Depression og angst informationer samt relaterede emner.

r13

Søg på DepWeb siderne


powered by FreeFind

  

Baggrund for dw Dokumenter Link Tekst Link  Banner  link til depweb Sitemap - Indhold

  tilbageknap

 

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

  Klik dig direkte ind til  depressions og angst information og nyheder

Alle sider herunder bliver opdateret når der er nyt om emnerne  den  10. december 2014

 Depressions indledning & seneste nyt  Depressions vejledning   Hvad er depression?   Symptomer Behandling Depression om foråret  Myter/Fakta om dep. Angst indledning & seneste nyt  Angst teknikker Panikangst  


Hvad er skizofreni?  Information & Nyheder

 


Alt her på DepWeb.dk er kun vejledende informationer og skal tages med forbehold fra diverse 

artikler m.v.  - Søg derfor altid læge hvis du har Psykiske problemer og/eller anden form for sygdom.

nnem være præget af mere eller mindre udtalte symptomer eller karakteristiske personlighedstræk

r01


Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en af de store sindslidelser. Det er en af de mest udfordrende, svært forståelige og invaliderende lidelser. Det er en sygdom som påvirker evnen til at tænke, føle og vurdere virkeligheden. En sygdom, hvis mest iøjnefaldende symptomer er periodiske hallucinationer og forfølgelsesforestillinger. Den skizofrene kan være præget af en grundlæggende splittethed i tanker og følelser, en svigtende evne til at koncentrere sig og have samvær med andre samt angst og depression.

Hvad er prognosen for skizofreni?
Cirka 20 % af de skizofreniramte kommer aldrig i kontakt med behandlingssystemet. Af dem der kommer i behandling bliver cirka 20 % raske, 60 % får periodiske sygdomsfaser og de resterende 20 % forbliver kronisk sindslidende (psykotiske). Tidligere var 2 ud af 3 af de sindslidende indlagte, hvor der i dag kun er cirka 1 ud af 20.

Denne positive udvikling for en af de sværeste sindslidelser skyldes de forbedrede behandlingsmuligheder. De sidste 40-50 års forskning har vist, at lidelsen i allerhøjeste grad er tilgængelig for behandling. Dette gælder både behandling med medicin og psykologisk/psykosocial behandling. Til trods herfor vil de fleste personer, der udvikler skizofreni, livet igen

 

Hvad er årsagen til skizofreni?
På trods af mange års forskning i skizofreni, er man ikke nået frem til en erkendelse af årsagerne til skizofreni. Men med det tempo forskningen udvikler sig, er det ikke utænkeligt at håbe på en nærmere afklaring af denne lidelses vigtigste årsager og/eller risikofaktorer inden for de næste 20-30 år. Allerede nu ved man, at genetiske faktorer har betydning i de fleste tilfælde af skizofreni. Men det kan ikke forklare sygdommens udvikling alene.

 

Miljømæssige forhold spiller altid en rolle, stor eller lille, for udviklingen af skizofreni, symptomernes sværhedsgrad og lidelsens forløb. Det er anslået, at de arvelige faktorers betydning for udvikling af skizofreni gennemsnitlig udgør ca. 75% versus ca. 25% for miljømæssige faktorer.

r02

En af de miljømæssige faktorer, som i talrige undersøgelser er påvist at forekomme med en højere hyppighed hos skizofrene end hos normale mennesker, er komplikationer under graviditet og fødsel. Det drejer sig f.eks. om lavere fødselsvægt, for tidlig fødsel, mangel på ilt under fødslen, forlænget fødsel og svangerskabsforgiftning. Det er dog ikke i alle undersøgelser, at man har kunne konstatere en forbindelse mellem graviditets- og fødselskomplikationer og skizofreni.

Hvor udbredt er skizofreni?
Skizofreni er ikke så hyppig en sygdom som depression, angst og misbrug, der i alt rammer op mod en million mennesker i Danmark. Skizofreni rammer knap 1 % af den voksne befolkning, dvs. cirka 40.000 mennesker. Af de 40.000 som på et eller andet tidspunkt rammes af skizofreni, vil der til enhver tid være 20.000 der har skizofreni. Tidspunkt for debut af sygdommen starter oftest mellem 20 og 25 års alderen.

Omtrent 50 % af de skizofrene patienter forsøger selvmord på et eller andet tidspunkt i deres liv. Misbrug kan også være et stort problem hos de skizofrene, hvor mere end halvdelen i perioder misbruger alkohol eller hash.

