Symptomer og
behandling på en depression
For at diagnosen depression kan stilles, må flere af
nedenstående symptomer være til stede samtidigt i mere end 2 uger
A. Mindst 2 af følgende kernesymptomer:
• Nedtrykthed der ikke går over og oplevelse af tristhed og
modløshed • Manglende interesse eller glæde ved sædvanlige aktiviteter
eller fornøjelser • Nedsat energi eller øget trætbarhed
B. Mindst 2 af følgende ledsagesymptomer: • Nedsat selvtillid eller selvfølelse • Selvbebrejdelser og skyldfølelse • Indre uro og rastløshed
• Følelse af at fungere langsommere
• Følelse af håbløshed og hjælpeløshed • Optagethed af tanker om død eller selvmord • Besvær med at koncentrere dig • Besvær med at huske
• Dårlig søvn og søvnløshed eller øget søvntrang • Ændring af appetit eller vægt
Ved nogle depressioner kan der også være:
• Nedsat lyst til sex • Tankemylder eller langsom tankegang • Tidlig morgenopvågning • Forværring om morgenen eller om aftenen • Ubeslutsomhed • Angst med anspændthed og selvusikkerhed • Angst med øget svedtendens, rysten på hænderne,
hjertebanken, hurtig vejrtrækning og mundtørhed • Vrede og irritation uden klar årsag • Smerter forskellige steder i kroppen
|
Om almindelige og
ualmindelige depressioner samt
symptomer og om hvad man kan gøre!
Nogle depressioner er
lette at kende, og behandlingen er "efter bogen".
Andre depressioner er anderledes, ukaratariske, skjulte
bag andre symptomer, og behandlingen kan være mere
problematisk.
De almindelige eller
typiske depressioner er bl.a. præget af manglende evner
til at føle glæde, lyst og interesse for noget samt
nedsat energi. Endvidere ses ofte selvbebrejdelser,
skyldfølelse, tanker om død og selvmord,
koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser. -
De ualmindelige eller
atypiske depressioner kan være svære at genkende. De er
præget af en række ukarakteristiske symptomer, bagved
hvilke man dog som regel kan ane en depressiv stemning.
De kan være lige så belastende og invaliderende som de
typiske, men kan ofte være svære at behandle.
Behandlingen er altid
individuel, bestemt af den pågældende depressionsform.
Det følgende skal vise, hvorledes man finder frem til
den rette depressionsdiagnose. Læs nedenstående:..
|
1.
Ved depression
må vi først udelukke, at der foreligger en primær
hjernesygdom eller hjerneskade, fx parkinsonisme, som
undertiden kan give depression. Det vil som regel være
kendt.
2.
Man må også udelukke daglig anvendelse af alkohol og/eller
medicin, der har
depressionsfremkaldende
virkning. En halv
flaske rødvin hver
dag er tilstrækkelig
til at fremkalde
depressive symptomer
hos mennesker, der har
anlæg for depression,
og visse
medikamenter som
benzodiazepiner,
antispykotika og
betablokkene kan
- særlig ved
kombination med
alkohol - fremkalde
depression.
3.
Den typiske
depression finder vi i form af: =Depressive faser i en bipolar affektiv sindslidelse
(manio -
depressiv psykose)
=Enkeltstående
depressiv episode =
Tilbagevendende
depressive perioder
(lang de
fleste). Disse
depressioner kan være
af varierende
sværhedsgrader ( let,
moderat, svær ) og
vare 6-8 måneder.
Undertiden har de et
svær melankoliform
præg, med tidlig
opvågen og
morgenforværring,
nedsat spytdannelse,
hård mave, nedsat
appetit og sexlyst (
den tidligere endogene
depression ).
Ofte er der
resterende symptomer
mellem de depressive
episoder. Mindst 10 %
bliver kroniske.
4.
Dystimi er en lettere, men ofte livslang tristhedstilstand, hvor
alt er tungt og
kræver overvindelse,
og intet er en glæde.
Som regel kan man lige
klare sit
arbejde, men det
koster daglig kamp -
og sygedage.
5.
Kortvarige
tilbagevendende depressioner varer fra timer til få dage
og indfinder sig 1-2 gange om måneden.
6.
Tilpasningsdepression
eller krise ses efter belastende påvirkninger, fx dødsfald,
fyring eller skilsmisse. Depressionen er
almindeligvis ikke så altomfattende, men ofte iblandet
angst, bekymring og en følelse af magtesløshed.
