Depression og angst informationer samt relaterede emner.

r13

Søg på DepWeb siderne


powered by FreeFind

  

Baggrund for dw Dokumenter Link Tekst Link  Banner  link til depweb Sitemap - Indhold

  tilbageknap

 

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

  Klik dig direkte ind til  depressions og angst information og nyheder

Alle sider herunder bliver opdateret når der er nyt om emnerne  den  09. maj 2014

 Depressions indledning & seneste nyt  Depressions vejledning   Hvad er depression?   Symptomer Behandling Depression om foråret  Myter/Fakta om dep. Angst indledning & seneste nyt  Angst teknikker Panikangst  


Stress og i relation til depression info (Fra 2002 til d.d ) 

Informationer på denne side erstatter ikke lægekonsultation/ diagnosticering eller anden form for professionel medicinsk behandling. Svarene må derfor ikke anses som et alternativ til at opsøge en læge eller anden specialist for personlig diagnose eller forslag til medicinsk behandling. Så derfor skal du altid kontakte din læge om dit sygdomsproblem.

 

Herunder tidligere artikler i de forgange år om emnet:

Sådan forebygger du stress


Af: Bo Netterstrøm, dr.med.


Både i arbejdslivet og privatlivet kan stress melde sig om en kronisk tilstand, der er svær at slippe af med. Men der er alvorlige risici ved længerevarende stress. Derfor er det vigtigt at forebygge. Få her helt konkrete råd til, hvordan du kan håndtere stress hjemme og på jobbet.

Knap 10 procent af danskerne oplever, at de ofte er stressede i dagligdagen. Det er især de 25 til 40-årige, der rapporterer dette, og blandt disse er det især de selvstændigt erhvervsdrivende og ansatte, der i deres arbejde oplever følelsesmæssige belastninger som fx plejepersonale, lærere og andre. Tallet har været stigende gennem de sidste 15 år.

Hvilke symptomer får man ved stress?
Stressen viser sig oftest ved irritabilitet og søvnbesvær og udvikler sig efterhånden forskelligt afhængig af personlighed og hvilken type belastning, der er årsag til stressen. Mange bliver i dårligt humør, får nedsat hukommelse og risikerer at udvikle egentlig depression, mens andre får fysiske symptomer som træthed, hovedpine og svimmelhed. Efterhånden kan stresstilstande udvikle sig, så man bliver rigtig syg.

Hvilke risici er der ved stress?
Stress kan på længere sigt øge risikoen for hjertesygdom og depression. Mange af de sygdomme, vi har latent anlæg for, eller som vi til dagligt lever med, blusser op og giver symptomer, når vi er stressede. Det gælder fx allergier, astma og sukkersyge, der forværres, for at nævne nogen. Overlevelsen efter en behandlet kræftsygdom ser også ud til at være påvirkelig af stress, mens der ikke er holdepunkter for at man kan få kræft af stress.

Sådan kan du forebygge
 

I privatlivet:


Indret dit liv, så ambitionerne svarer til det realistiske
Få styr på økonomien
Brug fritiden på noget fornøjeligt
Dyrk motion
Husk eventuelt at meditere
Få en god nattesøvn
Brug dit sociale netværk
Lær dine stress-symptomer at kende, og reager på dem
Stress ikke af bagateller
Prøv at se det positive


I arbejdslivet:

Læg en plan for, hvad du vil på længere sigt
Vær klædt fagligt på til opgaverne
Prioriter dine opgaver
Planlæg og strukturer din tid med luft til det uventede
Lær at sige fra
Uddeligér arbejde
Lær dine kolleger at kende, og brug dem
Brug din leder og kolleger som støtte
Hold pauser
Fokuser på det, du nåede
 

r01


Forebyggende råd til privatlivet


God planlægning og styr på økonomien
I privatlivet gælder det om ikke at spænde buen for hårdt. Det gælder økonomien, og det gælder tiden. En anstrengt økonomi belaster følelsesmæssigt, hvorfor en god budgetlægning er vigtig. Ambitioner om hus, bil og rejser skal derfor afstemmes realistisk.

Tidsmæssigt stresser dagligdagen ofte, især hvis der ikke er en god planlægning mht. hvem der henter børn, laver mad, og hvornår der er tid til at slappe af eller at fornøje sig i byen. Der skal være plads til det hele, men det kræver, at alle i familien er indstillet på at yde deres ved at give plads til hinanden, så alle føler, at de får deres behov opfyldt. Men fornøjelser og andre oplevelser er med til at krydre dagligdagen og netop følelse af glæde modvirker stress.

