Depweb

Selvmordstanker optræder meget tit i forbindelse med en depression. Det er en udbredt og meget farlig myte, at “den, der taler om selvmord gør det aldrig“. Selvmordstanker og trusler bør altid tages meget alvorligt.

Citat: Hvis du har tanker om at forsøge at tage livet af dig, bør du ubetinget snarest muligt tage kontakt med personer, som er parate til at hjælpe dig. En læge vil altid kunne anvise dig veje, som kan hjælpe dig ud af den kritiske situation.
(Du kan finde forskellige kriselinjer i NetDoktor Fagbog).

Selvmordstanker optræder meget ofte, formentlig i over halvdelen af tilfældene, som led i en depression. Det er en udbredt og meget farlig myte, at “den, der taler om selvmord gør det aldrig”. Selvmordstanker og trusler bør altid tages meget alvorligt. Der er lavet flere undersøgelser, hvor man har undersøgt, hvad der er gået forud i en persons liv, før han begår selvmord. De viser, at en stor del af selvmorderne har haft kontakt med familie, sagsbehandler eller egen læge i tiden op til selvmordet. Når man ser tilbage har der ofte været tidlige advarselstegn, som bare ikke er blevet hørt. Citat slut

Læs hele artiklen under » At leve med www.netdoktor.dk

Hvis du er lidt trist, når dagene bliver kortere og vejret koldere, så kan du godt glemme alt om, at det skule være en vinterdepression. For en sådan findes slet ikke.

Vinterdepression er nemlig en konstrueret sygdom, der bare er opfundet af amerikanerne i 1984, hævder en italiensk og en norsk forsker.

– Jeg vil kalde mørketids depressioner for en amerikansk opfindelse, som med tiden er blevet et modeord, siger professor i psykiatri ved Universitetet i Tromsø, Vidje Hansen, til den norske avis Aftenposten.

Det handler om vejret
Vidje Hansen har i flere år forsket i fænomenet for at tilbagevise påstandene om, at vinterdepressioner er et nærmest alment problem for nordeuropæiere.

Han har sammen med en italiensk kollega, Greta Brancaleoni, undersøgt humørsvingningerne hos befolkningen i to byer med vidt forskellige lysforhold, nemlig Tromsø i det nordlige Norge og Ferrara i Italien.

– Vi fandt ud af at svingningerne i humør og adfærd skyldes vejrforholdene generelt og ikke bare mangel på lys, siger Vidje Hansen.

Dejlig mørk december
Forskerne fandt også ud af, at italienerne oplever november, som en mere trist måned end nordmændene.

Til gengæld kan både italienerne og nordmændene vældig godt lide december måned, hvor der er endnu mindre dagslys. Også dette er et argument, som svækker eksistensen af fænomenet vinterdepression, mener Vidje Hansen.

Føj for en trist maj
Det var amerikanske forskere, som i 1984 lancerede begrebet vinterdepression, som skulle skyldes manglen på lys. Jo længere nordpå man kom, jo flere blev ramt og rigtig langt mod nord regnede man med, at hver fjerde person havde en slags vinterdepression.

Som en kuriøsitet oplyser Vidje Hansen, at den norsk-italienske undersøgelse også viste, at mange af borgerne i Tromsø syntes maj måned var den værste af alle måneder.

– Det fortæller mig, at oplevelsen af vejret handler meget om forventninger. I det nordlige Norge er man mere ked af en dårlig sommer end en dårlig vinter, siger Vidje Hansen til Aftenposten.

Kilde: nyhedssiden www.dr1.dk

Depression opstår, når der er for lidt af stoffet serotonin bestemte steder i hjernen. I en del år har vi vidst, at også mangel på noradrenalin kan medvirke til at ødelægge den psykiske balance. Den nyeste forskning bringer os langt videre.

Smerter er ofte tæt forbundet med depression, ligesom angst er et væsentligt led i de fleste depressioner. Kemiske ændringer i hjerne og rygmarv fører til, at elektriske smertesignaler fra rygmarven til hjernen forstærkes. Hjernen sender igen strøm ned i rygmarven og ud i kroppen. Med andre ord: Depressionsdjævelen og smertesadisten sender smertefuld højspænding ned og op. For at få styr på menneskets liv, skal man være bevidst om at få balance i både krop og sjæl – eller som jeg har sagt i mange år: Husk, at det fysiske er lige så vigtigt som det psykiske!

