Hvad er en depression Af overlæge, lektor, PhD
Rasmus W. Licht
Forskningsafdeling for affektive sygdomme, Psykiatrisk
Hospital i ÅrhusSymptomer og inddeling
En depression udvikles ofte gradvist. Centralt er det
forsænkede stemningsleje, som kan opleves som tristhed,
grådtendens og endog tab af evnen til at føle noget. Typiske
kendetegn er desuden træthed og nedsat energi, samt nedsat
evne til at kunne glæde sig og føle interesse for det, der
sædvanligvis har kunnet medføre engagement. Hyppige
ledsagesymptomer er forstyrrelser af søvn og appetit , ofte
med vægttab. Nedsat seksuallyst er også et hyppigt symptom.
Herudover kommer ofte nedsat selvagtelse og nedsat
selvtillid, urimelige selvbebrejdelser eller skyldfølelse.
Der kan optræde vrangforestillinger om skyld, eksempelvis
forestillinger om, at man skal henrettes på grund af en
banal forseelse.
Tænkningen er ofte langsom og mindre effektiv, hvilket kan
medvirke til
rådvildhed og ubeslutsomhed. Det motoriske tempo kan
ligeledes være nedsat. I de
allersværeste grader kan den deprimerede ligge ubevægelig.
Talen er ofte langsom og monoton. Forstoppelse, mundtørhed
og svedtendens forekommer. Der kan også komme
koncentrations- og hukommelsesbesvær, som kan føre til en
forvirringstilstand. Varierende grader af selvmordstanker
optræder hyppigt.
Sanseforstyrrelser optræder af og til. Det kan dreje sig om
svækkede sanseindtryk eller i svære tilfælde
hallucinationer, fx i form af hørelseshallucinationer, hvor
den deprimerede hører udskældende stemmer. De forskellige
symptomer vil ofte føre til varierende grader af social
isolation og generelt nedsat social funktion, ligesom evnen
til at tage vare på egne
fornødenheder kan være nedsat.
Depressioner inddeles i diagnosesystemet ICD-10 efter
sværhedsgrad. Hvis der, udover depression, tillige har været
tidligere tilfælde af mani (karakteriseret bl.a. af en
sygelig opstemthed), taler man i ICD-10 om en bipolar
affektiv sindslidelse (tidligere kaldet manio-depressiv
sygdom). Af behandlingsmæssige grunde er det vigtigt at være
opmærksom på, om dette er tilfældet.
Hyppighed og prognose
Hyppigheden af personer med behandlingskrævende depression
er her og nu i Danmark 3-5% og livstidsrisikoen er omkring
15%. Debutalderen for depression er almindeligvis 40-50 år.
Ubehandlet varer en depression almindeligvis fra 6 til 12
måneder. Kroniske depressioner af op til flere års varighed
er dog ikke ualmindelige, især hos ældre. Kun omkring 15%
med depression oplever en enkeltstående depression i løbet
af livet. Hovedreglen er således, at sygdommen kommer igen.
Selvom depressionens forløb kan ændres betragteligt af
behandling, er den almindeligvis forbundet med store
personlige og sociale omkostninger, ligesom der er en ganske
betydelig overdødelighed, hovedsagelig på grund af selvmord.
Årsager til depression
Om årsagerne til depression ved man, at både miljømæssige,
herunder psykologiske, og arvemæssige forhold spiller en
rolle, sidstnævnte især ved den bipolare sygdom. I følge den
såkaldte sårbarheds-stress model, forestiller man sig, at
det er specifikke biologiske forhold, som til en vis grad er
arveligt bestemte, som gør personen sårbar over for
uspecifikke stress-situationer. Uspecifik stress hos en
person med en sådan biologisk sårbarhed kan så udløse en
sygdomsepisode formidlet via hormoner og hjernens
signalstoffer. Der er i dag enighed om, at især de sværere
tilfælde af depression må opfattes som overvejende
biologiske sygdomme, selvom man i behandlingen også
tilgodeser de psykologiske aspekter. Den bedre effekt af
biologiske behandlinger sammenlignet med psykologiske
behandlinger ved de sværere depressioner understøtter
eksistensen af en biologisk komponent i sygdommen.
