|
21. februar 2011 Kampagne skal ændre holdningen til skizofrene
Citat: Danskerne har et helt forkert billede af, hvad det vil sige at
være skizofren, viser ny undersøgelse. Landsdækkende kampagne
skal gøre op med myterne
Når danskerne tænker på skizofrene, er det ofte billedet af doktor
Jekyll og Mister Hyde, der dukker op på nethinden. Tre ud af fire
tror således, at skizofreni er lig med personlighedsspaltning, og 40
procent mener, at mennesker med skizofreni er farlige for
deres omgivelser. Det viser en ny undersøgelse blandt 1005
repræsentativt udvalgte danskere over 17 år foretaget af Epinion for
Psykiatrifonden.
De ovenfor nævnte er to af de mest udbredte misforståelser om denne
lidelse. Konsekvenserne er blandt andet, at mennesker
med skizofreni ofte bliver mødt med berøringsangst fra omgivelserne, og
dermed risikerer man, at sygdommen bliver forværret.
Kildested Kristeligt-dagblad.dk
Alt
her på DepWeb.dk er kun vejledende
informationer og skal tages med forbehold fra diverse
artikler m.v.
- Søg derfor altid læge hvis du har Psykiske problemer
og/eller anden form for sygdom.
Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en af de store
sindslidelser. Det er en af de mest
udfordrende, svært forståelige og
invaliderende lidelser. Det er en sygdom
som påvirker evnen til at tænke, føle og
vurdere virkeligheden. En sygdom, hvis
mest iøjnefaldende symptomer er
periodiske hallucinationer og
forfølgelsesforestillinger. Den
skizofrene kan være præget af en
grundlæggende splittethed i tanker og
følelser, en svigtende evne til at
koncentrere sig og have samvær med andre
samt angst og depression.
Hvad er prognosen for skizofreni?
Cirka 20 % af de skizofreniramte kommer
aldrig i kontakt med
behandlingssystemet. Af dem der kommer i
behandling bliver cirka 20 % raske, 60 %
får periodiske sygdomsfaser og de
resterende 20 % forbliver kronisk
sindslidende (psykotiske). Tidligere var
2 ud af 3 af de sindslidende indlagte,
hvor der i dag kun er cirka 1 ud af 20.
Denne positive udvikling for en af de
sværeste sindslidelser skyldes de
forbedrede behandlingsmuligheder. De
sidste 40-50 års forskning har vist, at
lidelsen i allerhøjeste grad er
tilgængelig for behandling. Dette gælder
både behandling med medicin og
psykologisk/psykosocial behandling. Til
trods herfor vil de fleste personer, der
udvikler skizofreni, livet igennem være
præget af mere eller mindre udtalte
symptomer eller karakteristiske
personlighedstræk.
Hvad er årsagen til skizofreni?
På trods af mange års forskning i
skizofreni, er man ikke nået frem til en
erkendelse af årsagerne til skizofreni.
Men med det tempo forskningen udvikler
sig, er det ikke utænkeligt at håbe på
en nærmere afklaring af denne lidelses
vigtigste årsager og/eller
risikofaktorer inden for de næste 20-30
år. Allerede nu ved man, at genetiske
faktorer har betydning i de fleste
tilfælde af skizofreni. Men det kan ikke
forklare sygdommens udvikling alene.
Miljømæssige forhold spiller altid en
rolle, stor eller lille, for udviklingen
af skizofreni, symptomernes sværhedsgrad
og lidelsens forløb. Det er anslået, at
de arvelige faktorers betydning for
udvikling af skizofreni gennemsnitlig
udgør ca. 75% versus ca. 25% for
miljømæssige faktorer.
En af de miljømæssige faktorer, som i
talrige undersøgelser er påvist at
forekomme med en højere hyppighed hos
skizofrene end hos normale mennesker, er
komplikationer under graviditet og
fødsel. Det drejer sig f.eks. om lavere
fødselsvægt, for tidlig fødsel, mangel
på ilt under fødslen, forlænget fødsel
og svangerskabsforgiftning. Det er dog
ikke i alle undersøgelser, at man har
kunne konstatere en forbindelse mellem
graviditets- og fødselskomplikationer og
skizofreni.
Hvor udbredt er skizofreni?
Skizofreni er ikke så hyppig en sygdom
som depression, angst og misbrug, der i
alt rammer op mod en million mennesker i
Danmark. Skizofreni rammer knap 1 % af
den voksne befolkning, dvs. cirka 40.000
mennesker. Af de 40.000 som på et eller
andet tidspunkt rammes af skizofreni,
vil der til enhver tid være 20.000 der
har skizofreni. Tidspunkt for debut af
sygdommen starter oftest mellem 20 og 25
års alderen.