Vi skal finde frem til alle de metoder og midler, der modvirker depressionen – og samtidig kurerer også de fysiske smerter. Det gælder rigtig diagnose, videnskabeligt dokumenteret psykoterapi ,” kognitiv terapi”, stadig bedre medicin, elektrochok, behandling med kunstigt dagslys ved vinterdepression – og derudover medmenneskelig snak og empati.

Det nye er, at der skal lægges langt mere vægt på medicinsk behandling af kroppens smerter og andre symptomer, der hidtil er blevet stærkt undervurderede, når vi talte om depression. Man er ligefrem begyndt at nævne, at depression sidder ikke kun i sjælen! Næsten halvdelen af alle patienter med depression (43%) har også fysiske smerter, og den hyppigste årsag til, at mennesker søger læge, er smerter, som ofte i virkeligheden skyldes depression.

I en amerikansk undersøgelse af 1100 patienter, der senere fik stillet diagnosen depression, angav næsten tre af fire patienter legemlige symptomer som grunden til, at de søgte læge. Jo flere forskellige fysiske klager patienten har, desto større er sandsynligheden for, at symptomerne i virkeligheden skyldes depressiv sygdom. Vi har længe hørt, at personer med stress har ondt i sjælen. Nogle indenfor stressbranchen mener, at patienterne kan klare deres problemer med snak og livsstilsændringer. Dette er langtfra altid tilfældet.

Der skal også nogle kemiske ændringer til. Den benhårde konkurrence i medicinindustrien medfører, at man slås på livet løs om at komme først med nye midler, der kan give små eller store forbedringer i patienternes tilstand. Det sidste nye medikament, Cymbalta, er opfundet i håb om en bedre behandling af både krop og sjæl. Ved depression er hovedsymptomerne dårligt humør, manglende energi og mistet interesse. Angst er næsten altid også et væsentligt symptom: En ny dag truer. Men patienterne kan komme med en mængde andre symptomer. I mange år har jeg interesseret mig for den kendsgerning, at patienters smerter ofte ikke tages alvorligt. Op imod halvdelen af patienter med depression har fysiske smerter, hvis årsag ikke kan findes trods såvel fysiske undersøgelser som grundig udspørgen. Alt for ofte får de at vide, at det må de så lære at leve med. Det nye middel mod depression er designet specielt med henblik på også at hjælpe mod den deprimeredes uforklarlige smerter.

(Kildeside: Hjemmesiden newsdirect.dk som nu er nedlagt.)

Hver femte dansker rammes af en depression. Alligevel er sygdommen svær at forstå for alle, der ikke har prøvet en tur ned i det sorte hul.

Hvad er det, der sker, når al glæde og farve forsvinder, og verden helt bogstaveligt går i sort? Når bare det at støvsuge eller købe ind bliver en helt uoverskuelig opgave, og man synes, at man er så stor en belastning, at det ville være bedst for alle, hvis man bare forsvandt?

Svaret er depression, og selv om det er svært for de fleste at forstå, hvorfor man ikke bare kan tage sig sammen, så kender de fleste én, der har haft en depression.

– Omkring en femtedel af alle danskere bliver ramt af en depression på et eller andet tidspunkt i sit liv. Depression er også en sygdom, der tager hårdt på omgivelserne. Først og fremmest den nærmeste familie.

Den biologiske årsag til depression er, at hjernen ikke producerer tilstrækkeligt af signalstoffet serotonin. Men udover den rent biologiske årsag kan såvel sociale som psykologiske faktorer være med til at udløse en depression.

Det er imidlertid ikke kun unge, der rammes af depression. Depression rammer i alle aldre på tværs af sociale skel. Man regner med, at 250.000 danskere lige nu lider af en middel eller svær depression. En sygdom, som mange arbejdsgivere har svært ved at acceptere, og som i værste fald kan ende med dødelig udgang. To trediedele af de selvmord, der begås herhjemme, sker således i forbindelse med en depression.