Man ved, at depression kan forårsages af kendte
hjerneorganiske sygdomme så som
blodprop eller blødning i hjernen, hjernetraumer,
dissemineret sklerose og parkinsonisme. Endvidere kan
depression ses ved forskellige medicinske sygdomme. Endelig
kan forskellige former for misbrug samt medicinindtagelse
fremkalde depression.
Behandling
Hvis der er tale om en depression, til forskel for kortere
varende krisereaktioner, bør behandlingen tilrettelægges af
en læge. I de letteste tilfælde af depression kan
forskellige former for psykologbehandling være
tilstrækkelig, men i de øvrige tilfælde er medicinsk
behandling uomgængelig.
Sværere depressioner, herunder depressioner med
selvmordsrisiko og nedsat væske-
og fødeindtagelse bør ofte behandles på hospital. Af og til
kan man være nødt til at skride til tvangsindlæggelse af
hensyn til den syges overlevelse. Der findes i dag en række
medikamenter til behandling og forebyggelse af depression.
Virker det ene præparat ikke, kan man være nødsaget til at
skifte til et andet og eventuelt kombinere forskellige. I
behandlingen af depressioner står valget mellem de
traditionelle, såkaldte tricykliske antidepressiva og de
nyere antidepressiva, herunder dem, som specifikt virker på
signalstoffet serotonin i hjernen. Behandlingen af den
akutte depression bør som hovedregel strække sig over mindst
et halvt år for at undgå tilbagefald. I tilfælde, hvor der
har været flere tidligere episoder, kan man overveje årelang
forebyggende behandling med antidepressiva. I ganske særlige
tilfælde, eksempelvis når den syge ikke vil spise og drikke
eller har svære selvmordstilskyndelser, kan ECT
("elektrochok behandling") være absolut nødvendig og
livsreddende. I behandlingen af depressioner er det vigtigt
at støtte den syge, uden man dog i de svære tilfælde kan
tilråde en egentlig psykoterapi, så længe depressionen står
på. I den forebyggende fase, det vil sige efterfølgende, kan
sideløbende psykologisk behandling være relevant. Under alle
omstændigheder bør den medikamentelle behandling suppleres
med samtaler om sygdommen om behandlingen og om
bivirkninger. Er depressionen led i en bipolar sygdom er
behandlingsprincipperne anderledes.
|
|
G09 annonce
 |
HVAD
ER DEPRESSION?
Depression er noget andet end krise- og sorgreaktioner. Når følelsen af tristhed, tomhed og håbløshed bliver så alvorlig, at personen invalideres, så er der tale om en sygdom, som bør
behandles. Depression er en overordentlig almindelig sygdom, som rammer hver 5. dansker et tidspunkt i livet, især kvinder og ældre. Men mange søger ikke læge og får derfor ikke behandling, bl.a. fordi sygdommen giver dem en dyb fornemmelse af, at intet nytter og alt er håbløst. Det er beklageligt, for i dag kan depression behandles og ofte forebygges særdeles effektivt.
HVORDAN VISER DEPRESSION SIG?
Ved depression plages
personen af en så
dybtgående total
håbløshed, angst og
livslede, at det
fører til
handlingslammelse og
social invaliditet.
Den depressive lider
af
tomhedsfølelse,
pessimisme, mangel på
initiativ, træthed og
energiløshed samt
ofte svær angst,
irritabilitet og
vrede.
Andre symptomer er
dårlig hukommelse,
søvnbesvær, dårlig
appetit, skyldfølelse
og selvbebrejdelser.
Ofte har den
depressive symptomer
fra kroppen, som kan
føre til unødvendige
blodprøver,
røntgenundersøgelser,
hospitalsindlæggelser
mm.
I alvorlige tilfælde
får personen
vrangforestillinger.
Fx at andre mennesker
foragter én, at man
er smittet med
forfærdelige
sygdomme, eller at
hele familien står
over for truende
fallit. Risikoen for
selvmord kan være
overhængende.
HVAD SKYLDES DEPRESSION?
Selv om den
tilgrundliggende
årsag til depression
stadig er ukendt,
tyder alt på, at
sygdommen først og
fremmest er en
biologisk
hjernelidelse.