Hvordan behandles skizofreni?
Behandlingen af skizofreni er i dag inde i en frugtbar udvikling: Der er kommet nye antipsykotisk medicin, der har både gunstigere virkning på symptomer og færre bivirkninger end tidligere præparater. Der er kommet psykosociale behandlingsformer, der kan fremme den skizofrenes evne til at fungere i dagligdagen og blive bedre integreret i samfundet. Det er også vigtigt, at behandlingen i dag iværksættes tidligere og at der bruges en kombination af de forskellige behandlingsformer.

Artikel her er fra Marts 2005


 

Grænsepsykose: ( i dag kaldet Skizotypisk Sindslidelse ) 

er en skizofreni-lignende/relateret tilstand, en slags "mild" skizofreni, dvs uden psykotisk præg - der kan dog forekomme kortvarige psykotiske perioder) - men hovedproblemet ved Grænsepsykose/Skizotypi er kontaktsvaghed, som resulterer i isolation fra andre, - af symptomer kan angst være meget stærk, uvirkelighedsoplevelser mærkes ofte, en vedvarende forstemthed (anhedoni) er også typisk hos Grænsepsykotiske. I bedre perioder kan de opretholde en bedre kontaktform uden isolation, men ofte med svært narcissistisk præg ; manglende indleven i andres følelsesliv. Aparte adfærd samt lettere tankeforstyrrelser (koncentrationsbesvær) er ligeledes karakteristisk for tilstanden. Altså alt sammen såkaldte grundsymptomer af en egentlig Skizofren tilstand. 

(Tilstanden KAN være en forløber til Skizofreni.).    

 

GrænsePsykose = på vej til at få en Skizofreni:  Af John Teilmann Larsen, læge, phd.stip. og Henrik Lublin, overlæge,  dr.med.  - 

Hvad er skizofreni ? Skizofreni er en hjernesygdom, der medfører ændringer i tankevirksomhed og adfærd. Sygdommen er præget af perioder, hvor du er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger.. Sygdommen rammer begge køn lige hyppigt og begynder typisk i 15-30 års alderen. Risikoen for at udvikle skizofreni er ca. 1% for befolkningen som helhed. 

Nyhed fra det tidl. og gl. SUNDHED.DK

r03

 

 


Hvorfor får man skizofreni ?

Årsagen til skizofreni er ukendt. Der er dog uden tvivl et arveligt moment. Befolkningens livstidsrisiko for at udvikle skizofreni er ca. 1%. Hvis man har en bedsteforælder med sygdommen, stiger risikoen til 3%. Risikoen er ca. 10%, hvis den ene af ens forældre har sygdommen, og stiger  til ca. 40%, hvis begge forældre er ramt. Risikoen for at udvikle skizofreni, hvis ens eenægede tvilling har sygdommen, er 40-60%. Arvelige forhold (gener) forklarer altså ikke alt (eenægede tvillinger har jo samme arvemasse), og miljøforhold (infektion?) må være afgørende for, at mennesker med arveligt anlæg for skizofreni også får sygdommen (fx. tidlig infektion eller fødselskomplikationer). -


Hvordan opleves skizofreni ? Sygdommen skizofreni omfatter flere forskellige sygdomstyper, der hver især er præget af symptomer nævnt i det følgende. Sygdommen kan sætte ind snigende eller akut. Hvis sygdommen optræder med snigende udvikling, vil man se, at patienten trækker sig mere og mere ind i sig selv, isolerer sig fra familie og venner, bliver skødesløs med  personlig hygiejne og mister interessen for uddannelse, job og vanlige gøremål. Søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, ambivalens, forandringer i følelseslivet, stofmisbrug og optagethed af okkulte emner kan også være en del af billedet. Hos flertallet vil der med tiden komme perioder præget af hallucinationer (syns-, stemmer, lugte mv.), vrangforestillinger (ofte bizarre eller forfølgelsesprægede) og/eller usammenhængende tale. Nogle patienter vil have symptomer fra bevæge-apparatet, hvor de f.eks. stivner i bizarre positioner.  Sygdommen veksler mellem akutte faser, præget af såkaldte "produktive"  symptomer (hallucinationer,  vrangforestillinger), og intervaller, hvor disse symptomer er fraværende, men hvor de såkaldte "negative" symptomer (apati, isolationstendens, selvforsømmelse, autisme) kan være fremherskende. Sygdommen er meget belastende for patienten og dennes familie, ikke mindst pga. de medfølgende sociale problemer i forhold til uddannelse, job og  etablering af parforhold. Op mod 15% af unge skizofrene begår selvmord. 

