En depression udvikles ofte gradvist. Centralt er det forsænkede stemningsleje, som kan opleves som tristhed, grådtendens og endog tab af evnen til at føle noget. Typiske kendetegn erdesuden træthed og nedsat energi, samt nedsat evne til at kunne glæde sig og føle interesse for det, der sædvanligvis har kunnet medføre engagement.

– Af overlæge, lektor, PhD Rasmus W. Licht

 Læs Mere

HVAD ER DEPRESSION?

Depression er noget andet end krise- og sorgreaktioner. Når følelsen af tristhed, tomhed og håbløshed bliver så alvorlig, at personen invalideres, så er der tale om en sygdom, som bør behandles. Depression er en overordentlig almindelig sygdom, som rammer hver 5. dansker et tidspunkt i livet, især kvinder og ældre. Men mange søger ikke læge og får derfor ikke behandling, bl.a. fordi sygdommen giver dem en dyb fornemmelse af, at intet nytter og alt er håbløst. Det er beklageligt, for i dag kan depression behandles og ofte forebygges særdeles effektivt.

HVORDAN VISER DEPRESSION SIG?

Ved depression plages personen af en så dybtgående total håbløshed, angst og livslede, at det fører til handlingslammelse og social invaliditet. Den depressive lider af  tomhedsfølelse, pessimisme, mangel på initiativ, træthed og energiløshed samt ofte svær angst, irritabilitet og vrede.
Andre symptomer er dårlig hukommelse, søvnbesvær, dårlig appetit, skyldfølelse og selvbebrejdelser. Ofte har den depressive symptomer fra kroppen, som kan føre til unødvendige blodprøver, røntgenundersøgelser, hospitalsindlæggelser mm.
I alvorlige tilfælde får personen vrangforestillinger. Fx at andre mennesker foragter én, at man er smittet med forfærdelige sygdomme, eller at hele familien står over for truende fallit. Risikoen for selvmord kan være overhængende.

HVAD SKYLDES DEPRESSION?

Selv om den tilgrundliggende årsag til depression stadig er ukendt, tyder alt på, at sygdommen først og fremmest er en biologisk hjernelidelse. Baggrunden er, at de psykiske symptomer ved depression efter alt at dømme skyldes en forstyrrelse i de signalstoffer, som nervecellerne benytter til at tale sammen med.
Desuden er der en arvelig tilbøjelighed til depression, så sygdommen oftere forekommer i bestemte familier.

HVILKE FØLGER HAR DEPRESSION?

Depression kan blive en kronisk sygdom, som uden behandling fører til store lidelser, social invaliditet og forkortet levetid. Depression virker i følge videnskabelige studier mere invaliderende på den syge end bl.a. sukkersyge, kronisk ledegigt og dårligt hjerte. Der er stor risiko for tilbagefald, og mere end 80% af depressive får senere nye anfald. Når depressionen kommer igen, er det ofte svært at pege på en forklarende årsag. Depression kan blive livstruende. Op mod 3 ud af 4 selvmord foretages, af mennesker, der har en depression i udbrud.

HVORDAN BEHANDLES DEPRESSION?


I de fleste tilfælde er behandling med antidepressiv medicin uhyre effektiv. Medicinen genopretter balancen i hjernens signalstoffer og vil hos langt de fleste depressive fjerne symptomerne. De nye typer antidepressiv medicin har kun få bivirkninger. Medicinen virker først efter 3-6 ugers behandling, men når behandlingen da slår igennem, oplever den syge en slående og markant bedring. Behandlingen kompliceres ofte af patientens sortsyn, og mange behandlingsforsøg mislykkes, fordi den syge holder op med at tage sin medicin.

KAN DEPRESSION FOREBYGGES?

Fordi der er ganske stor risiko for, at depressionen kommer igen, anbefales det almindeligvis at fortsætte med at tage medicin i 1-2 år, selv om symptomerne er forsvundet. Hvis depressionen kommer igen, kan det blive nødvendigt at tage forebyggende medicin resten af livet. 

Uhelbredelighed bør og skal ikke accepteres

Depression skal i princippet opfattes som en sindslidelse med en afgrænset periode og en gunstig prognose, selv om nogle depressionsforløb kan være meget langvarige

Tidligere blev tre gange så mange kvinder som mænd ramt af depressioner. Men nye undersøgelser viser, at yngre mænd haler hastigt ind på kvinderne.

Mindst hver 10. danske mand vil på et tidspunkt komme ud for en depression. Heldigvis kan den næsten altid helbredes. – Det gælder om at gå til lægen med det samme, hvis du har en mistanke om, at du lider af depression.  –  Kilde:  Depressionsforeningen


Endogen depression:

Endogen depression hører nu under “depressiv episode” (som kan være let, moderat eller svær) ligesom de gamle reaktive depressioner gør det.  – Det gode ved dette er at den gamle inddeling ikke var meget bevendt. Selv ved de mest “endogene” depressioner kunne der af og til være ydre faktorer der var medvirkende til at depressionen udløstes. Særligt i starten. Senere efter flere episoder er der en tendens til at de bliver mere og mere “endogene” eller med andre ord: at der skal mindre og mindre til at udløse dem.

KILDE:  Poul Videbech  14. jan. 2000   

       

  Læs også her:  Depression – en vejledning til patienter og pårørende