Baggrunden er, at de
psykiske symptomer ved
depression efter alt
at dømme skyldes en
forstyrrelse i de
signalstoffer, som
nervecellerne benytter
til at tale sammen
med.
Desuden er der en
arvelig tilbøjelighed
til depression, så
sygdommen oftere
forekommer i bestemte
familier.
HVILKE FØLGER HAR DEPRESSION?
Depression kan blive en kronisk sygdom, som uden behandling fører til store lidelser, social invaliditet og forkortet levetid. Depression virker i følge videnskabelige studier mere invaliderende på den syge end bl.a. sukkersyge, kronisk ledegigt og dårligt
hjerte. Der er stor risiko for tilbagefald, og mere end 80% af depressive får senere nye anfald. Når depressionen kommer igen, er det ofte svært at pege på en forklarende
årsag. Depression kan blive livstruende. Op mod 3 ud af 4 selvmord foretages, af mennesker, der har en depression i udbrud.
HVORDAN BEHANDLES DEPRESSION?
I de fleste tilfælde er behandling med antidepressiv medicin uhyre effektiv. Medicinen genopretter balancen i hjernens signalstoffer og vil hos langt de fleste depressive fjerne symptomerne. De nye typer antidepressiv medicin har kun få
bivirkninger. Medicinen virker først efter 3-6 ugers behandling, men når behandlingen da slår igennem, oplever den syge en slående og markant
bedring. Behandlingen kompliceres ofte af patientens sortsyn, og mange behandlingsforsøg mislykkes, fordi den syge holder op med at tage sin medicin.
KAN DEPRESSION FOREBYGGES?
Fordi der er ganske stor risiko for, at depressionen kommer igen, anbefales det almindeligvis at fortsætte med at tage medicin i 1-2 år, selv om symptomerne er forsvundet. Hvis depressionen kommer igen, kan det blive nødvendigt at tage forebyggende medicin resten af livet.
Læs også her:
Depression - en vejledning til patienter og pårørende
|
Uhelbredelighed bør
og skal ikke accepteres.
Depression skal i princippet opfattes som
en sindslidelse med en afgrænset periode og en gunstig
prognose, selv om nogle depressionsforløb kan være meget
langvarige
Tidligere
blev tre gange så mange kvinder som mænd ramt af depressioner. Men
nye undersøgelser viser, at yngre mænd haler hastigt ind på
kvinderne.
Mindst
hver 10. danske mand vil på et tidspunkt komme ud for en depression.
Heldigvis kan den næsten altid helbredes. - Det gælder om at gå til
lægen med det samme, hvis du har en mistanke om, at du lider af
depression. - Kilde:
Depressionsforeningen
|
Her lidt info om endogen
depression:
Endogen
depression hører nu under "depressiv episode" (som kan
være let, moderat eller svær) ligesom de gamle reaktive depressioner
gør det. - Det gode ved dette er at den gamle inddeling ikke
var meget bevendt. Selv ved de mest "endogene" depressioner
kunne der af og til være ydre faktorer der var medvirkende til at
depressionen udløstes. Særligt i starten. Senere efter flere
episoder er der en tendens til at de bliver mere og mere
"endogene" eller med andre ord: at der skal mindre og mindre
til at udløse dem. v. h. Poul V
KILDE
Poul Videbech 14. jan. 2000
Du
kan finde mere om dette emne på Depressionsgruppen Rigshospitalets
hjemmesider
Via Hyppigst stillede spørgsmål:
1. Typer af depression - Sp. 1. 8 Hvad er endogen
depression?
(Hjemmesiden om emnet er nedlagt. Prøv at søge på nettet om emnet.)
Mere og nyt Viden om depression:
Læs meget mere om depression og få gode informationer

Depressionsforeningen henviser
bl.a til at bruge
depnet.dk
DepressionsForeningen
har nu opdatere deres
hjemmeside med flere informationer og til brug
for
deres
mdl. m.fl Og den er ret god. Prøv
selv at klikke dig ind på den.
Depressionsforeningen
Læs også her:
Depression - en vejledning til patienter og pårørende

|
|