Hvad kan man selv gøre? Det hører med til sygdommen, at patienten i perioder ikke har sygdomsindsigt, dvs. ikke vil erkende sin sygdom og behovet for behandling. Ofte vil behandlingssystemet ligefrem indgå i patientens  forfølgelsesforestillinger. I disse sygdomsfaser vil det kunne komme på tale at iværksætte tvangsforanstaltninger (indlæggelse, evt. behandling) for at beskytte patient og omgivelser. I øvrigt gøres der meget ud af at vejlede de pårørende, så de bliver i stand til at støtte patienten og observere for sygdomstilbagefald. 

Hvordan stiller lægen diagnosen? 

Diagnosen stilles alene ved hjælp af samtale og observation af patienten.  For at udelukke andre årsager til symptomerne gennemføres en fysisk undersøgelse, evt. ledsaget af blodprøver. Udsigter for fremtiden. Skizofreni er som regel en langvarig sygdom, men spontane helbredelser forekommer - selv efter mange års sygdom. Den anvendte medicinske behandling er ikke kurativ, men forkorter og tager "toppen" af de akutte episoder samt bedrer de "negative" symptomer. Det er håbet, at man ved en tidlig indsats kan mildne sygdomsforløbet, herunder ikke mindst undgå nogle af de sociale følger. Der foregår til stadighed en stor forskningsindsats for at udvikle effektive behandlingsmuligheder. 

 

Hvordan behandles skizofreni? Behandlingen af skizofreni består af 3 elementer:  Antipsykotisk medicin: Dette er lægemidler, der (som fællesnævner) blokerer virkningen af signalstoffet dopamin i hjernen. Denne fælles virkning førte tidligt til, at man betragtede skizofreni som en følge af overaktiv dopaminproduktion i hjernen. Nyere undersøgelser tyder på, at øget aktivitet kun i nogle af hjernens dopamin-signalveje faktisk er et kendetegn ved skizofreni.  De antipsykotiske lægemidler har gennem mange år udgjort en væsentlig del af behandlingen. De "klassiske" præparater (haloperidol, zuclopenthixol, chlorpromazin, perphenazin m.fl.) er især virksomme overfor de produktive symptomer. De nyere antipsykotiske lægemidler  (clozapin, olanzapin, sertindol, risperidon) har også en gunstig virkning på de negative symptomer.  

Samtaleterapi: Denne behandlingsform har formentlig ringe effekt på de produktive symptomer, men bestræber sig især på at øge selvfølelse, selvforståelse, håndtering af symptomer, give øget initiativ samt mindske   ensomhedsfølelse. Samtaleterapien kan også være afgørende for at motivere patienten til fortsat medicinsk behandling. 

 

Sociale foranstaltninger: Her tænkes især på etablering af væresteder og andre støtteforanstaltninger, egnede undervisnings- og fritidstilbud, og forskellige boformer (kollektiver, beskyttede boliger, bofællesskaber  m.v.).

Et er helt sikkert: Det hjælper at tale om sin depression og angst. Med sin læge, familien og venner. På den måde kan du bedst komme videre i din tilværelse. Forståelse og viden fremmer forståelsen for det at være depressiv. P.Christ)


 

Nyheder om skizofreni.

Læst og hørt på Tv, Radiostationer & på nettet m.v. 

 

27.12.2011 Kampagne skal fjerne tabu om skizofreni
30.000 danskere har skizofreni, men de færreste ved, at det ofte kan helbredes.

Omkring en halv million danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom – og af dem har omkring 30.000 danskere diagnosen skizofreni.

På samme måde som ved en fysisk sygdom kan psykisk sygdom også i mange tilfælde helbredes. Men det er der kun en forsvindende lille del af danskerne, som klar over.

En ny undersøgelse foretaget af Epinion for Landskampagnen EN AF OS viser, at kun 21 pct. af danskerne er klar over, at skizofreni kan helbredes.

Læs mere på kildestedet FPN
 

r04


Du kan læse mere om kampagnen på Psykiatrifonden

Landsindsatsen om Skizofreni
I februar 2011 igangsatte PsykiatriFonden Landsindsatsen om Skizofreni - en landsdækkende informationskampagne. Formålet er at nedbryde tabuer og øge danskernes viden om skizofreni for at bidrage til, at flere kommer tidligere i behandling. At gøre det lettere at tale åbent om skizofreni og psykose og at gøre det mere acceptabelt at have en psykisk sygdom. Læs mere

Skizofreni er en af de mest alvorlige psykiske sygdomme, der findes. Skizofreni påvirker evnen til at tænke, føle og opfatte virkeligheden, og de mest iøjnefaldende symptomer er hallucinationer og vrangforestillinger.

