Læst og hørt på Tv, Radiostationer & på nettet m.v. 

Søg på DepWeb siderne


powered by FreeFind

Klik dig direkte ind til nyheder

Bisidder & partsrepræsentant informationer


Her informationer om hvordan en god bisidder & partsrepræsentant skal være:

Forslag til Foreninger m.v. Skrivelse udsendt til partier/ministerier

Ombudsmandsregler/Persondataregler ved klager.

 Nyt om bisidder/partsrepræsentant

Finder du informationer her under der er forældet eller ændret? Send webmaster en mail om dette.

 

En god bisidder vil at være betragtet som nedenstående beskrevet:

Gode vejledninger om bisidderens rolle i sager:  Bisidderens opgave - og ansvar.

 


Seneste nyt: Marts  2013 Vejledning om forvaltningsret "Borgerrådgiveren"
Borgerrådgiveren udgiver tre gange årligt KlarRet, der er en guide til kommunens medarbejdere. Indholdet i KlarRet udvælges på baggrund af Borgerrådgiverens iagttagelser og tager afsæt i borgernes retssikkerhed.

KlarRet er en guide med værktøjer i forhold til, hvordan de fejl, Borgerrådgiveren har iagttaget, kan undgås eller minimeres.

Det er målet, at KlarRet skal medvirke til at give medarbejderne konkrete værktøjer og en større indsigt i forvaltningsretten, som kan lette deres hverdag. Men det er også målet med KlarRet, at de skal komme borgerne til gode ved at højne retssikkerheden i
mødet med kommunen.
Kildested: Læs her link > http://www.kk.dk/da/borger/borgerraadgiveren/klarret 

Du kan downloade Guiden KlarRet-december-2012-fra-borgerraadgiveren-bisider-partsrepraesentant i pdf her


 

Et godt råd til dig når du søger hjælp og råd via foreninger m.v.

Sikrer dig at bisidderen har stor kendskab til de elementære love og regler. 

Sikre dig med en samtykkeerklæring der gælder begge veje.

Også vedr. klageregler/klageadgang til forvaltningen og ombudsmanden m.v.

 


Link: Information om hvordan reglerne er for bisiddere og deres ansvar m.v.

 

Nedenstående information/link er ud fra modtagne information fra Folketinget. Reglerne er en del af lovene og står beskrevet i forskellige afsnit under disse love.  - Jeg håber på et tidspunkt at få en bedre samling her på i sin helhed om bisidder regler for et bedre overblik, så de er let tilgængelige for brugerne.  Per C

 

Ønsker du uddybelser m.v. vedr. love og regler m.v.? Så klik dig ind på http://www.sm.dk/ der er portal til de forskellige love og regler. Her finder du også info om afgørelser og skrivelser som er udsendt.

 

Der er regler om bisiddere i:  - Forvaltningsloven, Lov nr. 571/1985:   Og seneste Gældende

 
21012003 Du kan læse mere information:  Emnet er naturligvis behandlet under forvaltningsretten, specielt i beskrivelsen af forvaltningslovens §8 om repræsentanter og bisiddere. Jeg kan henvise til nedennævnte kommenterede forvaltningslov, som du kan låne eller læse på dit bibliotek:   34.66 Forvaltning - Vogter, John: Forvaltningsloven med kommentarer.  3. udgave, 2. oplag. - Kbh. : Jurist- og Økonomforbundet, 2001. - XIV, 754 side. 


Tag en bisidder med 

Hvad sagde min sagsbehandler i forvaltningen? Hvad sagde lægen egentlig? Hvad aftalte jeg med hjemmeplejen?
Det kan være svært at få hold på alle detaljerne i de vigtige samtaler. Men du kan altid tage en bisidder med. Det har du ret til. Og det giver tryghed og støtte, at du ved, at du bagefter kan drøfte forløbet med et andet menneske.

