Depression og angst informationer samt relaterede emner.

r10

Søg på DepWeb siderne


powered by FreeFind

  

Baggrund for dw Rådighedsbeløb info start  Dokumenter Sitemap - Indhold Tekst Link  Banner  link til depweb

  tilbageknap

 

 

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

  Klik dig direkte ind til  depressions og angst information

Alle sider herunder bliver opdateret når der er nyt om emnerne  den  11. april 2014

 Angst indledning & seneste nyt Depressions indledning & seneste nyt  Depressions vejledning   Hvad er depression?   Symptomer Behandling Depression om foråret   Artikler om angst   Angst teknikker Panikangst  Myter/Fakta om dep./angst 

Hvad er depression?


Hvad er en depression Af overlæge, lektor, PhD Rasmus W. Licht
Forskningsafdeling for affektive sygdomme, Psykiatrisk Hospital i Århus

Symptomer og inddeling
En depression udvikles ofte gradvist. Centralt er det forsænkede stemningsleje, som kan opleves som tristhed, grådtendens og endog tab af evnen til at føle noget. Typiske kendetegn er desuden træthed og nedsat energi, samt nedsat evne til at kunne glæde sig og føle interesse for det, der sædvanligvis har kunnet medføre engagement. Hyppige ledsagesymptomer er forstyrrelser af søvn og appetit , ofte med vægttab. Nedsat seksuallyst er også et hyppigt symptom. Herudover kommer ofte nedsat selvagtelse og nedsat selvtillid, urimelige selvbebrejdelser eller skyldfølelse. Der kan optræde vrangforestillinger om skyld, eksempelvis forestillinger om, at man skal henrettes på grund af en banal forseelse.
Tænkningen er ofte langsom og mindre effektiv, hvilket kan medvirke til
rådvildhed og ubeslutsomhed. Det motoriske tempo kan ligeledes være nedsat. I de
allersværeste grader kan den deprimerede ligge ubevægelig. Talen er ofte langsom og monoton. Forstoppelse, mundtørhed og svedtendens forekommer. Der kan også komme koncentrations- og hukommelsesbesvær, som kan føre til en forvirringstilstand. Varierende grader af selvmordstanker optræder hyppigt.
Sanseforstyrrelser optræder af og til. Det kan dreje sig om svækkede sanseindtryk eller i svære tilfælde hallucinationer, fx i form af hørelseshallucinationer, hvor den deprimerede hører udskældende stemmer. De forskellige symptomer vil ofte føre til varierende grader af social isolation og generelt nedsat social funktion, ligesom evnen til at tage vare på egne
fornødenheder kan være nedsat.
Depressioner inddeles i diagnosesystemet ICD-10 efter sværhedsgrad. Hvis der, udover depression, tillige har været tidligere tilfælde af mani (karakteriseret bl.a. af en sygelig opstemthed), taler man i ICD-10 om en bipolar affektiv sindslidelse (tidligere kaldet manio-depressiv sygdom). Af behandlingsmæssige grunde er det vigtigt at være opmærksom på, om dette er tilfældet.

Hyppighed og prognose
Hyppigheden af personer med behandlingskrævende depression er her og nu i Danmark 3-5% og livstidsrisikoen er omkring 15%. Debutalderen for depression er almindeligvis 40-50 år. Ubehandlet varer en depression almindeligvis fra 6 til 12 måneder. Kroniske depressioner af op til flere års varighed er dog ikke ualmindelige, især hos ældre. Kun omkring 15% med depression oplever en enkeltstående depression i løbet af livet. Hovedreglen er således, at sygdommen kommer igen.
Selvom depressionens forløb kan ændres betragteligt af behandling, er den almindeligvis forbundet med store personlige og sociale omkostninger, ligesom der er en ganske betydelig overdødelighed, hovedsagelig på grund af selvmord.

