Om Psykiske bosteder - Artikler m.v.

Hvorfor er der bosteder der har med psykiske syge at gøre, uden nattevagt og personale til at tackle de problemer der kan opstå disse steder om natten?
(Har personalet ud over en pædagogisk uddannelse,  erfaring /viden om hvordan de skal tackle og omgås de psykisk syge på disse bosteder? )

Læs hvilken love der er gældende pt. Her under.

14.03.2007 Bosteder for psykiske syge af Per Christensen

Nogle bosteder for psykiske syge, er tilsyneladende ikke giret til at tackle problemer i situationer, hvor de psykiske beboeres adfærd ændres.
(Der er tilsyneladende ingen til at sørge for, at den syge indtager sin ordinerede medicin, og det selv om der findes mulighed for hjælp til medicin m.v. efter den info der findes på bostedet 1.). Og den syge *glemmer* så at tage den og eller tager kun den medicin som den syge selv mener er den der hjælper, og undlader at tage alt sin medicin. Ordinerer sig selv.)

Ved den psykiske syges ændret adfærd, kan dag/aften personalet i bedste fald få den syge til at falde til ro for en stund. I værste fald må de få den syge tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital. - Og her får den syge så lidt behandling i form af medicin og samtale.

Efter en tid kommer den syge på en åben afd. og bliver senere igen udskrevet til eget hjem/bosted. (Og den syge skal åbenbart selv igen sørge for at indtage den ordinerede medicin. )
 

Der sker åbenbart ikke en seriøs behandling af den psykiske syge på den psykiatriske afd. Og man kan så stille det spørgsmål om *man* er for hurtig til at udskrive psykisk syge uden at de reelt har fået den behandling de har behov for.

Skyldes det manglende ressourcer? Besparelserne i psykiatrien? Manglende faguddannet personale? Eller hvad er årsagerne til disse hurtige udskrivninger af psykisk syge?

Når en psykisk syg får syge tanker og bliver vred m.v. opstår der det, at den syge råber op og kaster med ting på personalet og ødelægger inventar/ruder m.v. I nogle tilfælde blusser vreden op igen når aftenvagten har fået den syge til at falde til ro. Aftenvagten forlader bostedet kl. 22.30 og beboerne er overladt til sig selv til næste morgen kl. 8.30 og i weekend kl. 13-22. - Arbejdstid (Vagt.) der står beskrevet om på bosteders hjemmesider.

Og i disse nattetimer kan der jo ofte ske ændringer hos den syge med voldelig adfærd til følge, og uden mulighed til at få øjeblikkelig støtte og hjælp.

Skrevet af Per Christensen

Baggrund for dette om bosteder:

En sandfærdig historie: ( Personen nævnes som N.N. )

N.N. får en nedtur om aftenen og aftenvagten får en snak med N.N. der så falder til ro og får det bedre. Aftenvagten skønner at kunne afslutte sin vagt kl. 22.30 og forlader bostedet. -

N.N. får det dårligt med en masse tanker og beslutter sig for at pakke en taske med fornødenheder. Efterfølgende hælder N.N. brandbart væske ud over sin seng og N.N sætter ild til den og forlader værelset. - N.N. forlader bostedet og går ned på gaden hvor N.N. står på gaden og råber op om at være den der har sat ild til værelset.
Brandvæsenet *) ankommer hurtigt via tilkaldeldelse af en aut. brandalarm og får slukket branden.

*) Kort rapport: Brandalarm
Ildebrand, slukket med 1 HT-rør, Foretaget eftersøgning og udluftning. Tilkaldt pionererne med ventilator. Indbobrandskadet og rummet lettere røgskadet. Efter aftale med politiet blev ISS ikke tilkaldt. Politiet overtog skadestedet. Servicefirma tilkaldt til ABA skabet.

N.N. bliver anholdt på stedet. N.N. er uforstående over for dette.

Pårørende til N.N. bliver orienteret om det hændte.
De pårørende får fortalt, at det var en voldsom brand og at der ikke er ret meget at redde. En del inventar og effekter er total skadet af røg og vand.

De pårørende besigtiger stedet, og må konstatere at der ikke er meget at redde. Der er få møbler m.v. der har undgået ilden og som så flyttes ud til opbevaring.

N.N. har tidligere været lettere voldeligt på bostedet. N.N. får behandling og det tilsyneladende uden den store effekt, da N.N. ret hurtigt igen bliver *utilregnelig* og begår ovennævnte brand handling.

Der sker åbenbart ikke en seriøs behandling af N.N. på den psykiatriske afd. Og man kan så stille det spørgsmål om *man* er for hurtig til at udskrive psykisk syge uden at de reelt har fået den behandling de har behov for.

Skrevet af Per Christensen

03.08.2007 Efter en varetægtsfængsling siden 8.3.2007 er der faldet dom.

Der er nu faldet dom for brand begået af psykisk syg.

Næsten 5 md. tog det efter varetægtsfængslingen, før dommen kunne gives.
(Årsagen til denne lange varighed skyldes langvarig sagsbehandling / fremskaffelse og videre sending af sagsakter til domstolen.