Hvornår kan du have brug for en bisidder?
Det er en god idé at have følgeskab af en bisidder i din kontakt med f.eks.
Myndighederne (Forvaltningen m.fl.) banken - advokaten - revisoren - Lægen m.v.

Men i øvrigt i alle sammenhænge, hvor du har behov for den sikkerhed, der ligger i at kunne drøfte forløb og beslutninger med en person, der har været til stede sammen med dig.

Fordel for alle parter
Og glem ikke, at også kommunen, banken eller hvem du nu har kontakt med, har en positiv interesse i, at informationer og aftaler opfattes på samme måde på begge sider af bordet. 

Hvad er en bisidder?
En bisidder kan være en slægtning, bekendt, ven eller veninde, der – efter dit ønske – deltager sammen med dig, når du har møder med f.eks. hjemmeplejen, banken eller revisoren.

Som ældre kan du også få en bisidder via ældreforeningen. Klik ind på http://www.aeldresagen.dk/ 
Klik Tv på Emner + Familie og netværk og Th. på Frivilligt arbejde og så på Bisidder 


Oktober 2006 Seneste Information om: Partsrepræsentanter og bisiddere.

Borgernes ret til at lade sig repræsentere af andre

Som borger har du ret til, at lade en anden person medvirke som støtte for dig, mens myndigheden behandler din sag. Du kan vælge helt at lade dig repræsentere af en anden (en partsrepræsentant), eller du kan vælge at tage en bisidder med. En bisidder er kun med som støtte, og i den situation er du din egen repræsentant.


"En borger, der ønsker det, har ret til, at en anden person medvirker, når forvaltningen behandler en sag. 

Det er borgeren, der vælger, hvem han eller hun ønsker som bisidder." Sådan begynder teksten om bisidder i Vejledning om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Ministerialtidende 1998, hæfte 7, nr. 44). 

Bisidderens rolle er at hjælpe med besvarelse og fortolkning af lovgivningsspørgsmål samt ud fra en neutral position at være med til at skabe en bedre dialog med offentlige myndigheder. 

Det er ikke hensigten, at bisidderen skal føre ordet ved møderne, men vedkommende skal ved sin tilstedeværelse være garant for, at alle synspunkter og støttemuligheder fremdrages og drøftes. 

Om retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre Udtalt, at bestemmelsen i forvaltningslovens § 8 er udtryk for et grundlæggende princip i dansk ret, hvorefter den, der er part i en sag i den offentlige forvaltning, på ethvert tidspunkt kan lade sig repræsentere eller bistå af andre, medmindre den pågældendes interesse i at lade sig bistå af andre bør vige for væsentlige offentlige eller private interesser.

Grundsætningen gælder – også efter forvaltningslovens gennemførelse – på ulovbestemt grundlag og finder anvendelse, uanset om en sag kan anses som en afgørelsessag i forvaltningslovens forstand.

En god bisidder er først og fremmest loyal. Mod begge parter. Denne nødvendige, og selvfølgelige, bisidder - egenskab fordrer ubetinget, at sagen holdes i det snævert mulige forum. Sagen vedrører nemlig kun de direkte implicerede parter, og skal så langt som overhovedet muligt fastholdes i dette indre miljø. 

Hermed følger naturligvis også bisidderens tavshedspligt. (Husk af få dette på skrift.)
Han må under ingen omstændigheder røbe til andre, hvilken viden han har om sagsforholdet. 

 

Hvis der er problemer med at få accepteret en bisidder - hvilket der normalt ikke vil være, må der henvises til forvaltningslovens § 8 stk. 1. (Loven kan jo medtages!)

En bisidder skal ubetinget optræde strengt objektivt, og forholde sig sådan på denne måde til både klient/patient og den eksisterende ”modpart”, der typisk er offentlige myndigheder. 

En sådan ”bisidder”, der hverken fagligt eller menneskeligt magter at leve op til de nævnte ufravigelige krav til bisiddervirksomhed, bør omgående trække sig, før følgevirkningerne eskalerer. 