Motionér, meditér og sov godt
Motion øger modstandskraften over for stress. Hvis vi er i god form, er vi i vores krop bedre til at slappe af igen efter en oplevelse, der har stresset os. Tre til fire timers ugentlig motion er tilstrækkelig, blot vi får sved på panden og har en puls på mindst 120. Også meditation har en stressforebyggende virkning. Ved at træne vores krop til fuldkommen afslappelse, restituerer vi os hurtigere efter dagens arbejde.

Nattesøvnen er vigtig, da vi opbygger den energi, vi har forbrændt i løbet af dagen. Søvnen får vores hjerne til at hvile og gennemgå de søvnstadier, der er vigtige for at vores hoved fungerer godt i det daglige.

Lyt til og brug familien
Familie og venner skal være de første til at gøre en opmærksom på, hvis man har symptomer på stress. Lyt efter, hvad de siger, for man er selv den sidste, der erkender stressen. Ved at lytte til sin krop og reagere på stresssymptomerne i tide, forebygger man. Læg mærke til nattesøvnen, og brug den som et tegn på, om alt er i orden.

r02


 

Forebyggende råd til arbejdslivet

Planlæg og strukturer din tid
Det nedsætter risikoen for stress, hvis man har et mål med sine aktiviteter. Lav derfor en plan for, hvad der skal nås karrieremæssigt inden for de næste år. Læg også en plan for og prioriter, hvad der skal nås den næste uge og måned, og sørg for at planen er realistisk med plads til det uforudsete. Jo mere der kan skrives ind i en kalender, jo mindre behøver man at tænke på det.

Udfør det du kan, og lad andre klare resten
Vær sikker på, at du har den nødvendige faglige viden og støtte, før du kaster dig over en ny opgave. Sig fra, hvis nye opgaver ikke indgår i dit tidsskema og de ikke har højere prioritet end dem, du er i gang med. Ellers må andre udføre dem. Tænk på det du nåede og planlæg, hvordan du når det, der ikke blev tid til.

Brug kolleger og leder
Plej dit sociale netværk også på arbejdspladsen. Kolleger kan også bruges til at støtte dig og at læsse af på. Sørg for at du kan tale med din nærmeste leder om, hvordan du udfører dit arbejde så du når det, der forventes. Hvis arbejdet fylder for meget og stresser dig, må du få det tilrettelagt bedre i samråd med din leder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du overveje andet job.

Det er vigtigt at holde pauser og få gearet ned nogle gange i dagens løb. Brug pauserne med dine kolleger til at snakke om andre fornøjelige ting end arbejde.

Kilde: Ukendt (Bruger det dog her alligevel. Er der indsigelse mod dette og er det ulovligt materiale? Send en mail og det vil straks blive fjernet.) Per C


 

Så styr dog dit liv


»Nogle gange er det bedre at tage en hvilken som helst beslutning frem for ingen beslutning.« John Evan-Jones, psykolog og forfatter til bogen »Sandheden om stress« mener, at vi sluppet kontrollen over vores liv og selv er skyld i 80 procent af den stress, vi oplever.

Citat fra artiklen: Så styr dog dit liv
80 procent af den stress, vi oplever, er fremkaldt af os selv. Det er den opsigtsvækkende påstand i ny bog af den engelsk- danske psykolog John Evan-Jones. Han vil hjælpe os fri af stress-epidemiens lammende svøbe ved at give os kontrollen over vores liv tilbage.

PÅ EGET ANSVAR Pædagoger og socialrådgivere, der bukker under for manglende ressourcer og lægger sig på stribe.
Industriarbejdere, der knokler med tungen ud af halsen, så længe kræfterne rækker, for at holde deres arbejdspladser i landet. Højtuddannede, der ikke kan finde grænsen mellem arbejde og fritid – ja, er i tvivl om, hvorvidt de overhovedet har fri.

Og så på resultatsiden pensionsselskaber, der fortæller, at stressbetingede psykiske lidelser nu har overhalet hjerte- karlidelser og lidelser i bevægeapparatet som årsag til førtidspension og erstatning for tabt erhvervsevne. Jo, man behøver ikke være blødsøden pladderhumanist for at mene, at det moderne arbejdsliv udfordrer danskerne mere, end godt er.

