom fri. Efter den dag, var jeg utroligt bange for ham. Det var desværre for sent, at jeg opdagede det med økonomien. Vi gik konkurs og måtte finde et andet sted at bo. Vi lejede os ind på en gård, der ikke var i så god stand, men vi kunne da bo der. Min selvtillid var så nedbrudt, at det eneste jeg tænkte på var,  at tage mit eget liv, bare min datter overlevede.

I 1997 fik jeg en virus på balancenerven og fik den besked, at jeg ikke måtte være alene. Trods det, kørte min mand sin vej og lod mig alene alligevel. Jeg lå på sofaen, da jeg hørte noget ved vinduet, det var min lillesøster. Hun havde bedt mor om, at køre ud til os, for hun havde en følelse af, at der var noget galt. Jeg skulle så med dem hjem og da vi stod på gårdspladsen og var ved at gøre os klar til at køre, kom min mand.

Min mor og ham skændtes om, hvem af dem, der havde mest ret til mig. Da jeg ikke havde det godt, sagde jeg, at det var slut og jeg bare vil væk.

Det første stykke tid, boede jeg hos min lillesøster og hendes kæreste. Min datter boede hos mor og min stedfar. Senere da jeg fik det bedre, flyttede jeg ud til min mor. Jeg fik det bedre og begyndte, at få styr på mit liv.

I 1998 blev jeg skilt. Jeg lejede det hus, vi tidligere havde boet i, da min stedfar havde købt en gård. Bestemte mig nu til at få en uddannelse og det med kærester, det kunne vente nu. Men man har en holdning til man tager en ny.

I juni, som jeg begyndte på  ssh uddannelse, ringede han i september, ham som nu er blevet mit livs kærlighed. Min datter skulle på koloni i tre dage og hun mente ikke, at jeg skulle være alene. Derfor havde hun været på min nuværende kærestes arbejde og sige til ham, at mor skulle være alene. Derefter røg alle mine planer om, ikke at have en kæreste mere. Min mor advarede mig mod ham og sagde, at jeg kun var hans søndags legetøj, - men det kunne jeg godt leve med.

Jeg gjorde min uddannelse færdig og var glad for mit arbejde. Men lykken varer ikke evigt. Min lillesøster skulle giftes og både før og efter brylluppet, var der problemer med min mor og mine søstre. På arbejdet fik jeg problemer og så kunne jeg ikke mere.  Diagnosen hedder depression. Jeg blev sygemeldt og skulle have psykologhjælp. Der var lang ventetid inden for det offentlige, det kunne jeg simpelt hen ikke vente på, enden blev, at jeg betalte selv for mine ca. 20 behandlinger. 

Psykologen foreslog til sidst, at jeg kom til en psykiater, så jeg kunne få lykkepiller. Psykiateren mente, efter ca. 25 behandlinger, at jeg skulle fortsætte ved psykologen, resten af mit liv. I år 2002  fik jeg arbejde på en pølsefabrik, samtidig med jeg gik til psykolog. Min mor havde jeg med til psykologen en dag, så hun kunne danne sig et indtryk af, hvad der foregik. Min mor afviste fuldstændigt, at det skulle have noget med hende at gøre.

Efterhånden havde jeg fået så meget styr på min økonomi, at der kunne ikke ske noget økonomisk, ved at flytte sammen med min kæreste. Opsagde min lejekontrakt på lejligheden. Næsten samtidig blev det værre og værre med min mor, mig og mine søstre, brød forbindelsen til sidst med dem.

Men min kamp var ikke over, hver gang julen nærmer sig, bliver jeg ked af det, eller der er en kvinde som  er ældre end mig og opfører sig som min mor, lukker jeg helt af og vil ikke have med personen at gøre. Det har kostet flere af min kærestes venner, som har brudt med ham. Det gør også ondt på mig, at det er sådan.

Det har også givet mig problemer på mit arbejde, idet der er mange kvinder.

En dag kom en kollega, der viste mig en pjece om hypnose, - og hvad det kunne hjælpe for. Interessen blev vagt. Jeg besluttede for, at det skulle prøves.

Kontaktede Palle, som er hypnotisør, hypnoterapeut og psykoterapeut. Han bor i Vejle og selv om der er flere timers kørsel dertil, - kunne jeg bare få det bedre, skulle det prøves.

Efter at have gået til psykolog tyve gange og psykiater femogtyve gange, havde jeg ikke fået det bedre.

Det var med nogen skepsis, jeg skulle prøve hypnose, men var spændt på det. På hans hjemmeside: www.hypnose-vejle.dk  kunne jeg læse, hvordan andre er blevet hjulpet, så skulle han også kunne hjælpe mig.

Ved den første behandling, som tog to timer, fortalte Palle først om hypnosen og hvordan den virker. Derefter spurgte han meget ind til, hvordan mit liv havde været og derefter kom jeg i hypnose. Det var dejligt afslappende og jeg begyndte allerede at se anderledes på alting.

Min kæreste sagde efter første behandling, at jeg så ti år yngre ud nu og jeg følte selv, at jeg havde fået mere energi og kunne begynde at se lysere tingene nu.

Efter anden behandling, havde jeg en følelse af lettelse. Der er flere der siger, at jeg er blevet mere glad og selv har jeg følelsen af, at der er sket store forandringer. 

Efter tredje behandling, er der flere ting hypnosen har hjulpet mig med. Jeg kan for eksempel stå på stiger uden frygt nu, det kunne jeg ikke tidligere, nok på grund af min eksmand, som lagde et reb om halsen på mig. Føler selv, at jeg er blevet mere glad og har nemmere ved, at skubbe negative ting fra mig. 

Palle har givet mig en CD med selvhypnose, som jeg kan bruge fremover. Den giver mig en afslapning og indre ro, hvis noget negativt trænger sig på. 

Nu mens dette brev er blevet til, kan jeg ikke forstå, at min kæreste, hans børn og min datter stadig er her, har holdt mig ud.  Jeg er utrolig heldig og en lykkelig kvinde nu.

Hypnosen har hjulpet mig til en mere positiv hverdag.

Med venlig hilsen

Conny Dahl Larsen

Mou