Endelig må en bisidder, når han/hun trækker sig fra en opgave, erindre sin livsvarige tavshedspligt (i følge indgået skriftlig aftale ) og snarest tilbagelevere sagsmaterialet til klienten/patienten, samt tilintetgøre sine egne notater. 

Flere informationer vil blive påskrevet herpå løbende om Bisidderens rolle m.v. 
Finder du link der ej virker? Så meld om dette link der ej virker til mig.

Kontakt


Forslag til Foreninger og private Bisiddere m.v.

Dette om Bisiddere/Rådgivere giver mig anledning til heri også at påpege, at den person der indhenter rådgivning og hjælp via foreninger eller via selvstændige bisiddere, får en tidsbestem ramme om hvor lang tid der vil gå, for svar på om de kan forvente at få yderligere hjælp til deres sag i kommunen. 
Et rimeligt krav vil jeg mene der her kan stilles af borgeren, da borgeren jo ikke kan være tjent med at skulle gå i flere måneder uden at kende til, om han/hun kan komme videre med sin sag via hjælp fra en forening eller privat Bisidder/Rådgiver/Partsrepræsentant

Mange er jo af den mening at love og regler skal overholdes. Også tidsfrister der sættes af forskellige myndigheder. 
Og så må det også være på i orden, at borgeren også får en fastsat frist på varigheden af behandlingen af sin *sag* hos en forening der har bisiddere/rådgivere/Partsrepræsentant, eller af de selvstændige Bisiddere/rådgivere/Partsrepræsentant uden for en forening.

Og jeg vil mene, at denne frist max skal være på 1 md. for et endeligt svar til borgeren om et tilsagn eller afslag. 
Og ved tilsagn til at der gives hjælp til borgeren sag. Så skal borgeren også ha' et tilsagn om at hans/hendes sag køres videre senest 1 md. efter afgivne tilsagn. Og hvis ikke foreningen/Bisidderen/rådgiveren/ Partsrepræsentant kan efterleve dette grundet manglende ressourcer m.v.? Så skal borgeren ha' besked om dette inden for denne tidsfrist, så borgeren kan tage stilling til om at vente i en given venteperiode til Hans/Hendes sag kan startes af pågældende. 
Hvis Borgeren syntes det er alt for lang tid med denne venteperiode? Ja så bør Foreningen/Bisidderen/Rådgiveren/Partsrepræsentant være borgeren behjælpelig med at finde en anden person der kan bistå ham/hende med sin sag.

Og min begrundelse for dette? Jo den er at jeg selv har haft bisidder og har oplevet at det tog sin tid med at få min sag gennemgået og vurderet for evt. køring videre. 
Det er frustrerende at gå i uvished uden at vide besked om man fra en Forening eller Bisidder/Rådgiver/Partsrepræsentant, kan/vil køre ens sag videre. Og det uanset om det er svar fra systemet eller fra en Forening/Bisidder/Rådgiver/Partsrepræsentant, man skal gå og vente svar fra.

Jeg har også nu fået det indtryk (erfaring fra mange på nettes forskellige debatforum), at en del Foreninger og private tager for mange sager til sig, og som de ikke har ressourcer til at kunne påtage sig disse inden for en rimelig tidsfrist. - 
Derfor bør en Forening især, sige fra over for personer der søger hjælp inden et evt. medlemskab i pågældende forening han/hun har henvendt sig til. 
Der er jo ingen grund til at personen melder sig ind i en forening, når/hvis den ikke har ressourcer/overskud til at hjælpe vedkommende videre. Hvis foreningen skønner at kunne hjælpe personen i hans/hendes sag inden for en rimelig tidsfrist på max 2 md., er det klart at foreningen så anmoder om at personen indmelder sig for at få videre hjælp.
 

Og til sidst dette: Få altid en skriftlig samtykkeerklæring der gælder begge veje og indeholder aftale om at bisidder/partsrepræsentant har tavshedspligt og ikke må videregive personfølsomme oplysninger. En sådan erklæring kan downloades her PDF  

Ovenstående til fri brug og omskrivning af dem måtte ha' interesse.