Men vi kan godt droppe selvmedlidenheden og træde ud af offerrollen. 80 procent af den stress, vi udsætter os for, og som sender mange af os til tælling, er nemlig skabt af os selv. Vi er simpelthen for begrænsede i vores tankegang. Vi har afgivet kontrollen over vores liv og lader os trække rundt i arbejdslivets manege i stedet for selv at styre begivenhederne.

Det mener i hvert fald den engelsk-danske psykolog og ph.d. John Evan-Jones, der i 20 år har hjulpet klienter med at få bugt med deres stress. Han har netop udgivet bogen »Sandheden om stress – vær din egen stress-coach« med gør-det- selv-vejledning i, hvordan man slipper fri af stressens åg.

Fejlen er, siger han, at vi er programmeret til en stenalderverden, hvor stressreaktioner var nyttige, hvis man mødte en sabeltiger på sin vej. Så kunne hormonerne adrenalin og kortison styrke kroppen til at gøre de eneste to ting, der duede: Kæmpe eller flygte.

I dag er det bekymringer, der aktiverer vores stressreaktioner, og de er i modsætning til fortidens forbigående farer konstante og skaber vedvarende ændringer i kroppen. Derfor har vi fået en sygdomsstatistik, hvor stress ifølge de seneste undersøgelser er med til at forklare 70 procent af alle lidelser. Og derfor er det nødvendigt at »reinstallere« vores tankegang med positiv tænkning og gøre os fri af bekymringer, mener John Evan-Jones:
 

»Se på forbruget af lykkepiller i Danmark. Det er enormt. Men depression er ikke noget, man får. Man kan få influenza, AIDS og lungebetændelse, men ikke depression. Det er noget, man giver sig selv.« Citat slut

Kildested www.ugebreveta4.dk/ view.asp?ID=11606

 

Kildestedet for disse 2 er  www.ugebreveta4.dk/


Posttraumatisk stresslidelse:

Hvad er PTSD?
Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), er en psykisk lidelse, som optræder efter, man har oplevet eller været vidne til livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terroristangreb eller et pludseligt og uventet tab af en, man er nært knyttet til.

PTSD opstår efter pludselige uventede tab eller ulykker.
Sygdommen hører egentlig ikke til depressionerne, men omtales alligevel her, dels fordi den kan forveksles med en depression, dels fordi den ofte overgår til en egentlig depression.

PTSD kendetegnes både af biologiske ændringer og psykiske symptomer og kompliceres ofte af depression, angstlidelse, misbrug, hukommelsesproblemer og andre fysiske og psykiske lidelser. Lidelsen fører ofte til, at en person fungerer dårligere socialt og i familien. Ægteskabsproblemer med efterfølgende skilsmisse er ikke ualmindeligt.

PTSD har været beskrevet langt tilbage i tiden. Det er skriftlige beskrivelser helt tilbage fra den amerikanske borgerkrig, hvor PTSD var kendt som Da Costas syndrom. Under Første Verdenskrig kaldtes lidelsen granatchok. Særligt efter Vietnamkrigen fandtes der gode beskrivelser af tilstanden. I Danmark er vi først og fremmest blevet bekendt med PTSD hos personer, som har siddet i tyske koncentrationslejre under krigen (KZ-syndrom), men også traumatiske hændelser i fredstid kan resultere i PTSD.

Beskrivelse af PTSD
Efter WHOs definition skal vedkommende have været udsat for en hændelse af en så truende eller katastrofal karakter, at den kan forårsage stress hos de fleste mennesker. Hændelsen genopleves gennem påtrængende minder og tilbagevendende mareridt. Et intensivt ubehag opleves, når man udsættes for hændelser, som symboliserer eller minder om den traumatiske hændelse. Man undgår derfor sådanne situationer.

Der foreligger delvis hukommelsessvigt i forbindelse med den traumatiske oplevelse og vedvarende symptomer på over-følsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte. Sådanne vanskeligheder kan komme direkte efter traumet eller først optræde måneder senere. Ifølge definitionen dog ikke mere end seks måneder senere.

Symptomerne ved PTSD kan deles i fire grupper

Genoplevelse af den katastrofale hændelse i form af mareridt og påtrængende minder. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke muskulære spændinger.

