Nedenstående redigeret af  Webmaster

Depression regnes som en af de værste sygdomme med hensyn til en patients adfærd og sociale funktion. – Lige så slem som blindhed  og kun overgået af demens og skizofreni, mener WHO. Depressions-sygdommen rammer mennesker, der almindeligvis har en stor arbejdskapacitet, Den er ofte to-tre måneder om at udvikle sig. En ubehandlet lettere depression kan nemt tage et par år. En ubehandlet sværere depression varer gerne omkring otte måneder. Behandles den med medicin, skal det derfor foregå i hele perioden, men problemet er, at mange stopper behandlingen, når de får det bedre og derefter falder tilbage. Omkring 40 procent af de diagnosticerede havde fået medicin, men kun en fjerdedel af den gruppe havde fået antidepressiv medicin. Resten havde blot fået beroligende midler.