Skrevet af Webmaster Maj 2003 (Revideret okt. 2006)


Den 13. september 2000 

Om ombudsmanden og persondataloven 

Den 1. juli 2000 trådte persondataloven i kraft. Loven giver borgeren særlige rettigheder i forbindelse med at offentlige myndigheder og private på edb bruger personoplysninger. På samme måde pålægger loven dem der behandler personoplysninger, visse pligter som fx at meddele Datatilsynet oplysninger om bl.a. behandlingens formål, hvem oplysninger eventuelt videregives til mv. (lovens § 43 og § 48). 

Loven gælder ikke for Folketinget og institutioner under Folketinget. Ombudsmanden har dog besluttet at følge de centrale regler i den nye lov som tillægger borgerne rettigheder. 

Denne folder indeholder generelle oplysninger om ombudsmandens sagsbehandling og rettighederne som tilkommer de personer om hvem ombudsmanden behandler oplysninger på edb. Folderen giver en bred oriente-
ring, og læseren skal sammenholde folderens oplysninger med det ledsagende brev for at se i hvilken konkret sammenhæng informationerne er relevante - om der fx behandles oplysninger fordi man er klager, eller fordi de personlige oplysninger om en optræder i en anden persons sag. 

Om ombudsmanden 

Ombudsmandens opgave er at kontrollere statslige, kommunale og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. 

Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndigheders afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Man kan f.eks. klage over et afslag på en' ansøgning, den måde sagen er blevet behandlet 
på, den tid det har varet, og de ansattes opførsel. 

Ombudsmandens kontrol går ud på at bedømme om der er sket tilsidesættelse af gældende ret, eller om myndighederne i forbindelse med deres opgaver eventuelt på anden måde har lavet fejl eller forsømmelser. 

1.

Domstolene, Folketinget, selskaber og private personer er ikke offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan derfor ikke behandle klager over disse organer og personer. 

Ombudsmanden kan give tre svar på en henvendelse: 

l) Sagen undersøges nærmere. 
2) Klagen afvises fordi ombudsmanden ikke må undersøge sagen nærmere. 
3) Ombudsmanden vælger ikke at undersøge sagen. 

1.) Klagen undersøges nærmere 
Mener ombudsmanden at en klage skal undersøges nærmere, sender han klagen videre til den berørte myndighed og beder den om en "udtalelse". 
Samtidig beder han om at låne eventuelle papirer i sagen. Myndighedens udtalelse sendes normalt til klageren der rar mulighed for at komme med bemærkninger hertil. 
Når myndigheden og klageren har udtalt sig om sagen, er den normalt klar til ombudsmandens endelige udtalelse. 

2) Klagen skal afvises 
Det er ikke alle sager ombudsmanden må behandle. Hvis der fx er mulighed for at klage til en anden forvaltningsmyndighed, skal denne klagemulighed 
være udnyttet før ombudsmanden kan behandle sagen. Afgørelser der meddeles skriftligt af myndighederne, skal indeholde vejledning om eventuelle klagemuligheder før man kan gå til ombudsmanden. 
Klagen skal være "indgivet inden et år efter, at forholdet er begået". Lovens udtryk "forhold" omfatter alt det man kan klage over til ombudsmanden: behandlingen af en sag (herunder den tid der er brugt), sagens afgørelse, generelle problemer af mere overordnet karakter samt ansattes optræden. 

3) Ombudsmanden vælger ikke at undersøge sagen nærmere 
Ombudsmanden har ikke pligt til at tage alle klager op til nærmere undersøgelse. Han kan fx helt afslå at behandle klagen, eller han kan beslutte sig til kun at behandle særlige spørgsmål i klagen. Dette følger af ombudsmands- 
lovens § 16. 

2.

 

Ombudsmanden foretager altid en nøje gennemgang af klagerens henvendelse før § 16 eventuelt anvendes og sagen afvises. 