Årsager til depression
Om årsagerne til depression ved man, at både miljømæssige, herunder psykologiske, og arvemæssige forhold spiller en rolle, sidstnævnte især ved den bipolare sygdom. I følge den såkaldte sårbarheds-stress model, forestiller man sig, at det er specifikke biologiske forhold, som til en vis grad er arveligt bestemte, som gør personen sårbar over for uspecifikke stress-situationer. Uspecifik stress hos en person med en sådan biologisk sårbarhed kan så udløse en
sygdomsepisode formidlet via hormoner og hjernens signalstoffer. Der er i dag enighed om, at især de sværere tilfælde af depression må opfattes som overvejende biologiske sygdomme, selvom man i behandlingen også tilgodeser de psykologiske aspekter. Den bedre effekt af biologiske behandlinger sammenlignet med psykologiske behandlinger ved de sværere depressioner understøtter eksistensen af en biologisk komponent i sygdommen.
Man ved, at depression kan forårsages af kendte hjerneorganiske sygdomme så som
blodprop eller blødning i hjernen, hjernetraumer, dissemineret sklerose og parkinsonisme. Endvidere kan depression ses ved forskellige medicinske sygdomme. Endelig kan forskellige former for misbrug samt medicinindtagelse fremkalde depression.

Behandling
Hvis der er tale om en depression, til forskel for kortere varende krisereaktioner, bør behandlingen tilrettelægges af en læge. I de letteste tilfælde af depression kan forskellige former for psykologbehandling være tilstrækkelig, men i de øvrige tilfælde er medicinsk behandling uomgængelig.
Sværere depressioner, herunder depressioner med selvmordsrisiko og nedsat væske-
og fødeindtagelse bør ofte behandles på hospital. Af og til kan man være nødt til at skride til tvangsindlæggelse af hensyn til den syges overlevelse. Der findes i dag en række medikamenter til behandling og forebyggelse af depression. Virker det ene præparat ikke, kan man være nødsaget til at skifte til et andet og eventuelt kombinere forskellige. I behandlingen af depressioner står valget mellem de traditionelle, såkaldte tricykliske antidepressiva og de
nyere antidepressiva, herunder dem, som specifikt virker på signalstoffet serotonin i hjernen. Behandlingen af den akutte depression bør som hovedregel strække sig over mindst et halvt år for at undgå tilbagefald. I tilfælde, hvor der har været flere tidligere episoder, kan man overveje årelang forebyggende behandling med antidepressiva. I ganske særlige tilfælde, eksempelvis når den syge ikke vil spise og drikke eller har svære selvmordstilskyndelser, kan ECT ("elektrochok behandling") være absolut nødvendig og livsreddende. I behandlingen af depressioner er det vigtigt at støtte den syge, uden man dog i de svære tilfælde kan tilråde en egentlig psykoterapi, så længe depressionen står på. I den forebyggende fase, det vil sige efterfølgende, kan sideløbende psykologisk behandling være relevant. Under alle omstændigheder bør den medikamentelle behandling suppleres med samtaler om sygdommen om behandlingen og om bivirkninger. Er depressionen led i en bipolar sygdom er behandlingsprincipperne anderledes.

 

 

 

 

HVAD ER DEPRESSION?
Depression er noget andet end krise- og sorgreaktioner. Når følelsen af tristhed, tomhed og håbløshed bliver så alvorlig, at personen invalideres, så er der tale om en sygdom, som bør behandles. Depression er en overordentlig almindelig sygdom, som rammer hver 5. dansker et tidspunkt i livet, især kvinder og ældre. Men mange søger ikke læge og får derfor ikke behandling, bl.a. fordi sygdommen giver dem en dyb fornemmelse af, at intet nytter og alt er håbløst. Det er beklageligt, for i dag kan depression behandles og ofte forebygges særdeles effektivt.

HVORDAN VISER DEPRESSION SIG?
Ved depression plages personen af en så dybtgående total håbløshed, angst og livslede, at det fører til handlingslammelse og social invaliditet. Den depressive lider af  tomhedsfølelse, pessimisme, mangel på initiativ, træthed og energiløshed samt ofte svær angst, irritabilitet og vrede. 
Andre symptomer er dårlig hukommelse, søvnbesvær, dårlig appetit, skyldfølelse og selvbebrejdelser. Ofte har den depressive symptomer fra kroppen, som kan føre til unødvendige blodprøver, røntgenundersøgelser, hospitalsindlæggelser mm.
I alvorlige tilfælde får personen vrangforestillinger. Fx at andre mennesker foragter én, at man er smittet med forfærdelige sygdomme, eller at hele familien står over for truende fallit. Risikoen for selvmord kan være overhængende.

