Depression - en vejledning til
patienter og pårørende
Depression er
en folkesygdom!!
Mindst 150.000 danskere (cirka 3 %) er
deprimerede her og nu, og omkring 1/5 af
alle mennesker kommer til at lide af
depression på et tidspunkt i løbet af
livet.
Hvad vil det sige at have en
depression?
Depression forekommer i forskellige
sværhedsgrader, med enkelte eller flere
af følgende symptomer:
* Man føler sig nedtrykt næsten hele
tiden. Man bliver modløs, bekymret,
mister interessen for omgivelserne og
for ens sædvanlige gøremål.
* Man er ofte træt og energiløs, kritisk
og bebrejdende over for sig selv, har
mistet selvtilliden, har problemer med
at sove eller sover for meget, har
mistet appetitten eller trøstespiser,
har problemer med at koncentrere sig,
mærker ubehag og smerter i kroppen,
føler sig nervøs, føler at hukommelsen
svigter, kan ikke tage sig sammen, har
manglende livslyst, og ind imellem
tænker man måske på at tage sit eget
liv.
* En depression begynder oftest
snigende, uden at man er klar over, hvad
der er galt.
* En depression kan udbryde i
tilknytning til livsbegivenheder som fx
tab af nærmeste pårørende, stress og tab
af job.
* Depression kan også komme i
tilknytning til legemlig sygdom, men
ofte opstår depression uden nogen ydre
årsag.
* Almindeligvis forsvinder en depression
af sig selv, men der kan gå 6-12 måneder
eller endnu længere, før depressionen
forsvinder af sig selv. I disse måneder
er ens funktionsniveau ofte meget
nedsat, og tanker om selvmord kan opstå.
* Depression kan behandles meget
effektivt, og det er derfor vigtigt at
blive undersøgt og behandlet for
depression. Hvis man i tide kommer i
behandling kan man i mange tilfælde
blive symptomfri i løbet af 3-6 uger.
Hvordan kan man blive behandlet for
depression?
Man kan ikke "bare tage sig sammen" og
komme ud af sin depression ved egen
hjælp. Gå derfor til lægen. Hvis lægen
konstaterer en depression, er der flere
behandlingsmuligheder. Det kan hjælpe
meget af få talt med lægen om sin sygdom
og sin livssituation.
Egentlig psykoterapi (samtaleterapi) er
virksom ved depressioner af let til
moderat grad. Der findes flere former
for psykoterapi, som alle kan være på
deres plads. Den psykoterapiform der er
bedst dokumenteret kaldes kognitiv
terapi, men også andre terapiformer som
fx interpersonel terapi har god effekt.
En sådan terapi er en specialist opgave,
og kræver enten behandling hos en
psykolog eller en speciallæge i
psykiatri, der er uddannet i disse
terapiformer.
Det kan også være, at lægen skønner, at
medicinsk behandling kan gavne. Den kan
gives samtidig med at man kommer til
samtaler hos lægen, en psykolog eller en
speciallæge i psykiatri.
Hvordan virker antidepressiv medicin?
Når man har taget antidepressiv medicin
i 1-2 uger, begynder symptomerne at
bedres. Ofte kan de pårørende se
bedringen, før den deprimerede.
Symptomerne bliver svagere, og i løbet
af de kommende uger forsvinder de helt
hos de fleste. Efter 4-6 uger vil der
hos de fleste være optimal effekt af
behandlingen.
Det er meget vigtigt at fortsætte med
den medicinske behandling, efter at
symptomerne er forsvundet. Hvis man
holder op for tidligt med at tage
medicinen, er der meget stor risiko for,
at depressionssymptomerne vender
tilbage.
Mange får bivirkninger af medicinen
Bivirkningerne er:
* For det meste ufarlige, og de
forsvinder hyppigt igen, når
behandlingen har varet en uges tid
* Forskellige - alt efter hvilken slags
antidepressiv medicin, man er blevet sat
i behandling med
Tal med lægen om, hvilke bivirkninger,
der kan komme. Man kan også læse om
bivirkningerne på det stykke papir, der
ligger i medicinpakningerne.
Antidepressiv medicin er ikke
vanedannende.
|
Hvad gør man, når man er deprimeret?
Man er næsten altid meget selvkritisk og
har lavt selvværd under en depression.
Mange føler, at de svigter familien, at
de ikke gør deres arbejde godt nok og
lignende. Når lægen har fundet ud af, at
man har sygdommen depression, skal man
prøve at neddæmpe kravene til sig selv.