4) Ombudsmanden kan undersøge en sag af egen drift 
Ombudsmanden kan også undersøge en sag uden at der foreligger en klage. 
Avisomtale kan f.eks. være anledning til at ombudsmanden bliver opmærksom på en sag og ønsker at undersøge den nærmere. Undertiden giver klager anledning til at iværksætte egen driftundersøgelser af spørgsmål der ikke er klaget over (lovens § 17). Ombudsmanden kan også undersøge institutioner, virksomheder eller tjenestesteder der hører under hans virksomhed (lovens § 18). 



Ombudsmanden skal hvert år aflevere en beretning til Folketinget om sit arbejde. Heri skal sager af større betydning offentliggøres i en anonymiseret form så genkendelse af personer ikke er mulig for andre end de involverede.
Ombudsmanden fører endvidere statistik over bl.a. antallet af sager og hvordan de blev behandlet. Disse statistiske oplysninger offentliggøres til dels i beretningen. 



Om persondataloven 

I forbindelse med behandlingen af en sag - rejst enten ved klage eller på eget initiativ - kommer ombudsmanden som regel til at indsamle, behandle og videregive personoplysninger om klageren og/eller andre personer. Behandlingen af oplysninger kan som nævnt ske på flere måder og herunder bl.a. ved at en medarbejder ringer til de involverede myndigheder og beder om yderligere oplysninger eller selv, hvis det er nødvendigt, meddeler 
oplysninger om sagen.


Det kan også vise sig nødvendigt at bede klageren om at indsende yderligere oplysninger, ligesom oplysninger fra tidligere behandlede sager kan indgå i! 
behandlingen af den nye sag. Klageren er ikke forpligtet til at give ombudsmanden yderligere oplysninger, men et afslag på at give yderligere oplysninger kan få betydning for mulighederne for at hjælpe med sagen. 

5.

 

Efter principperne i persondataloven (lov m. 429 af 31. maj 2000) har klagere og andre registrerede som udgangspunkt mulighed for at gøre brug af følgende rettigheder: 

- Ret til at blive orienteret om indsamling af oplysninger til brug for edbbehandling (hvad formålet med denne folder netop er). 
- Ret til at bede om indsigt ide oplysninger, der edb-behandles.  
- Ret til at gøre indsigelse mod at oplysningerne edb-behandles. 
- Ret til at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger der er urigtige, vildledende eller på lignende måde er behandlet på edb i strid med lovgivningen. (Se eventuelt reglerne i lovens §§ 31, 35 og 37 nedenfor). 

Persondatalovens bestemmelser herom er formuleret således: 

"§ 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse om, 
l) hvilke oplysninger, der behandles, 
2) behandlingens formål, 
3) kategorieroe af modtagere af oplysningerne og 
4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. 
Slk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringer som nævnt i stk. l. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette 
den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. 
...

§ 35. Den registrerede kan til enhver tid over for den dataansvarlige gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling. 
Slk. 2. Hvis indsigelsen efter stk. 1 er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger. 
...

§ 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med loveller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. 
Slk. 2. Den dataansvarlige skal underrette den tredjemand, hvortiloplysningerne er videregivet, om, at de videregivne oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til 
stk. l, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig." 

4.


Lov-reglerne om fri proces 
I medfør af § 330, stk. 3, § 330 a og § 331 a, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 14. september 2001, fastsættes: 

§ 1. Efter retsplejelovens § 330 kan der efter ansøgning meddeles en person fri proces, såfremt 

1) ansøger skønnes at have rimelig grund til at føre proces, og 

2) ansøger ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med sagen. 

§ 2. Ved afgørelser om fri proces benyttes som indtægtsgrundlag summen af 

1) den personlige indkomst efter personskattelovens § 3 og 

2) kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 med tillæg af aktieindkomsten efter personskattelovens § 4 a og CFC-indkomsten efter personskattelovens § 4 b. 