7.
Vinterdepressionen er en særlig depressionsform, der optræder i
den mørke tid. Den er
ofte præget af øget
søvn og appetit,
herunder trang til
søde
sager (modsat
ovenstående
depressionsformer ).
Der er god effekt af
lysterapi.
8.
Skjulte
depressioner ( eller maskerede depressioner ) foreligger,
når de depressive symptomer ikke umiddelbart kan iagttages, men skjules under andre symptomer, kropslige
eller psykiske. Angst kan fx være det fremtrædende
symptom, så tilstanden minder om en primær angsttilstand, det man tidligere kaldte en angstneurose.
=Kropslige
symptomer, fx hovedpine og træthed, kan også dominere
tilstanden, hvilket ofte fører til mange undersøgelser
for kropslige sygdomme. =Den mandlige depression
er et nyt begreb, hvor den midaldrende mand føler sig
udbrændt, tom, træt og stresset.
I
stedet for at give op og vise tegn på svaghed bliver han kritisk,
irritabel, vanskelig at omgås og aggressiv. Han forsøger måske at
klare situationen med at begrave sig ( hente anerkendelse ) i
arbejde eller "drukne" symptomerne med alkohol, i
sjældne tilfælde piller. Personen erkender ikke tilstanden som en
depression og er derfor ikke tilbøjelig at søge hjælp, ligesom
andres forsøg på at hjælpe som regel bliver afvist og kritiseret.
Tilstanden kan minde om en personlighedsforstyrrelse ( tidligere kaldet
psykopati ). Omtalt i Psykiatri-information, september 1998. =
Psudo-demens er også en skjult depression, hvor hukommelse og
koncentrationsevne svigter i en sådan grad, at man tror, der er tale om
demens. Det har snydt mange i tidens løb - og nogle er havnet på
plejehjem på den baggrund.
9.
Depression hos
ældre er en problematisk tilstand, der både kan være
svær at diagnosticere og behandle. Man skal få mistanke,
når den ældre ændre sig på få uger, og føler sig tilovers, bliver gnaven og vrissen, stillestående og
plejekrævende.
10.
Fødselsdepression
er i virkeligheden en almindelig depression
( ovenstående
pkt.3), blot udløst af de hormonelle og psykologiske
forandringer, der optræder i forbindelse med en fødsel.
|
DEPRESSION
Vi kender alle til at være nedtrykte, triste og ulykkelige, når vi har oplevet modgang, skuffelse eller sorg. Fx er det naturligt at være trist ved et dødsfald i familien. Men sådanne almindelige menneskelige reaktioner må ikke forveksles med en egentlig depression.
Her
starter krisen: Ydre
faktorer er ofte med til at udløse en depression. Her er nogle
Typiske.
1. Arbejdsløshed, især hvis medfører isolation og ensomhed. For
mænd kan tabet af status og karrieremuligheder dog godt være nok til
at udløse en depression.
-
2. Stress, uanset hvilken form der er tale om.
-
3. Ægteskabelige problemer, for eksempel et konfliktfyldt og dårligt
parforhold eller en skilsmisse.
-
4. Vinter, sandsynligvis især som følge af manglen på dagslys.
-
5. Forår, formentlig som følge af døgnrytmeforstyrrelser, der udløses af
det tidlige morgenlys. De to årstidsdepressioner er forholdsvis milde, men til
gengæld tilbagevendende hvert år.
-
6. Ensomhed, hvor man savner menneskelig støtte og kontakt.
-
7. Dødsfald, især mænd bliver hårdt ramt, hvis deres ægtefælle dør
-
8. Alvorlig sygdom, hvis man for eksempel får at vide , at man kun
har kort tid tilbage at leve i.
-
9. Kønsrollekonflikter,
specielt for mænd en stor risiko, mens kvinder ikke er så sårbare.
-
Citat
fra artiklen: Det hele føles pludselig ligegyldigt. Du føler
dig trist, modløs og træt. Du er deprimeret.
Vi
kender det alle i en eller anden grad. Det er helt normale
følelser og naturlige reaktioner på livets op- og nedture.
Citat slut.
