|
Du har grundet din
angst...
Svært
ved at færdes på steder hvor der er mange
mennesker, det være sig i supermarkeder, busser o.s.v.
Du skal selvfølgelig starte langsomt op.
Brug nævnte åndedræts- teknik efter du har
tagen din medicin, og mærk at det letter dine
symptomer lidt.
Jeg selv gør følgende, når
jeg har fået taget mig sammen og fået styr på
min angst til at gå ned for at handle ind.........Og......
......
forinden har jeg fået
mig selv overbevist om: at
jeg ikke dør af angst, ingen kigger på mig,
ingen ler af mig nede i Supermarkedet, og det har
jeg fået overbevist mig selv om, ved flere gange
at sige dette til mig selv indvendigt. (I
starten tog jeg også en angst - dæmpende pille
inden jeg gik ud af døren, kombineret med angstteknikken. Den tager jeg sjældnere og
glemmer den faktisk mange gange nu.)
Elastikteknikken:
Du kan gøre følgende:
Tag en elastik f.eks. om dit håndled og
svirp den nogle gange let mod håndledet. Det gør
lidt ondt, ikke?. Svirp den så lidt hårdere,
til du bliver lidt forskrækket og tænker: Av
det gør ondt. Lige netop i det øjeblik tænker
du KUN på smerten. - Dine tanker er kun
fokuseret på elastikken og smerten. Når du
fokusere på noget andet, kan du ikke have angst
samtidig. Genialt, ikke? ( Nej du skal selvfølgelig
ikke svirpe med elastikken 50 gange når du er
nede i Supermarkedet, kun en enkelt gang eller 2.)
Du
kan også selv styre din angst, inden du går ud
af døren, og når du er i supermarkedet og står
i køen. Du får angstfornemmelser og frygter det
værste, og har katastrofetanker om at du besvimer,
kaster op, dingler. Her skal du inde i dig selv højt
sige "STOP". - Træk så vejret helt
ned i maven, roligt og langsomt puster du så ud
og fortsætter med dybe vejrtrækninger, indtil du
mærker at du er ved at falde til ro. (Du skal
huske at gøre dette stille og roligt, for ellers
kommer du til at hylerventilere og derved ikke få
vejret.)
Du er nu klar til at
træde ud over din dørtærskel og gå ned og
handle.
Nede i Supermarkedet får du måske
igen angstfornemmelser, og så bruger du samme teknik igen med vejrtrækningen.
Dernæst, når
du så fokusere rundt om dig og udad i butikken,
og ser på ALLE menneskerne, indkøbsvognene og
den lange kø, så er
angsten sikker ved at
indfinde sig i dig. - Så skal du fokusere på en enkelt ting ad gangen, og du kan så ikke også
rumme særlig megen
angst samtidig.
Eks. Du har fået dig selv
igennem hele Butikken, og fået købt det du
skulle. Du er nu fremme ved kassen og skal stå i
kø, og din angst
begynder så småt at komme op
i dig igen, for køen er lang. Brug åndedrætsteknikken
og du kan få styr på din angst. Husk
også det med
elastikken her. Svirp
den let på dit håndled
i al ubemærkethed. - Tænk så på, at du skal
hjem og ha`en dejlig kop kaffe (el.lign.) (Jeg selv
bruger den teknik, at når jeg lægger varerne på rullebåndet, så lægger jeg beløbene
sammen på de vare jeg har købt, og regner så
ud
hvor meget jeg har tilbage, til at købe andre
ting for.) Du kan såmænd også
bruge mange andre ting at regne på.
OG
TRO MIG! DET HJÆLPER. Det tager godt nok sin tid med at få det lært,
men det er den tid værd. Jeg bruger næsten
samme teknik, når fremmede ser på mig. (Før så
jeg bort, og blev meget nervøs og angst. Tænkte
på om hvad de tænkte om mig o.s.v.) Nu tager
jeg en
dyb indånding, og kigger igen, når jeg
opdager at der bliver set på mig. Uden at stirre
men ser blot tilbage på personen, og smiler let.
Og
får så et let smil tilbage næsten hver gang,
eller også sker der det, at vedkommende sgu ser
bort.
Jeg selv er nået så
langt, at jeg også kan komme med små bemærkninger,
i de forskellige situationer der opstår. Det
kunne jeg aldrig før hen. Jeg har i øvrigt også
stor gavn af at være med i depressionsgruppen, og
derfor vil jeg også yde
noget til gengæld, ved
bl.a. at give så megen viden videre som muligt,
samt bistå i det arbejde der er i en sådan
gruppe.
(Det er også gavnligt for mig i min egen
situation. Jeg har noget at foretage mig til gavn
for mig selv og andre.)
Jeg kan også få en
pludselig angst, når jeg er hjemme og så lægger
jeg mig, slapper helt af og bruger ovennævnte
åndedrætsteknik,
og tænker på ingenting overhovedet. Tømmer mit
hoved for tanker. Det er dejligt
afslappende og
nogle gange så falder man altså
i søvn. Men hvad det gør jo heller ikke så
meget. Du er så bleven i bedre humør.
Ja! Det var så lidt om
hvordan man kan bruge en angstteknik på. Håber
at du også kan bruge denne teknik, måske ikke
helt på samme måde som jeg bruger den. Men så
på din egen måde.
Her er afspænding en god øvelse:
1. Du får en generel angst
i dig pludselig:
Læg dig fladt ned på ryggen med en pude under nakken. Slap så helt af i din krop. Start med
hovedet, D.v.s. øjne, pander, kinder, mund let
åben, hage/hals.
Tal dig selv videre nedad i
kroppen og prøv at tømme dit hoved for tanker-. Det giver en god afspænding og din pludselige
angst
forsvinder. Det er en god ting at
lave denne øvelse hver dag, for det giver et
bedre resultat i længden.
2. Det hjælper også på
angsten, at du foretager dig nogle ting, der får
dine tanker væk fra angsten. Så find et eller
andet at foretage dig
når angsten kommer over
dig. Eks. Stryg noget tøj. Gør
klar til en gang vask. Forbered til aftensmaden.
Afled dine tanker med evt. også at
ordne andre
ting. Der er jo nok også andre ting end de
hjemlige sysler.
3. Du kan også gå dig en
lang tur, eller cykle. Så får du så også
motion og det er godt for helbredet, angsten/depressionen,
med sådan en
frisk tur . - Du vil opdage, at du
så langsomt kommer mere ud af din "hule"
ved at bruge disse teknikker. - Og du er jo godt
på vej, for du
har jo allerede overvundet dig
selv, ved at tage kontakt til chatgruppen, og
fortalt lidt om din angst og depression m.v. Og
det til
mennesker du ikke kender. OK, man er jo
dejlig anonym på nettet. Men alligevel så er
det et stort skridt at tage.
Hilsen webmasteren
|