Stk. 2. Ved beregninger efter stk. 1 anvendes de indkomster, der fremgår af årsopgørelsen. Hvis summen af kapitalindkomsten, aktieindkomsten og CFC-indkomsten er negativ, ses der bort fra den. 

Stk. 3. Indtægtsgrundlaget opgjort efter stk. 1 anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. 

Stk. 4. Fri proces efter retsplejelovens § 330 kan meddeles, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er 217.000 kr. eller mindre. Lever ansøgeren i ægteskab eller i et andet samlivsforhold, kan fri proces meddeles, hvis summen af ægtefællernes eller de samlevendes indtægtsgrundlag er 275.000 kr. eller mindre. 

Stk. 5. Beløbene i stk. 4 forhøjes med 37.000 kr. for hvert barn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne. Dette gælder dog ikke børn, til hvilke ansøgeren betaler bidrag, som ved skatteansættelsen helt eller delvis kan fradrages i indkomsten. 

Stk. 6. Stk. 4, 2. pkt., anvendes ikke i sager, der er omfattet af retsplejelovens kapitel 42 (Sager om ægteskab eller forældremyndighed). 

§ 3. Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 2, stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund. Det samme gælder, hvis der ikke er opgjort et indtægtsgrundlag for ansøgeren. 

§ 4. Er ansøgeren under 18 år, kan der tillige tages hensyn til forældrenes økonomiske forhold. 

§ 5. Uanset § 2 kan fri proces undtagelsesvis meddeles, såfremt ansøgeren skønnes at have et ganske særligt behov for bistand, eller sagens omkostninger skønnes at blive ekstraordinært store. 

§ 6. Fri proces kan ikke meddeles, hvis det efter en samlet vurdering af sagsgenstandens størrelse og art, omkostningerne ved sagen og udsigten til, at sagen kan vindes, ikke skønnes rimeligt at føre proces. 

Stk. 2. Fri proces kan endvidere ikke meddeles, hvis omkostningerne ved sagen skønnes at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag opgjort efter § 2 eller § 3. 

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forbrugere, hvis afgørelsen om fri proces træffes i medfør af retsplejelovens § 335 a. 

§ 7. Er ansøgningen om fri proces indgivet af flere, skal der ved afgørelsen tages hensyn til, om ansøgerne i fællesskab er i stand til at bære de omkostninger, der er forbundet med sagen. 

Stk. 2. Det samme gælder, selv om ansøgningen kun er indgivet af en enkelt, når sagens udfald har betydning for flere. 

§ 8. Der skal ved vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, tages hensyn til muligheden for at få sagen behandlet ved Forbrugerklagenævnet eller et klage- eller ankenævn, der er godkendt af Forbrugerklagenævnet. 

§ 9. Ansøgeren skal vedlægge årsopgørelse fra skattemyndighederne for 2000. Indgives ansøgningen i december 2002, vedlægges tillige årsopgørelsen for 2001. Lever ansøgeren i ægteskab eller i et andet samlivsforhold, skal ægtefællens henholdsvis samleverens årsopgørelse tillige vedlægges. Dette gælder dog ikke, hvis retssagen er omfattet af retsplejelovens kapitel 42 (Sager om ægteskab eller forældremyndighed). 

Stk. 2. Ansøgeren skal oplyse antallet af børn, herunder stedbørn og plejebørn, under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne. Dette gælder dog ikke børn, til hvilke ansøgeren betaler bidrag, som ved skatteansættelsen helt eller delvis kan fradrages i indkomsten. 

Stk. 3. Ansøgeren skal oplyse, om der er en retshjælpsforsikring, og i bekræftende fald forsikringsselskabets navn og policenummeret. 

Stk. 4. Statsamtet eller Civilretsdirektoratet kan pålægge ansøgeren at tilvejebringe yderligere oplysninger til brug for sagens behandling. 

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002. 

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger, der behandles den 1. januar 2002 eller senere, medmindre den retssag, hvortil der ansøges om fri proces, er afsluttet før denne dato. 