Dommen lød på psykiatrisk behandling på ubestemt tid.

Sagen kan ankes, men tabes den koster det penge for den psykisk syge.

At der gives en behandlings dom er helt ok, men at retssystemet skulle være så længe om at dømme i denne sag, er direkte usmageligt og uforskammet over for den psykiske syge, og er ikke værdig for det danske retssystem.  Men det er jo ikke den eneste sag hvor det tager så lang tid med doms afgivelse. Det sker i mange sager og ofte meget længere har man tidligere kunnet læse om i dagspressen.

Der trænger vist til at få sat mere skik og bedre planlægning i forundersøgelser så de anklagede ikke skal være så længe varetægtsfængslet. - Mere personale i behandlersystemet i psykiatrien til varetagelse af undersøgelse og udstedelse af sags papirer til domstolen ville være på sin plads.

Per C

Skyldes det manglende ressourcer at den slags kan ske?

Besparelserne i psykiatrien? Manglende faguddannet personale? Eller hvad er årsagerne til disse hurtige udskrivninger af psykisk syge? Der er jo ellers kommet en rapport om behandlingsgaranti.

Læs hvilken love der er gældende pt.

Der står bl.a.
Psykisk syge
Københavns Kommune, Socialforvaltningen, råder over en række særlige botilbud, beregnet til borgere med psykisk sygdom.
De særlige botilbud omfatter flere af typer af boliger, der er nærmere beskrevet i servicelovens § 91, § 92 og § 93.

Boliger til borgere med psykisk sygdom efter servicelovens § 92.

Servicelovens §92 omfatter boformer, der er egnet til personer, som har behov for et længerevarende boophold og under opholdet har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner, eller pleje, omsorg eller behandling. I boformer efter servicelovens § 92 er der personale døgnet rundt.

Københavns Kommunes råder over ca. 850 boliger til psykisk syge efter servicelovens § 92. Boligerne er indrettet i kommunens 6 socialpsykiatriske bocentre, hvoraf de 4 er beliggende uden for Københavns Kommune. De 6 socialpsykiatriske bocentre er alle omtalt i Boligkataloget.

Boliger til psykisk syge efter servicelovens § 91 og § 93.

Servicelovens § 91 og § 93 omfatter kommunale (§ 91) og amtskommunale (§ 93) boformer for personer, der har behov for et midlertidigt boophold og mere begrænset personalestøtte. Der er ikke personale om natten.

Kildested hvor du kan læse mere om tilbud:


1.) Der tilbydes i bosteder i.h.t info bl.a.:

Professionel støtte og vejledning i det daglige, fx støtte i forbindelse med madlavning, rengøring, personlig hygiejne o.l.
Genoptræning og vedligeholdelse af sociale færdigheder
Hjælp til at administrere økonomi, medicin og aftaler
Hjælp og støtte til at finde ønskede aktivitetstilbud ude i byen
Støtte til at flytte i mere permanent og selvstændig bolig
Der er personaledækning i tidsrummet 08.30 til 22.30 og fra 13.00 til 22.00 weekenden.

Læs mere om bostederne her  (Klik på link til de forskellige bosteder i kbhv. Komm. )

Link hvor der kan læses mere om bosteder

Dette skrevet i lyset af at der fortsat sker besparelser på det psykiatriske område og i lyset af hvad der sker på de små og store bosteder.

Skrevet af Per Christensen

Der står også i Psykiatriloven:

Opfølgning efter udskrivning

§ 13 a. Overlægen har ansvaret for, at der for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred, indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante
myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale
tilbud til patienten.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om registrering og indberetning af udskrivningsaftaler til sygehusmyndigheden og Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at indberetninger skal indeholde
oplysninger om patientens identitet.

§ 13 b. Hvis en patient, der er omfattet af § 13 a, ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale, har overlægen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten.

Kommentar:

Lidt info nu kommet depweb i hænde om vejledning m.v.

Opdatering med link til vejledning: Når en patient er færdigbehandlet på en psykiatrisk afdeling og ikke har nogen bolig, skal kommunen inddrages, inden patienten udskrives. En patient bør ikke udskrives, inden denne har en bolig, men afdelingen kan ikke tilbageholde patienten, hvis denne ønsker sig udskrevet og ikke opfylder psykiatrilovens betingelser for at kunne blive tilbageholdt med tvang. Såfremt patienten samtykker, kan denne forblive indlagt, ind til kommunen har løst boligsituationen.

Reglerne om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner findes i regionerne find den her: psykiatriloven m.v.  vejledning om forhåndstilkendegivelser m.v. Du kan også finde den på www.retsinfo.dk  eller www.sst.dk 

Loven bestemmer, at der for patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for dennes helbred indgås en udskrivningsaftale mellem patienten og den psykiatriske afdeling samt de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner med flere om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten. Koordinationsplaner udarbejdes såfremt patienten ikke vil medvirke til indgåelse af en udskrivningsaftale.

Per C