-
*(
Disse 9. punkter nikker mange nok genkendende til. Jeg gør
til nogle af dem, og spørger ofte mig selv! Hvad med bagefter
når diagnosen er stillet og efter endt behandling vender
tilbage gang på gang? Og det selv om, som der skrives, er
naturligt med op og nedture (Læs citat). Hvad gør vi kronisk
ramte grupper, når vi har svært ved at få en normal
tilværelse igen? Ja jeg spørger bare, for ”systemet”
tager det jo ikke alvorligt, men sender os blot ud i div.
aktiveringsforsøg gang på gang uden held. - P.Christ )
Har du en depression?
I 1994 indførte Danmark Verdenssundhedsorganisationen WHO's definitioner på, hvornår man har en behandlingskrævende depression.
Det kræver stor lægefaglig erfaring at bruge definitionen korrekt, så du kan ikke selv bruge nedenstående symptomer som tjekliste. Tal i stedet med din læge.
Symptomerne kan være:
Følelse af nedtrykthed.
Markant nedsat lyst/interesser.
Reduceret energi, svær træthed.
Nedsat selvtillid eller selvfølelse.
Selvbebrejdelser, svær skyldfølelse.
Tanker om død eller selvmord.
Tænke- og koncentrationsbesvær.
Svær indre uro.
Søvnforstyrrelser.
Betydningsfulde ændringer i vægt og appetit.
For at symptomerne skal tælle med i WHO's definition, skal man have dem hele dagen igennem hver dag eller næsten hver dag i en periode på mindst 14 dage.
Depression begynder ofte i 20-30-års alderen. Kvinder rammes oftere end mænd. Opdages symptomerne i tide, kan meget afhjælpes med psykologhjælp. Alternativt må man i en overgang på antidepressiv medicin.
Væksten i depressioner giver kronede dage for den danske medicinalkoncern Lundbeck, der fremstiller antidepressiv medicin. I fjor fik virksomheden et overskud før skat på 2,575 milliarder kroner.
Kilde: Netdoktor.dk og WHO
Her 14 andre beskrevne Symptomer på depression
Nedenfor er nævnt 14 af de mest almindelige symptomer på en
depression. Hvis du har en depression skal du have flere af
symptomerne samtidig, og symptomerne skal vare i mere end 14
dage:
Nedtrykhed der ikke går over
Nedsat energi og selvfølelse
Manglende interesse eller glæde ved sædvanlige aktiviteter
eller fornøjelser
Selvbebrejdelse og skyldfølelse
Tanker om ulykke
Besvær med at koncentrere sig eller huske
Tanker der løber løbsk eller langsom tankegang
Ubeslutsomhed
Dårlig søvn og søvnløshed eller øget søvntrang
Angst
Nedsat eller øget lyst til sex
Vrede og irritation uden klar årsag
Smerter forskellige steder i kroppen
Ændring af appetit eller vægt
|
Hvis du er sygemeldt? 17. Januar 2008 Sådan finder du ud af om du har en
depression Hvis du er langtidssygemeldt, så skyldes det måske en
psykisk lidelse.
Faktisk er hver anden, der er sygemeldt i længere tid, helt
uden at vide det psykisk syg i mild eller stærk grad.
Her kan du teste dig selv, hvis du har været sygemeldt i
over 8 uger og se, om du bør snakke med en speciallæge om
dit psykiske helbred.
Har du mere end 6 svar i højre kolonne, så anbefaler
overlæge Hans Jørgen Søgaard, (Der er ophavsmanden til denne
test. Og som anbefales at bruges af sagsbhdl. i
forvaltningen.
Læs her - Per C) at du får en tid hos din læge, der kan
anvise dig til en speciallæge. |
|
|

Ovenstående billede er forbedret (Kildesidens var lidt
utydeligt. Gem billedet på din egen computer. (Det vil stå tydeligt.) |
Citat:
Simpel test giver et stærkt praj
Efter mere end 300 undersøgelser har Hans Jørgen Søgaard
fundet frem til denne test, der kan give et stærkt
praj til langtidssygmeldte.
I alt har hver tredje langtidssygemeldt en depression. Og
det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke
får behandling for det tidligt i forløbet.
- Det bliver vanskeligere at behandle, og man har større
risiko for at få en ny depression, hvis ikke man får
behandlet det tidligt, siger overlægen. Citat slut fra
kildested: Fagbladet
3F
Læs også her:
Depression - en vejledning til patienter og pårørende
Om OCD: Læs her