Omtrent 50 % af de skizofrene patienter
forsøger selvmord på et eller andet
tidspunkt i deres liv. Misbrug kan også
være et stort problem hos de skizofrene,
hvor mere end halvdelen i perioder
misbruger alkohol eller hash.
Hvordan behandles skizofreni?
Behandlingen af skizofreni er i dag inde
i en frugtbar udvikling: Der er kommet
nye antipsykotisk medicin, der har både
gunstigere virkning på symptomer og
færre bivirkninger end tidligere
præparater. Der er kommet psykosociale
behandlingsformer, der kan fremme den
skizofrenes evne til at fungere i
dagligdagen og blive bedre integreret i
samfundet. Det er også vigtigt, at
behandlingen i dag iværksættes tidligere
og at der bruges en kombination af de
forskellige behandlingsformer.
Artikel her er fra Marts 2005
|
Grænsepsykose:
( i dag kaldet Skizotypisk Sindslidelse )
er en skizofreni-lignende/relateret tilstand, en slags "mild"
skizofreni, dvs uden psykotisk præg - der kan dog forekomme kortvarige
psykotiske perioder) - men hovedproblemet ved Grænsepsykose/Skizotypi er
kontaktsvaghed, som resulterer i isolation fra andre, - af symptomer kan angst
være meget stærk, uvirkelighedsoplevelser mærkes ofte, en vedvarende
forstemthed (anhedoni) er også typisk hos Grænsepsykotiske. I bedre perioder
kan de opretholde en bedre kontaktform uden isolation, men ofte med svært
narcissistisk præg ; manglende indleven i andres følelsesliv. Aparte adfærd
samt lettere tankeforstyrrelser (koncentrationsbesvær) er ligeledes
karakteristisk for tilstanden. Altså alt sammen såkaldte grundsymptomer af en
egentlig Skizofren tilstand.
(Tilstanden KAN være
en forløber til Skizofreni.).
GrænsePsykose
= på vej til at få en Skizofreni: Af
John Teilmann Larsen, læge, phd.stip. og Henrik Lublin,
overlæge, dr.med.
-
Hvad er skizofreni ?
Skizofreni er en hjernesygdom, der medfører ændringer i
tankevirksomhed og adfærd. Sygdommen er præget af perioder,
hvor du er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne
forestillinger.. Sygdommen rammer begge køn lige hyppigt og
begynder typisk i 15-30 års alderen. Risikoen for at udvikle
skizofreni er ca. 1% for befolkningen som helhed.
Nyhed
fra det tidl. og gl. SUNDHED.DK
|
|
Hvorfor
får man skizofreni ?
Årsagen
til skizofreni er ukendt. Der er dog uden tvivl et
arveligt moment. Befolkningens livstidsrisiko for at
udvikle skizofreni er ca. 1%. Hvis man har en
bedsteforælder med sygdommen, stiger risikoen til 3%.
Risikoen er ca. 10%, hvis den ene af ens forældre har
sygdommen, og stiger til
ca. 40%, hvis begge forældre er ramt. Risikoen for at
udvikle skizofreni, hvis ens eenægede tvilling har
sygdommen, er 40-60%. Arvelige forhold (gener)
forklarer altså ikke alt (eenægede tvillinger har jo
samme arvemasse), og miljøforhold (infektion?) må
være afgørende for, at
mennesker med arveligt anlæg for skizofreni også får
sygdommen (fx. tidlig infektion eller
fødselskomplikationer). -
Hvordan
opleves skizofreni ?
Sygdommen skizofreni omfatter flere
forskellige
sygdomstyper, der hver
især er præget af
symptomer nævnt i det
følgende. Sygdommen
kan sætte ind
snigende eller akut.
Hvis sygdommen
optræder med snigende
udvikling, vil man se,
at patienten trækker
sig mere og mere ind i
sig selv, isolerer sig
fra familie og venner,
bliver skødesløs med
personlig hygiejne og mister interessen for uddannelse,
job og vanlige
gøremål.
Søvnforstyrrelser,
koncentrationsbesvær,
ambivalens,
forandringer i
følelseslivet,
stofmisbrug og
optagethed af okkulte
emner kan også være
en del af billedet.
Hos flertallet vil der
med tiden komme
perioder præget af
hallucinationer (syns-,
stemmer, lugte mv.),
vrangforestillinger
(ofte bizarre eller
forfølgelsesprægede)
og/eller
usammenhængende tale.
Nogle patienter vil
have symptomer fra
bevæge-apparatet,
hvor de f.eks. stivner
i bizarre positioner.
Sygdommen veksler mellem akutte faser, præget af
såkaldte
"produktive" symptomer
(hallucinationer, vrangforestillinger),
og intervaller, hvor
disse symptomer er
fraværende, men hvor
de såkaldte
"negative"
symptomer (apati,
isolationstendens,
selvforsømmelse,
autisme) kan være
fremherskende.
