|
G09 annonce
|
Artikler
og rapport resume vedr. angstsygdomme
|
Angst invaliderer op mod
100.000 årligt
Angst er en folkesygdom, som behandles
utilstrækkeligt, selv om sygdommen ofte
kan helbredes hurtigt og billigt. Tilbuddene til de tusindvis af danskere,
der lider af angst under en eller anden
form, er helt utilstrækkelige. Det sker på trods af, at hjælp til denne
patientgruppe er en god forretning for
samfundet, fordi mange af dem har gode
muligheder for hurtigt at blive raske.
Det fastslår en ny rapport fra DSI
Institut for Sundhedsvæsen og Danske
Regioner.
Stor risiko for invaliditet
Ca. 350.000 danskere i alderen 16 til 65
år lider af angst under en eller anden
form. Omkring 100.000 af dem vil udvikle
en invaliderende lidelse, hvis de ikke
bliver behandlet. Alligevel får langt
størstedelen af dem ikke et hurtigt og
målrettet behandlingstilbud.
Ifølge udenlandske undersøgelser vil en
styrket indsats over for den store
gruppe med angstlidelser give
besparelser, der opvejer omkostningerne
til behandlingen.
»I øjeblikket koster de angste dyrt i
sundhedsvæsnet. De går til masser af
undersøgelser og behandlinger hos læger
og sygehuse for alle mulige fysiske
sygdomme, som deres angstlidelser
forveksles med. En hurtig diagnose og en
målretning af pengene til den rigtige
psykiatriske behandling vil være en
samfundsøkonomisk gevinst og give en
langt bedre livskvalitet for
patienterne«, siger seniorprojektleder
Anni Ankjær-Jensen, en af forskerne bag
rapporten. |
|
Stor gevinst ved tidlig indsats
En af landets førende eksperter i
behandling af angst er ledende overlæge,
professor Raben Rosenberg fra Aarhus
Universitetshospital i Risskov. Også han
efterlyser en mere målrettet indsats.
»Der er i dag enighed om den effektive
behandling, som er kognitiv terapi og
medicin. Og der er store gevinster ved
at sætte tidligt ind på dette område,
som ofte kun kræver korte
behandlingsforløb. Derfor er der heller
ikke de store økonomiske årsager til at
tøve«, siger han til Ritzau.
Alligevel afslører den nye rapport
*2.)
Resume
herunder
)
på www.dsi.dk/ fra Institut
fra Dansk Sundhedsvæsen, at der i
Danmark ikke er en samlet plan for,
hvordan de mange angstpatienter skal
behandles. (Søg på siden efter *1)
Projektleder/forfatternavn.) |
 |
Skidt forretning for samfundet
Det er også uklart, hvem der har
ansvaret for behandlingen af de forpinte
patienter.
*1)
Projektleder Majbritt Christensen er en
af rapportens forfattere. Hun har et bud
på, hvorfor en så stor folkesygdom har
fået så lidt politisk bevågenhed.
»Sygehuspsykiatrien er blevet barberet
massivt de seneste ti år, og
opmærksomheden røget væk fra de mindre
iøjnefaldende patienter. Men det er jo
en dårlig investering, når
angstpatienter netop med en tidlig
indsats hurtigt kan hjælpes op på hesten
igen.
Derfor er det også tragisk, når man ser
unge mennesker få lov at slæbe længe
rundt med en ubehandlet angstlidelse og
dermed tabe en række af de vigtige år,
hvor deres fremtid uddannelsesmæssigt og
socialt skulle bygges op. Det er både
forfærdeligt for dem og en rigtig skidt
forretning for samfundet«, siger hun.
Kildested:
http://politiken.dk/
indland/article253519.ece
DSI
rapport Undersøgelse af
angstsygdomme (26.02.2007)
*2.)
Resumé:
En engelsk screeningsundersøgelse omsat
til danske forhold anslår, at ca.
350.000 danskere i alderen 16 til 65 år
lider af en form for angst. En lille del
af disse patienter behandles i
sygehussektoren, og et ukendt antal
behandles hos praktiserende psykiater,
praktiserende psykolog og alment
praktiserende læge. Det er tilfældigt
hvor patienterne behandles, og det må
antages at en stor del af angstpatienter
ikke modtager et relevant
behandlingstilbud.
Angstsygdomme medfører store
samfundsmæssige omkostninger; både
direkte omkostninger til behandling i
sundhedsvæsenet, og indirekte som følge
af fravær fra arbejdsmarkedet.
Denne rapport beskriver gennem fire
særligt udvalgte cases indhold og
organisation af angstbehandlingen i
Danmark. I hver case deltog
repræsentanter fra sygehuspsykiatrien,
praktiserende psykiater, praktiserende
psykolog og alment praktiserende læge. I
de
fire cases var der stor uniformitet i
behandlingstilbudene, men også tendenser
til mangelfuld sammenhæng i
behandlingsindsatsen beroende på
mangelfuld kommunikation og
koordination.
Undersøgelsen viser, at der er et stort
udækket behandlingsbehov der skal
afhjælpes, og at der er økonomiske
fordele ved at investere i denne
patientgruppe, der har et stort
helbredelsespotentiale. Det fremgår
endvidere, at det er uklart hvor
ansvaret ligger for den samlede
behandlingsindsats.
|
|
den
10. maj 2013
2013