Forord

 

Generaliseret angst, socialfobi, panikangst, depression samt tvangshandlinger, tvangstanker og spiseforstyrrelser er i de senere år dukket op i stadig større omfang hos den alment praktiserende læge.

Måske har disse besværligheder altid været der – om end mindre synlige – måske er de generelle livs omstændigheder blevet mere belastende. Måske er der tale om reaktioner på stress, forjagethed, mangel på ægte menneskelig kontakt eller nedsat menneskelig evne til at klare livets problemer.

Disse spørgsmål kan ikke besvares entydigt, men det optimistiske budskab er, at samtlige psykiatriske lidelser synes at have en fælles rod, som det er muligt at påvirke.

Pjecen om angst typer i pdf kan downloades her

Har du et godt indlæg at tilføje til denne side om teknikker? Så er du velkommen til at sende mig det! 


 

Forskellige former for angst..

Citat.. Angst er en del af næsten alle psykiske lidelser.
Angst indgår som et aspekt i næsten alle typer psykiske lidelser, og i dag opdeles de forskellige angstlidelser i præcise kategorier. Det forklarer Nicole Rosenberg, chefpsykolog ved Klinik for Angst- og Personlighedsforstyrrelser på Psykiatrisk Hospital i Århus.

Hvis angsten virker hæmmende, påvirker livskvaliteten og ændrer en persons fysiske og psykiske tilstand, er der tale om en tilstand, der er behandlingskrævende, vurderer Nicole Rosenberg.
Citat slut – Læs mere fra kildesiden depnet.dk her 

 

 



100.000 danskere lider af socialangst.

Socialangst er kendetegnet ved, at personen har en stærkt overdrevet frygt for kontakt med andre mennesker. Personen frygter, at andre mennesker finder ham utilstrækkelig, pinlig eller mindreværdig. Typisk er det ikke bare selvet mødet med andre mennesker, der fremkalder symptomerne. Udsigten til en begivenhed kan være nok. Der er mange situationer, som kan fremkalde angstreaktionerne, men fælles for de fleste er, at personen bliver genstand for andres opmærksomhed. Bare det at skulle skrive, tale eller telefonere, når andre kan se det, kan være nok. –  Det meget vigtigt, at både befolkningen og lægerne er opmærksomme på, at socialangst er en sygdom, som kan kureres, og som den sygdomsramte ikke skal forsøge at bekæmpe i ensomhed.
Panikangst: Omkring 50.000 danskere får anfald af panikangst, med angstfølelse, hjertebanken og kvælningsfornemmelser. Disse symptomer på panikangst kan afhjælpes med  kognitiv terapi og medicin.

Med venlig hilsen Terapeut Lajla Boe