* Man skal hele tiden minde sig selv om,
at depressionen går over igen, og at man
da oftest vil kunne foretage sig lige så
meget som tidligere.
* Man bør fortsætte med visse gøremål,
ofte de mere rutineprægede som at stå op
om morgenen, gå i bad og få børstet
tænder, også selvom det tager lang tid.
Man skal dog ikke forvente, at man kan
gøre det lige så godt som normalt.
* For mange deprimerede er det en hjælp
at skrive ned, hvad de dagligt vil
foretage sig.
* Man bør være opmærksom på at få
tilstrækkeligt at spise og drikke.
* Dyrk motion, kom ud i lyset, få lidt
hvile i dagens løb, skam dig ikke og
undgå misbrug af alkohol, beroligende
medicin, sovemedicin o.l.
* Skaf viden om sygdommen - det hjælper
meget og fjerner en del angst.
Hvad kan de pårørende gøre, mens
depressionen står på?
Pårørendes kendskab til sygdommens
forløb har stor betydning for, hvorledes
hverdagen fungerer. Det er derfor lige
så vigtigt, at de pårørende også skaffer
sig viden om sygdommen.
Den deprimerede kan mange gange ikke
føle de pårørendes store bekymring.
Tålmodighed er vigtig. Det vil oftest
være nødvendigt, at de nærmeste påtager
sig flere praktiske opgaver end
sædvanligt. På den anden side bør de
lade den deprimerede fortsætte med at
lave nogle af de praktiske ting, også
selvom det måske bliver gjort
langsommere end sædvanligt.
Deprimerede er meget bekymrede, og
pårørende må søge at aflede den
deprimerede fra bekymringerne og undgå
at komme ind i diskussioner om
bekymringerne. Det hjælper at fortælle,
at han/hun bliver rask igen. Det kan
være nødvendigt at minde den deprimerede
om vigtigheden af at spise og drikke.
Det hjælper ikke at sige, at den
deprimerede skal tage sig sammen.
Som pårørende skal man også passe på sig
selv. Det hjælper at tale med andre som
er i samme situation |
Hvad kan man gøre, når depressionen
er forsvundet?
Er man blevet behandlet med
antidepressiv medicin, bør man fortsætte
med at tage medicinen i mindst 6 og
måske op til 12 måneder efter, at
symptomerne er forsvundet. Ca. halvdelen
af de mennesker, der har haft én
depression får en ny depression senere i
livet. Har man haft flere depressioner,
er risikoen for, at der kommer en ny
depression endnu større. Risikoen for en
ny depression er betydeligt mindre, hvis
man fortsætter i medicinsk behandling.
Varigheden af medicinsk behandling er
forskellig fra patient til patient, og
man bør derfor drøfte med sin læge, hvor
længe den skal vare. Hvis man har haft
flere depressioner, skal behandlingen
vare i flere år.
Hvis man efter at være blevet rask på ny
begynder at mærke symptomer på
depression, bør man gå til læge så
hurtigt som muligt. Man bør også være
lydhør og gå til læge, hvis ens
pårørende bemærker symptomer, der kunne
tyde på en ny depression.
Brug lægen som en hjælper
Det er vigtigt at samarbejde og opsøge
lægen:
* Hvis man får det dårligere
* Hvis man får tanker om at holde op med
medicinen på grund af bivirkninger
* Hvis der kommer selvmordstanker
* Hvis der optræder andre problemer
under behandlingen
Mange har glæde af, at tage en pårørende
med til lægen.
Hvor kan man få mere information?
Spørg fx på biblioteket.
Depressionsforeningen rådgiver gerne om
sygdommen og på deres hjemmeside kan man
hente denne folder og andet
informationsmateriale.
Depressionsforeningen har
selvhjælpsgrupper mange steder i landet.
DepressionsForeningen
Vendersgade 22
1363 København K
Tlf. 33 12 47 27
Rådgivning for patienter og pårørende:
33 12 47 74 (kl. 19-21 undtagen lørdag)
www.depressionsforeningen.dk
Psykiatrifonden har flere gode bøger og
foldere om depression.
PsykiatriFonden
Carl Nielsens Allé 9
2100 København Ø
Telefon: 39 29 39 09
www.psykiatrifonden.dk
Denne information er udarbejdet november
2005 af:
Praksiskonsulentordningen, Fyns Amt
De psykiatriske afdelinger i Fyns Amt
Enheden for Almen Medicin, Institut for
Sundhedstjenesteforskning, Syddansk
Universitet
DepressionsForeningen
Kilde:
www.depressionsforeningen.dk

|