Manglende evne til at huske større eller mindre dele af traumet og stærk trang til at undgå situationer, som minder om traumet, som film, TV- programmer og årsdage for traumet.

Generelt mindsket interesse for ting, som man tidligere var engageret i, og mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker. Mindsket interesse for egen person og ofte ligegyldighed.

Søvnproblemer, irritation, vrede, nervøsitet, aggressionsudbrud og koncentrationsvanskeligheder.

Traumatiske oplevelser kan direkte resultere i PTSD, men de kan også virke ved at øge sårbarheden overfor angst og depression eller præge symptomerne ved en allerede eksisterende psykisk lidelse. Ikke sjældent ser man, at PTSD udløses af mindre traumer flere år efter, at man har oplevet hovedtraumet.

Hvordan udvikler PTSD sig?
De fleste, som har været udsat for traumatiske oplevelser, oplever symptomer på PTSD i dagene og ugerne, som følger. De fleste undersøgelser tyder på, at omkring otte procent af mænd og 20 procent af kvinder udvikler PTSD, og at cirka en tredjedel af disse igen udvikler den kroniske form.

Ved kronisk PTSD har man perioder med øgede symptomer hvorefter lidelsen går tilbage eller mildnes, men for nogen kan symptomerne være konstante og alvorlige i lang tid.

I tidlige stadier af PTSD frisættes stresshormoner, og senere i forløbet tappes hjernen for noradrenalin, fordi budbringerstoffet ikke bliver dannet i tilstrækkelig grad på grund af mareridt og fragmenteret søvn. Dette fører til overfølsomhed over for dette budbringerstof i hjernen, som igen giver irritation, nervøsitet og efterfølgende mindsket interesse og engagement i ting, som tidligere betød meget for vedkommende. Man finder også, at øgede mængder af stresshormon over lang tid har en skadelig virkning på de hjernecentre, som styrer hukommelsen.

Hvor almindeligt er PTSD?
Man har fundet, at så mange som en tredjedel af soldater, som har været i kamp, fortsat har symptomer på PTSD seks år efter krigshandlingerne. I fredstid er de mest udsatte brandmænd, politifolk, folk inden for omsorgsområdet og redningsfolk. Blandt disse grupper finder man, at omkring otte til ti procent til enhver tid er plaget af symptomer på PTSD. Man regner med, at omkring fem procent af alle mænd og 10 procent af kvinder vil opleve PTSD i løbet af livet. Dette er langt færre end de, som har haft mindst en traumatisk hændelse i livet.

Jo mere livstruende den traumatiske hændelse er, jo større trussel der er mod liv og helbred, og jo mere udmattet man er, når traumet kommer, jo større er faren for at udvikle PTSD. Mennesker med sårbarhed for angstlidelser eller depressioner er mere udsatte end andre. Indadvendte mennesker er mere sårbare end udadvendte, og de, som har oplevet flere traumer, er mest udsatte. Social støtte og hjælp til at bearbejde traumet lige efter hændelsen virker beskyttende. Man kan også sige, at jo mindre forberedt man er, eller jo mere jeg-fremmed traumet er, jo større er chancen for at udvikle PTSD.


Behandling af PTSD
Siden PTSD-patienter først og fremmest søger behandling for søvnproblemer, angst eller depression og sjældent fortæller spontant om smertefulde oplevelser, kan PTSD let blive overset.

Når lidelsen er diagnosticeret, er det først og fremmest vigtigt at skabe en tryg ramme omkring behandlingen og i personens liv. Selv om man har samlet meget kundskab om, hvordan lidelsen opstår, og hvilke mekanismer der er af betydning for at forstå symptomerne, er der endnu ikke kommet nok data fra kontrollerede behandlingsstudier til, at vi kan sige, at man har fundet frem til den mest effektive behandling.

Gode studier har vist, at antidepressiva er til stor hjælp mod depressionssymptomer, angst og søvnproblemer ved PTSD. De mest brugte er SSRI-præparater ('lykkepiller'), men alle typer antidepressiva kan bruges.

Nogle psykoterapiformer virker meget lovende, som for eksempel kognitiv terapi, gruppeterapi og eksponeringsterapi. Ved eksponeringsterapi kan patienten først i tankerne og senere i virkeligheden genopleve den traumatiske hændelse under kontrollerede forhold sådan, at hun gradvis kan mindske angsten og øge handlefriheden.