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1091 af 7. december 2000 om fri proces ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på ansøgninger om fri proces i retssager, der er afsluttet før den 1. januar 2002. 

Justitsministeriet, den 6. december 2001 

Lene Espersen

 

Udsendt til flere partier/ministerier m.v. for bedring af regler på området:


Emne: Officiel uddannelse af  bisiddere, eller fastsættelse af flere regler/normer for bisiddere.
Att.: Spc. til jeres Retspolitiske ordfører og /eller Socialpolitiske ordfører.

 

Jeg søger med lys og lygte på informationer om Bisidderes opgaver og ansvar i forbindelse med varetagelse/hjælp til personer der skal bruge hjælp i deres sager over for systemerne. (Læs om denne søgning lidt længere nede her.)

Jeg mener at der skal være en anerkendt Bisidder uddannelse for de personer der gå ud
og vil hjælpe borgerne i forskellige sager. 
Om ikke andet så skal der være krav om at de kender deres ansvar og måde at optræde på i forskellige situationer.

Det kan evt. gøres ud fra et gældende regelsæt, og som opstilles ud fra det rets ansvar en bisidder må havde i forhold til klienter/personer de skal hjælpe.
Her tænker jeg på: 
Tavshedspligten i forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger og den måde bisiddere skal opføre sig på over for klienten og den instans det drejer sig om.

Der mangler et sådan lovligt regelsæt i forvaltningsloven, der kan fastsætte en bisidderes pligt og ansvar.

Mener det må være noget jeres Retsudvalg kan tage jer af.
---------------------------------------
Her er så mit i forhold til ovenstående:

Er der nogen der har fyldestgørende informationer, 
om hvad man forstår ved en god og seriøs bisidder?

Hvad er en bisidders egentlige opgave? - Hvad skal han/hun bistå med ved sin hjælp?

Skal en person ikke selv være afklaret ved egen sag? Eller nær pårørendes sag han/hun kører i 
forvaltningen, før han/hun selv begynder en virksomhed med at optræde som bisidder for andre?

Er det rimeligt at bisidderen stiller krav om andre ting, der reelt ikke vedkommer sagen, hvor 
han/hun som bisidderen skal hjælpe en evt. klient?

Har han/hun som bisidder et personligt ansvar? 
Om bl.a. den fortrolighed der gives bisidderen i sager, han/hun skal bistå og hjælpe andre med? 

Kan han/hun stilles til retslig ansvar ved læk af personlige og fortrolige oplysninger til andre?

Er det rimeligt, at han/hun som bisidder giver fortrolig viden til andre i sin omgangskreds?

Og er det rimeligt, at han/hun som bisidder m.v. lækker fortrolige/personlige og private oplysninger som ikke vedrører en sag, og det være sig ud til andre eller til anden offentlig myndighed eller via debatsider?

Er det rimeligt og ansvarligt, at tilsvine og nedgøre tidligere klienter, han/hun som hjælper, eller som bisidder har bistået med i en forundersøgelse af klienters evt. sag og dermed havde fået aktindsigt i klientens forhold?

Hvis nogen har en vejledning = evt. uskrevne regler og rets ansvarlige regler, på dette så vigtige område for mange, bl.a. om loyalitet og ansvar over for klienten, samt om hvorledes en bisidder skal opføre sig generelt i de sager han/hun har med at gøre.

Ingen steder på nettet har jeg kunnet finde noget mere uddybende om ovenstående.
Flere jeg har været i kontakt med mener dog så ganske afgjort, at en bisidder har et stort personligt ansvar. 

Og at han/hun ingen ret har til at lække fortrolige oplysninger i sit virke som bisidder og ej heller senere ved ophør med sit virke.

Jeg vil meget gerne og for hjælp til andre, skrive noget mere konkret og fyldestgørende om dette på min hjemmeside som andre så kan få indblik i om hvordan en bisidder skal være.