HVAD SKYLDES DEPRESSION?
Selv om den tilgrundliggende årsag til depression stadig er ukendt, tyder alt på, at sygdommen først og fremmest er en biologisk hjernelidelse. Baggrunden er, at de psykiske symptomer ved depression efter alt at dømme skyldes en forstyrrelse i de signalstoffer, som nervecellerne benytter til at tale sammen med. 
Desuden er der en arvelig tilbøjelighed til depression, så sygdommen oftere forekommer i bestemte familier.

HVILKE FØLGER HAR DEPRESSION?
Depression kan blive en kronisk sygdom, som uden behandling fører til store lidelser, social invaliditet og forkortet levetid. Depression virker i følge videnskabelige studier mere invaliderende på den syge end bl.a. sukkersyge, kronisk ledegigt og dårligt hjerte. Der er stor risiko for tilbagefald, og mere end 80% af depressive får senere nye anfald. Når depressionen kommer igen, er det ofte svært at pege på en forklarende årsag. Depression kan blive livstruende. Op mod 3 ud af 4 selvmord foretages, af mennesker, der har en depression i udbrud.

HVORDAN BEHANDLES DEPRESSION?
I de fleste tilfælde er behandling med antidepressiv medicin uhyre effektiv. Medicinen genopretter balancen i hjernens signalstoffer og vil hos langt de fleste depressive fjerne symptomerne. De nye typer antidepressiv medicin har kun få bivirkninger. Medicinen virker først efter 3-6 ugers behandling, men når behandlingen da slår igennem, oplever den syge en slående og markant bedring. Behandlingen kompliceres ofte af patientens sortsyn, og mange behandlingsforsøg mislykkes, fordi den syge holder op med at tage sin medicin.

KAN DEPRESSION FOREBYGGES?
Fordi der er ganske stor risiko for, at depressionen kommer igen, anbefales det almindeligvis at fortsætte med at tage medicin i 1-2 år, selv om symptomerne er forsvundet. Hvis depressionen kommer igen, kan det blive nødvendigt at tage forebyggende medicin resten af livet. 
 

Læs også her:  Depression - en vejledning til patienter og pårørende

 

r05

 

 

 

r06

 

 

Uhelbredelighed bør og skal ikke accepteres.  

Depression skal i princippet opfattes som en sindslidelse med en afgrænset periode og en gunstig prognose, selv om nogle depressionsforløb kan være meget langvarige

Tidligere blev tre gange så mange kvinder som mænd ramt af depressioner. Men nye undersøgelser viser, at yngre mænd haler hastigt ind på kvinderne. 

Mindst hver 10. danske mand vil på et tidspunkt komme ud for en depression. Heldigvis kan den næsten altid helbredes. - Det gælder om at gå til lægen med det samme, hvis du har en mistanke om, at du lider af depression.  -  Kilde:  Depressionsforeningen

 

 

Her lidt info om endogen depression:   

Endogen depression hører nu under "depressiv episode" (som kan være let, moderat eller svær) ligesom de gamle reaktive depressioner gør det.  - Det gode ved dette er at den gamle inddeling ikke var meget bevendt. Selv ved de mest "endogene" depressioner kunne der af og til være ydre faktorer der var medvirkende til at depressionen udløstes. Særligt i starten. Senere efter flere episoder er der en tendens til at de bliver mere og mere "endogene" eller med andre ord: at der skal mindre og mindre til at udløse dem.   v. h. Poul V  

KILDE Poul Videbech  14. jan. 2000   

Du kan finde mere om dette emne på Depressionsgruppen Rigshospitalets hjemmesider

 Via Hyppigst stillede spørgsmål:  1. Typer af depression  - Sp. 1. 8  Hvad er endogen depression?

(Hjemmesiden om emnet er nedlagt. Prøv at søge på nettet om emnet.)

 

 

Mere og nyt Viden om depression: Læs meget mere om depression og få gode informationer 

Depressionsforeningen henviser bl.a til at bruge depnet.dk

DepressionsForeningen har nu opdatere deres hjemmeside med flere informationer og til brug for 

deres mdl. m.fl  Og den er ret god.  Prøv selv at klikke dig ind på den. Depressionsforeningen

 

 

       

  Læs også her:  Depression - en vejledning til patienter og pårørende

 


Læs betingelser for brug af depweb og indhold.

tilbageknap

     11. april 2014 01:27  

 Per Christensen / DW Grundlagt 3.1-2001 2014  Til startsiden / Forsiden af depweb.dk

DebWeb Hosted By: One.Com