Ved kognitiv terapi siger man, at PTSD er en normal reaktion på en abnorm situation. Måden, patienten i så lang tid har forsøgt at forholde sig til traumet på, er forståelig, men kan vedligeholde reaktionen.

De seneste år er der fremkommet forskellige psykoterapeutiske teknikker, som for eksempel EMDR. Denne metode er meget omdiskuteret og omtales kort i et senere kapitel. 

Behandling indebærer, at man stopper de faktorer, som vedligeholder symptomerne. Patienten får oplæring i, hvordan man tænker sig, at PTSD opstår og vedligeholdes, og får hjælp til at genkende negative automatiske tanker og til kritisk at granske dem for at korrigere fejlagtige opfattelser om traumet, sig selv og fremtiden. Ved gradvis genoplevelse hjælpes patienten til at få et mere realistisk syn på traumet og gradvist tilpasse sine reaktioner derefter.

Mange føler skyld for hændelsen og bebrejder sig selv, at det i det hele taget skete, at de overlevede, mens andre ikke gjorde det. Mange bebrejder sig selv for ting, de ikke har gjort, og mange har også stærke selvbebrejdelser, fordi de ikke kan blive færdige med traumet og komme videre i livet. Skyld og skamfølelse må ofte tages specielt op i behandlingen.
 
Kildesiden: Fakta om

r03

 


Hvad er stress? 
Citat: Selv om vi bruger ordet stress i flæng, dækker begrebet faktisk over flere ting. 

Travlhed på jobbet, børn der skal hentes, tøj der skal vaskes, indkøb, mad, rengøring. Det er bare nogen af de ting i hverdagen, der kan gøre os stressede. Men der er stor forskel på stress. Af Bobby Zachariae, professor, cand.psych., dr. med. 

Selv om vi bruger ordet stress i flæng, dækker begrebet faktisk over flere ting. Der kan være tale om, at dine omgivelser gør dig stresset - altså direkte stressende påvirkninger (stressorer), men også hvordan vi rent fysisk og psykisk reagerer på disse påvirkninger.

Den mest enkle og mest præcise forklaring er, stress er et resultatet af: Ydre påvirkninger  - Krav - Udfordringer, der kræver en fysisk /eller psykisk tilpasning. Citat slut

STRESS: Der findes både positiv og negativ stress, men desværre er det ofte den negative, som hersker på arbejdspladsen og i børnefamilien. http://www.netdoktor.dk/nyheder

FLERE FÅR FØRTIDSPENSION PÅ GRUND AF STRESS 

Stress og et stigende pres på arbejdspladsen får flere og flere danskere til at søge om førtidspension. Det viser en opgørelse fra livsforsikringsselskabet PFA, og tendensen bekræftes af forsikringsselskabet Codan.

Citat: »Vi har ikke tidligere haft øje for, at alvorlige lidelser som depressioner og hjerneblødninger ofte er blevet udløst af stress. 

I dag giver stress som isoleret diagnose ikke førtidspension. Men de mennesker, som får de alvorlige følgesygdomme, bliver førtidspensioneret«, siger kundeservicedirektør i PFA Karin Kjemtrup, der blandt de mange ansøgninger ikke kan pege på særlige faggrupper, som er udsatte. 
»Vi oplever det inden for alle brancher - handel og service, it-virksomheder, kassedamer og blandt chefer. 

I it-virksomhederne er vi især blevet opmærksomme på, at også ganske unge mennesker kan blive ramt af stress med alvorlige lidelser til følge. I én virksomhed oplevede vi inden for ganske kort tid tre-fire tilfælde af hjerneblødninger hos yngre medarbejdere, som viste sig at være udløst af stress. Det er ikke længere bare den 52-årige, som ikke længere fungerer optimalt på arbejdsmarkedet, der bliver invalideret af stress - det er også den 32-årige, som føler, at forventningerne er blevet for store«, fortæller Karin Kjemtrup, som mener, at især yngre mennesker oplever et øget pres på arbejdsmarkedet, fordi de tror, at de skal være perfekte i alle livets forhold.  Citat slut læs mere på http://www.politiken.dk/

 

r04

 

Læs betingelser for brug af depweb og indhold.

tilbageknap

     09. maj 2014 21:50  

 Per Christensen / DW Grundlagt 3.1-2001 2014  Til startsiden / Forsiden af depweb.dk

DebWeb Hosted By: One.Com