Har du oplevelser om useriøse bisiddere? (Bevisligt)
Og vil ha' det offentligt frem på hjemmesiden? 
Så du også velkommen til at sende mig mail om dette. 

Læs eksempler på hvordan bisiddere skriver ret så useriøst. 

Og man kan så ved selvsyn læse om på hvilken måde disse begår sig.
(Informationerne vil være skrevet uden personernes navne nævnes der på.)

Der er link til de steder hvor disse personer skriver. (De udtrykker også noget om samarbejde med Socialministeriet i deres rolle som forkæmper for de svage.)

Der skrives lidt om hvordan bisiddere bør optræde, og være deres ansvar bevist omkring fortrolige oplysninger o.s.v. ud fra de foreløbige informationer jeg har fundet rundt på nettet. 

Hilsen  Webmaster

 

 

Indkomne svar vedr. ovenstående

Påsat med tilladelse

 

Fra: "Line Barfod" <Line.Barfod@ft.dk> Til:
Emne: VS: Officiel uddannelse af bisiddere, eller fastsættelse af flere regler/normer for bisiddere.
Dato: 6. januar 2003 16:43

Til Per Christensen 

Bisiddere er ikke noget fast defineret. Det kan være et familiemedlem eller en god ven, det kan være en fra fagforeningen eller patientforeningen. Det er derfor ikke muligt at opstille enkle regler.
Men det er klart at man ikke må videregive fortrolige oplysninger og man må ikke foretage sig noget i sagen uden fuldmagt, fra den sagen vedrører. 

Men der er bestemt et behov for at få diskuteret hvordan bisidderrollen skal håndteres både for de der optræder som bisiddere og for de offentligt ansatte der møder bisidderne.

Med venlig hilsen

Line Barfod  Medlem af folketinget for Enhedslisten
Direkte tlf. 33 37 50 01 email line.barfod@ft.dk  

-----------------------------------------------------------------------------------

Fra: "Line Barfod" <Line.Barfod&ft.dk> Til: "Per Christensen"  Emne: SV: Officiel uddannelse af bisiddere, ..Tilbage svar og spørgsmål  Dato: 7. januar 2003 14:51 Kære Per Christensen  Du må gerne lægge mit svar på din hjemmeside.
Det er bestemt et emne Enhedslisten gerne vil se nærmere på, men på grund af vores begrænsede ressourcer tror jeg ikke det bliver inden sommerferien. Med venlig hilsen Line Barfod  Medlem af folketinget for Enhedslisten  Direkte tlf. 33 37 50 01  email line.barfod@ft.dk 

 


 

 

Div. informationer om bisidder samt dokumenter for download/Gem som:

 

Bisidder begreb og indhold Parter og partsrepræsentation LL-Bisidderkursus

 

Aftale samtykkeerklæring partsrepræsentant/ bisidder.

 

Aktindsigt Begæring som Ikke part Offentlighedsloven

 

Aktindsigt Begæring som part Forvaltningsloven

 

Forvaltningsloven Supplement til Bisiddere 1991


Download alle filer der findes om bisidder her i zip filen


  Her kan læses Regler for fri proces.  

Indkomne svar for interesse om bisidder reglerne: Sidste nyt

17. Oktober 2006 Seneste nyt om bisidder / Partsrepræsentant

Jeg har modtaget svar fra socialministeriet på en forespørgsel om emnet.


Du kan fine mere om ombudsmanden her:   

Folketingets Ombudsmand - 

Gammel Torv 22 - 1457 København K 
Telefon. : 33 13 25 12 - fax : 33 13 07 17
Telefonisk ekspeditionstid: 

Mandag - torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.00 
Personlig henvendelse: 

Mandag - fredag 10.00-15.00.


 

Læs betingelser for brug af depweb og indhold.

tilbageknap

     18. februar 2015 02:46  

 DW Grundlagt 3.1-2001 2014  Til startsiden / Forsiden af depweb.dk

DebWeb Hosted By: One.Com