Men skizofreni kan behandles! Psykosemedicin kan dæmpe eller helt fjerne angst, hallucinationer og vrangforestillinger, og forskellige former for psykologisk behandling og social træning kan hjælpe den syge til en bedre tilværelse.
Læs mere om skizofreni (Via Linket på siden)

Mennesker med skizofreni er ikke deres sygdom. De er sig selv. Læs mere på kildestedet psykiatrifonden.dk

23. oktober 2011 Danskerne frygter skizofreni
Skizofreni er den psykiske sygdom, som er mest tabubelagt ifølge danskerne.

Hele 46 procent af danskerne mener, det er et tabu at få konstateret skizofreni. Det konkluderer en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Epinion, som endnu ikke er offentliggjort. Rapporten er lavet til kampagnen ”EN AF OS”, som er et samarbejde mellem blandt andre Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen og PsykiatriFonden.

- Forholdet til sygdommen skal afdramatiseres. Det bedste våben mod fordomme er viden. Og det er det værktøj, der skal bruges til at nedbryde fordommene om skizofreni, siger kampagnens formand Martin Lund.


Læs mere på kildestedet: b.dk/nationalt

¤ DW Kommentar:
Læs også: 23. oktober 2011 Få ved at skizofreni kan helbredes
Selv om skizofreni kan helbredes, tror mere end halvdelen af danskerne, at sygdommen er uhelbredelig.
En stor del af den danske befolkning ved ikke, at skizofreni kan helbredes, selv om en femtedel faktisk bliver raske igen. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Landskampagnen EN AF OS. Læs her b.dk/nationalt


 21. februar 2011 Kampagne skal ændre holdningen til skizofrene
Citat: Danskerne har et helt forkert billede af, hvad det vil sige at være skizofren, viser ny undersøgelse. Landsdækkende kampagne skal gøre op med myterne

Når danskerne tænker på skizofrene, er det ofte billedet af doktor Jekyll og Mister Hyde, der dukker op på nethinden. Tre ud af fire tror således, at skizofreni er lig med personlighedsspaltning, og 40 procent mener, at mennesker med skizofreni er farlige for deres omgivelser. Det viser en ny undersøgelse blandt 1005 repræsentativt udvalgte danskere over 17 år foretaget af Epinion for Psykiatrifonden.

De ovenfor nævnte er to af de mest udbredte misforståelser om denne lidelse. Konsekvenserne er blandt andet, at mennesker med skizofreni ofte bliver mødt med berøringsangst fra omgivelserne, og dermed risikerer man, at sygdommen bliver forværret.
Kildested Kristeligt-dagblad.dk

 


 

Mulig forklaring på skizofreni   

Fredag d. 23. august 2002 Svenske forskere har opdaget en helt ny partikel i hjernevæsken hos patienter med skizofreni. Partiklen kun muligvis forklare sygdommen, mener forskerne fra Karolinska Instituttet.

Partiklen er tilsyneladende hverken virus eller bakterie. "Det kunne være en ny livsform. Det er naturligvis den hypotese, vi er ved at afprøve," fortæller Lennart Wellenberg, en af forskerne. En anden mulighed er, at partiklen er stammer fra den forstyrrede hjernemembran.
Partiklen er fundet hos 20 ud af 22 undersøgte skizofrene.
Blot to ud af 38 undersøgte ikke-skizofrene havde partiklen i væsken omkring hjernen. 
"Vi skal også have rede på, om denne partikel optræder i sygdommens indledende fase eller om den er en del af helbredelsesprocessen. Vi ved ikke på hvilket stadie, partiklen først optræder," fortæller Wellenbeg. 
Det ny forskningsresultat er offentliggjort i det internationale fagtidsskrift Neuroscience Letters. 
Forskere verden over arbejder med flere teser om årsager til skizofreni. Kilde: nyhederne.tv2.dk/

 


 

 

Læs betingelser for brug af depweb og indhold.

tilbageknap

     10. december 2014 03:06  

 Per Christensen / DW Grundlagt 3.1-2001 2014  Til startsiden / Forsiden af depweb.dk

DebWeb Hosted By: One.Com