Sygdommen er meget
belastende for
patienten og dennes
familie, ikke mindst
pga. de medfølgende
sociale problemer i forhold til uddannelse, job og
etablering af parforhold. Op mod 15% af unge skizofrene
begår selvmord.
Hvad kan man selv gøre?
Det hører med til sygdommen, at patienten i perioder ikke har sygdomsindsigt,
dvs. ikke vil erkende sin sygdom og behovet for behandling. Ofte vil
behandlingssystemet ligefrem indgå i patientens forfølgelsesforestillinger.
I disse sygdomsfaser vil det kunne komme på tale at iværksætte
tvangsforanstaltninger (indlæggelse, evt. behandling) for at beskytte patient
og omgivelser. I øvrigt gøres der
meget ud af at vejlede de pårørende, så de bliver i stand til at støtte
patienten og observere for sygdomstilbagefald.
Hvordan
stiller lægen diagnosen?
Diagnosen
stilles alene ved hjælp af samtale og observation af
patienten. For
at udelukke andre årsager til symptomerne gennemføres en
fysisk undersøgelse, evt. ledsaget af blodprøver. Udsigter
for fremtiden. Skizofreni er som regel en langvarig sygdom,
men spontane helbredelser forekommer - selv efter mange års
sygdom. Den anvendte medicinske behandling er ikke kurativ,
men forkorter og tager "toppen" af de akutte
episoder samt bedrer de "negative" symptomer. Det er
håbet, at man ved en tidlig
indsats kan mildne sygdomsforløbet, herunder ikke mindst
undgå nogle af de sociale følger. Der foregår til stadighed
en stor forskningsindsats for at udvikle effektive
behandlingsmuligheder.
Hvordan behandles skizofreni?
Behandlingen af skizofreni består af 3 elementer:
Antipsykotisk medicin: Dette er lægemidler, der (som
fællesnævner) blokerer virkningen af signalstoffet dopamin i
hjernen. Denne fælles virkning førte tidligt til, at man
betragtede skizofreni som en følge af overaktiv
dopaminproduktion i hjernen. Nyere undersøgelser tyder på, at
øget aktivitet kun i nogle af hjernens dopamin-signalveje
faktisk er et kendetegn ved skizofreni.
De antipsykotiske lægemidler har gennem mange år
udgjort en væsentlig del af behandlingen. De
"klassiske" præparater (haloperidol, zuclopenthixol,
chlorpromazin, perphenazin m.fl.) er især virksomme overfor de
produktive symptomer. De nyere antipsykotiske lægemidler
(clozapin, olanzapin, sertindol, risperidon) har også en
gunstig virkning på de
negative symptomer.
Samtaleterapi:
Denne behandlingsform har formentlig ringe effekt på de
produktive symptomer, men bestræber sig især på at øge selvfølelse,
selvforståelse, håndtering af symptomer, give øget initiativ
samt mindske ensomhedsfølelse.
Samtaleterapien kan også være afgørende for at motivere
patienten til fortsat medicinsk behandling.
Sociale
foranstaltninger:
Her tænkes især på etablering af væresteder
og andre støtteforanstaltninger, egnede undervisnings- og
fritidstilbud, og forskellige boformer (kollektiver, beskyttede
boliger, bofællesskaber m.v.).
Et
er helt sikkert:
Det hjælper at tale om sin depression og
angst. Med sin læge, familien og venner. På den måde kan du
bedst komme videre i din tilværelse. Forståelse og viden
fremmer forståelsen for det at være depressiv. P.Christ)
Mulig forklaring på skizofreni
Fredag d. 23. august 2002 Svenske forskere
har opdaget en helt ny partikel i hjernevæsken hos patienter med
skizofreni. Partiklen kun muligvis forklare sygdommen, mener forskerne
fra Karolinska Instituttet.
Partiklen er tilsyneladende hverken virus eller bakterie. "Det
kunne være en ny livsform. Det er naturligvis den hypotese, vi er ved
at afprøve," fortæller Lennart Wellenberg, en af forskerne. En
anden mulighed er, at partiklen er stammer fra den forstyrrede
hjernemembran.
Partiklen er fundet hos 20 ud af 22 undersøgte skizofrene.
Blot to ud af 38 undersøgte ikke-skizofrene havde partiklen i væsken
omkring hjernen.
"Vi skal også have rede på, om denne partikel optræder i
sygdommens indledende fase eller om den er en del af
helbredelsesprocessen. Vi ved ikke på hvilket stadie, partiklen først
optræder," fortæller Wellenbeg.
Det ny forskningsresultat er offentliggjort i det internationale
fagtidsskrift Neuroscience Letters.
Forskere verden over arbejder med flere teser om årsager til
skizofreni. Kilde:
nyhederne.tv2.dk/
|
G23
annonce
 |
|
den
10. maj 2013
2013