Ovenstående er citeret fra artiklen på DR2

Citat: Ny forskning antyder, at det engelske udtryk ’feeling blue’ ikke hænger ret godt sammen med det indre hos dem, der er triste. De deprimerede føler sig i grunden mere grå.
Følelser bliver ofte knyttet til farver. Vi er grønne af misundelse, ser rødt og har ‘the blues’. Men selv om mange af os har klare forestillinger om, hvilke farver vi har i det indre, har der ikke været megen seriøs forskning i sammenhængen.

Derfor gik Peter Whorwell fra ‘University Hospital South Manchester’ og kollegaer i gang med en undersøgelse.

De lavede et farvehjul med hele 38 nuancer fra hele farveskalaen, inklusiv både sort, hvid og flere forskellige gråtoner. Og så skulle både raske forsøgspersoner og personer med angst eller depression sætte farve på deres følelser.

Blåt, gult og gråt
De tre grupper blev bedt om at udpege, hvilken farve de var mest tiltrukket af, hvilken der var deres yndlingsfarve og hvilken, der bedst repræsenterede deres sindstilstand i det øjeblik.

Resultaterne viste, at der ikke var nævneværdige forskelle mellem grupperne i de to første spørgsmål. Mange havde en tendens til at vælge blå som deres yndlingsfarve, men oplyste, at de blev mest tiltrukket af gult.

Men da det kom til den nuance, som skulle beskrive deres indre, var der mærkbare forskelle.

Her valgte dem med depression og angst gerne en gråtone, mens raske ofte hældte mod en variant af gult. Citat slut

Læs også artiklen på Videnskab.dk med grafik:
Kilde: Videnskab.dk

Nedenstående redigeret af  Webmaster

Depression regnes som en af de værste sygdomme med hensyn til en patients adfærd og sociale funktion. – Lige så slem som blindhed  og kun overgået af demens og skizofreni, mener WHO. Depressions-sygdommen rammer mennesker, der almindeligvis har en stor arbejdskapacitet, Den er ofte to-tre måneder om at udvikle sig. En ubehandlet lettere depression kan nemt tage et par år. En ubehandlet sværere depression varer gerne omkring otte måneder. Behandles den med medicin, skal det derfor foregå i hele perioden, men problemet er, at mange stopper behandlingen, når de får det bedre og derefter falder tilbage. Omkring 40 procent af de diagnosticerede havde fået medicin, men kun en fjerdedel af den gruppe havde fået antidepressiv medicin. Resten havde blot fået beroligende midler.

En ud af syv kvinder lider af depression før, under eller efter graviditeten, dokumenterer en ny undersøgelse, som også peger på, at konsekvenserne kan være ødelæggende for moderen, hendes baby og hele hendes familie.  Sådan kan du teste dig selv. 

Graviditet og fødsel er ikke altid kun en lykkelig begivenhed.

Dét, at så mange depressioner opdages i forbindelse med graviditet, dokumenterer ifølge dr. Katz behovet for bedre screening for depressioner. Symptomer på depression kan være en følelse af tristhed over et par uger eller mere, søvnbesvær, for meget søvn, skyldfølelse, manglende energi, ændringer i appetitten, rastløshed og selvmordstanker. (Forfatter ukendt )

Læs meget mere om emnet på: Poul Videbechs nye sider om Fødselsdepression www.videbech.com/fdep/

Du kan også se Poul Videbechs andre sider om depressionsforskningwww.videbech.com/

Nedenstående skrevet af ukendt. 

10 gode råd til pårørende 1. Tag først og fremmest sygdommen alvorligt 2. Sæt dig ind i, hvad depression er 3. Hjælp den syge med at finde ud af, hvor og hvordan han/hun kan finde professionel hjælp 4. Planlæg gerne “færdigtpakkede” aktiviteter, hvor den syge kan deltage uden at skulle tage stilling til indhold, transport m.v. 5. Trøst den syge ved fx at sige: “Husk du bliver rask. Sygdommen kan behandles” 6. Spar den syge for gode råd som: “Hvis jeg var dig, så ville jeg…” Eller: “Tag dig nu sammen” 7. Den depressive er syg – ikke doven. Undlad bebrejdelser 8. Læg ikke op til lange diskussioner om “hvorfor” 9. Husk det er hverken barndom, forældre eller andre eventuelle problemer, som er den direkte årsag til sygdommen 10. Depression er ikke nogens skyld og har ingen simple psykologiske forklaringer Se mere på www.depressionsforeningen.dk